Ansatte oplever straf og skældud: 22 lærere på Agedrup Skole langer ud efter egen ledelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For første gang åbner lærerne på Agedrup Skole op for, hvad de mener om skolens ledelse, der i et brev beskyldes for at straffe lærere, som siger dem imod. De oplever desuden at blive "groft irettesat" foran elever.
Sagen om vold og grænseoverskridende adfærd på Agedrup Skole har taget en ny drejning.
Onsdag aften modtog skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal et bekymringsbrev fra 22 af skolens lærere, som kritiserer skoleledelsens ledelsesstil.
TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet, hvor lærerne for første gang sætter ord på den krise, der har præget skolen, siden over 100 forældre i et åbent brev råbte op om uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole
113 forældre sender bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. Elever helt ned til 4. klasse har ifølge skrivelsen været udsat for trusler med kniv.
Tre initiativtagere med underskrifter fra 113 forældre på Agedrup Skole i Odense beskylder skolens medarbejdere for ikke at handle i tilstrækkelig grad på uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet med underskrifterne og beskyldningerne, der i dag er afleveret til skoleledelsen og embedsværket.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
Ifølge forældregruppen er der grundet de manglende konsekvenser opstået en forrået kultur blandt eleverne, hvor der opildnes til den brutale adfærd, og hvor mange elever er utrygge i dagligdagen.
I bekymringsskrivelsen fremgår det, at ingen af de konkrete episoder har medført bortvisning - hverken midlertidigt eller permanent.
Konkrete eksempler
Initiativtagerne har opridset denne liste, som de mener repræsenterer konkrete tilfælde af uacceptabel opførsel på skolen:
Trusler med kniv (4., 5., 8., 9. årgang)
Indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen og i skoletiden (8. årgang)
Episode med fyrværkeri, hvilket resulterede i, at en elev fik en andengradsforbrænding (8. årgang)
Salg af euforiserende stoffer på skolen/i skoletiden (8. årgang)
Elever forlader skolen i pauser for at hente euforiserende stoffer
Elever kaster op i klassen grundet alkohol- og hashindtag
Overfald på elev i omklædningsrum (trusler med kniv) (8. årgang)
Krænkelser af seksuelle karakter
Børn tager kvælertag på andre børn
En gruppe havde sparket og slået en anden elev og skrevet luder på hendes tøj (8. årgang)
Børn, der fylder 11 år, udsættes for de såkaldte “11 års tæsk”
Vold
Trusler og selvtægt
Tyveri
Hærværk
Vaping i klasserne/timerne
Elever vælger at holde til i boden for at undgå det hårde miljø i pauserne (8. årgang)
"Handlingslammede"
Det fremgår af skrivelsen, at forældrene har forsøgt at konfrontere skolen med, hvordan det kan være, at skolen ikke straffer de elever, der udøver den grænseoverskridende opførsel.
Men ifølge initiativtagerne til bekymringsskrivelsen er det deres opfattelse, at lærerne føler sig handlingslammede, frustrerede, trætte og opgivende. Forældrene beretter om en påfaldende tavshed, når der stilles spørgsmålstegn ved skolens "konsekvensløse pædagogik".
Initiativtagerne skriver sidst i skrivelsen, at de af flere gange har forsøgt at råbe skolens ledelse op. Derfor har de følt sig nødsagede til at skrive bekymringsskrivelsen, som også er sendt til flere medier.
- En pokkers masse unge er bange
TV 2 har talt med David Kieler, der er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder – blandt andet er hans egen søn blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
David Kieler forklarer, at mange forældre på tværs af årgangene på skolen i halvandet år ifølge dem selv har forsøgt at råbe skoleledelsen op.
- Enten har skolen ikke de rigtige værktøjer og ellers bliver de ikke brugt, hvis de værktøjer findes. Vi har haft nogle voldsomme episoder, og vi har en pokkers masse unge mennesker, der er bange for at være på skolen, siger han.
