Fynsk læselyst:
- Hvis jeg kan overleve coronakrisen, skal det nok gå
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hos både Kjærs Bøger i Odense og Odense Bibliotekerne har coronakrisen haft en uventet effekt. Fynboerne efterspørger litteratur, og det har skabt nye muligheder.
Siden 11. marts har mange fynboer haft lidt ekstra tid at gøre godt med som følge af coronaudbruddet.
Puslespil og garn rives ned af hylderne for at udfylde dagene, men også litteraturen har gjort indtog i de fynske hjem. Sådan opleves det i hvert fald hos både boghandlere og biblioteker.
På Klaregade i Odense holder Pernille Kjær sin lille boghandel Kjærs Bøger i gang, og hun fornemmer en øget efterspørgsel på de fiktive verdener.
Efter coronalukning: Biblioteker hitter online
Interessen for Odense Bibliotekernes digitale muligheder er steget markant efter lukningen af de fysiske biblioteker. Det glæder by- og kulturrådmanden.
Bøgerne på de fynske biblioteker har siden de blev lukket for to uger siden samlet støv på reolerne.
Men på trods af at fynboerne ikke fysisk må komme ind og låne bøger på grund af smittespredning, hitter lånebøger alligevel blandt andet i de odenseanske hjem.
“Det er dog tydeligt af de henvendelser, vi får, at der er mange, der glæder sig til, vi fysisk åbner igen”
- Vi har i høj grad brug for litteratur til børn og voksne i denne tid. Derfor prioriterede vi hurtigt at få åbnet for den elektroniske del, og det er glædeligt, at så mange har taget imod tilbuddet, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) i en pressemeddelelse fra Odense Kommune.
Det digitale tilbud indeholder udlån af både e-bøger, børnelydbøger og film, og kom så snart bibliotekerne fik besked på at lukke på grund af smittespredning.
- Det har været vigtigt for os, at vi stadig havde et godt og stærkt bibliotekstilbud i Odense på trods af situationen. Vores mange studerende er afhængige af biblioteket i deres uddannelse, siger rådmanden i pressemeddelelsen.
Flere bøger
Læseglæden har også været til at spore på bibliotekernes hjemmeside. I løbet af de to første lukkeuger har brugerne taget rigtig godt imod muligheden for at læse digitalt. Odensebib.dk har blandt andet fået en fremgang på 60 procent i antal sidevisninger.
Chef for Biblioteker og Borgerservice, Kent Skov Andreasen, er glad for, at odenseanerne benytter sig af tilbuddet.
- Jeg er glad for at se, at så mange har taget de digitale materialer til sig, når mulighederne for fysiske materialer i denne periode ikke er til stede, forklarer chef for biblioteker og borgerservice, Kent Skov Andreasen i pressemeddelelsen.
Fremgangen kan skyldes, at man siden bibliotekerne lukkede, nu må låne helt op til ti e-bøger, ti film og ti lydbøger samtidigt, i forhold til de to, man normalt må låne ad gangen.
- Det var præcis, hvad vi håbede på, da vi skruede op for mængden af digitale materialer i lukkeperioden, tilføjer han.
Aktive på sociale medier
Også på bibliotekernes sociale medier kan man mærke den digitale medgang. Læseglæden bliver flittigt delt på bibliotekernes facebooksider.
Stream film gratis
Filmstriben.dk er bibliotekernes digitale filmtilbud og er et godt alternativ til streamingtjenester som HBO og Netlix.
Filmstriben.dk udmærker sig ved et udvalg af smallere, ældre og klassiske film.
Du finder også en stribe kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Det kræver kun et login til det lokale bibliotek.
Ifølge pressemeddelelsen har hovedbiblioteket ved Odense Banegård Center oplevet en stigning af interaktioner på deres facebookside på 111 procent.
Desuden gør den øgede aktivitet på bibliotekernes facebooksider, at opslagene på biblioteket i Dalums facebookside når ud til næsten otte gange så mange, som de plejer.
