Anna og Anders købte sig ud af testkø: - Der var en times kø, og det ville jeg ikke vente på
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra onsdag middag har det været muligt at blive spyttestet i Pentabases testbil - mod betaling. Den fynske virksomhed håber, at odenseanerne vil betale for at slippe for at stå i kø til en kviktest.
Onsdag eftermiddag havde den fynske virksomhed Pentabase for første gang kørt en testbil ud til kviktestkøen på Flakhaven i Odense for at tilbyde odenseanere en spyttest mod betaling, hvis de ikke gad stå i kø.
Nu kan du springe testkøen over: Privat firma tilbyder hurtigtest i køen
Er du villig til at betale 195 kroner, kan du droppe de lange testkøer og blive spyttestet af fynsk virksomhed.
Fra onsdag middag sender den fynske virksomhed Pentabase en testbil rundt i Odense til forskellige offentlige testcentre for at tilbyde en PCR-baseret spyttest til de odenseanere, der står i kø for at blive kviktestet.
Pentabase forsikrer, at testen er sikker, og resultatet vil kunne bruges i coronapasset - på lige fod med test fra det offentlige. Pris: 195 kroner.
- Vi har en ekstern databehandler, som er koblet op til Statens Serum Institut og godkendt til at sende data til deres systemer, siger marketing- og kommunikationskonsulent Christian Klingenberg Jessen til TV 2 Fyn.
Hurtigt svar
Testen vil give et svar samme dag, og derved kan odenseanerne - hvis de vil betale - undgå at stå flere timer i kø for at blive kviktestet.
Bliver du pcr-testet på de offentlige testcentre, får du ofte først svaret dagen efter.
I modsætning til podningerne i næse eller hals på regionens testcentre, vil man i Pentabases test skulle spytte ned i en tragt. Man vil skulle registrere sig, inden man tager testen.
Statens Serum Institut har gennemgået Pentabases forsøgsdata og konkluderer, at PCR-baserede spyttest kan sidestilles med de andre testtyper.
Alternativ til lange testkøer
I løbet af onsdag vil testbilen fra Pentabase også dele flyers ud, hvor man kan være heldig at få et tilbud på 50 procent for testen.
Fra onsdag middag er planen, at testbilen vil starte på Flakhaven i Odense. Her har der i travle perioder været timelange køer for at blive testet.
Utålmodige odenseanere kan derfor “springe køen over” og få en hurtig test mod betaling. Testen fra Pentabase er en selvprøvetagning, men hvis man har problemer med at tage den, kan man få hjælp af en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale.
- Der var lang kø derovre (ved Flakhaven, red), og så kostede det kun 100 kroner, og så kunne jeg springe køen over, siger Anna Maria Tonnesen, der var en af de første, som blev tilbudt spyttesten.
Det koster 198 kroner at blive testet hos Pentabase, men det var muligt at få halv pris onsdag.
Det er planen, at Pentabase vil køre testbilen rundt til de forskellige kviktestcentre i Odense for at se, om der er nogen, som hellere vil betale sig fra ikke at skulle vente på at blive testet.
Gad ikke vente i timelang kø
Anna Maria Tonnesen ærgrer sig over, at testkapaciteten ikke er højere på de offentlige testcentre, hvor det er gratis at blive testet.
- Der var en times kø, og det ville jeg ikke vente på, siger hun.
Anders Kollerup blev også spyttestet på Flakhaven, men han tvivler på, at han regelmæssigt vil benytte sig af muligheden for at betale for en hurtigere test, selv om han gjorde det i dag.
- Lige nu synes jeg, det var smart, for jeg vil egentlig gerne videre. Det løber op, hvis det er hver tredje dag, jeg skal betale 100 kroner. Det bliver hurtigt mange penge, siger Anders Kollerup.
Pentabase: Normalt svar inden for fire timer
Pentabase forsikrer, at spyttesten er sikker, og resultatet vil kunne bruges i coronapasset - på lige fod med coronatest fra det offentlige.
- Spyttesten er en fuldt anerkendt metode. Indsamlingsmetoden er anderledes, mens analyserne og alt på laboratorierne er det samme, siger operational direktør Claus Pedersen Blicher.
Testen foregår ved, at man spytter i en tragt og blander spytter med en særlig væske. De offentlige test foregår ved podning i næsen eller halsen.
Ramt af sygemeldinger: Fynboer venter i timer på test fredag
Hvis man tager sig en gåtur i Odense centrum fredag morgen, møder man en kø af mennesker, der venter på test, helt fra rådhuset til Magasin. I Glamsbjerg var ventetiden fredag morgen én time.
Fredag morgen er der mange mennesker, som må væbne sig med tålmodighed, hvis de vil have en kviktest ved rådhuset i Odense.
Køen er nemlig rigtig lang, og en af dem, der har ventet længe, fortæller, at det var et nedslående syn, da man kommer ind.
- Jeg var her tyve i otte, og da de åbnede klokken otte, var der kun to podere, og jeg endte med at stå i kø i cirka en time, siger Niels Thuelund.
Indenfor kunne Niels Thuelund tælle mere end ti testbåse, men kun to af dem var i brug.
Ikke det eneste sted
Thuelund er frustreret over, at der ikke er bedre styr på tingene. Han er nemlig nødt til at få sin test.
- Du kan jo ikke gøre noget. Jeg skal ud at spise i morgen aften, så jeg var tvunget til det. Men at man ikke er mere forberedt, og at de først åbner klokken otte, er helt hen i vejret.
