Borgmester efter budgetoverskridelser:
- Få nu lavet den udligningsreform
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uden hjælp fra Christiansborg bliver det "rigtig, rigtig svært" at løse udfordringen med stigende udgifter til det specialiserede velfærdsområde i Odense, mener borgmester.
Voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldte specialiserede velfærdsområde betyder, at budgettet i Odense Kommune er skredet med 100 millioner kroner.
Og skal problemet løses, er man næsten nødt til at få hjælp gennem en udligningsreform. Det mener Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det siger jo sig selv, at svigter modet for partierne på Christiansborg til at lave en udligningsreform. Kan der ikke følge penge med til den lovgivning, vi skal overholde på den specialiserede velfærd, så er der kun os selv til at løse opgaven, og det bliver rigtig, rigtig svært, siger han.
Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune
Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.
Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.
På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.
Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.
Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.
Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.
I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.
Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.
Store problemer i Odense
Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.
Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Ældre og handicappede
Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.
Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.
Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.
Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.
Rettelse
-
Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Selvom det vil være svært at løse for kommunen alene, mener han, at det er held i uheld, at man har opdaget den store budgetoverskridelse tidligt på året.
- Det gør faktisk, at vi har lidt til at blive klogere på, hvad det er, det her handler om. Er der noget, vi kan gøre bedre? Vi har også tid til at banke på døre på Christiansborg, tage fat i ministre, tage fat i ordførere i de forskellige partier og sige: få nu lavet den her udligningsreform. Sørg nu for, at der er penge med til den specialiserede velfærd, når I laver en lovgivning, som vi skal overholde, siger han.
Specialiseret velfærd
Det specialiserede velfærdsområde dækker blandt andet unge med psykiske problemer, tvangsfjernelser og personer med senhjerneskader.
Udgifterne til specialiserede velfærdsområde er de senere år steget på landsplan. På nogle områder har Odense dog oplevet større stigninger end resten af landet.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Mere genopretning
Da man vedtog budgettet for 2020 lavede man en såkaldt genopretningspakke til det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, fordi man dengang forventede at udgifternve ville stige.
Det gjorde de også, men endnu mere, end man forventede, og det kan betyde besparelser på op til 65 millioner kroner.
Sagen blev taget op på et ekstraordinært møde i økonomiudvalget 29. april. Ifølge borgmesteren kræver det både hårdt arbejde og en hjælpende hånd at løse problemet.
- Det kan ikke kun være det enkelte udvalgs ansvar at finde de her penge, fordi de udgiftstigninger, der er, de er ret store, og nogle steder kan det få fatale konsekvenser for ældreplejen eller for skoler og dagtilbud, siger han og fortsætter:
Fynske borgmestre presser på: Det haster med udligningsreform
Regeringen har genoptaget forhandlingerne om en udligningsreform. Og de har travlt, siger de fynske borgmestre.
Efter seks ugers pause er der nu igen kommet gang i forhandlingerne om en udligningsreform, som har til formål at udjævne nogle af de store forskelle mellem rige og fattige kommuner i Danmark.
Regeringen genoptog mandag forhandlingerne, og de ventes at fortsætte langt ind i næste uge.
“Hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i”
Og det er da også ved at være allersidste udkald, hvis der skal indgåes en aftale, som kan nå at træde i kraft til nytår, siger flere af de fynske borgmestre tirsdag til TV 2/Fyn.
- For en kommune som vores er det helt, helt afgørende. Vi er i en situation, hvor vi hvert år skal spare mellem 20 og 30 millioner, fordi vores demografi udvikler sig skævt i forhold til resten af landet. Og det er jo noget af det, som en udligningsreform meget gerne skulle gøre op med, siger borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Når vi så lægger coronakrisen oveni, med de udgifter vi har der, og den usikkerhed, det giver, så må man bare sige, at hvis ikke der kommer en udligningsreform her inden sommerferien, så er vores økonomi nærmest et sort hul, vi kigger ind i, siger borgmesteren.
Kommentator: - Det haster
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er de efterhånden også ved at have en smule travlt på Christiansborg, hvis de skal nå i mål inden sommerferien, som Hans Stavnsager efterspørger.
- Fristen er 10. maj. Sådan en reform skal igennem nogle interne processer i Indenrigsministeriet, og så er der lovgivningsprocessen og en økonomiaftale, der også skal på plads, inden man kan melde det her ud til kommunerne 30. juni. Så det haster, mener Jesper Buch.
Selvom der foregår en hel del andre ting på Christiansborg lige nu, så mener Jesper Buch ikke, at det er realistisk at udskyde udligningsreformen til efter sommerferien.
- Ifølge kommunerne er det fuldstændig umuligt. Sidste år ventede man på grund af folketingsvalget med økonomiaftalen med kommunerne, der blev den forhandlet på plads, og det gav en masse bøvl rundt omkring. Vi kommer simpelthen for tæt på budgetlægningen og budgetforligene for næste år. Så det er nu, siger borgmestrene, og det er også derfor, de presser så hårdt på, siger Jesper Buch.
Hvis man spørger de fynske borgmestre, så er de ifølge den politiske kommentator ret sikre på, at der kommer en udligningsreform omkring den 10. maj, fordi det er sidste frist.
