Børn skal gøre Odense førende inden for robotter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et ekspertpanel skal hjælpe Odenses børn med digital dannelse. I fremtiden skal Odense fastholde sin position som en af verdens førende inden for robotteknologi, siger byrådspolitikerne.
Robotter, kodning og algoritmer er blevet hverdag i Odenses børnehaver og skoler, og derfor er det vigtigt, at børnene lærer mere om, hvordan de skal klare sig på internettet.
Robotbranchen skriger på arbejdskraft: Så nu skal robotterne ind i børnehaverne
I Børnehuset Ællingen er robotter og kodning hverdag for Elias, Shawn og Mie. Nu skal alle børnehaver i Odense arbejde med robotter. Det handler om at starte en fødekæde af arbejdskraft til Odenses robotbranche, siger rådmand.
Nu skal Odenses børnehavebørn - helt ned i tre og fireårsalderen - lære at kode og bygge robotter.
For ved at introducere robotterne allerede i børnehavealderen, håber Odense Kommunes politikere nemlig at øge interessen for robotteknologi blandt børnene, så flere vælger at arbejde i branchen, når de engang kommer så langt i deres liv.
Det er budskabet, når børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) torsdag taler ved robotmessen i Odense Congress Center. Det er messens tredje dag, og temaet er rekruttering og talentudvikling.
- Det handler selvfølgelig om at starte fødekæden til alle dem, der skal arbejde i robotindustrien, siger Susanne Crawley Larsen.
Odense Kommune har investeret i alt 70 millioner kroner i projektet, der går under navnet Børnene i Robotbyen. Den konkrete strategi står først færdig i løbet af efteråret, men målsætningen er at gøre robotter til en fast del af hverdagen i både byens skoler og børnehaver.
Det handler om at gribe chancen, mener rådmanden.
- Det er måske én gang hvert århundrede, der kommer en chance forbi som den her. Og hvis man ikke griber den, så har man forpasset noget stort. Og jeg tror, at vi nogle gange ikke er helt klar over, hvor stort det her roboteventyr er, siger Susanne Crawley Larsen.
Robotbranche jubler
Og det er altså en melding, man er godt tilfreds med i robotbranchen.
- Vi vil gerne have skabt de næste robotingeniører, de næste vindere inden for den her branche, siger Peter Juhl Voldsgaard.
Han er direktør i Globe Robot, et underselskab til det væsentligt mere kende Blue Ocean Robotics. Globe Robot arbejder med robotters udbredelse og anvendelsesmuligheder i samfundet.
- I robotbranchen har vi en udfordring, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Bare hos os har vi det seneste års tid haft ti åbne stillinger. Af dem, der søgte stillingerne, var 85 procent fra Indien og Asien. Så der er simpelthen en hel fødekæde, som mangler herhjemme. Derfor er det helt fantastik, at der nu sker noget, siger Peter Juhl Voldsgaard.
På Odenses skoler er robotterne allerede ved at gøre deres indtog. Nu gælder det altså børnehaverne.
Her koder børnene allerede
Men allerede nu er der en børnehave i Odense, som på eget initiativ har introduceret robotterne. Det er i børnehuset Ællingen i det sydlige Odense.
Her er det helt normalt for børn som Elias på fire år, Mie på fem og Shawn på tre at kode og lege med robotter.
Legen foregår på gulvet og ved borde, hvor de ved at samle robotterne på forskellige måder kan få dem til at køre til højre og venstre.
Og ved en tablet koder de med fysiske brikker på bordet en lille mands vej gennem en labyrint.
- Det var vores leder, som fandt på, at vi skulle til at arbejde med robotter, fortæller Joakim Rasmussen, der er robotansvarlig pædagog i børnehaven.
Han synes, det er en god idé, at kommunen nu vil introducere robotterne i alle kommunens børnehaver. Dog ikke for robotbranchens skyld, men for børnenes.
- Det er jo en del af den almene dannelse efterhånden, at de kan finde ud af at håndtere digitale medier og håndtere robotter, og ved hvad kodning er, siger Joakim Rasmussen.
Han mener samtidig, at legen med robotterne er et lige så fint pædagogisk værktøj som at lave bål og synge fællessange.
- Robotterne og kodning åbner helt nye muligheder for at udvikle nye pædagogiske aktiviteter. Og så er det simpelthen så sjovt at arbejde med, siger Joakim Rasmussen.
Robotter fuld indfaset inden tre år
For Susanne Crawley fylder det pædagogiske aspekt også. Men hun lægger samtidig ikke skjul på, at etableringen af den her fødekæde af ny arbejdskraft til robotbranchen er et vigtigt argument for den milliondyre satsning.
Er det ikke ved at stige jer lidt til hovedet med den her robothype. Nu vil I til at påvirke børn helt ned til tre- og fireårsalderen til at vælge en specifik branche?
- Det går faktisk ikke ud på at vælge én specifik branche, eller jo, det gør det også. Det går ud på selvfølgelig at gøre børn interesserede i teknologi og denne her branche. Men der er lige så meget, der handler om alt det, man også kan lære af at arbejde med robotter. Altså ikke bare teknologien men noget med at arbejde i grupper, blive god til at skabe, både alene og sammen med andre, siger Susanne Crawley.
