Avanceret teknologi hjælper arkæologerne: Kigger i jorden uden skovl
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Samme teknologi, som blev brugt til at undersøge Stonehenge, tages i brug for at gøre arkæologer klogere på den ringborg, der engang lå på Nonnebakken i Odense.
Det lyder avanceret, og det er det sådan set også. Den samme teknologi, som har været brugt til at undersøge blandt andet Stonehenge i England og en norsk skibsgrav fra vikingetiden, skal nu tages i brug i Odense og fire andre steder i Danmark.
På Nonnebakken i Odense lå en af de fem danske ringborge i vikingetiden, og det er dem, der er årsag til, at et internationalt forskerhold nu kommer til Danmark for at lave højteknologisk arkæologi.
Odense skal have ny dåbsattest: Er 100 år ældre
Odenses officielle dåbsattest, der siger år 988, skal skrives om. En lang række arkæologiske fund viser, at Odense er endnu ældre.
Odense er blevet ældre, og nye historiske fund giver den manglende brik til de tidlige danske byers historie. Det er konklusionen i en netop offentliggjort videnskabelig artikel om det tidligste Odense.
Odense er minimum 100 år ældre end den traditionelle dåbsattest fra år 988. Bebyggelsen, der bliver begyndelsen til Odense, etableres allerede i slutningen af 700-tallet, og senest omkring år 900 kan der tales om en egentlig by.
Ny viden om de danske byer
Den nye viden kan lukke et hul i historien om udviklingen af Danmarks byer. Hidtil har det være opfattelsen, at byerne er opstået i to uafhængige bølger.
Den første bølge i 7-800-tallet med handelsstationer som Ribe og Hedeby og en anden bølge af kongeligt anlagte byer fra omkring år 1000.
Men det nye forskningsarbejde om det tidligste Odense viser, at der i 8-900-tallet opstår en række byer med afsæt i det lokale opland. Dermed danner den nye forskning bro mellem de to oprindelige bølger af bygrundlæggelser.
Sporene af den tidlige by ses blandt andet ved spor af specialiseret håndværk, aktiviteter på Nonnebakken og tilstedeværet af en række permanente huse i Odense fra 7-800-tallet og frem.
Led i et stort forskningsprojekt
Den netop offentliggjorte artikel er sidste led i et stort forskningsprojekt, som Odense Bys Museer har gennemført. Det sker med en bevilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Bag projektet står museumsinspektør Mogens Bo Henriksen og forskningscenterleder Mads Runge. Projektet er del af museets fokus på Odenses tidligste historie under titlen ”Knuds Odense – vikingerne by”.
- Det går ud på, at vi ved at køre med avanceret udstyr køre henover de her - uden at udgrave stederne - prøver at få noget ny viden om ringborgene her, forklarer Mads Runge, der er forskningscenterleder på Odense Bys Museer.
Udover Odense skal forskerholdet også lave undersøgelser ved Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og Borgring ved Køge.
Forskerhold fra Wien
De eksperter, der skal undersøge vikingeborgene, kommer fra Ludwig Boltzmann Instituttet i Wien. Teknologien, de bruger, går ud på at opmåle forskelle i jordlaget. På den måde kan de strukturer, der har været der tidligere. Heriblandt volde og voldgrave og måske huse og veje.
3.500 år gamle smykker og våben fundet hemmeligt sted på Fyn
Der er gjort et unikt fund af våben og smykker, som stammer fra bronzealderen, på Østfyn. Arkæologer håber, at de kan finde endnu mere i muldjorden.
Historien gemmer sig tilsyneladende i jorden. På Østfyn er der i hvert fald gjort et usædvanligt fund af bronzesmykker og våben på et stykke landbrugsjord.
- Der er fundet dele af våben og kvindesmykker fra ældre bronzealder, siger arkæolog Malene Refshauge Beck fra Østfyns Museer til TV 2/Fyn.
Det vil sige, at fundene stammer fra 1400-1500 år før vores tidsregning og derfor er omkring 3.500 år gamle.
Velbevaret bronzeøkse og bronzespyd
Derudover er der fundet en hel, velbevaret økse samt stykker fra et spyd. Der er også fundet dele af en bælteplade, i stil med den som Egtvedpigen - der levede i bronzealderen omkring år 1370 før vores tidsregning - havde på sig. Alt sammen er lavet af bronze.
- Vi har fundet dele af en stor dolk. Vi skal grave efter for at se, om der ikke ligger mere derude, forklarer arkæologen.
Fakta om bronzealderen
Bronzealderen i Danmark dækker perioden 1700 – 500 før vores tidsregning.
Fra fjerne egne af Europa kom det nye metal, bronze, som afløste sten og flint. Våben, redskaber og smykker blev nu fremstillet af bronze og guld – metaller, man måtte skaffe via de europæiske forbindelser.
Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra bronzealderen. En sommerdag i 1370 før vores tidsregning blev hun begravet i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj nær Egtved ved Vejle.