- Og så er der også mange, der vurderer, at regeringen kan have en interesse i at komme med det på det tidspunkt, hvor man er i gang med genåbningen af Danmark fase to. Så vil alt bøvlet med de borgmestre, der skal aflevere penge, drukne en del i den presseomtale, der vil være i forbindelse med genåbningen, vurderer Jesper Buch.
- Det her er en fælles opgave at løfte. Og når jeg siger en fælles opgave, så handler det om, at når vi skal lægge budget til næste år, så skal vi have lavet en genopretningspakke to, ligesom vi tog fat på sidste år. Og så skal hvert enkelt udvalgsmedlem, hver enkel rådmand, hver enkel forvaltning virkelig holde tand for tunge med udgifterne. Der skal kæmpes benhårdt fra krone til krone hver dag for at undgå, at de her udgifter stiger yderligere.
Underkompenseret i mange år
Derudover er der to områder, hvor borgmesteren mener, at der er behov for hjælp fra Christiansborg.
- Muligheden er at få lavet udligningsreformen færdig. Der har Odense udsigt til at blive kompenseret, fordi vi har været underkompenseret i mange, mange år, og jeg synes også, at når man skal lave en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes budget for 2021, så skal man også ind at kigge på den specialiserede velfærd, for det er alle kommuner i Danmark, der står med den udfordring, vi har i Odense.
Bekymret borgmester:
- Det er et meget stort beløb, der mangler
Peter Rahbæk Juel kalder på hjælp og medansvar fra Christiansborg, når Odense Kommune skal finde penge til at dække et merforbrug på 100 millioner kroner.
Odense Kommune mangler 65 millioner kroner for at få de økonomiske ender for 2020 til at hænge sammen. Det gør de, fordi der har været voldsomme udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, et område der blandt andet dækker over tvangsfjernelser og anbringelser af børn, men også udgifter til voksne med særlige behov på grund af for eksempel psykiske udfordringer.
De voldsomme stigninger i udgifterne undrer og foruroliger borgmesteren.
- Jeg er bekymret. For det er et meget stort beløb, der samlet set mangler. I alt er det over 100 millioner, vores forudsætninger har forandret sig, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Kommunen har brugt 100 millioner mere end budgetteret, men i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog byrådet en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, og derfor mangler der nu 65 millioner kroner i kassen.
Børn og unge hårdest ramt
Allerede i sidste uge kom det frem, at der skulle spares i Ældre- og Handicapforvaltningen, men overforbruget breder sig og fordeler sig også over Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen.
- Det er en stor opgave, vi skal have løst. Og jeg vil helst ikke bringe byen ud, hvor vi skal vælge mellem mennesker med handicap og senhjerneskadede på den ene side og skoler, dagtilbud og ældrepleje på den anden side. Så det er en stor arbejdsopgave, som jeg vil opfordre til, at vi kollektivt påtager os som byråd, siger Peter Rahbæk Juel.
Særligt hårdt rammer udviklingen Børn- og Ungeforvaltningen, der kan se en budgetoverskridelse på omkring 50 millioner kroner alene for 2020.
- Der er ingen tvivl om, at jeg har undret mig, og det har rådmanden også på området (Susanne Crawley (R), red.). Det er derfor, vi i enighed har bestilt en ekstern analyse, der kulegraver hele området. Det er, fordi vi som politikere har brug for at vide, hvad der er op og ned, når udgifterne stiger, siger Peter Rahbæk Juel.
Den færdige analyse får kommunen i næste måned.
- Christiansborg har medansvar
Problemerne med udgiftsstigningen til den specialiserede velfærd er ikke kun gældende i Odense Kommune, men er en problemstilling, som langt hovedparten af de danske kommuner bokser med.
Derfor håber borgmesteren på hjælp og medansvar fra politikerne i Folketinget.
- Jeg vil også sende et meget, meget klart signal til Christiansborg om, at de også skal på banen. Det skal på bordet i forhandlingerne mellem KL og regeringen, for mange af de udgifter, der stiger, de stiger fordi vi gør, som der står i loven.
Peter Rahbæk Juel har derfor en forhåbning om, at det ikke ender med, at Odense Kommune selv skal finde alle 65 millioner, hvilket kan sende kommunen ud i en kæmpe sparerunde.
- Vi kan selv løfte en stor del af opgaven, men jeg mener også, at Christiansborg har et ansvar. Men kan man komme i mål med udligningsreformen, kan man få løftet noget af det specialiserede velfærd i forhandlinger mellem KL og regeringen, og kan vi her i Odense løfte det sidste, så tror jeg faktisk godt, vi kan afbøde situationen. Men det kræver benhårdt arbejde fra alle, siger borgmesteren.
Forhandlingerne om en udligningsreform blev genoptaget tirsdag efter seks ugers pause. De forventes at vare langt ind i næste uge. Partiernes deadline er 10. maj.
- Jeg vælger at tro på, at man også vil velfærden på Christiansborg, og at man også vil sikre, at de kommuner, der har svære sociale vilkår de også får de bredeste skuldre til at kunne bære det med en udligningsreform. Så længe der er håb for det, så tror jeg på, det kan lade sig gøre, siger Peter Rahbæk Juel.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her