Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra 18. maj åbner bibliotekerne igen for ind- og udlån af fysiske bøger. Hos bibliotekerne appellerer de dog til, at ikke alle afleverer deres bøger mandag.
Siden 11. marts har 128.000 lånte bøger ligget og hygget sig rundt omkring i de fynske hjem, men snart kan de igen blive afleveret på biblioteket i Odense.
Fra mandag den 18. maj begynder landets biblioteker at åbne igen, men til en begyndelse vil man ikke kunne forsvinde mellem bogreoler og finde nye, fysiske læsoplevelser der.
Fynsk læselyst:
- Hvis jeg kan overleve coronakrisen, skal det nok gå
Hos både Kjærs Bøger i Odense og Odense Bibliotekerne har coronakrisen haft en uventet effekt. Fynboerne efterspørger litteratur, og det har skabt nye muligheder.
Siden 11. marts har mange fynboer haft lidt ekstra tid at gøre godt med som følge af coronaudbruddet.
Puslespil og garn rives ned af hylderne for at udfylde dagene, men også litteraturen har gjort indtog i de fynske hjem. Sådan opleves det i hvert fald hos både boghandlere og biblioteker.
På Klaregade i Odense holder Pernille Kjær sin lille boghandel Kjærs Bøger i gang, og hun fornemmer en øget efterspørgsel på de fiktive verdener.
- Mange fortæller, at det er en stor glæde at kunne sætte sig med en bog og for en stund ikke tænke på hverdagen, som ikke er så morsom for tiden, siger Pernille Kjær.
Leverer på løbehjul
Siden juni 2015 har Pernille Kjær haft sin boghandel, som hun selv har bygget op. Hun frygtede, hvad coronakrisen ville få af betydning for den lille butik.
- Jeg sælger ikke på helt samme niveau som før coronaudbruddet, men jeg har stadig kunder i butikken, siger hun.
Gågaden er mere eller mindre mennesketom, og grundet butikkens størrelse siger restriktionerne, at hun kun må have tre kunder mellem bogstakke og reoler ad gangen. Derfor måtte hun tænke i alternative løsninger.
“Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation”
- Min datter, som er i lære i boghandlen, er begyndt at køre ude med bøger på løbehjul og i bil, så fynboerne stadig kan få deres læseoplevelser. Det er folk meget taknemmelige for, siger Pernille Kjær, der ikke tager penge for levering af bøger.
- Nej, det synes jeg ikke ville være passende, understreger hun og fortæller, at hun både har holdt længere åbent og på ekstra dage, som i påskedagene, hvor hun og datteren leverede flere bøger.
200 til 300 procent flere udlån
Ligesom hos Kjærs bøger har coronakrisen ændret arbejdsmåden hos Odense Bibliotekerne.
- Det går faktisk både megaskidt og megagodt, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov og uddyber:
- Megaskidt, fordi vores fysiske biblioteker er lukket ned efter myndighedernes anvisninger, så alle medarbejdere er sendt hjem. Men på den anden side går det rigtig godt, fordi vi er så heldige at have en stor digital platform.
Via det digitale bibliotek Ereolen, som blev lanceret i 2011, kan man låne stort set alle de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker i enten e-bog- eller lydbogsformat.
- Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation, fortæller Kent Skov.
Nye kunder
For at låne en bog på eReolen skal man oprette sig som bruger, nøjagtig som hvis man vil låne en fysisk bog på biblioteket.
- En del af dem, der låner, er allerede registrerede brugere, som bare er blevet endnu mere aktive. Men vi har også fået en del nye brugere, og det er meget positivt, siger Kent Skov og fortæller, at man nu kan låne ti bøger om måneden frem for tre bøger, som var udlånsgrænsen før coronaviruspandemien.
I Kjærs Bøger mærker de også en øget og forandret læselyst hos fynboerne.
- Jeg har kunder, som normalt kun læser for deres børn, der pludselig selv har fået lysten og tiden til at læse. Og så er der mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner, siger Pernille Kjær.
En tid efter corona
Trods de lukkede biblioteker og færre kunder ad gangen i butikken, føler både Kent Skov og Pernille Kjær, at de har lært en masse, som de kan tage med videre efter coronakrisen.
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og to millioner udlån af fysiske bøger.
“Der er mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner”
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fastslår Kent Skov.
Også den digitale platform har fået en større opmærksomhed fra Pernille Kjær.