Selvom det digitale bibliotek hitter, er der dog ifølge chef for biblioteker og borgerservice ingen tvivl om, at folk savner det fysiske bibliotek.
- Det er dog også tydeligt af de henvendelser, vi får, at der er mange, der glæder sig til, vi fysisk åbner igen - det gør vi også selv, afslutter han.
Det er indtil videre uklart, hvornår de fynske biblioteker igen kan åbne.
- Mange fortæller, at det er en stor glæde at kunne sætte sig med en bog og for en stund ikke tænke på hverdagen, som ikke er så morsom for tiden, siger Pernille Kjær.
Leverer på løbehjul
Siden juni 2015 har Pernille Kjær haft sin boghandel, som hun selv har bygget op. Hun frygtede, hvad coronakrisen ville få af betydning for den lille butik.
- Jeg sælger ikke på helt samme niveau som før coronaudbruddet, men jeg har stadig kunder i butikken, siger hun.
Gågaden er mere eller mindre mennesketom, og grundet butikkens størrelse siger restriktionerne, at hun kun må have tre kunder mellem bogstakke og reoler ad gangen. Derfor måtte hun tænke i alternative løsninger.
“Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation”
- Min datter, som er i lære i boghandlen, er begyndt at køre ude med bøger på løbehjul og i bil, så fynboerne stadig kan få deres læseoplevelser. Det er folk meget taknemmelige for, siger Pernille Kjær, der ikke tager penge for levering af bøger.
- Nej, det synes jeg ikke ville være passende, understreger hun og fortæller, at hun både har holdt længere åbent og på ekstra dage, som i påskedagene, hvor hun og datteren leverede flere bøger.
200 til 300 procent flere udlån
Fynsk boghandel trodser alle odds
Landet over sælger boghandlerne færre fysiske bøger. Men i Odense gør Kjærs Bøger det, som andre drømmer om: Ser omsætningen på bøger stige og stige.
Nogle har brug for det hver dag. Der kan nærmest være tale om en afhængighed. Andre kan nøjes med at skrue op for forbruget i forbindelse med ferie, sofa og god tid.
Men trangen - altså til at læse bøger - kan stilles på flere måder. Dels ved at sidde med en fysisk bog mellem hænderne. Mærke papiret, duften og tyngden. Eller ved at gå på nettet, nemt og hurtigt, og indtage sin litterære føde via e-kanalen.
Færre bogindkøb hos boghandleren
De seneste 15 år er danskernes indkøb af fysiske bøger hos boghandleren faldet. Der er stadig efterspørgsel på den fysiske bog, men boghandlerne har ikke længere eneret på at sælge den, så mange køber deres bøger i supermarkederne. Det fortæller den seneste årsrapport fra Bog- og Litteraturpanelet.
- Jeg køber mine bøger i Bilka eller Føtex, og det er på grund af prisen. De skal ned på samme pris, hvis jeg skal købe dem i en boghandel, siger Linda Pietens, Langeland.
Det kræver sin mand - eller i dette tilfælde kvinde - at åbne en ny boghandel i en tid, hvor fysiske bøger sælger mindre og mindre. Alligevel er det præcist, hvad Pernille Kjær Stenstrøm gjorde sidste år. Efter en årrække i bogbranchen besluttede hun i sommeren 2015 at blive selvstændig og åbne sin egen, lille boghandel i Klaregade 3 i Odense.
En vild succes
Her 1 år og 4 måneder efter er det gået som med humlebien: den flyver, selvom den ikke burde kunne. Omsætningen nærmer sig en fordobling fra sidste år, og kunderne vender tilbage igen og igen. Kodeordet for Pernille Kjær Stenstrøm er personlig service.
- Jeg lægger vægt på at give kunderne en meget personlig betjening. Jeg har selv valgt alle de bøger, der er herinde, så jeg har både tiden og muligheden for at hjælpe med en grundig vejledning. Det er for mig god service.
Sucessen for Kjærs Bøger kan ikke kun ses på bundlinjen. Tidligere på året modtog Kjærs Bøger Blixen-prisen som Årets Boghandler.
