13. jun. 2017 kl. 6:30

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Brian Olsen fik syv år efter sin ulykke arbejde på autoværksted i Odense. Folk med handicap har ellers svært ved at få job, viser ny rapport.


Med seks brækkede nakkehvirvler, et brækket brystben og to punkterede lunger lå Brian Olsen, efter han var blevet slynget igennem forruden af sin bil.

Ulykke tilbage i 2008 gjorde Brian Olsen lam fra livet og ned, og da han vågnede i hospitalssengen, frygtede han, at han ikke længere kunne arbejde på et autoværksted.

- Jeg har været mekaniker og arbejdet med biler i mange år. Det var mit liv jo. Det var det, jeg gjorde. Og så få at vide, at det kan du ikke mere. Så gider jeg ikke mere, fortæller Brian Olsen.

Brian Olsens fik stillet førtidspension i sigte.

- Jeg fik jo at vide dengang på sygehuset, at du kan ligeså godt tænke på din pension, forklarer Brian Olsen.

“Det var mit liv jo. Det var det, jeg gjorde.”

— Brian Olsen, værkfører, Skorstensgaard Odense

Men det ville han ikke.

Han savnede olie på hænderne, kollegaerne og ikke mindst værkstedshumoren.

Syv år efter bilulykken fik Brian Olsen igen arbejde. Og igen på et autoværksted. Nu er han lageransvarlig på Skorstensgaard i Odense.

Det er dog langt fra alle med et handicap der - ligesom Brian Olsen - får et job. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Svært at fastholde job
Rapporten 'Handicap, Beskæftigelse og Uddannelse i 2016' viser, at beskæftigelsesgraden relativt set har udviklet sig lidt mere positivt de seneste år for danskere med handicap end for danskere i øvrigt.

Analysen fra SFI afslører dog også, hvordan folk uden handicap i langt højere grad kan få job og fastholde det end folk med et handicap.

Eksempelvis er kun 31 procent med en psykisk lidelse beskæftigede. For personer uden et handicap er det tal 79 procent.

Også personer der som Brian Olsen har et mobilitetshandicap har svært ved at komme i arbejde. Kun lidt over halvdelen er beskæftigede.

 

Se bort fra handicap
En af årsagerne til den lavere beskæftigelse blandt folk med handicap er ifølge Brian Olsen, at virksomhederne fokuserer på handicappet.

- Udfordringen ligger i, at virksomheden. eller vedkommende man har jobsamtale med, ser handicappet og kun det, siger Brian Olsen.

Det billede kan regionschefen i Skorstensgaard genkende.

- Der er rigtig mange dygtige mennesker, som har et handicap i større eller mindre grad. Jeg tror, mange ser det som en udfordring og noget bøvl, fordi man skal tage nogle ekstra forholdsregler, udtaler Joran Lilholm.

Men i Skorstensgaard i Odense så de bort fra Brian Olsens kørestol. Og i første omgang gav det ham jobbet som lageransvarlig.

Læs også: Handicappet: - Vi ansatte ikke Brian fordi det er synd for ham
Gå tilbage Del
8. jun. 2017 kl. 22:35
Fyn

Handicappet: - Vi ansatte ikke Brian fordi det er synd for ham

Flere handicappede kommer i arbejde, viser ny analyse fra SFI. Brian Berry Olsen fra Odense er en af dem.


Cirka 780.000 danskere har et lettere eller mere alvorligt handicap, og godt halvdelen af gruppen har et arbejde, viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Blandt folk med mindre handicap er det dog 7 ud af 10, som arbejder, og tallet er stigende.

Til sammenligning har 8 ud af 10 voksne danskere uden handicap et arbejde.

Beskæftigelsesgraden har relativt set udviklet sig lidt mere positivt de seneste år for danskere med handicap end for danskere i øvrigt, viser analysen fra SFI.

Et tal fra statistikken er Brian Berry Olsen, der i dag er værkfører hos værkstedskæden Skorstensgaard i Odense.

For otte år siden kom den 45-årige mekaniker ud for et voldsomt færdselsuheld uden for Ravnbjerg og blev lam fra livet og ned, og hans sagsbehandler på kommunen mente, at han skulle tage sin førtidspension.

Men ifølge Brian Berry Olsen var det ikke et liv, han kunne forestille sig.

-  Jeg prøvede først at se, om jeg kunne uddanne mig inden for it, men det var bare et helt andet miljø, end det jeg kom fra. Jeg savnede tonen fra værkstedet og duften af olie og slidte bremseskiver. Jeg har haft fat i rigtigt mange, men desværre lige så mange, der blev skræmt af kørestolen. Hvad med handicaptoiletter? Kan du overhovedet lave noget? Jeg må sige, at de fleste er rigtig gode til at se begrænsninger, når det kommer til en kørestol, siger han.