- Vi har brugt Facebook og Instagram rigtig meget, og det har været en enormt positiv oplevelse. Et par gange om dagen har vi lagt noget op, og folk kommer simpelthen til butikken for en bog, de har set på de sociale medier. Nogen har endda kommenteret på det, hvis jeg ikke har lagt noget op en dag. Så det vil vi gøre mere ud af, når coronakrisen er slut, fortæller hun.
Både Kent Skov og Pernille Kjær ser frem til en tid efter coronakrisen.
- Vi skal forholde os til, at folk har vænnet sig til de digitale udlån. Det er en blivende effekt, og vi glæder os over at have nye kunder i butikken, siger Kent Skov.
- Jeg er meget taknemmelig for den opbakning vi har fået. Hvis jeg kan overleve coronakrisen, så skal det nok gå, understreger Pernille Kjær.
- Vi har vurderet, at den bedste måde at åbne på, er med ind- og udlån, så vi fokuserer på de store mængder af bøger, der ligger rundt i hjemmene, siger chef for Odense Biblioteker og Borgerservice, Kent Skov.
Vent lidt med at aflevere
De to måneders pause fra de fysiske biblioteker har betydet, at langt de fleste af de 128.000 udlånte materialer har overskredet lånetiden. Normalt vil biblioteket kvittere med en bøde, hvis ikke bogen bliver afleveret inden for den angivne periode, men det har der været lukket ned for under coronakrisen.
“Ligesom dyrene i zoo savner folk, savner vi vores lånere. Så det bliver godt at få dem igen.”
Det samme gælder for de bøger, der skal afleveres nu.
- Man har tre uger til at aflevere sine materialer, og der kommer altså ikke til at være nogen, der skriver meterlange bøder ud på tirsdag til folk, der ikke har afleveret deres bøger mandag, forklarer by- og kulturådmand i Odense Kommune, Jane Jegind (V).
I stedet håber hun, at folk spreder sig ud over de kommende uger.
Sådan er det gået i krisen
- Antallet af unikke lånte e-bogstitler er steget med mere end 1.000.
- Markant stigning af børne-netlydbøger via Ereolen. I marts alene er der udlånt 600 flere børne-netlydbøger end i årets første to måneder
- Filmstriben har der været 900 flere unikke brugere via Odense Bibliotekerne og 1.800 flere udlån end i februar 2020.
Kilde: Odense Kommune
- Jeg vil appelere til, at folk venter lidt med at aflevere. Kommer alle, der har lånt de 128.000 materialer på mandag, så bryder systemet sammen, siger hun og fortæller, at det samtidig ikke er forsvarligt i forhold til smitterisiko, siger rådmanden.
Netop dét er der taget højde for på Odense Bibliotekerne.
- Vi har engangshandsker på, der vil være en plexiglasrude og opstregninger i forhold til afstand. Vi åbner ikke op for hele baduljen og har styr på alle forholdsregler, siger Kent Skov, der glæder sig til igen at få lidt liv på bibliotekerne.
Det digitale bibliotek
Der har ikke været lukket for biblioteksoplevelser, fordi de fysiske biblioteker har været lukket siden midten af marts. Læselystne fynboer har nemlig kunnet låne e- og lydbøger på den digitale platform Ereolen, hvor de har oplevet en voldsom vækst i udlån. Gennem krisen har der været en stigning på 200 til 300 procent.
“Hvis man skal sige noget godt om den her krise, så tror jeg at mange danskere er begyndt at se, hor meget kultur egentlig betyder for vores livskvalitet.”
- Vi fortsætter med at sætte ind på det digitale, og grænsen for udlån bliver fortsat ved med at være højere end før krisen, siger Kent Skov og foklarer, at man tidligere kunne låne tre titler ad gangen, men under krisen har kunnet låne ti lyd- og e-bøger.
- Selvom det har været en velplaceret investering, så koster det jo boksen, understreger han.
I sidste uge donerede Facebook Odense Data Center 180.000 kroner til Odense Biblioteker, og det kan være med at at opretholde det digitale niveau, som man har set under krisen.
180.000 kroner til litteratur: Facebook donerer penge til Odenses biblioteker
Facebook Odense Data Center har doneret 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice som skal dække de udgifter der har været i forbindelse med de øgede digitale udlån i coronakrisen.
Fra 18. maj må bibliotekerne igen slå dørene op og byde læseglade fynboer ind til deres bogfyldte reoler, og det glæder bibliotekerne. Men udlån har de stadig haft masser af siden 11. marts, hvor coronakrisen lukkede alle bibliotekerne og erstattede fysiske udlån med digitale.
Gennem det digitale bibliotek Ereolen har det siden 2011 været muligt at låne stort set de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker, blot i enten e-bogs- eller lydbogsformat. Her er der konstateret en brugsstigning på et sted mellem 200 og 300 procent i udlån under coronakrisen, og det har givet en øget udgift.