- Jeg stod alene herinde en eftermiddag, da posten kom med brevet. Jeg vidste ikke engang, at jeg var nomineret, så det var godt, at der ikke kom kunder lige der, mens tårene sprøjtede ud.
Se indslaget her og se mere onsdag klokken 18.00 på TV 2/FYN.
Ligesom hos Kjærs bøger har coronakrisen ændret arbejdsmåden hos Odense Bibliotekerne.
- Det går faktisk både megaskidt og megagodt, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov og uddyber:
- Megaskidt, fordi vores fysiske biblioteker er lukket ned efter myndighedernes anvisninger, så alle medarbejdere er sendt hjem. Men på den anden side går det rigtig godt, fordi vi er så heldige at have en stor digital platform.
Via det digitale bibliotek Ereolen, som blev lanceret i 2011, kan man låne stort set alle de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker i enten e-bog- eller lydbogsformat.
- Vi har konstateret en brugsstigning på 200-300 procent i udlån under coronakrisen. Der er simpelthen tale om et egentlig gennembrud for eReolen i den ellers triste situation, fortæller Kent Skov.
Nye kunder
For at låne en bog på eReolen skal man oprette sig som bruger, nøjagtig som hvis man vil låne en fysisk bog på biblioteket.
- En del af dem, der låner, er allerede registrerede brugere, som bare er blevet endnu mere aktive. Men vi har også fået en del nye brugere, og det er meget positivt, siger Kent Skov og fortæller, at man nu kan låne ti bøger om måneden frem for tre bøger, som var udlånsgrænsen før coronaviruspandemien.
I Kjærs Bøger mærker de også en øget og forandret læselyst hos fynboerne.
- Jeg har kunder, som normalt kun læser for deres børn, der pludselig selv har fået lysten og tiden til at læse. Og så er der mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner, siger Pernille Kjær.
En tid efter corona
Trods de lukkede biblioteker og færre kunder ad gangen i butikken, føler både Kent Skov og Pernille Kjær, at de har lært en masse, som de kan tage med videre efter coronakrisen.
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og to millioner udlån af fysiske bøger.
“Der er mange, der vælger de noget tungere bøger og gamle klassikere. Så der er både kommet nye læsere og ændrede læsevaner”
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fastslår Kent Skov.
Også den digitale platform har fået en større opmærksomhed fra Pernille Kjær.
- Vi har brugt Facebook og Instagram rigtig meget, og det har været en enormt positiv oplevelse. Et par gange om dagen har vi lagt noget op, og folk kommer simpelthen til butikken for en bog, de har set på de sociale medier. Nogen har endda kommenteret på det, hvis jeg ikke har lagt noget op en dag. Så det vil vi gøre mere ud af, når coronakrisen er slut, fortæller hun.
Sommerrevyer er reddet:
- Vi er lettede, men ikke i hus
Landets sommerevyer fik lørdag en skræddersyet hjælpepakke. Lars Arvad fra Odense Sommerevy er glad, men har brug for mere tydelighed fra kulturministeren.
Lars Arvad, skuespiller og revydirektør, har et hjertebarn, nemlig sin helt egen Odense Sommerrevy. I 2016 brugte han alle sine sparepenge og søsatte en splinterny revy, som på få år er blevet en succes.
Men både Odense Sommerrevy og alle de øvrige sommerrevyer i landet har indtil lørdag aften været fanget i uvidenhed om deres fremtid. Revyerne var nemlig ikke omfattet nogen af de øvrige hjælpepakker.
Lars Arvad er også formand for RevyDanmark, sammenslutningen af danske revyer, og han er derfor ikke kun optaget af sin egen revy, men også af, hvordan alle landets øvrige sommerevyer kommer gennem coronakrisen.
Fynske revyer overlever
Derfor har landets revydirektører i samlet flok med Lars Arvad i spidsen appeleret til regeringen. Revyfolket er nu blevet hørt og en særlig hjælpepakke blev lørdag aften præsenteret af regeringen, som i løbet af lørdagen blev enige om at oprette en nødpulje på 200 millioner kroner.