Hos Region Syddanmark er man klar over problemerne i Odense, og regionen er i dialog med Carelink, som varetager opgaven med kviktestene.
- Vi har haft rigtig mange sygemeldinger her fredag morgen. I alt 17 podere har meldt sig syg, og det har betydet meget lange køer i blandt andet Odense centrum, siger Gitte Jørgensen, der er præhospital leder i Region Syddanmark.
Hun oplyser, at Carelink er i gang med at indkalde afløsere, og at testkapaciteten skulle komme op på normalt niveau i løbet af fredagen.
- Men vi kan ikke helt undgå lange ventetider på spidsbelastningstidspunkter, siger Gitte Jørgensen, der er præhospital leder i Region Syddanmark.
- Måske kan man også bygge testcenteret på Flakhaven anderledes op, tilføjer Gitte Jørgensen, der fortæller, at hun nu vil gå i dialog med Carelink.
Testcenteret ved Odense Rådhus er dog ikke det eneste, der har lang ventetid.
Også ved testcenteret ved Rismarksvej i Odense og ved Glamsbjerg i Assens Kommune oplever man problemer fredag på grund af sygemeldinger. I Glamsbjerg var fredag formiddag en times ventetid.
- Vi ved, at der er stor efterspørgsel efter test op til en weekend og især om morgenen. Vi kan ikke undgå kø, og vi opfordrer borgerne til at lade sig teste på andre tidspunkter end morgen og eftermiddag, siger Gitte Jørgensen.
Fra torsdag blev der lempet for reglerne, så danskerne igen kunne nyde at være sammen i andre og større sociale sammenhænge.
Coronapasset er dog stadig en realitet, og derfor er der mange, der skal testes i disse dage.
- Carelink er operatør på teststederne og vi har dialog om bemandingen med dem, men vi skal også sikre ordentlige arbejdsforhold for vores podere, så vi kan ikke bare indsætte mere arbejdskraft i få timer om morgenen, forklarer Gitte Jørgensen.
Ifølge Gitte Jørgensen bliver der i øjeblikket testet 50.000 syddanskere i døgnet.
Følgende åbnede 6. maj:
- Alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid.
- Alle elever på erhvervsuddannelser over hele landet kan vende tilbage.
- Alle afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser over hele landet kan vende tilbage.
- Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.
- Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner af 500.
- Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål åbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner af 500 personer.
- Den omstridte 30-minuttersregel om booking på barer og restauranter udfases som planlagt.
- Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23, sløjfes. Der må samtidig serveres alkohol til private fester fra klokken 22 til 05.
- Man får normalt svar inden for fire timer, men fordi man bare kan komme ind fra gaden, lover vi svar inden klokken otte om aftenen samme dag, forklarer Claus Pedersen Blicher.
Bliver du pcr-testet på de offentlige testcentre, får du ofte først svaret dagen efter.
Testen fra Pentabase er en selvprøvetagning, men hvis man har problemer med at tage den, kan man få hjælp af en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale.
Peter Brandes er død
kopieret!
Den danske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen død, 80 år gammel. Det oplyser hans nære ven Aksel Evin Olesen på vegne af familien til Ritzau.
Peter Brandes blev født i Assens på Fyn i 1944, gik på Marie Jørgensens Skole i Odense, Mulernes Legatskole og Odense Katedralskole.
Den verdenskendte kunstner har boet og arbejdet i Paris siden 1972, og Peter Brandes er særligt kendt som kirkekunster og har udsmykket både Roskilde Domkirke og Aarhus Domkirke.
Han står også bag Sevilla-krukken, som han skabte i forbindelse med verdensudstillingen i Sevilla i 1992. Den står i dag som et væsentligt vartegn ved Clay i Middelfart.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
kopieret!
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.
Axelsen modtager fornem hæder efter stort år med OL-triumf
kopieret!
Viktor Axelsen modtager prisen B.T. Guld. Det skriver mediet på sin hjemmeside. I 2024 vandt Axelsen blandt andet guld ved OL i Paris.
Det er Danmarks 40 største atleter, der stemmer om prisen, efter at B.T.'s læsere har nomineret ti sportspræstationer fra året.
Ud over Axelsen var banecyklingens firekilometerhold, sejleren Anne-Marie Rindom, kajakroeren Mads Brandt Pedersen, håndboldherrerne, cykelrytterne Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og Julie Leth samt håndboldspillerne Mikkel Hansen og Mathias Gidsel nomineret.
Normalt uddeles prisen i forbindelse med DR's store prisuddeling i Herning, men denne gang har B.T. valgt at gå i en anden retning ved at offentliggøre det på sin egen platform.
Vintervejret fortsætter i weekenden
kopieret!
Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.
Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.
Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.
Lægekoncern ramt af cyberangreb
kopieret!
Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.
Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.
Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.
Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.
På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.
Vinterberedskabet kører på højtryk
kopieret!
Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.
I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.
- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.
Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil
kopieret!
Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.
Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.
På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.
Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.
Værst for pendlere
Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.
Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.
Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.
Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.
For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.
Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.
Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.
- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.
Mulig marginal gevinst til elbilister
Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.
I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.
Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.
Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.
For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.
Danskerne får billigere boliglån
kopieret!
Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.
Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.
Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.
Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.
Hav af blomster lagt foran ulykkessted
kopieret!
Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.
Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.
Passer på dig og vores familie.
Vent på mig!
Din kone vil jeg altid være.
Du vil altid have den største plads i mit hjerte.
Vi deler jeres sorg.
Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.