Udgift for bibliotekerne
Den øgede mængde udlån på Ereolen har også givet en øget udgift for bibliotekerne.
- E-bøger: 41.000 kroner
- Lydbøger: 53.000 kroner
- Film via Filmstriben: 88.000 kroner
Det har Facebook Odense Data Center besluttet at støtte op om ved at donere 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice. Og de penge falder på et tørt sted, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov.
- Det er med glæde, at vi har modtaget Facebooks tilsagn om støtte til vores digitale biblioteksaktiviteter. Det viser, at deres tilstedeværelse i Odense også udstrækker sig til nødvendige basisfunktioner, som kommer mange almindelige mennesker tilgode, siger Kent Skov.
Støtter digitale tilbud
Den store interesse for de digitale bøger nåede til Facebooks datacenter i Odense, der åbnede i 2017.
- Facebook handler om at forbinde mennesker og samfund plus at udnytte teknologiens magt. Så da vi fandt ud af, at der i forbindelse med nedlukningen var et øget behov for udlån af digitalt materiale i Odense, og at det har været forbundet med en stor merudgift, fandt vi det naturligt at støtte Odense Biblioteker og Borgerservice, siger Carsten Sørensen, der er Site Manager på Facebook Odense Data Center.
Hos datacenteret bliver der lagt stor vægt på den betydning, bibliotekernes digitale tilbud har for de ældste elever i folkeskolen, gymnasieelever og studerende på universitetet.
- Vi håber, at denne bevilling vil hjælpe studerende til fortsat at kunne passe deres studier hjemmefra og give alle en bedre adgang til bøger, film og lydoptagelser. Især dem, der er isoleret hjemme, siger Carsten Sørensen.
Hjælper til udvikling
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og knap to millioner udlån af fysiske bøger. Selvom de glæder sig til igen at møde læsere på bibliotekerne, har de ikke tænkt sig at slække på den digitale platform.
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fortæller Kent Skov.
Pengene fra Facebook bliver derfor modtaget med kyshånd hos bibliotekerne i den fynske storby, hvor de skal hjælpe med at udvikle den digitale platform.
- Helt konkret vil donationen gå til at medfinansiere de store merudgifter, vi har haft under corona-nedlukningen til den digitale formidling af e-bøger, netlydbøger og Filmstriben. Det koster ekstra hver gang, noget digitalt indhold lånes ud, i modsætning til en bog, så man kan sige, at donationen skal bruges til mere digitalt indhold til odenseanerne, forklarer Kent Skov.
Hos Facebook Odense Data Center er de glade for, at kunne hjælpe bibliotekerne godt over på den anden side af krisen.
- Helt overordnet er vi forpligtet til at spille en positiv rolle og investere i den langsigtede vitalitet i de samfund, hvor vi opererer, siger Carsten Sørensen.
- Mange har fundet et attrakttivt tilbud i Ereolen, som kan kombineres med Netflix, Mofibo og andre sreamingtjenester. Man kan sammensætte sin brugerflade selv, så det har været et gennembrud for det digitale bibliotek, forklarer Kent Skov.
Jane Jegind tror på, at e-bøgerne stadig vil være attraktive, når bibliotekerne åbner igen.
- Jeg er helt sikker på, at niveauet online ligger højere efter krisen, end før. Man kan tage e-bøger med på ferie, for de vejer ikke noget og man kan få oplevelsen uden at slæbe rundt på en bog, siger hun.
Kultur er afgørende for livskvaliteten
Selvom det digitale bibliotek har overgået fantasien, glæder både kulturrådmanden og bibliotekschefen sig til at de fysiske biblioteker igen åbner op, og Kent Skov håber ikke, der går mere end et par uger, før fynboerne igen kan finde sine bøger på hylderne. For nu må reservationen dog foregå online med afhentning hos en bibliotekar.
- Jeg er ikke i tvivl om, at mange har savnet fællesskabet i biblioteket, som i dag rummer meget mere end bare bøger. Hvis man skal sige noget godt om den her krise, så tror jeg at mange danskere er begyndt at se, hvor meget kultur egentlig betyder for vores livskvalitet, forklarer Jane Jegind.
Selvom de begge appellerer til, at fynboerne spreder deres afleveringen af lånte bøger ud over de kommende uger, kan Kent Skov ikke vente med at få liv på bibliotekerne igen.
- Ligesom dyrene i zoo savner folk, savner vi vores lånere. Så det bliver godt at få dem igen, siger Kent Skov.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her