Dermed er Odense Sommerrevy, Kerteminde Revyen og Rottefælden sikret overlevelse.
“Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne.”
Puljen kan søges af de nødlidende kulturinstitutioner og såkaldt "sæsonbetonede scenekunstvirksomheder", som ikke er omfattet af øvrige hjælpepakker. Dermed får de danske revyer den længe ventede håndsrækning.
- Aftalen er rigtig god, og jeg er stolt af, at de har lavet en speciel pakke til revyerne. Den er med til at holde hånden under os, så vi ikke går konkurs, siger Lars Arvad.
Usikkerhed om premierer
Odense Sommerrevy under ledelse af Lars Arvad skulle have haft premiere 7. maj med plads til 777 publikummer. Hvorvidt revyen overhovedet kommer i gang, afhænger helt af, hvornår det igen bliver tilladt at være sammen i større forsamlinger.
Odense Sommerrevy har en helt særlig og dybt personlig betydning for Lars Arvad. Han er manden, der satte revyen i søen i 2016, hvor han investerede alle sine sparepenge i at skabe den helt nye revy i Odense.
Det var en solid ambition, fordi de fleste af landets revyer har mange år på bagen og dermed et trofast publikum, der vender tilbage år efter år, og dermed sikrer revyens overlevelse.
Men han sprang ud på dybt vand. Smed stærke kort på bordet med navnen som Vicki Berlin, Thomas Mørk og Ditte Gråbøl. De første år kneb det med helt at nå den ønskede billetindtægt, men fra 2018 trumfede han med navne som Niels Olesen og Bodil Jørgensen, og så gik det stærkt.
De folkekære skuespillere fik sammen billetsalget til at flyve mod sommerhimlen over Fuens Bøge i Odense, og succesen var i hus med en række udsolgte ekstra forestillinger. Endnu bedre gik det i sommeren 2019, hvor revyen spillede for fulde huse i hele seks uger.
Det er altså en fuldt udvokset og bæredygtig Odense Sommerevy, som lige nu er i fare for ikke at komme i luften i år.
- Jeg er ikke gået i panik endnu, men det kommer nok lige om lidt. Nu skal vi bare have den afklaring om, hvorvidt vi overhovedet kommer til at spille, siger Lars Arvad.
Rottefælden ved ikke, om den kommer til at klappe
Også i Revyen Rottefælden ved Svendborg er de glade for aftalen, men afventer også, om de overhovedet må spille, og om de skal tvangslukkes for at få del i hjælpepakken. Premieren var sat 4. juni og fra mandag 20. april skulle revyen have indtaget lokalerne i skoven og gået i gang med prøverne. Også her er præmieren udskudt på ubestemt tid.
“Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv.”
Rottefælden har plads til 252 publikummer. I følge den nye revypakke må der være 100 publikummer, men Rottefælden har brug for mere end 200 solgte billetter for at det løber rundt.
- Vi har en dyr produktion i forhold til antal publikummer, siger Pia Ullehus, som meget gerne ser en afklaring snart på revyernes situation.
- Vi har brug for at komme videre, for vi har en stor klump i maven. Det er jo hele vores liv. Men det skal også være forsvarligt, siger Pia Ullehus, direktør for Rottefælden i Svendborg.
I Kerteminde revyen er det en glad revydiretør, der tager telefonen. Mads Nørby ser med den nye pulje et begrundet håb om at kunne arbejde videre. Han skal nu i gang med at se nærmere på pakken.
- Jeg tror ihvertfald på, at pakken er så stor, at vi overlever og kan arbejde hen mod en præmiere næste år. Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se, siger Mads Nørby, som ser frem til en Kerteminderevy i 2021.
“Jeg tror ikke på, at nogen kommer til at spille revy i år, men nu må vi se.”
Stadig i tvivl
Helt i mål er revyerne dog ikke. Der er stadig tvivlsspørgsmål, og derfor retter Lars Arvad på vegne af RevyDanmark senere i dag spørgsmål til Kulturminister Joy Mogensen for at få præciseret aftalen.