Der er problemer på alle årgange, forklarer forælder
Sammenlagt har forældrene på 8. årgang ifølge David Kieler i løbet af halvandet år været til fire eller fem møder på skolen – både fællesmøder og individuelle møder.
- Vi efterlyser konkrete tiltag, men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre. Vi er bange for, at det tager for lang tid, siger han.
Ifølge David Kieler er der ikke tale om en bestemt gruppe af børn eller unge, der står bag de mange episoder, men derimod en kultur, der er løbet løbsk på alle skolens årgange. I februar startede en gruppe af forældre med børn i alle aldre derfor en underskriftsindsamling.
- I den forbindelse fik vi mange flere nye henvendelser om episoder og problemer, som vi ikke kendte til, siger han til TV 2.
Det var blandt andet TV 2s dækning af overgreb og vold på Borup Skole i Køge, der nu har fået forældrene til at sende bekymringsskrivelsen bredt ud.
Kommune er ved at danne sig et overblik
Odense Kommune skriver i en mail til TV 2 Fyn, at kommunen ser på sagen med stor alvor. Man har dog ikke haft tid til at undersøge indholdet af brevet endnu:
- Forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidigt med pressen. Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid, siger Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Christian Gantzhorn Hovendal, der er skoleleder på Agedrup Skole. Han har dog meddelt at han ikke ønsker at stille op til interview..
"På Agedrup Skole har der den seneste tid været stor offentlighed om utryghed og manglende trivsel først og fremmest hos elever. Vi medarbejdere har ikke udtalt os og er heller ikke blevet hørt i sagen. Gennem de seneste år har der udviklet sig et tiltagende anstrengt arbejdsmiljø på Agedrup Skole."
Sådan begynder lærerne deres brev og fortsætter kritikken med seks konkrete punkter.
Et af punkterne handler om, at skoleledelsen ifølge lærerne undergraver deres autoritet over for eleverne:
“Voksenskældud er også noget, ansatte oplever. Oplevelser af at blive groft irettesat af ledelsen i elevers påhør finder også sted," står der i brevet.
I brevet kommer det også frem, at det, som flere forældre i pressen de seneste uger har kaldt en konsekvensfri skole, angiveligt skyldes et bevidst valg fra ledelsens side. I brevet fremgår det nemlig, at Agedrup Skole er en "skældudfri skole." Det blev skolen ifølge brevet efter sommerferien 2023.
Påtaler fra ledelsen
Ifølge brevet er flere lærere dog uenige i den strategi.
"Ansatte kan være uenige med ledelsen og påtale dette eller kan være nødsaget til at hæve stemmen over for elever. Efterfølgende har ansatte oplevet at få mundtlige og skriftlige påtaler fra ledelsen og fået at vide, at de har et forkert børnesyn," står der i brevet.
Midt i stor krise er ansvarlig skolechef rejst væk på en måneds ferie
Mens sager om grænseoverskridende adfærd blandt elever hober sig op på Agedrup Skole og andre skoler i Odense, er kommunens skolechef taget på en længe planlagt ferie. Sundhedsrådmand kritiserer skolechefen for sit fravær midt i "den største skolekrise længe".
Odense Kommunes skolechef Nikolaj Juul Jørgensen har det overordnede ansvar for byens 33 folkeskoler, men lige nu har han overladt arbejdet med at håndtere de mange sager om grænseoverskridende og uacceptabel adfærd blandt elever på Agedrup Skole og andre skoler til andre i forvaltningen.
Skolechefen er nemlig taget på en længe planlagt familieferie og vender først tilbage 4. april.
"Tak for din henvendelse. Jeg er bortrejst på ferie og kan træffes fra den 4. april. Din mail vil ikke blive videresendt," lyder et autosvar, da TV 2 Fyn rækker ud til ham via mail.
Skolechefens beslutning om at rejse på ferie får hård kritik fra kommunens sundhedsrådmand og medlem af Økonomiudvalget i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K).
