Biolog til Odense Kommune i sag om sprøjtemidler: Få fingeren ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Biolog er chokeret over at Odense Kommune i to år ikke har været i stand til at stoppe udledning af sprøjtegifte, som nemt kan ende på fynboernes tallerkener.
I en orientering til By- og Kulturudvalget i Odense Kommune fremgår det, at hverken Odense Kommune eller gartneribranchen har formået at stoppe gartneriernes udledning af sprøjtemidler til en række vandløb i kommunen.
Og det selv om det nu er over to år siden, at det første gang kom frem, at en række gartnerier i Odense udleder både næringsstoffer, lovlige og ulovlige kemikalier.
“Det er jo ikke raketvidenskab. Vand løber ned af”
At der ikke er sket noget i siden kommunen blev klar over problemet kommer bag på Kaare Manniche Ebert. Han er biolog ved Danmarks Sportsfiskerforbund og siger til TV 2/FYN, at den cocktail af forskellige gifte er noget han nødig vil ind i sin egen krop.
Efter to år: Gartnere udleder stadig sprøjtemidler i vandløb
Selvom det har været et kendt problem i over to år, udleder Odenses gartnere fortsat giftige sprøjtemidler til kommunens vandløb.
- Pesticiderne ender ude i Odense Fjord. De går ind i fødekæden. Ind i alger, i krebsdyr, i fisk og i fugle. På den måde kan de også ende i os, når vi fanger fisk eller skyder fugle.
Kurt Due Johansen er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense. Og han er skuffet over kommunen.
For nu viser det sig, at hverken Odense Kommune eller gartneribranchen har formået at stoppe gartneriernes udledning af sprøjtemidler til en række vandløb i kommunen. Det fremgår af en orientering til By- og Kulturudvalget på et møde i marts.
"Prøverne viser fortsat forhøjede værdier for næringsstoffer og sprøjtemiddelrester og desværre stadig enkelte ulovlige sprøjtemidler i vandløbene," står der i orienteringen.
“Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Det er vigtigere med arbejdspladser. Og miljøet - det er lidt overdrevet. Men det er sgu for dårligt.”
Det var i marts 2015, at det første gang kom frem, at en række gartnerier i Odense uforvarende udledte både næringsstoffer, lovlige og ulovlige kemikalier ud i kommunens vandløb.
Kurt Due Johansen kravler rundt på kanten af vandløbet Everrenden lidt uden for Stige. Everrenden er et af de vandløb i Odense, der er ramt af giftige sprøjtemidler.
- Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Det er vigtigere med arbejdspladser. Og miljøet - det er lidt overdrevet. Men det er sgu for dårligt, siger Kurt Due Johansen.
Måske krav om egne rensningsanlæg
I By- og Kulturforvaltningens afdeling for Landbrug og Natur har afdelingsleder Knud Søndergaard ansvaret for at få stoppet udledningerne.
Knud Søndergaard medgiver, at der fortsat er et problem. Men siger samtidig, at en forebyggende indsats på området først har krævet et større kortlægningsarbejde af afløbsforholdene på gartnerierne og af deres håndtering af spildevand.
- Vi har været ude og besøge næsten alle vores gartnerier. Og det er mange, for man skal huske på, at næsten halvdelen af alle gartnerier i Danmark ligger her i kommunen. Det er næsten 150 gartnerier. I forbindelse med vores besøg har vi kigget på deres spildevandsforhold og andre miljøforhold. Vi har også fået lukket en lang række afløb ude på gartnerierne.
Værdierne i vandløbene er dog fortsat forhøjede. Så al udledning er altså ikke stoppet endnu.
Kan du fortså, hvis nogen synes, at to år er lang tid for at få stoppet de her udslip?
- Ja, det kan jeg godt. Men samtidig er vi også nødt til at være sikre på, at vi anviser de rette løsninger på problemet. De skal være langtidsholdbare, så vi ikke skal ud og lave dem om.
Ud over en gennemgang af afløbsforholdene på 150 gartnerier, har kommunen også sammen med Dansk Gartneri blandt andet været en tur i Holland for at se, hvordan de undgår udledning dernede.
I Holland bliver det fra 2018 et lovkrav, at visse gartnerier skal have deres egne rensningsanlæg. Et lovkrav, som Knud Søndergaard også godt kunne forestille sig blive indført herhjemme.
Den model håber Kurt Due Johansen fra Danmarks Naturfredningsforening bliver indført herhjemme.
- Det er nok den rigtige løsning. Ifølge mine oplysninger, er det klart mest effektivt at rense i decentrale anlæg, inden man sender vandet videre til for eksempel et fælles rensningsanlæg, siger Kurt Due Johansen.
Behov for nationale regler
En anden udfordring er, at Odense Kommune ikke ønsker kun at stramme reglerne for gartnerierne her i Odense. Derfor har en del af opgaven været at få Miljøstyrelsen med på vognen.
- For det, der er vigtigt for os er, at det ikke kun er et fokusområde her i Odense men et fokusområde i hele landet. Det er også det, som branchen selv ønsker: At der er ens regler for alle, siger Knud Søndergaard.
Den påstand kan Jørgen K. Andersen fra Dansk Gartneri kunne nikke ja til. Han siger samtidig:
- Hvis vi skal se indad, så har det her område ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed. Man har simpelthen ikke tænkt over det. Men nu har vi fået fokus på det. Derfor skal vi også arbejde med at få det løst.
Han fortæller blandt andet, at gartneriernes udledning af pesticider kommet med som særligt fokuspunkt i den nye pesticidstrategi, som et bredt flertal i Folketinget vedtog for nylig.
