Bivas far har ejendomme for to milliarder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Overskud på 69 millioner kroner af ejendomsinvesteringer sidste år.
Mens møbelbrandet Biva i dag lever et beskedent liv på nettet og som showroom i Brøndby, går det anderledes fremragende for Biva-kædens stifter og tidligere ejer, fynboen Henry Johansen.
Hans ejendomsselskab Boka Holding, der i dag ejer investeringsejendomme for knap to milliarder kroner, gav sidste år et overskud før skat på 69 millioner kroner. Det er ti millioner kroner under resultatet i 2015/2016, men fortsat nok til, at selskabet nu er tæt på at runde en milliard kroner i egenkapital.
Møbel-klassiker giver job-boom på fynsk fabrik
Ti år efter han døde eksploderer interessen for arkitekt Hans J. Wegner. Det skaber masser af nye job hos møbelfabrikken Carl Hansen & Søn i Gelsted.
Knap ti år efter den ikoniske danske arkitekt Hans J. Wegner døde, eksploderer interessen for hans møbler. Og det skaber masser af nye job på den fynske møbelfabrik Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S i Gelsted.
Det skriver Fagbladet 3F.
I sommer relancerede virksomheden Wegners loungestol, CH22. Den blev på en fredag først i juni solgt til en særpris i hele Skandinavien. Salget overgik alle forventninger og først i slutningen af september er de ansatte færdige med at fremstille alle de bestilte stole.
Direktør Knud Erik Hansen vil helst ikke sige, hvor mange der er solgt, men oplyser til fagbladet, at en forhandler i Korea alene købte 50 stole.
Historien sælger
Ifølge Fagbladet 3F mener Knud Erik Hansen, at salgssuccesen hænger sammen med, at fabrikken kan fortælle historien om, at de betaler ordentlige overenskomstmæssige lønninger og prøver at sikre, at ingen kommer til skade på fabrikken.
- Vi ansætter hele tiden flere medarbejdere. Gerne faglærte maskin- og håndsnedkere. De kommer kørende fra hele Fyn. Men det bliver sværere og sværere at få det antal faglærte, vi har brug for, siger Knud Erik Hansen.
Fra 100 til 300 på fem år
Carl Hansen & Søn har i øjeblikket 300 personer ansatte. Det er 50 flere end for et år siden og tre gange så mange som for fem år siden.
Fabrikkens samlede salg steg sidste år med 28 procent og er mere end fordoblet på fire år. Nu er målet en omsætning på en halv milliard.
Udover Hans J. Wegner producerer Carl Hansen & Søn også møbler tegnet af Kaare Klint, Ole Wanscher og Mogens Koch.
Carl Hansen & Søn købte for nylig Erhvervsparken i Gelsted - det tidligere Velux - og har dermed fået 37.000 kvadratmeter mere at boltre sig på.
Med årets overskud er firmaets formue på 965 millioner kroner. I indeværende år forventer Henry Johansen, der har sine døtre Lisa, Sanne og Millie med i bestyrelsen, et overskud på 55 millioner kroner.
Henry Johansen er oprindelig uddannet murermester og startede med garagesalg af møbler.
Siden blev hans møbelinteresse til den landsdækkende møbelkæde, Biva, som han solgte på toppen i 2006 til to kapitalfonde.
Salget indbragte ham og datteren 490 millioner kroner, men i 2013 gik kæden konkurs for at genopstå som webshop i 2014 under nye ejere, men med samme navn. I efteråret var Biva tæt på konkurs igen, men blev reddet i sidste øjeblik.
Boka Holdings omsætning steg med 14 procent til 121 millioner kroner, og driften gav en indtjening på 89 millioner kroner.
Den lidt ringere indtjening før skat skyldes alene større finansielle omkostninger og færre finansielle indtægter.
Hvad Henry Johansen personligt har på bankbogen, er ikke med i regnestykket.