- Jeg har noteret mig, at skolechefen er taget væk midt i den største krise, som skoleafdelingen længe har stået i, og det ærgrer mig, at ledelsen er usynlig på den måde midt i krisen. Det har jeg det ikke godt med, siger Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Sagen kom til offentlighedens kendskab, da over 100 forældre til elever på Agedrup Skole i midten af februar sendte et bekymringsbrev over uacceptabel adfærd blandt skolens elever, der blandt andet omfattede "11-års tæsk", trusler med kniv og seksuelle krænkelser. Siden viste kommunens egen afdækning, at ledelsen har været bekendt med en række af de omtalte episoder, og at fire elever er meldt til politiet.
Problemerne på Agedrup Skole er dog fortsat. Så sent som i fredags medbragte en elev på skolen en kniv og brugte den til at true en anden elev.
I denne uge gennemfører skolen møder med forældrene på alle skolens årgange, men ingen af disse møder er altså med deltagelse fra den chef, som har det overordnede ansvar for kommunens 33 folkeskoler. Nikolaj Juul Jørgensen har heller ikke på noget tidspunkt stillet op til interview om sagen.
Torsdag beretter en række nuværende og tidligere lærere i Fyens Stiftstidende desuden om en "skæld ud-fri" og grænseløs skole med en "usund og konsekvensløs kultur".
Børn- og ungedirektør i Odense Kommune Hanne Dollerup oplyser via forvaltningens presseansvarlige, at hun ikke har nogen kommentarer til Tommy Hummelmoses kritik, men forvaltningen bekræfter, at skolechefen er bortrejst.
- Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at skolechefen er på en længerevarende familierejse, som blev planlagt allerede sidste år. Børn- og Ungeforvaltningens ledelse og skoleafdeling har hånd om de aktuelle opgaver – også de opgaver, som er sat i gang i den aktuelle situation, skriver forvaltningen i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Mads Thomsen, der er medlem af Børn- og Ungeudvalget for Socialdemokratiet, ser heller ingen problemer i, at skolechefen er taget på ferie.
- Jeg har tiltro til forvaltningens vurdering i den sammenhæng, skriver han i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Derfor fortæller vi om skolechefens ferie
TV 2 Fyn bringer historien om skolechefens private ferie, da vi vurderer, at hensynet til offentligheden i dette tilfælde overstiger hensynet til privatlivets fred.
Det har blandt andet vejet tungt i vurderingen, at en rådmand, der en af kommunens øverste politisk ansvarlige, udtaler sig kritisk om forholdene.
TV 2 Fyn mener, at det er i offentlighedens interesse, hvordan en ledende embedsmand prioriterer i en krisesituation.
Egen partikollega også på ferie
Tommy Hummelmose mener, at det sender et forkert signal til både forældre og lærere på Agedrup Skole, at Nikolaj Juul Jørgensen har fastholdt beslutningen om at rejse væk på ferie.
- Fra første øjeblik vi hørte om de her overgreb på skolen, har det været vores indtryk, at forvaltningen har forsøgt at dække over historien og bortforklare og gøre så lidt som muligt fremfor aktivt at gå ind i den krisehåndtering, som vi mener er så bydende nødvendig, siger Tommy Hummelmose.
- Nu mangler der en ledelse af den krisestab, som jeg går ud fra, er sat i værk for at håndtere krisen. Det kan have de konsekvenser, at krisen ikke bliver taget alvorligt, at krisesituationen trækker for lang tid ud, at der ikke bliver dannet nogle rammer hvor forældre og lærere trygt kan komme til forvaltningen med de overgrebssager, som vi ved, findes flere af derude.
Stoler du ikke på, at andre i forvaltningen kan overtage det her krisearbejde, mens skolechefen er på ferie?
- Det er altid sådan i krisesituationer, at de ansvarshavende træder frem foran kameraet og forældrene og siger: "Bare rolig, vi er meget opmærksomme på den krisesituation, vi står i. Og vi sikrer jer, vi vil gøre alt vi kan for at skabe et miljø, så det ikke opstår igen, og det kan de ikke, når skolechefen er fraværende.