Revyerne er nemlig i tvivl om, hvordan de aktiverer pakken. Skal regeringen lukke revyerne ned, eller skal revyerne vente på, at forsamlingsforbuddet reguleres.
- Vi mangler nogle svar. Må vi selv aflyse, fordi vi ikke kan blive klar, eller skal vi have et påbud. Det spørger vi ind til senere i dag, siger Lars Arvad.
Det ligger dog fast, at revyerne vil overleve, idet at 80 procent af de faste udgifter bliver dækket af pakken. Det er for eksempel bindende løn til skuespiller, teltmand og så videre, som der altså dækkes 80 procent af af.
- Revyerne får nok et lille minus, men går ikke konkurs, siger Lars Arvad.
Både Kent Skov og Pernille Kjær ser frem til en tid efter coronakrisen.
- Vi skal forholde os til, at folk har vænnet sig til de digitale udlån. Det er en blivende effekt, og vi glæder os over at have nye kunder i butikken, siger Kent Skov.
- Jeg er meget taknemmelig for den opbakning vi har fået. Hvis jeg kan overleve coronakrisen, så skal det nok gå, understreger Pernille Kjær.
Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser
kopieret!
Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.
Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:
- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.
Ansvar placeres ikke
Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.
Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.
Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige.
Få sagen kort fortalt i videoen herunder.
Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.
- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.
Det var der dog ikke enighed om.
Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.
Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.
En langstrakt sag
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion.
Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.
Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.
Elever imod kortere skoledage: - Det øger slacker-mentaliteten
kopieret!
Mulernes Legatskole forkorter skoledagen, så eleverne fremover møder 9-14.30.
På Vestfyns Gymnasium er de uenige i den beslutning. Selv strammede de for halvandet år siden skoledagen, så eleverne maksimalt har undervisning fra 8.30 til 15. Og rektor på Vestfyns Gymnasium ser ikke grund til at forkorte dagen yderligere.
- Der er nogle Ronaldo-typer, som møder op og sparker i timevis - men de fleste andre har brug, at der er nogle faste rammer. Jeg er sådan set positiv over for, at nogen prøver noget af - men det kommer ikke til at ske her, siger rektor Søren Hjelholt Hansen.
Hans elever er enige.
- Jeg er bange for, at det måske kunne øge slacker-mentaliteten, siger Ruth Celistine Nanyonjo.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej
kopieret!
Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.
Det er måske virkelighed om få år.
Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.
Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.
- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.
Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.
- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.
Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.
Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.
Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.
- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.
Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.
Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.
Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.
Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.
Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.
- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.
Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.
ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.
- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.
På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.
Knud Heinesen er død
kopieret!
Tidligere minister og direktør Knud Heinesen, der er født i Kerteminde, er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.
Det oplyser familien til Ritzau.
Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.
Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.
Eksplosiv invasion af skadedyr fortsætter med uformindsket styrke
kopieret!
De har nærmest overtaget vores kloaker, indtager vores hønsegårde og kravler rundt under vores terrasser.
2024 blev et ekstremt rotteår i Odense Kommune, viser friske tal med svimlende 7.332 anmeldelser - knap 2000 flere anmeldelser en i 2023.
I efteråret modtog Odense Kommune dobbelt så mange rotteanmeldelser som foregående år.
Men det var bare toppen af isbjerget. I december modtog Odenses rottebekæmpere 818 rotteanmeldelser, hvilket er en tredobling i forhold til december året før.
I de første otte dage af 2025 modtog Odense Kommune 200 anmeldelser. Det er knap halvdelen af, hvad der plejer at komme på en hel måned.
Miljøstyrelsen er på sagen og vil uddanne flere rottebekæmpere.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Privatøkonomi bør på skoleskemaet - skal lære dem at tage ansvar
kopieret!
Folkeskoleelever bør fremover undervises i privatøkonomi.
Det mener Birgitte Nørrelund fra Konservative, der foreslår, at privatøkonomi skal være en integrereret del af matematikfaget for elever i 7., 8. og 9. klasse.