Men på Skorstensgaards værksted i Odense turde man vove forsøget.

Plads til alle

I starten var det et beskyttet og støttet job, men det blev hurtigt et job på almindelige vilkår, og da Brian Berry Olsen havde fungeret som lageransvarlig i halvandet år, manglede Skorstensgaard en ny værkfører i Odense.

Det job er nu Brian Berry Olsens.

- Det havde jeg ikke lige set komme, men det er jo helt fantastisk. Her kan jeg i endnu højere grad bruge mine kompetencer og min mekanikeruddannelse og selv om meget af min tid går med at tage imod kunder og planlægge, så kan jeg også godt lige give gutterne en hånd når det brænder på og ordne bremser og den slags, siger han.

Ifølge administrerende direktør i Skorstensgaard, Anders Skorstensgaard, har man ikke ansat Brian Berry Olsen, fordi man synes, det var synd for ham.

- Den historie her viser jo blot, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet. Vi har ansat Brian, fordi han kan gøre en indsats, der skaber værdi for vores virksomhed. Der kan være nogle enkelte udfordringer, men de er til at løse, hvis man vil. Det mener jeg, at alle virksomheder bør tænke ind, for at få så mange som muligt er en integreret del af vores samfund, siger Anders Skorstensgaard.

TV 2/Fyn bringer en af de kommende dage et indslag med Brian Berry Olsen.

Efterfølgende er lageret med hjulkapsler og bremseklodser blevet skiftet ud med et kontor og job som værkfører. For kørestolen betyder ikke det store på arbejdspladsen.

- Man bliver ansat på sine kvalifikationer og fyret på sin personlighed, som vi plejer at sige. Det gælder om du har et handicap eller ikke har et handicap. At man - som i Brians tilfælde - har fået et handicap, gør ham jo ikke til en anden person, forklarer Joran Lilholm.

Og Brian Olsen selv, er mere end tilfreds med sit arbejde:

- Det er super. Jeg er rigtig glad for at stå op om morgenen og bare kunne komme ud blandt venner.

For 2 timer siden
Tophistorie
Alex Syrik

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.


Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.


Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.


Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Her er alle tiltalepunkterne

Overført 200.000 kroner til privat konto

Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab

Franarre firma 225.000 kroner

Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

Falsk brev fra Socialstyrelsen

Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

Fakturerede Denise Klarskov

Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

Beholdt godtgørelse

Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

Beholdt penge selv

Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

Snød forening for 1,2 millioner kroner

Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

Tyveri af biblioteksbøger

Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

Dokumentfalsk af lejekontrakt

Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

Brugstyveri af Audi A5

Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.

For 1 minutter siden
Tophistorie
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

For 1 time siden
Tophistorie

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

For 41 minutter siden
Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

For 3 timer siden

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Anton Kranf

Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.

- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.

Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.

- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.

Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.

Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
/
arkiv

Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.

Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.

- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.

Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.

I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.

- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.

I går kl. 20:27
Fyn
Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.


Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.


Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.


Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.


Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.

- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.

Mange problemer

En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.

Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.

- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.

Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.

- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.

Mange private er forsigtige

En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.

- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.

Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.

Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.

Anton Kranf

En gruppe beboere fra Vestfyn, der bor tæt på Fynske Motorvej, oplever “invaliderende støj”, efter at et skovstykke er ryddet for at gøre plads til en ny højhastighedsbane.

Læs også: Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
Gå tilbage Del
I går kl. 6:00

Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør

Anton Kranf

De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.


Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.


De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.


Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.


Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.


- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.

Som at få fjernet et støjværn

Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.

- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.

Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.

- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.

Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.

- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.

Nu går turen til Christiansborg

Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.

- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:

- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.

Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.

Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?

- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.

Beplantning er ikke støjværn

Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:

- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.

Ifølge dem er støjen fra motorvejen blevet værre, efter at træerne er blevet fjernet og ønsker, at der kommer nye træer til at reducere støjen. Det skal de dog ikke forvente, skriver chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Beplantning kan i visse tilfælde have en støjreducerende effekt, hvis der er tale om store og brede beplantninger. Det er dog generelt svært at dokumentere, og derfor indgår beplantning ikke i støjberegninger.

I går kl. 18:30

Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.


Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".


Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.


Læs også: Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Gå tilbage Del
17. jan. 2025 kl. 19:02

Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

Anton Kranf

Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.


Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.


- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.


Vejbod er omdrejningspunktet

Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.

Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.

Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.

Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.

Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.

- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.

I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.

Lægger sig fladt ned

Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.

Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.

På kant med hinanden tidligere

Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.

I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.

Vil ekskludere partikollega

TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.

Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.

Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”

Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.

- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.

Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.

Ikke første gang

Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.

Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.

- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.

Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.

Læs også: Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Gå tilbage Del
26. feb. 2024 kl. 1:36

Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde

Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/arkiv

Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.


Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.

- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune. 

Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.

- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.

- Jeg er målløs

Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.

- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.

Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.

- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.

Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.

Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.

Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.

Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.

- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.

TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.

Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.

Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

I går kl. 16:34
Anton Kranf

I efteråret stod det klart, at Skibhusvej i det centrale Odense skulle lukkes for gennemkørende biltrafik.


Det skete efter en tre timer lang debat i byrådet, og mens demonstranter ude foran rådhuset gav deres besyv med.


Torsdag 16. januar begyndte jungletrommerne dog at true med at trække tæppet væk under aftalen, der blev lavet i enighed mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne.


Og tirsdag slår et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen så fast, at det det ikke kan lade sig gøre at lukke Skibhusvej, hvis et nyt lovforslag vedtages.


Lovforslaget fra regeringen er netop sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.

Læs også: Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
Gå tilbage Del
16. jan. 2025 kl. 15:37
Fyn

Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe

Sophie Gommesen

En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.


Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.


Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.


Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).


- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.


Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.


- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Frihed til ikke at kunne noget

- Det her er det største indgreb i det kommunale selvstyre, jeg har været vidne til. Vi er chokerede over det her forslag, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).

Han undrer sig over, at myndighederne, der ønskede at give kommunerne mere frihed, i hans øjne har indskrænket selvsamme.

- Med det her får vi frihed til ikke at kunne gøre noget, siger rådmanden.

Konkret lægger lovforslaget op til, der fremover skal fastsættes konkrete kriterier for, hvor kommunerne må gøre brug af trafikale greb som ensretning, indkørselsforbud, vejspærring og hastighedsnedsættelse. Kriterier, der er baseret på, hvor mange biler der dagligt kører på en given strækning.

Læs også: Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej
Gå tilbage Del
14. nov. 2024 kl. 0:00

Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej

Thomas Bjerre-Larsen

Den omdiskuterede Skibhusvej i Odense C lukker for gennemkørende biltrafik til foråret. 

Det står nu klart, efter et flertal i Odense Byråd bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne onsdag aften har stemt forslaget igennem.

Konservative, Venstre og Liberal Alliance forsøgte at få et ændringsforslag gennemført, men det blev nedstemt, og dermed godkendes den oprindelige plan for Grøn Mobilitet i Skibhuskvarteret.

Der etableres en sluse midt på vejen, så kun cykler, busser og varevogne med særligt ærinde må køre igennem.

Det bliver altså ikke tilladt for billister at køre på strækningen. Ud over det etableres der på et stykke af vejen en cykelgade, hvor bilister skal holde sig bag cyklister.

En hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen indføres i det meste af Skibhuskvarteret.

Debatten varede i mere end tre timer, og du kan læse alt om, hvordan den forløb her.

Inden aftenens debat var der demonstrationer foran Odense Rådhus, hvor personer demonstrerede både for og imod forslaget.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej, hvilket altså ikke bliver muligt, når planen er gennemført.

Flere projekter må lægges i graven

Ifølge notatet får den nye lovgivning direkte konsekvenser for en lang række af projekterne, der er en del af den grønne mobilitetsplan - “herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret.”

Disse tiltag kan ikke realiseres med den nye lov

  • En lang række af projekterne i Grøn Mobilitetsplan, herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret

  • Forbedring af fodgænger- og cykelflow fra bymidten til havnen via Lerchesgade

  • Byudvikling omkring Odense Banegård Center

  • Tryghed på boligveje

  • Handlingsplan mod vanvidsbilisme

  • Trafiksikkerhedsarbejde og diverse borgerønsker

    Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen

By- og kulturrådmand, Søren Windell (K), glæder sig over, at loven kan sætte en stopper for lukningen af Skibhusvej. Men her stopper jublen også.

Søren Windell fortæller, at lovgivningen sætter en stopper for at gøre fremkommeligheden i byen bedre. I det hele taget mener han, at lovgivningen er udemokratisk.

- Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal i byrådet kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.

Disse tiltag ville ikke kunne laves i dag, hvis loven var vedtaget tidligere

  • Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra firesporet vej til et levende byudviklingsområde

  • Ensretning og omdannelse af Overgade

  • Omdannelse af den inderste del af Nørregade til gågade med cykling tilladt

  • Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen

Læs også: Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer
Gå tilbage Del
28. okt. 2024 kl. 20:01

Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer

Borgere i Skibhuskvarteret i det nordlige Odense holder vejret i disse dage. For i den her uge skal kommunens politikere beslutte, om Skibhusvej skal lukkes af for gennemkørende biltrafik.

Helt konkret er der lagt op til at omdanne vejen til en cykelgade, hvor cyklister har fortrinsret.

Annika Agger, der er forsker ved Roskilde Universitet (RUC) og har en skrevet Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen, peger på, at man ikke med et knips fjerner biltrafik.

Lovforslag er i høring

Loven er som nævnt sendt i høring, og derfor er der ikke nogen endelig beslutning endnu.

Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.

I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken fra de to rådmænd:

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her