Midt i stor krise er ansvarlig skolechef rejst væk på en måneds ferie
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mens sager om grænseoverskridende adfærd blandt elever hober sig op på Agedrup Skole og andre skoler i Odense, er kommunens skolechef taget på en længe planlagt ferie. Sundhedsrådmand kritiserer skolechefen for sit fravær midt i "den største skolekrise længe".
Odense Kommunes skolechef Nikolaj Juul Jørgensen har det overordnede ansvar for byens 33 folkeskoler, men lige nu har han overladt arbejdet med at håndtere de mange sager om grænseoverskridende og uacceptabel adfærd blandt elever på Agedrup Skole og andre skoler til andre i forvaltningen.
Skolechefen er nemlig taget på en længe planlagt familieferie og vender først tilbage 4. april.
"Tak for din henvendelse. Jeg er bortrejst på ferie og kan træffes fra den 4. april. Din mail vil ikke blive videresendt," lyder et autosvar, da TV 2 Fyn rækker ud til ham via mail.
Skolechefens beslutning om at rejse på ferie får hård kritik fra kommunens sundhedsrådmand og medlem af Økonomiudvalget i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K).
- Jeg har noteret mig, at skolechefen er taget væk midt i den største krise, som skoleafdelingen længe har stået i, og det ærgrer mig, at ledelsen er usynlig på den måde midt i krisen. Det har jeg det ikke godt med, siger Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Sagen kom til offentlighedens kendskab, da over 100 forældre til elever på Agedrup Skole i midten af februar sendte et bekymringsbrev over uacceptabel adfærd blandt skolens elever, der blandt andet omfattede "11-års tæsk", trusler med kniv og seksuelle krænkelser. Siden viste kommunens egen afdækning, at ledelsen har været bekendt med en række af de omtalte episoder, og at fire elever er meldt til politiet.
Bekræfter flere episoder med knivtrusler: Fire elever fra Agedrup Skole meldt til politiet
10 gange på to uger har Agedrup Skole indsendt såkaldte kriminalitetsbekymringer omkring fire af skolens elever. Alle fire er meldt til politiet.
Det vakte opsigt helt op på højeste politiske niveau, at over 100 forældre til elever på Agedrup Skole i Odense mandag havde underskrevet et brev med en lang liste af eksempler på grænseoverskridende og uacceptabel adfærd blandt elever på skolen.
Forældrene nævnte 17 eksempler, herunder trusler med kniv. Siden har kommunen undersøgt sagen nærmere for at afdække de konkrete eksempler. Den afdækning er på et ekstraordinært udvalgsmøde torsdag aften blevet præsenteret for de syv medlemmer af Børn- og Ungeudvalget. Af de 17 eksempler kendte skolen på forhånd til syv konkrete episoder på de eksempler, der blev nævnt i forældrenes brev.
Afdækningen bekræfter, at ledelsen på Agedrup Skole kender til tre konkrete episoder, der omhandler trusler med kniv. En enkelt episode i 2021 og to i 2023.
Afdækningen viser også, at ledelsen på Agedrup Skole kender til en enkelt episode, der vedrører såkaldt 11-års tæsk, der tildeles en elev på sin 11 års fødselsdag. Det skete i august 2023.
Tilbage i september 2020 var der én forældrehenvendelse om mistanke om krænkelse af seksuel karakter mellem to elever. Forvaltningen blev involveret og håndterede sagen i dialog med skolen, fremgår det af notatet.
Fire elever meldt til politiet
Et af spørgsmålene der har fyldt i debatten er hvorvidt den grænseoverskridende adfærd kunne begrænses til få elever. Ifølge kommunens egen afdækning, så har der fra SSP-samarbejdet været særlig opmærksomhed omkring fire elever på skolen.
I perioden fra 26. januar til 8. februar i år har Agedrup Skole ifølge SSP indsendt 10 såkaldte AVA-bekymringer. En AVA-bekymring dækker over en kriminalitetsbekymring. AVA står for Analyse, Vurdering og Anbefaling.
Bekymringerne fordeler sig på fire børn, hvoraf to af børnene har en AVA-bekymring hver, og de to andre børn har fire AVA-bekymringer hver. Det er vurderingen, at de to børn med fire kriminalitetsbekymringer hver er "toneangivende i problematikken".
Det fremgår af kommunens notat, at der er aktiv sagsbehandling på alle fire elever, og de er alle meldt til politiet.
Afdækningen viser også, at Agedrup Skole gennem de seneste år har oplevet en forandring i elevgruppen, hvilket blandt andet afspejles i, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk nu udgør mere end en femtedel - 22 procent - af den samlede elevgruppe.
Skolens ledelse oplever ifølge notatet "reaktioner i lokalområdet" i forhold til den ændrede elevgruppe og har søgt sparring hos SSP og forvaltningen til at håndtere udfordringer.
Samtidig er andelen af elever fra skoledistriktet på Agedrup Skole faldet fra cirka 83 procent til i dag at ligge på 78 procent. Der går i alt 440 elever på skolen.
