Merforbrug på 100 millioner: Udsigt til millionbesparelser i Odense Kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stigende udgifter på det specialiserede velfærdsområde resulterer nu i en massiv budgetoverskridelse i Odense Kommune.
Der kan vente massive besparelser på en lang række områder i Odense Kommune.
På grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde har kommunen brugt 100 millionere mere end budgetteret, hvilket kan resultere i samlede besparelser for op mod 65 millioner kroner.
Det specialiserede verfærdsområde i Odense Kommune er delt mellem tre fagudvalg; Børn- og Ungeudvalget, Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Ældre- og Handicapudvalget.
Bekymret borgmester:
- Det er et meget stort beløb, der mangler
Peter Rahbæk Juel kalder på hjælp og medansvar fra Christiansborg, når Odense Kommune skal finde penge til at dække et merforbrug på 100 millioner kroner.
Odense Kommune mangler 65 millioner kroner for at få de økonomiske ender for 2020 til at hænge sammen. Det gør de, fordi der har været voldsomme udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, et område der blandt andet dækker over tvangsfjernelser og anbringelser af børn, men også udgifter til voksne med særlige behov på grund af for eksempel psykiske udfordringer.
De voldsomme stigninger i udgifterne undrer og foruroliger borgmesteren.
- Jeg er bekymret. For det er et meget stort beløb, der samlet set mangler. I alt er det over 100 millioner, vores forudsætninger har forandret sig, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Kommunen har brugt 100 millioner mere end budgetteret, men i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog byrådet en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde på 35 millioner kroner, og derfor mangler der nu 65 millioner kroner i kassen.
Børn og unge hårdest ramt
Allerede i sidste uge kom det frem, at der skulle spares i Ældre- og Handicapforvaltningen, men overforbruget breder sig og fordeler sig også over Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Beskæftigelsesforvaltningen.
- Det er en stor opgave, vi skal have løst. Og jeg vil helst ikke bringe byen ud, hvor vi skal vælge mellem mennesker med handicap og senhjerneskadede på den ene side og skoler, dagtilbud og ældrepleje på den anden side. Så det er en stor arbejdsopgave, som jeg vil opfordre til, at vi kollektivt påtager os som byråd, siger Peter Rahbæk Juel.
Særligt hårdt rammer udviklingen Børn- og Ungeforvaltningen, der kan se en budgetoverskridelse på omkring 50 millioner kroner alene for 2020.
- Der er ingen tvivl om, at jeg har undret mig, og det har rådmanden også på området (Susanne Crawley (R), red.). Det er derfor, vi i enighed har bestilt en ekstern analyse, der kulegraver hele området. Det er, fordi vi som politikere har brug for at vide, hvad der er op og ned, når udgifterne stiger, siger Peter Rahbæk Juel.
Den færdige analyse får kommunen i næste måned.
- Christiansborg har medansvar
Problemerne med udgiftsstigningen til den specialiserede velfærd er ikke kun gældende i Odense Kommune, men er en problemstilling, som langt hovedparten af de danske kommuner bokser med.
Derfor håber borgmesteren på hjælp og medansvar fra politikerne i Folketinget.
- Jeg vil også sende et meget, meget klart signal til Christiansborg om, at de også skal på banen. Det skal på bordet i forhandlingerne mellem KL og regeringen, for mange af de udgifter, der stiger, de stiger fordi vi gør, som der står i loven.
Peter Rahbæk Juel har derfor en forhåbning om, at det ikke ender med, at Odense Kommune selv skal finde alle 65 millioner, hvilket kan sende kommunen ud i en kæmpe sparerunde.
- Vi kan selv løfte en stor del af opgaven, men jeg mener også, at Christiansborg har et ansvar. Men kan man komme i mål med udligningsreformen, kan man få løftet noget af det specialiserede velfærd i forhandlinger mellem KL og regeringen, og kan vi her i Odense løfte det sidste, så tror jeg faktisk godt, vi kan afbøde situationen. Men det kræver benhårdt arbejde fra alle, siger borgmesteren.
Udfordringerne med stigende udgifter gælder for alle tre udvalg og forvaltninger.
Området dækker blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer og voksne med senhjerneskader.