Afrapporterer til sommer
Indtil videre har Knud Søndergaard og hans folk i forvaltningen fortinsvis fokuseret på afdækning af udslippenes omfang. Ud over besøg på gartnerierne har de kildesporet afløb på 130 gartnerier, og de har fortsat målt værdierne i en række vandløb.
Det gælder blandt andet Everrenden lidt uden for Stige, hvor en stor del af Odenses gartnerier ligger koncentreret.
Men det er først til sommer, forvaltningen endeligt fremlægger sine resultater og ikke mindst sine anbefalinger til yderligere indgriben på området.
Det betyder ifølge orienteringen til By- og Kulturudvalget, at der formentligt går flere år, før de konkrete tiltag, der helt kan stoppe udledningerne, er blevet indført.
Tilbage i Everrenden håber Kurt Due Johansen, at kommunen og branchen tager udfordringen alvorligt og så hurtigt som muligt griber ind.
- Det drejer sig om pesticidmolekyler, der slipper ud i naturen og påvirker os. Vi kan ikke se dem. Så jeg kan godt forstå, hvis man synes, det er lidt abstrakt. Men det er altså vigtigt det her. For det er dybt utilfredsstillende. Det påvirker hele fødekæden og dermed i sidste ende også os mennesker.
- Eller jeg kan forestille mig, hvad det kan gøre ved mindre børn. Det er dybt rystende, at det findes derude, siger han og kan mildest tialt ikke forstå, at det ikke har været muligt at stoppe udledningen.
- Det er jo ikke raketvidenskab. Vand løber ned af og det skal bare stoppes og renses.
I Kaare Manniche Eberts verden er det således ikke svært, at stoppe udledningen af de giftige sprøjtemidler, men Odense Kommune afventer en national lovgivning på området.
- De skal ikke afvente en lovgivning. De ved de har et problem i Odense Kommune, de kender de mulige konsekvenser af det, så det er bare med at få fingeren ud og få gjort noget, siger Kaare Manniche Ebert og påpeger, at giften vil indgå i fødekæden og ende på fynboernes tallerkner.
Han mener, at løsningen her og nu er at sikre, at spildevandet ikke ender ude i naturen. Han støtter dermed kommunens tanker om, at opstille rensningsanlæg ved kilden - altså at vandet renses på gartnerierne.
Havlivet i Kattegat og Sydfyn truet af store mængder alger
Om fire til fem måneder risikerer giftige gasser fra alger at slå alt omkring sig ihjel i Kattegat og havet omkring Sydfyn.
Der er usædvanligt mange alger i vandet. Store plamager af kiselalger flyder rundt i Kattegat og Det Sydfynske Øhav.
Algerne gør vandet rødbrunt og grumset, men det er ikke det beskidte vand, der giver biologer og lystfiskerne hovedpine.
Algerne gør nemlig ingen skade endnu, men når de dør, falder de til bunds, hvor de ligger og rådner. Fra havbunden ligger de og afgiver giftige gasser, som dræber dyrelivet i området.
Biolog Kaare Manniche Ebert fra Dansk Sportsfiskerforbund forventer, at problemet ligger og venter længere ude i fremtiden.
- De døde kiselalgerne kan betyde, at der bobler giftig gas op igennem vandet nede fra havbunden og slår alt ihjel om fire til fem måneder, fortæller han til DR.
Ifølge Kaare Manniche Ebert er det ikke unormalt, at der er alger i vandet på det her tidspunkt af året. I år er der dog ekstra mange.
- Algerne kommer hvert forår, men der er en unaturlig høj mængde. Der er for mange næringsstoffer i vandet, siger biologen til DR.
Årsagen til den høje mængde næringsstoffer er den våde vinter, vi har haft i år. Regen skyller næringstofferne fra landmændenes gødning væk fra markerne og ud i havene, hvor de giver næring til algerne. Og nu, hvor solen giver mere lys til algerne, kan de sprede sig meget hurtigere.
- De her alger eksploderer fuldstændig hæmningsløst. Én bliver til to, og pludselig er de blevet til milliarder inden for kort tid, siger Kaare Manniche Ebert til DR.
I løbet af de seneste to år har By- og Kulturforvaltningens afdeling for Landbrug og Natur besøgt næsten alle gartnerier i kommunen, oplyser afdelingsleder Knud Søndergaard. Det vil sige, at der kigget på spildevandsforholdene på knap 150 gartnerier.
- Vi har også fået lukket en lang række afløb ude på gartnerierne, siger Knud Søndergaard.
Værdierne i vandløbene er dog fortsat forhøjede.
Odense vil udvide gartneri-undersøgelse
En rapport fra Odense Kommune viste for nylig, at en del fynske gartnerier ulovligt udleder næringsstoffer og pesticider til vandløbene. Nu skal alle kommunens gartnerier undersøges.
I alt 23 gartnerier var omfattet af den første gartneri-undersøgelse. Det nye projekt skal omfatte de resterede 145 gartnerier.
Projektet omhandlede gartnerier i et gartneri-intensivt område syd for Bellinge og et område ved Åsum.
Der blev fundet forurenende stoffer, herunder gødningsstoffer og sprøjtemidler i vandløbene. Koncentrationen af gødningsstofferne var 10-20 gange større end koncentrationer typisk udledt fra landbruget til dræn og vandløb.
Nye målinger i 2013 viste, at udledningerne faldt, men nye undersøgelser fra 2014 viste,, at der atter var et forhøjet indhold af både gødningsstoffer og sprøjtemidler i flere af vandløbene.
By og Kulturforvaltningen foreslår, at er afsættes 750.000 kroner pr år i de næste to år til det nye projekt for de resterede 145 gartnerier.