Problemerne på Agedrup Skole er dog fortsat. Så sent som i fredags medbragte en elev på skolen en kniv og brugte den til at true en anden elev.
I denne uge gennemfører skolen møder med forældrene på alle skolens årgange, men ingen af disse møder er altså med deltagelse fra den chef, som har det overordnede ansvar for kommunens 33 folkeskoler. Nikolaj Juul Jørgensen har heller ikke på noget tidspunkt stillet op til interview om sagen.
Torsdag beretter en række nuværende og tidligere lærere i Fyens Stiftstidende desuden om en "skæld ud-fri" og grænseløs skole med en "usund og konsekvensløs kultur".
Børn- og ungedirektør i Odense Kommune Hanne Dollerup oplyser via forvaltningens presseansvarlige, at hun ikke har nogen kommentarer til Tommy Hummelmoses kritik, men forvaltningen bekræfter, at skolechefen er bortrejst.
- Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at skolechefen er på en længerevarende familierejse, som blev planlagt allerede sidste år. Børn- og Ungeforvaltningens ledelse og skoleafdeling har hånd om de aktuelle opgaver – også de opgaver, som er sat i gang i den aktuelle situation, skriver forvaltningen i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Mads Thomsen, der er medlem af Børn- og Ungeudvalget for Socialdemokratiet, ser heller ingen problemer i, at skolechefen er taget på ferie.
- Jeg har tiltro til forvaltningens vurdering i den sammenhæng, skriver han i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Derfor fortæller vi om skolechefens ferie
TV 2 Fyn bringer historien om skolechefens private ferie, da vi vurderer, at hensynet til offentligheden i dette tilfælde overstiger hensynet til privatlivets fred.
Det har blandt andet vejet tungt i vurderingen, at en rådmand, der en af kommunens øverste politisk ansvarlige, udtaler sig kritisk om forholdene.
TV 2 Fyn mener, at det er i offentlighedens interesse, hvordan en ledende embedsmand prioriterer i en krisesituation.
Egen partikollega også på ferie
Tommy Hummelmose mener, at det sender et forkert signal til både forældre og lærere på Agedrup Skole, at Nikolaj Juul Jørgensen har fastholdt beslutningen om at rejse væk på ferie.
- Fra første øjeblik vi hørte om de her overgreb på skolen, har det været vores indtryk, at forvaltningen har forsøgt at dække over historien og bortforklare og gøre så lidt som muligt fremfor aktivt at gå ind i den krisehåndtering, som vi mener er så bydende nødvendig, siger Tommy Hummelmose.
- Nu mangler der en ledelse af den krisestab, som jeg går ud fra, er sat i værk for at håndtere krisen. Det kan have de konsekvenser, at krisen ikke bliver taget alvorligt, at krisesituationen trækker for lang tid ud, at der ikke bliver dannet nogle rammer hvor forældre og lærere trygt kan komme til forvaltningen med de overgrebssager, som vi ved, findes flere af derude.
Elev blev truet med kniv i omklædningsrum - skoleleder lukkede sagen med en samtale
En række forældre var forundrede over, at det ikke fik nogen konsekvens i form af en hjemsendelse, da en elev på Agedrup Skole blev truet med en kniv af en anden elev i januar sidste år.
"Christian tror ikke på straf."
Sådan står det refereret i et møde, som skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal i februar 2023 havde med en gruppe forældre på et af de ældre klassetrin på Agedrup Skole.
Mødet var indkaldt, fordi en række af forældrene var utilfredse med, hvordan skolelederen havde håndteret en episode, hvor en elev - ifølge David Kieler - havde truet hans søn.
Ifølge Davids søns forklaring til sine forældre, følte han sig truet af en anden elev, der holdt en kniv i hånden i skolens omklædningsrum, mens vedkommende råbte: "Vil I fucke med mig? Vil I fucke med mig?"
I det efterfølgende møde mellem skolelederen og forældrene er Christian Gantzhorn Hovendal refereret for at gengive situationen:
"En ... havde en kniv med i skole. En anden tager den frem ... Andre elever tilkalder lærere. Lærere går til Christian (skoleleder, red.)."
"Ingen konsekvenser"
Efterfølgende forklarer skolelederen, at han konfiskerede kniven og tilkaldte politiet, der tog en snak med eleven, som havde taget kniven med, samt eleven der truede Davids søn med kniven. Skolelederen vurderede efterfølgende, at politiets samtale med de to elever og elevsamtaler med de involverede elever var nok.
Artiklen forsætter under billedet
"Det vil have præventiv effekt. Altså ingen politianmeldelse af mindreårige fra skolens side i dette tilfælde", fremgår det af referatet, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Den beslutning er David Kieler uforstående over for:
- Vi blev præsenteret for, at vi har en skoleledelse, der ikke tror på straf. De tror, at pædagogikken vil sejre. Inklusionen skal nok klare det. Jeg mener heller ikke, vi skal snakke straf, når vi har med børn at gøre, men vi kan godt snakke konsekvens, siger han og uddyber:
- Når man kun taler inklusion, så skal man nogle gange have pendanten til det, og det er eksklusion, og det er det, vi efterlyser her, siger David Kieler.