I alt forventer de tre forvaltninger et samlet merforbrug i 2020 alene på det specialiserede velfærdsområde på mere end 100 millioner kroner, og derfor skal politikerne i Økonomiudvalget nu i gang med at finde løsninger.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger fordeler de mulige besparelser på helt op mod 100 millioner kroner sig ved, at der skal findes 50 millioner kroner i Børn- og Ungeforvaltningen, 30 millioner kroner i Ældre- og Handicapforvaltningen, og de resterende 20 millioner kroner skal så findes i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
Fra de 100 millioner kroner, som budgette er skredet med, skal trækkes 35 millioner kroner, som byrådet i forbindelse med budgetforliget for 2020 vedtog som en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde.
Sparekatalog for ældre og handicappede taget af bordet
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune traf tirsdag ingen beslutninger om, hvordan kommunen skal spare 34 millioner kroner på ældre og handicappede. I stedet blev sparekataloget taget af bordet.
Rengøring hver tredje uge i stedet for hver anden og lukning af Stoppestedet, der er et værested for psykisk syge, var blandt de besparelser, der var i spil, da de syv medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget tirsdag skulle forholde sig til et omfattende sparekatalog.
Men udvalget traf ingen beslutninger, og der blev ikke udpeget områder, hvor sparekniven kommer til at ramme.
Taget af bordet
- Vi har taget sparekataloget af bordet, og bedt forvaltningen komme med et nyt oplæg, siger Kasper Ejlertsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget for Socialdemokratiet, der med fire medlemmer har flertallet i udvalget.
De udregninger vil tage tid, og en ny spareplan vil først blive fremlagt af forvaltningen på udvalgets møde 12. maj.
- Vi har haft en god drøftelse i udvalget, som nu beder om at få undersøgt en række alternative forslag til besparelser. Forvaltningen skal herefter i gang med at regne på det, men vi når næppe at blive klar med alle beregningerne til mødet i næste uge, siger rådmand Søren Windell (K) og fortsætter:
- Jeg kan ikke komme ind på det nærmere indhold, men jeg kan sige så meget, at forslagene i mine øjne desværre ikke kan betegnes som et columbusæg.
Socialdemokraterne mener desuden, at sparekataloget er bestilt af rådmanden, og at udvalget burde have været inddraget i forhandlinger før spareplanen blev meldt ud.
Men den udmelding er Dansk Folkepartis medlem af udvalget helt uenig i.
- Jeg ser på det, som rettidig omhu, og at vi ikke først kommer med problemet når flammerne står så højt, at ingen kan slukke dem. Vi vil gerne rose rådmanden og forvaltningen for at handle hurtige, Vi har tidligere set det uskønne forløb, når man kommer kort forud for budgetforhandlingerne og oplyser om store underskud, skriver Christel Gall (DF) i et indlæg på Facebook.
Penge udefra?
Både Venstre, Enhedslisten og den konservative rådmand havde før mødet peget på, at underskuddet i Ældre- og Handicapforvaltningen kunne hentes ind ved at flytte et overskud fra Borgmesterforvaltningen til den trængte Ældre- og Handicapforvaltning. Et forslag som blev kaldt et “fidus-forslag” af borgmester Peter Rahbæk Juel.
I et læserbrev i Fyens Stiftstidende tirsdag fra de fire socialdemokratiske medlemmer af Ældre- og Handicapudvalget, bliver muligheden for at finde penge andre steder i kommunen dog ikke udelukket.
- Vi udelukker ikke, at der også skal findes penge andre steder end i Ældre- og Handicapforvaltningen. Vi skal bare først grundigt rundt om alle løsninger. Ikke haste dem igennem, skriver de fire udvalgsmedlemmer.
Manglende orientering
Socialdemokraterne i udvalget krævede på mødet tirsdag samtidig en forklaring på, hvordan sparekataloget kunne blive omtalt i pressen uden at udvalgets medlemmer var orienteret om indholdet.
- Vi har klare indikationer på, at indholdet er blevet lækket, og det skaber et dårligt udgangspunkt, når udvalget ikke bliver orienteret først. Når vi skal spare, skal det ikke handle om et mediestunt og om at skabe polemik, siger Kasper Ejlertsen.
Men det har nu vist sig langt fra at være nok, da udgifterne altså er steget med yderligere 65 millioner kroner.
Store problemer i Odense
Økonomien på det samlede specialiserede socialområde har de seneste år været udfordret i Odense Kommune. Samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor mange kommuner oplever et stigende udgiftspres, der gør det vanskeligt at overholde budgettet på området.
