4.518 af Odenses skoleelever går på en privat eller friskole i dag. Om fem år skal det tal gerne være 3518, hvis det står til socialdemokratisk borgmester, Peter Rahbæk Juel, der vil finde 100 millioner kroner til at gøre folkeskolen mere attraktiv i det kommende budget.
- Vi skal have rykket børn fra byens privatskoler til folkeskolerne. Vi kan se, at det har dryppet den modsatte vej, selvom min oplevelse er, at mange gerne vil bruge den lokale folkeskole, siger han.
De 4518 elever svarer til 22,5 procent af det samlede antal elever i kommunen. Og pengene, der skal findes, skal bidrage til at løse flere, komplekse opgaver, så folkeskolerne igen bliver attraktive.
- Noget af det, vi kan se, er, at tyngden af de opgaver, som folkeskolerne løser, er vokset. Der er simpelthen flere, der har brug for en særlig indsats, og som vi er forpligtet til at skulle hjælpe, så det er ikke penge alene. Men pengene skal understøtte opgaverne, der skal løses, siger han.
Privatskolerne er først og fremmest finansieret af statsligt tilskud - og brugerbetaling på op til 2.500 kroner om måneden per barn. Tilskuddet fra staten er 76 procent af prisen per elev.
Tag socialt ansvar
Ud over en tilførsel af 100 millioner kroner, ønsker borgmesteren også, at der bliver lagt et større ansvar over på privatskolerne, når det kommer til at løse de sociale udfordringer, der findes blandt kommunes børn og unge.
Her bør de private skoler i kommunen være med til - i endnu højere grad - at sikre, at det specialiserede område med udfordrede elever bliver løftet.
- De (privatskolerne, red.) bliver nødt til at løfte deres del af de opgaver, vi har med de børn, vi har i byen. Der er nogle, der løfter, og så er der nogle, der ikke gør. Der skal vi i fremtiden have klarhed over, hvilke skoler der løfter hvad, siger han.
Kan koste forårs-sfo'er
Odense Kommune yder i dag tilskud til privatskolerne på samlet 1,8 millioner kroner årligt. Pengene går specifikt til, at der kan laves forårs-sfo, som det er nu. Et tilskud, som borgmesteren ikke udelukker bør ses på i fremtiden, hvis andelen af udsatte elever ikke øges på privatskolerne.
På landsplan viser tal fra Undervisningsministeriet, at folkeskolen har en andel af børn med særlige behov på 4,4 procent, mens den på privatskoler er 2,9 procent.
- Jeg synes, der er brug for stærke private tilbud, men det handler om, at privatskolerne også skal løse de sociale udfordringer, vi har i kommunen, så det ikke kun bliver børn uden udfordringer, som går på privatskolerne. Det skal vi have et overblik over, så vi ved, hvilke skoler, der løfter hvilke opgaver med øje for det specialiserede område, siger Peter Rahbæk Juel.
Enig, men...
Men, at det kan føre til en nedgang i tilskuddet, giver anledning til hovedrysten hos Araz Khan, der er byrådsmedlem hos Liberal Alliance.
- Hvis vi gør fri- og privatområdet til et problem, så fralægger man sig ansvaret. Man skal jo ikke tage pengene fra noget, der fungerer, bare fordi der er andre steder, hvor det ikke fungerer, siger han.
Araz Khan er dog enig i, at der skal gøres noget ved kvaliteten i folkeskolerne, og at en forbedring dér kan øge konkurrencen mellem privat- og folkeskole, hvilket ofte fører til bedre tilbud.
- Det vil jeg som sådan gerne bakke op omkring - men det er ikke de 100 millioner kroner, der kommer til at gøre forskellen, siger han.
Vil give ledelsen tilbage til ledelsen
I stedet peger han på, at Odense i forvejen har en folkeskole, der næsten bliver brugt lige så mange penge på, som der gør på landsgennemsnittet.
- Hvad skal de 100 millioner kroner bruges til? Hvorfor skal der bruges så mange penge. Ifølge forvaltningen på området kan vi komme på niveau med landsgennemsnittet for godt 20 millioner kroner, siger han og henviser til, at der i høj grad er brug for en større frisætning af skolernes måde at drive skole på, siger han og tilføjer.
- Det, jeg efterspørger helt konkret er, at vi giver ledelserne ansvaret tilbage, så de driver skole, som de mener er bedst og ikke med en forvaltning eller politikere, der puster dem i nakken.
Her peger Peter Rahbæk Juel på, at de 100 millioner kroner blandt andet skal gå til at sikre flere lærer og pædagogisk personale.
- Vi skal have stærkere voksen-tilstedeværelse i klasserne og et stærkere forældrenærvær generelt. Derudover skal vi sikre at mange nyuddannede kommer godt i gang ude på skolerne og ikke falder fra igen, siger han.
Privatskole-leder: Vi er mangfoldige
På Sct. Albani Skole og Musikalsk Børnehave får udmeldingen om at styrke folkeskolen med 100 millioner kroner en positiv modtagelse.
Lars Bendix, der er leder på skolen, hilser det velkommen og kalder det rimeligt, at kommunen vil forbedre det skoletilbud, det har til sine børn og unge.
- Vi er ikke i konkurrence med folkeskolen, vi er et tilvalg for forældre, der ønsker et alternativ til folkeskolen. Så al held og lykke med det, siger han.
Dog synes Lars Bendix, at forslaget om at ville se på det kommunale tilskud til forårs-sfo, hvis ikke den enkelte skole optager en større andel udfordrede elever, er paradoksalt.
- Skal vi til at starte med at spørge børnene, om de har særlige behov? spørger Lars Bendix og fortsætter:
- Vi optager jo de børn, der søger hos os, når der er plads. Vi er en mangfoldig skole, og jeg synes vi skal have en dialog om det her i stedet for der skal ligge en eventuel straf og vente, siger han og tilføjer.
- Vi kunne jo godt tage endnu flere, men vi er i forvejen beskåret på hjælpen til PPR fra kommunal side (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, red.), så vi ville jo alligevel ikke kunne hjælpe de elever, siger Lars Bendix.
Hvordan det endelige tilskud til privatskolerne fra kommunal side skal se ud er ikke fastlagt. Ligeledes er de 100 millioner kroner heller ikke fundet, men står til forhandling i den kommende budgetproces i Odense Kommune.