Kilde: Nationalmuseet
Tingene, der er fundet i muldjorden, er sandsynligvis blevet ofret til guderne for 3.500 år siden. De ældgamle ting i området, der i dag fungerer som landbrugsjord, er formentlig blevet pløjet op af landbrugsmaskiner.
- Det ser ud som om, at mange af de ting er nye. Øksen er helt nystøbt. De har simpelthen ikke brugt den. Tingene har ikke været færdige. De har ikke gjort dem færdige. Den har ikke kunnet fungere som våben, siger Malene Refshauge Beck.
- De er beregnet til de guder, der skal have dem. Det vil vi gerne vide om mere om.
Derfor holdes fundet hemmeligt
Det var almindeligt at ofre våben og smykker til guderne i bronzealderen. Det blev ofte gjort i moser og søer, men også ved et kildevæld, hvor der springer vand op af jorden, som det er tilfældet her.
Fundet blev gjort af to fritidsarkæologer mellem jul og nytår. De har brugt en detektor til at lede efter kulturgenstande i jorden. Findestedet holdes hemmeligt, da arkæologerne skal have mulighed for at undersøge, om der er flere lignende fund.
- Grunden til, at vi ikke offentliggør stedet, er, at vi gerne vil have arbejdsro til at undersøge stedet. Så skal vi nok offentliggøre mere om, hvad vi har fundet, siger Malene Refshauge Beck.
Forsvundne kranier
Samtidig frygter arkæologerne, at interesserede vil tage ud til stedet og stjæle andre unikke fund.
- Det er før set, at kranier er forsvundet fra vores udgravninger, fortæller hun.
Og der er tale om et unikt fund - allerede med de bronzesmykker og bronzevåben, der er fundet i den østfynske jord mellem jul og nytår.
- Der findes andre offerfund, men der går lang tid mellem sådan nogle fund, siger Malene Refshauge Beck.
Arkæologerne vil bruge hele torsdagen på at undersøge landbrugsjorden i området grundigt for at se, hvad der ellers gemmer sig fra bronzealderen.
Forskerholdet fra Østrig har allerede haft teknologien i brug på det verdensberømte Stonehenge i England, og så sent som oktober sidste år fandt man et vikingeskib ved Østfold i Norge ved hjælp af teknologien.
- De er de førende på området, så de har været rundt flere steder i Europa på nogle af de allerstørste sites, siger Mads Runge
Tages i brug senere på måneden
Opmålingerne i Odense foretages 20. til 21. marts, og derefter kommer der til at være et langvarigt analysearbejde, som foretages i et samarbejde mellem danske arkæologer og forskerholdet fra Wien.
Det er ganske vist: Nonnebakken var en trelleborg
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer finder port i vikingeborg på Nonnebakken
Arkæologer har nu slået fast, at der gemmer sig en såkaldt trelleborg under Nonnebakken i Odense.
Fundet af en port er det endegyldige bevis på, at Nonnebakken engang var en trelleborg - en fælles betegnelse for en række fæstningsværker fra vikingetiden.
Man har længe vidst, at der befinder sig en cirkelrund borg under det nuværende Nonnebakken i Odense, og i 2015 fandt man tegn på, at der er tale om en såkaldt trelleborg, som blev opført i vikingekongen Harald Blåtands tid i slutningen af 900-tallet.
Men hidtil har man ikke haft sikkerhed for, at Nonnebakken er af samme type som trelleborgene Aggersborg ved Løgstør, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro ogTrelleborg ved Slagelse, der alle blev opført som værn mod fjender fra syd og til at samle riget.
Man havde nemlig ikke fundet de karakteristiske porte i verdenshjørnerne.
Nye udgravninger i den forgangne uge gav dog pote torsdag, da arkæologerne fandt nordporten.
- Der var en port. Vi havde regnet ud, at den skulle ligge her - 15 grader stik nord - og det gjorde den, siger Mads Runge, som er forskningscenterleder i kulturarv på Odense Bys Museer.
Han betegner det som en vigtig milepæl i forsøget på at Nonnebakken kan blive Unesco verdensarv sammen med de andre trelleborge.
- Det er en kæmpe oplevelse og i det hele taget at se, at bevaringsforholdene er rigtigt gode, Nonnebakken er der stadigvæk. Skrønen om, at den var blevet gravet væk holder ikke. Der er masser at komme efter, siger Mads Runge.
Til gengæld har man stadig ikke fundet rester af huse. Muligvis fordi borgen aldrig blev bygget helt færdig.
Udover Odense Bys Museer deltager også Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitet.
Mads Runge fortæller herunder om, hvordan samarbejdet blev til en realitet.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En 36-årig far er blevet idømt fire års fængsel for at have udsat sin lille søn for livsfarlig ruskevold, som har givet drengen varige mén.
Dommen er faldet onsdag i Retten i Odense, oplyser anklager Maria Blomsterberg.
Manden har anket dommen til landsretten. Han vil frifindes i det omfang, som han ikke har erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
kopieret!
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.