Men udgifterne på både det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde er forholdsmæssigt steget mere i Odense end på landsplan.
Jegind om mulige millionbesparelser:
- Nu må borgmesteren tage ansvar
Odense Kommune kan stå over for store besparelser på grund af stigende udgifter til den specialiserede velfærd. Venstres Jane Jegind forstår ikke, hvordan det er gået så galt.
Børn, unge, handicappede, ældre, socialt udsatte har alle det tilfælles, at de risikerer at blive ramt af de massive besparelser, som Odense Kommune kan ende med at stå overfor.
For på grund af voldsomme stigninger i udgifterne til det såkaldt specialiserede velfærdsområde skal Odense Kommune finde 65 millioner kroner fordelt over tre forskellige forvaltninger; Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.
I 2020 har der været et merforbrug på området på mere end 100 millioner kroner.
- Det her er et bevis på, at det, der er sket i årevis, er en symptombehandling. Vi kan ikke blive med at hælde vand i flasken, når der er hul i flasken. Men når man stadig ikke har fundet årsagen, så ved vi ikke, hvad vi kan gøre ved det, siger Venstres Jane Jegind, der udover at være medlem af Økonomiudvalget også er rådmand i By- og Kulturforvaltningen.
Hun peger på borgmester Peter Rahbæk Juel (S) som ham, der skal komme med en løsning på problemerne med stigende udgifter til blandt andet tvangsfjernelser, unge og voksne med særlige psykiske udfordringer, voksne med senhjerneskader samt personer med handicap, særlige sygdomme eller syndromer, der kræver specielle indsatser.
- Borgmesteren må tage et overordnet ansvar og komme med et bud på, hvordan det skal løses. Borgmesteren lovede borgerne, at ved at hæve skatten, så slap vi for at spare i velfærden. Jeg mener faktisk ikke, at der er sket andet end besparelser – og nu pøser vi bare flere og flere penge i hullerne, uden at der for alvor bliver taget hånd om problemerne. Den opgave må nu være borgmesterens, siger Jane Jegind.
Selv har hun ikke noget konkret bud på, hvor de 65 millioner kroner skal findes.
- Jeg kan ikke på stående fod finde 65 millioner, men der er nødt til at ske noget, også i forhold til den kultur, der er.
Hvad mener du med kultur?
- Man lader tingene køre, indtil de er kørt helt af sporet – og så symptombehandler man ved at hælde flere penge i.
- Jeg frygter, at det her kan blive endnu værre, for hvis man ikke finder ud af, hvad problemerne reelt er, så lukker vi bare hullet kortvarigt uden at blive klogere, siger Jane Jegind.
Ikke konkret endnu
Heller ikke beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (S) har et bud på, hvor Odense Kommune kan finde de mange penge.
- Det kan vi ikke. Ikke i den størrelsesorden. Så er det på det almene område, der skal tages fra, og det har vi ikke lyst til. Vi er i gang med at finde ud af, hvor vi kan finde nogle penge. Vi er bare ikke nået til at finde konkrete områder endnu, siger Brian Dybro, som udover at være rådmand også er medlem af Økonomiudvalget.
Odense Kommune har tidligere igangsat en ekstern analyse af det samlede specialiserede socialområde i kommunen. Analysen er færdig i maj 2020, hvorefter analysens resultater afrapporteres til Økonomiudvalget.
- Den skal vi også bruge til at blive klogere, understreger Brian Dybro.
Det fremgår af dagsordenen for et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget, som afholdes onsdag 29. april.
Fra 2015 og frem til 2019 er udgifterne på det specialiserede børneområde steget med 19,8 procent i Odense Kommune, hvor de i samme periode på landsplan 'kun' er steget med 8,6 procent.
Samme tendens ses på det specialiserede voksenområde, hvor udgifterne fra 2015 til 2019 er steget med 19,0 procent i Odense Kommune og 13,1 procent på landsplan.
Ældre og handicappede
Onsdag i sidste uge kunne TV 2/Fyn for første gang fortælle, at Ældre- og Handicapforvaltningen skulle spare 34 millioner kroner. Blandt andre Konservative og Dansk Folkeparti foreslog efterfølgende at dække hullet i forvaltningens kasse med penge fra borgmesterforvaltningen, hvilket borgmester Peter Rahbæk Juel afslog.
