Borgmester om nyt stadion: Vi kommer ikke til at lægge alle pengene selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et nyt og moderne Odense Stadion afhænger af, at kommunen kan finde investorer, der vil være med i projektet. Kommunen kommer ikke til at betale det hele selv, understreger Odenses borgmester.
- Jeg vil gerne sige det meget klart, at Odense Kommune ikke kommer til at finde 262 millioner kroner for at lave et helt nyt stadion.
Sådan siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, efter TV 2 Fyn har fremlagt en indtil nu hemmelig plan for et nyt og moderne Odense Stadion, som ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event har fået ingeniørfirmaet Rambøll til at skitsere. Og som ledende embedsmænd i Odense Kommune fik tilsendt i august.
Planen viser et helt nyt Odense Stadion med grove visualiseringer og et anslået samlet budget på 262,8 millioner kroner. En noget anden pris end den der var fremme i forbindelse med budgetforhandlingerne. Her lød det, at et samlet stadionprojekt nærmere lå på omkring 100 millioner kroner, og et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten blev enige om at sætte 35 millioner kroner af til stadion.
I det budget, Rambøll har skitseret, tegner Odense Kommune som stadionejer sig for udgifter på 149 millioner kroner, hvis projektet skal blive til noget.
- Det er et bud, og det er et fint input, at Odense Sport & Event har fået Rambøll til at udarbejde et idéprojekt, men det er ikke noget, vi har været en del af. Vi har ikke lagt os fast på et konkret projekt, og vi har ikke engang taget beslutning om, hvad det er for et renoveringsprojekt, vi vil indgå i. Det er alt for tidligt, men det er et fint inspirationsforslag, siger han.
HER ER BUDGETTET FOR PLANEN (EXCL. MOMS):
Odense Kommunes udgifter:
Nedbrydning og bortskaffelse af alle eksisterende tribuner: 5,5 mio. kr.
Tribune A (VIP-tribune), ny betontribune, stålspær og tag: 26,3 mio. kr.
Tribune B (Richard Møller Nielsen-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 27,4 mio. kr.
Tribune C (Barfoed Group-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 39,2 mio. kr.
Tribune D (3F-tribune), ny betontribune, stålspær og tag, etablering af udssalgssteder og toiletter: 27,4 mio. kr.
13.000 siddepladser (11.200 standardsæder og 1.800 VIP-sæder): 8,8 mio. kr.
2.000 kombineret stå/siddepladser: 2,75 mio. kr.
Værn/hegn rundt om banen: 1 mio. kr.
30 nye indgangssluser: 3 mio. kr.
Overdækning af indgang til tribune: 8,05 mio. kr.
Samlet: 149,4 mio. kr.
Udgifter Odense Kommune/Odense Sport & Event:
Renovering af eksisterende omklædningsfaciliteter i fx. VIP-bygning: 9,6 mio. kr.
Udgifter erhvervsinvestor:
Etablering af aktive hjørner til udskænkning, erhverv samt sportscollege: 25,1 mio. kr.
Udgifter Odense Sport & Event:
Udvidelse af VIP-bygning op mod 3600 m2 til kontorer og lignende: 42,5 mio. kr.
Hovedtotal excl moms: 243.340.000 kr.
Rådgiverhonorar: 19.500.000 kr.
Samlet budget: 262.840.000 kr.
Den nyudnævnte by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) ser positivt på forslaget, men slår også fast, at der skal andre penge end kommunale penge på bordet.
- Det er et flot projekt. Og det kan også godt blive virkelighed. Men det er meget, meget dyrt, og det gør, at det ikke er Odense Kommune, der kan bidrage med hovedparten af pengene, siger Christoffer Lilleholt.
Rådmand undrer sig
Hverken Christoffer Lilleholt eller Peter Rahbæk Juel kendte til notatet, før TV 2 Fyn præsenterer det for dem. Men notatet lå faktisk i indbakken hos embedsmænd i Odense Kommune fra midten af august, længe før budgettet blev lagt. Og det er Christoffer Lilleholt ikke tilfreds med. Hans parti Venstre forlod budgetforhandlingerne.
- Jeg er forundret over, at vi kan sidde og forhandle penge til stadion uden at have alt fakta på bordet. At vi måske snakker en samlet pris på 262 millioner kroner, men vi får oplyst et beløb, der er langt lavere.
- Hvis vi vidste, at det var så stort et beløb, der skulle sættes af, havde der været en helt anden dialog i lokalet. Det undrer mig, at TV 2 Fyn kan fremlægge papirer, som ikke er fremme i forhandlingslokalet. Det er meget essentielt, at vi ved, hvor mange penge der skal bruges, siger Christoffer Lilleholt.