Den holdning møder opbakning hos flere af klassens forældre, viser en Aula-korrespondance mellem flere forældre på det pågældende klassetrin, som TV 2 Fyn har læst, og som fremgår af billedet herunder.
Artiklen fortsætter under billedet
Ingen tillid til ledelsen
- Havde det gjort en forskel med en bortvisning for jeres vedkommende?
- Ja, det vil jeg mene. Og det vil jeg også mene, det havde gjort for hele klassen, for der var meget uro. Når det er konsekvensløst, hvad er så det næste, der sker? Det er den følelse, vi sidder med, fortæller David Kieler.
Han understreger dog, at han ikke ønsker en konsekvens på bagkant her et år efter. For ham er problematikken større:
- Vi skal også huske på, at dem, der står på den anden side, også er børn. Jeg synes, man skal kigge på den forrådte kultur, der er kommet på skolerne, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, man skal kigge på ledelsens brug af de værktøjer, de har til rådighed, de værktøjer, de forhåbentligt bliver beføjet nu, og så kigge på, hvad vi gør fremadrettet.
Er du tryg ved at sende dit barn i skole her et år efter episoden?
Ja, jeg er tryg, for jeg synes, de har nogle fantastiske lærere på skolen. Det skal lige siges. De har nogle lærere, der kæmper meget for vores børn.
- Men hvis du spørger mig, om jeg har tillid til, hvad der sker på skolen, så er svaret nej. Absolut ikke. Og det får jeg heller ikke med den ledelse, der sidder der.
Klapper i
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal.
Vi ville gerne have foreholdt ham, at David Kieler ikke har tillid til skoleledelsen, og bedt ham uddybe hvorfor han mener, at straf ikke virker.
Vi ville også gerne have spurgt skolelederen om, hvordan han tror, det påvirker de forældre, hvis børn er blevet truet, at de føler, der ikke er nogen konsekvens ved at true andre elever med en kniv.
TV 2 Fyn har ligeledes foreholdt sagen for formanden for Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley samt skolechef i Odense Kommune Nikolaj Juul Jørgensen. Vi ville også gerne spørge, om deres holdning til, at skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal ikke tror på straf, og hvorvidt trusler med en kniv burde føre til en hjemsendelse.
I et skriftligt svar fra både for skoleleder, skolechef og Børne- og Ungerådmanden, lyder det:
”Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at forvaltningen og skolen ikke har kommentarer til konkrete hændelser. Vi er optaget af at arbejde med de opgaver, vi har i forbindelse med spørgsmålene om Agedrup Skole."
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra formanden i skolebestyrelsen på Agedrup Skole, Anita Skoven Jensen. Vi vil gerne have spurgt, hvad hun mener om, at der er forældre på skolen, som oplever, at episoden ikke havde nogen konsekvens.
Hun oplyser, at man ønsker den lokale dialog og ikke en debat i medierne.
Samme dag som David Kielers søn blev truet med en kniv af en anden elev på Agedrup Skole kørte David ind på politistationen og anmeldte episoden til politiet. Men da vedkommende var under den kriminelle lavalder, henlagde politiet sagen, fremgår det af en afgørelse, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Stoler du ikke på, at andre i forvaltningen kan overtage det her krisearbejde, mens skolechefen er på ferie?
- Det er altid sådan i krisesituationer, at de ansvarshavende træder frem foran kameraet og forældrene og siger: "Bare rolig, vi er meget opmærksomme på den krisesituation, vi står i. Og vi sikrer jer, vi vil gøre alt vi kan for at skabe et miljø, så det ikke opstår igen, og det kan de ikke, når skolechefen er fraværende.
Rådmandens egen partikollega, Birgitte Nørrelund (K), der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget er også bortrejst på ferie i øjeblikket. Hun holder ferie i en uge. Det ser Hummelmose dog ingen problemer i.
- Hun har spurgt mig, om jeg kan overtage i den her uge, og eftersom jeg er politisk ordfører, gør jeg selvfølgelig det. Men der er en enorm forskel, om et enkelt medlem i et udvalg holder en uges ferie, eller den ansvarlige chef tager flere ugers fri, når det er ham, der har ansvaret for at løse situationen.
På et møde i Børn- og Ungeudvalget på tirsdag skal politikerne godkende de initiativer, der er blevet sat i gang på baggrund af sagen. Her vil politikerne desuden blive præsenteret for resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, som forvaltningen har gennemført blandt kommunens skoleledere.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (RV) oplyser via sin presseansvarlige, at hun henviser til Hanne Dollerups svar i sagen.
TV 2 Fyn har - forgæves - onsdag spurgt om interview med Nikolaj Juul Jørgensen, og forsøger igen i dag at få en kommentar.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her