Farvelfærd: Odense skal spare millioner på ældre og handicappede
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet et sparekatalog på 34 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af april.
Det er i de her dage lige præcis seks måneder siden, at Odense Kommune indgik et budgetforlig, som ifølge politikerne kunne sikre velfærden for de næste fire år.
- Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense, og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene, så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.
Nu viser det sig, at der på den korte tid siden budgettet blev indgået, alligevel er kommet ekstra udgifter, som presser velfærden.
I hvert fald har Ældre- og Handicapforvaltningen netop udarbejdet et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.
Det fremgår af den dagsorden, som netop er udsendt til Ældre- og Handicapudvalgets kommende møde tirsdag i næste uge.
- Det er udgifter, som vi ikke er herre over alene. En stor del af overskridelserne er sket på det, vi kalder myndighedsområdet. Altså udgifter, som er bundet op på lovgivning om service og sundhed. Folk har jo krav på, at vi tager os af dem, når de bliver syge eller har brug for hjælp.Desuden spiller det stigende antal ældre også ind på de udfordringer, vi står overfor, siger rådmand Søren Windell (K) fra Ældre- og Handicapforvaltningen til TV 2/Fyn.
Stort sparekatalog
Hvis politikerne i Ældre- og Handicapudvalget vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.
Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:
* OK-aktiv: 8 mio. kr.
* Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.
* Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.
* Team opsøgende: 1 mio. kr.
* Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.
* Stoppestedet: 3,9 mio. kr.
* Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.
* Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.
* Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr.
* Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.
- Hvis der skæres i den praktiske hjælp til ældre i hjemmet, vil Odense placere sig blandt de 20 kommuner i Danmark, som har den laveste standard, og det er ikke noget, vi i udvalget finder acceptabelt, siger Søren Windell.
På handicapområdet foreslår forvaltningen at nedlægge Stoppestedet og Rehabiliteringsteamet. Stoppestedet er et åbent værested for borgere med sindslidelse, mens Rehabiliteringsteamet er et tilbud til sindslidende, som har brug for udredning og afklarende samtaler som led i deres behandling
Håb om stor pose penge
Ældre- og Handicapforvaltningen skriver i indstillingen til politikerne, at det ikke er muligt at få budgettet i balance alene ved styringsmæssige tiltag:
"Udfordringerne skyldes et massivt pres på det specialiserede socialområde, og vurderes at være forårsaget af varige strukturelle udfordringer baseret på de seneste års udvikling på området, som også er landsdækkende".
Søren Windell tilføjer:
- Det her er en sag, vi ser på med stor alvor i udvalget, hvor vi nu vil drøfte problemerne. Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.
Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.
Borgmesteren afviste at tage pengene fra Borgmesterforvaltningen netop med den begrundelse, at den samme udfordring, som stod til at ramme ældre- og handicapområdet, også giver problemer på andre områder.
- Det er en del af en større problemstilling, som alle kommuner oplever; at udgifterne til det specialiserede socialområde er eksploderet. Så det er faktisk ikke kun på ældre- og handicapområdet, vi ser det også på børn- og ungeområdet og beskæftigelses- og socialområdet i Odense, hvor de her udgifter de skrider. Så det er noget, vi skal tage op på landsplan, for kommunerne har brug for hjælp til det her, sagde borgmesteren til TV 2/Fyn 16. april.
Nu er der altså kommet konkrete tal på, hvor meget udgifterne er skredet med, som Peter Rahbæk Juel sagde.
Situationen og de kommende mulige besparelser på 65 millioner kroner skal drøftes på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget onsdag 29. april.
Rettelse
-
Ud fra sagsfremstillingen var TV 2/Fyn i tvivl, hvorvidt der var tale om besparelser for 65 millioner eller 100 millioner kroner. Vi kontaktede derfor Odense Kommune, der bekræftede, at tallet var 100 millioner kroner. Efterfølgende er Odense Kommune vendt tilbage og har korrigeret oplysningerne, således at der retteligt er tale om besparelser for i alt 65 millioner kroner. De 35 millioner kroner, som er forskel, er allerede lagt til side som del af en ekstraordinær genopretningspakke for det specialiserede velfærdsområde, som byrådet vedtog i forbindelse med budgetforliget for 2020.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her