Kim drømmer om moderniseret stadion:
- Et af de mest utidssvarende i Danmark
Odense Kommune og ejerskabet bag OB er i seriøs dialog om en renovering af Odense Stadion. Det er på høje tid, mener en af klubbens fans.
Kim Thiilborg Petersen har været OB-fan, siden han var dreng. Han er jævnligt gæst på Odense Stadion, og han mener, der er plads til forbedringer.
- Vi har nogle meget åbne hjørner. Al stemningen fiser lige ud af stadion, siger han.
Det tyder på, at Kim Thiilborg Petersen snart kan få sin vilje. En aktindsigt, TV 2 Fyn har fået, viser, at Odense Kommune og ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event, i næsten et år har været i seriøs dialog om, hvordan Odense Stadion kan renoveres, og hvor mange penge der skal lægges i det.
Bilagene viser desuden et kæmpe efterslæb på faciliteterne på stadion. Lige nu er det kun græstæppet og lyset, der lever op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa.
- Der er ingen tvivl om, at vi har et af de mest utidssvarende stadioner i Danmark, og vi er slet ikke på niveau med de klubber, vi gerne vil sammenligne os med, siger Kim Thiilborg Petersen.
Mange fordele
Byrådets partier tog torsdag fat på forhandlingerne om næste års budget, herunder også en mulig modernisering af Odense Stadion.
Hvis det stod til Kim Thiilborg Petersen, ville der være penge på vej. Der er nemlig mange fordele i sigte, mener han.
- Det vil løfte fansene. Det vil løfte tilskuertallet på længere sigt, at fansene får nogle bedre forhold. Det vil betyde, at der kommer flere fans, og det vil skabe en bedre stemning og dermed løfte spillet på banen.
Op mod 100 millioner kroner
Af bilag i aktindsigten fremgår det, at der konkret arbejdes ud fra forbedringer på stadion til en samlet pris op mod 100 millioner kroner. Det med afstand største projekt er den længe efterspurgte lukning af hjørnetribuerne. Det alene vurderes at koste 60 millioner kroner, hvis man bygger reelle tribuner. Det kan dog bygges "væsentligt billigere", som det står i bilagene, hvis det alene er vindskærme, man tilkøber.
Et tribunetag anslås i bilagene at løbe op i en pris på 22 millioner kroner. Lige nu er kun en tredjedel af tilskuerpladserne dækket af tag.
Derudover overvejer man en slags salgsgade til en pris på 8-10 millioner kroner og nye toiletter til samlet 5,5 millioner kroner.
Samlet pris for alle renoveringsprojekter anslås til en pris på 99,9 millioner kroner ud fra de grove overslag, der er lavet på hvert enkelt projekt.
Hvis hjørnerne bliver lukket, og tag, toiletter og omklædningsrum bliver opgraderet, har Kim Thiilborg Petersen et enkelt ekstra ønske.
- Nogle lokaler til fans på stadion. Rigtig mange klubber, som vi gerne vil måle os med, også klubber, som vi mener er foran, har allerede sådan nogle faciliteter, siger Kim Thiilborg Petersen.
Peter Rahbæk Juel afviser dog, at det havde haft betydning for forhandlingerne.
Da I forhandlede om budget, lød den samlede pris på 100 millioner. Uagtet om det så bliver Rambølls projekt eller et andet - hvis man nu skal realisere et større projekt, vil I så være villige til at lægge flere end de 35 millioner, I har sat af?
- Vi har ikke forhandlet budget på baggrund af et konkret projekt, men fordi vi har en situation med et stadion, der trænger til et løft og fordi vi tror på, at der er muligheder for udvikling i Bolbro og hele idrætsbyen.
- Vi har lagt 35 millioner kroner på bordet for at sige, at vi er seriøse omkring det her. Og nu er næste skridt at få lavet et forpligtende partnerskab mellem os, Odense Sport & Event og andre investorer, som også vil lægge penge på bordet, siger Peter Rahbæk Juel.
Flertal siger ja: Odense Kommune klar til at lægge 35 millioner for nyt stadion
Flertal i Odense Byråd har landet budgetaftale, der blandt andet har sat 35 mio. kr. af til realisering af stadionprojekt.
Opdatering:
Et flertal i byrådet er klar til at spytte 35 millioner kroner kroner på bordet for at realisere planen om et nyt og moderne Odense Stadion. Det står klart, efter der nu er landet en budgetaftale.
Tidligere erfarede vi på TV 2 Fyn, at der var tale om et beløb på 40 millioner kroner, men det er altså fem millioner lavere.
Et tilskud til en modernisering af Odense Stadion var én af de ting, partierne i Odense Byråd drøftede torsdag, da man forhandlede budget for næste år. Efter 12 timers forhandling brød det sammen, da Venstre og Konservative udvandrede fra maratonforhandlingerne.