Rådmandens egen partikollega, Birgitte Nørrelund (K), der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget er også bortrejst på ferie i øjeblikket. Hun holder ferie i en uge. Det ser Hummelmose dog ingen problemer i.
- Hun har spurgt mig, om jeg kan overtage i den her uge, og eftersom jeg er politisk ordfører, gør jeg selvfølgelig det. Men der er en enorm forskel, om et enkelt medlem i et udvalg holder en uges ferie, eller den ansvarlige chef tager flere ugers fri, når det er ham, der har ansvaret for at løse situationen.
På et møde i Børn- og Ungeudvalget på tirsdag skal politikerne godkende de initiativer, der er blevet sat i gang på baggrund af sagen. Her vil politikerne desuden blive præsenteret for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som forvaltningen har gennemført blandt kommunens skoleledere.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (RV) oplyser via sin presseansvarlige, at hun henviser til Hanne Dollerups svar i sagen.
TV 2 Fyn har - forgæves - onsdag spurgt om interview med Nikolaj Juul Jørgensen, og forsøger igen i dag at få en kommentar.
Skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal forholder sig tavs til bekymringshenvendelsen og henviser til den presseansvarlige i forvaltningen og pædagogisk chef Michael Plauborg. I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver han:
- Agedrup Skole skal gennem en politisk bestilt, ekstern undersøgelse i den kommende tid. Vi forventer en grundig belysning af samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelse, ledelse og medarbejdere i løbet af det næste halve år.
- Imidlertid har repræsentanter fra skolens medarbejdere og de faglige organisationer gjort os opmærksomme på, at der på skolen mangler fælles retning, enighed og gensidig tillid. De nævner en række forhold, som skal undersøges nærmere med det sammen. Det handler vi på nu. Til den proces har vi brug for arbejdsro, og vi sætter alle gode kræfter ind på at have en rolig og fornuftig skolehverdag på Agedrup Skole alt imens, skriver Michael Plauborg.
Utryghed og straf
Lærerne bag brevet håber, at Børn- og Ungeforvaltningen og skolens ledelse vil forbedre trivslen og arbejdsmiljøet på Agedrup Skole.
I brevet fremgår det desuden, at nogle lærere ikke tør sige deres mening eller bringe pædagogiske problemer op til debat. Lærerne oplever ifølge brevet, at skoleledelsen straffer lærere, der siger ham imod.
Er der tillid til den udskældte skoleleder fra Agedrup Skole? Her er svarene fra udvalget
Torsdag aften var de syv medlemmer af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune samlet til et ekstraordinært udvalgsmøde. Her blev der iværksat fire konkrete handlingsmetoder efter voldsomme episoder på Agedrup Skole. Men tilliden til skolelederen er stadig vævende.
Har udvalgsmedlemmerne i Børn- og Ungeforvaltningen tillid til skolederen på Agedrup Skole i Odense, Christian Hovendal? Et spørgsmål, der for nogle af udvalgsmedlemmerne var svært at svare på.
Kommunen har de seneste dage arbejdet på højtryk for at besvare en lang række spørgsmål, der har trængt sig på, eftersom at 113 forældre til elever på Agedrup Skole med en mail mandag gjorde opmærksom på en lang række konkret eksempler på det, de kaldte uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
Torsdag aften mødtes udvalgsmedlemmerne til et ekstraordinært møde om episoderne på Agedrup Skole. Skolelederen har i et skriftligt svar anerkendt, at der har været voldsomme sager på skolen.
Har udvalget tillid til Christian Hovendal?
Mads Thomsen (S)
For Mads Thomsen er svaret klart.
- Ja. På nuværende tidspunkt har jeg tillid til ham. Han (red. Christian Hovendal) får nogle redskaber og noget støtte af både politikere og forvaltningen. Han skal have mulighed for at bruge de redskaber og værktøjer, der blev præsenteret torsdag aften.