- Det er rigtig vigtigt, at vores børn og unge får viden om økonomi, siger forslagsstiller Birgitte Nørrelund, næstformand i Børn- og Ungeudvalget, Odense Kommune.
- Det her med at kunne tage ansvar for sit eget liv, ved at man faktisk lærer noget om økonomi, det vil jeg gerne være med til.
Tirsdag blev udvalget enige om at arbejde videre med initiativet. Nu skal de sammen med forvaltningen se på, om der er noget, de kan luge ud i, til fordel for økonomi-undervisningen.
Bare 30 gram af denne grøntsag kan hjælpe diabetikere
Blot 30-40 gram rå eller let tilberedte gulerødder dagligt kan potentielt have en gavnlig effekt på diabetikere med type 2-diabetes.
Det tyder ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU) på.
Her har forskere fundet ud af, at den orange rodfrugt kan forbedre kroppens regulering af blodsukker og sammensætningen af bakterier i tarmen. I første omgang er det testet på mus.
- Vi ser gulerødder som en mulig komponent i fremtidige koststrategier for type 2-diabetes, siger Lars Porskjær Christensen, som er professor i analytisk kemi og naturstofkemi ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU i en pressemeddelelse.
Effekt på diabetiker-mus
Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.
Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.
- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.
Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.
De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.
Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.
Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.
Rema-røver genkendt og anholdt
kopieret!
Fyns Politi har anholdt og sigtet en mand, der er mistænkt for at have begået røveri i Rema 1000 i Nørre Aaby den 29. december.
Han blev efter røveriet efterlyst i offentligheden, og det er efter henvendelser fra flere, at manden nu er sigtet.
- Vi har nu sigtet en person i sagen. Tak for hjælpen og de gode henvendelser, skriver Fyns Politi på X.
Røveriet fandt sted klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte manden, mens han truede personalet med en kniv.
Gerningsmanden løb fra stedet med et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose.
Fynboer knipser unikke billeder i stormvejr
kopieret!
Et stormvejr kan meget andet end at bekræfte os i, at januar er våd, kold og rå.
Selvom stormen Floriane fortsat suser rundt om ørerne på os i svingende styrke, har flere fynboer trodset blæsten og bevæget sig udenfor.
Det er der kommet helt unikke billeder ud af, der kan huske os på alt det fine, januar og stormvejr også er.
Floriane forventes at aftage i løbet af onsdag eftermiddag.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Brian Bøgh Knudsen fangede denne skyformation over Middelfart den 7. januar.
Solnedgang i Rudkøbing 7. januar.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Stranden venter tålmodigt på, at havet finder tilbage. Indtil da ligner den en ørken med bølgende sand, skriver Aida Spahovic. Billedet er taget i Nyborg.
Månen fotograferet af Henning Bisgaard den 7. januar.
Badebroen står blottet i Dyreborg, hvor vinden har fået vandet til at trække sig tilbage.
Skyformation over Nørre Aaby. Linette Elisabeth Rosenkilde skriver, at de dramatiske skyer havde heftige byger med sig.
Lavvande ved Thurø Dæmningen 7. januar.
Politi advarer om 'skruppelløse' svindlere - viser billede af gerningsmand
kopieret!
Fem mænd og kvinder fra Faaborg er blevet svindlet af gerningspersoner, Fyns Politi kalder 'skruppelløse'.
De seneste dage har politiet fået anmeldelser om fire svindelsager og to forsøg, hvor ældre borgere er blevet snydt til at udlevere hævekort eller kreditkort, som så kort efter er misbrugt i hæveautomater.
Derfor advarer politiet nu mod svindlerne. Samtidig beder det om hjælp til at identificere gerningspersonerne.
- Vi beder borgerne i Faaborg-området passe på deres penge, og vi håber, ved at være hurtigt ude med den her advarsel, at vi kan forhindre at yderligere borgere bliver snydt i den her omgang, siger politikommissær Finn Wegner Petersen i en pressemeddelelse.
“Det er fra banken”
Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.
En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.
- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.
Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.
Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Fyns Politi
Formodet gerningsmand hæver penge i hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar.Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her