Fredag morgen begyndte man så at forhandle igen - uden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Og nu er der så landet en aftale. Pengene er sat af med 17 millioner næste år og 18 millioner i 2023. De 35 millioner kroner udmøntes tidligst, når der foreligger en samlet og politisk godkendt helhedsplan.
"Det er af væsentlig betydning for forligspartierne, at idrætsbydelen i Bolbro udvikler sig de kommende år. Udviklingen af Odense Stadion er en væsentlig brik heri," står der i forligsteksten, som TV 2 Fyn har fået fingrene i.
Bag forliget står Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten.
Det er fortsat planen, som Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel også sagde til TV 2 Fyn torsdag, at Odense Kommune kun skal stå for en del af finansieringen. Ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event, forventes også af kommunen at lægge penge på bordet, og så håber man på at kunne involvere en eller flere investorer i projektet.
Det gjorde man blandt andet i Silkeborg. Det nye stadion Jysk Park, der stod færdigt i 2017, kostede 130 millioner kroner. Heraf betalte Silkeborg Kommune 60 millioner kroner, mens Silkeborg IF Invest A/S og investorer betalte resten.
OM ODENSE STADION:
- Odense Stadion blev oprindeligt bygget i 1941.
- Efter "Miraklet i Madrid", hvor OB i 1994 slog Real Madrid ud af Europa Cuppen, besluttede politikerne i Odense Kommune i 1996, at stadion skulle bygges om og renoveres.
- Det nye Odense Stadion stod klar i september 1997 med en kapacitet på 18.790 tilskuere.
- Under ombygningen blev der af økonomiske årsager ikke lagt varme i banen, så i 2004 blev det gjort, så man kunne leve op til kravene.
- Året efter købte OB hovedtribunen af Odense Kommune og byggede den om med flere og bedre faciliteter for sponsorer. Odense Kommune ejer de resterende tre tribuner og banen.
Prisen kan blive højere
Der har i næsten et år været seriøs dialog mellem Odense Kommune og ejerselskabet bag fodboldklubben OB, Odense Sport & Event, om en modernisering af Odense Stadion. Det kunne vi torsdag fortælle her på tv2fyn.dk.
Af mailkorrespondance mellem parterne fremgik det, at parterne, efter en fælles gennemgang af stadion og efter snakke med stadionkyndige folk fra de to stadions i Silkeborg og Haderslev, kom frem til en anslået pris på knap 100 millioner kroner for at bringe Odense Stadion op til moderne standarder.
Blandt andet kunne det koste op mod 60 millioner kroner at lukke hjørnerne. Og et nyt tag ville løbe op i 22 millioner kroner.
Nu har det, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, vist sig, at en forbedring af tagkonstruktionen kan blive meget dyrere. Det er nemlig ikke sikkert, at de eksisterende tribuner kan holde til et nyt tag. Og derfor kan det blive nødvendigt at jævne tribuner med jorden for at bygge op påny. Det er man blandt andet lykkedes med i Haderslev, hvor et nyt stadion er blevet bygget op i etaper. Sådan at man stadig kan fortsætte med at spille Superliga, mens renoveringen står på.
Et nyt tag er helt afgørende, hvis man vil leve op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa. Lige nu er kun en tredjedel af tilskuerpladserne dækket af tag. Fra 2028 vil det ikke leve op til kravene fra Divisionsforeningen.
Gennemgangen af stadion viste et kæmpe efterslæb på Odense Stadion. Kun græstæppet og lyset lever op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa.
Attraktivt for investorer
Peter Rahbæk Juel har haft snakke med flere investorer, der skulle være klar til at investere i projekter, ikke blot på stadion men også på flere af kommunens grunde i området omkring idrætsparken. Derfor kan man også forestille sig, at kommunen udstykker arealer til investorer, der er villige til at gå ind i projektet.
- Der er en masse arealer, vi kan bringe i spil. Jeg tror sagtens, man kan skabe kontormiljøer, arbejdspladser og måske beboelse i området. Lige om lidt kører letbanen ud til Bolbro og til stadionområdet, og det gør, at området er blevet mere attraktivt for investorer, siger han.
Næste skridt for borgmesteren bliver at få lavet partnerskabet.
- Og så er det op til den kreds at finde ud af og i sidste ende tegne, hvad det er for et projekt, vi går efter.
TV 2 Fyn ville gerne have lavet et interview med Odense Sport & Event om den plan for stadion, som de har skabt sammen med Rambøll. Men de har ikke ønsket at deltage.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre i sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro
kopieret!
2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.
Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.
Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.
Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.
Har brug for tillid
- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.
- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.
Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.
Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.
- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.
Frygter utålmodige politikere
KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.
Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.
Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.
Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden
kopieret!
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.
Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl.
- Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.
Årsag er ukendt
På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.
Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.
Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.
DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.
Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.
Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.
Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her