Rikke Beider (K)
Rikke Beider (K) er derimod af en anden opfattelse.
- Jeg har ikke set noget i den her sag, som indikerer at jeg skulle være tryg ved situationen.
Og der er særlig én grund til, at det for hende er svært.
- Igen i dag (fredag) har jeg fået en mail fra forældre på Agedrup Skole, som ikke har tillid til den hjælp, de får. Så det er svært at bevare den tillid, siger Rikke Beider (K).
Birgitte Nørrelund (K)
Birgitte Nørrelund (K) afventer undersøgelsen, inden hun direkte vil snakke om tillid.
- Jeg har tillid, indtil det modsatte er bevist. Jeg vil meget gerne have fakta på bordet, og at en ekstern undersøgelse hurtigst muligt bliver gennemført, siger hun.
- Vi er stadig optaget af, at der skal placeres et ansvar i forhold til det, der er foregået på Agedrup Skole. Den eksterne undersøgelse skal være med til at placere et ansvar for, at det er kommet så vidt. Jeg forventer, at vi taler om undersøgelsen på udvalgsmødet på tirsdag, og dermed finder et hurtigt arbejdende konsulentfirma, tilføjer Birgitte Nørrelund (K).
Susanne Crawley Larsen (RV)
Susanne Crawley Larsens (RV) presserådgiver skriver til TV 2 Fyn, at hun ikke har yderligere kommentarer end dem, hun gav torsdag aften.
Torsdag aften udtalte hun således:
- Umiddelbart har jeg tillid til, at nu starter vi på ny på den måde, at både skolederen på Agedrup Skole, men også andre skoler i Odense, bliver bekendt med- og har deres politikere i ryggen, når de bruger nogle af de her værktøjer, der ikke har været brugt særlig meget som bortvisning, skærmning af elever, visitering til andre skoletilbud og så videre.
Mark Grossmann (V)
Mark Grossmann (V) kan endnu heller ikke give et klart svar.
- Jeg venter med at tage stilling til, om jeg har tillid til skolelederen.
- Lige nu skal de indsatser, vi har lavet, lande. Og så skal de modtages af ikke mindre end forældrene. Jeg er bange for, at vi glemmer dem i farten. Det handler stadig om forældrene og børnene. Jeg er spændt på den reaktion, der kommer. Det er vigtigt for mig at forhindre, at det gentager sig.
Hvorvidt han har tillid til skolelederen, er ikke et spørgsmål, han kan svare på i dag.
- Lige nu har vi undersøgt alt muligt, som har været omdrejningspunktet i denne sag. Alle de forslag handler om at skærme børnene, og at få en normal hverdag, hvor det ikke gentager sig. Hvis der kommer nogle ting op, der ikke fungerer, er det en ny diskussion, der skal tages op om skoleledelsen. Men sagen er ikke slut endnu.
TV 2 Fyn har desuden taget kontakt til Anne-Mette Ebensgaard (S) og Rasmus Rytberg Høyer (S), men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
Blandt andet blev en lærer sygemeldt på grund af uenighed med skoleledelsen om den pædagogiske praksis i 8. årgang. Fem dage efter sygemeldingen fik læreren imod sin vilje frataget alle sine fag og arbejdsopgaver, står der i brevet.
Det dårlige arbejdsmiljø har ifølge lærerne betydet, at "mange gode kolleger og dygtige medarbejdere de sidste år har forladt skolen."
Politisk uenighed om skoleleder
Lærernes kritik af Agedrup Skoles ledelse kommer, efter at Venstre og Konservative i slutningen af februar meldte ud, at de ville have fjernet Christian Gantzhorn Hovendal midlertidigt fra posten som skoleleder, imens forvaltningen undersøger forholdene på Agedrup Skole.
Ønsket fra V og K skabte dog politisk uenighed i Børn-og Ungeudvalget, idet børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (RV) ikke mente, at det var hverken en beslutning eller debat, som byrådspolitikere bør tage.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her