50 af de 70 millioner kroner, som robotindtoget i byens skoler og børnehaver kommer til at koste, kommer fra salget af naturgasselskabet NGF Nature Energy.
Selskabet var ejet af de fynske kommuner indtil januar, hvor det blev solgt til en engelsk kapitalfond.
I slutningen af september sætter en arbejdsgruppe sig sammen og bliver enige om, hvordan de vil udfærdige strategien Børnene i Robotbyen. I løbet af efteråret kommer der så en strategi for, hvordan de mange millioner helt konkret skal bruges.
- Mit håb er, at inden for en treårig periode så vil robotterne være en del af det, børnene møder, når de går i børnehave eller i skole, lyder det fra rådmanden.
Derfor gør Odense Kommune klar til at lægge en tiårig strategi for børn og unges teknologiforståelse. Tirsdag mødes et panel bestående af otte eksperter for at diskutere, hvordan kommunen konkret skal gribe opgaven an.
En af de otte eksperter er Esben Østergaard, som er iværksætter inden for robotteknologi.
- Der er brug for, at børn lærer at forstå teknologi og den øvrige verden omkring dem. Derudover også basale menneskelige færdigheder samt det at lære at lære. Det vil give Odenses børn og unge de bedste muligheder for at klare sig i den fremtid, vi kigger ind i, siger Esben Østergaard.
Robotforskning på SDU styrkes med 100 millioner kroner
Syddansk Universitet får 100 millioner kroner til robotforskning. Pengene doneres af A.P. Møller Fonden.
A.P. Møller Fonden donerer 100 millioner kroner til Syddansk Universitets robotforskning. Pengene skal bruges på et såkaldt "dreamlab".
- Vi er meget taknemmelige for donationen, som kommer til at styrke robotforskningen betydeligt, siger universitetets bestyrelsesformand, Niels Thorborg.
SDU's nye robotbygning bliver en cirka 4.520 kvadratmeter stor udbygning til de nuværende faciliteter på Campusvej.
Fra pavillon til avanceret laboratorium
Den bliver koblet sammen med den eksisterende undervisningsbygning. Derudover bliver der også råd til to-tre nye laboratorier, fortæller Tom Møenbo Gregersen, der er områdeleder i Plan og Byg på SDU, til TV 2/Fyn.
- Der bliver plads til at prøve af og se, hvad hinanden laver. Det giver inspirationen, det ser man også andre steder ude i Europa. Det gavner alle projekter på lang sigt, og vi håber at få bedre og dygtigere ingeniører ud af det, siger Tom Møenbo Gregersen.
SDU har i forvejen stor succes med at tiltrække studerende til robotuddannelsen. Faktisk så mange, at flere studerende lige nu arbejder i midlertidige pavilloner, der kan rives ned, når den nye bygning står klar.
Det glæder Kasper Hallenborg, der er institutleder og lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
- Jeg er superglad. Det gør, at vi kan rekruttere de absolut bedste studerende til landet, og jo mere attraktivt miljø jo bedre studerende til Odense. Jeg er sikker på, vi får bedre robotingeniører ud af det i sidste ende. De får en bedre uddannelse, fordi de får flere muligheder med det nye byggeri, siger Kasper Hallenborg.
Han afslører samtidig, at instituttet gennem flere år har søgt muligheden for en ny donation.
- Vi har arbejdet på det i en årrække, for vi har godt vidst, at der var et potentiale for en ny donation. Vi har prøvet at positionere instituttet rigtigt og har så været i dialog med fonden over det seneste halve års tid. Det er en enorm stærk anerkendelse af det, som er sket, siden vi fik første donation for 22 år siden, mener Kasper Hallenborg.
For 22 år siden gav fonden 75 millioner kroner, som startede Mærsk-instituttet.
- Vi har opfyldt ambitionerne fra dengang, man grundlagde instituttet, men plads er en af vores helt store udfordringer. Nu bliver det muligt at skabe mere plads til forskerne og til vores studerende, og dermed et stærkere studiemiljø, siger Kasper Hallenborg.
Den forventes at være klar til de studerende i 2022. Selve byggeriet beregnes til at vare 16 måneder.
SDU afsatte selv 100 millioner kroner i foråret 2018 til at bygge det avancerede laboratoriemiljø.
Odense som international robotby
Netop i en by som Odense, som brander sig som en af verdens førende inden for robotteknologi, er det vigtigt, at børn og voksne er klædt bedst muligt på, når det gælder digital dannelse.
Ambitionerne er store, fortæller børn- og ungerådmand Susanne Crawley fra Radikale Venstre.
- Odense skal gå forrest, ikke bare nationalt, men internationalt, siger Susanne Crawley.
- Det glæder mig, at vi er lykkedes med at samle en gruppe mennesker, som brænder for denne dagsorden. De er teknologisk begejstrede og samtidigt optagede af, hvordan vi mennesker begår os klogt i samspillet med teknologien, forklarer hun.
Fakta om ekspertpanel
De otte medlemmer er eksperter inden for hvert deres felt og kan derfor bidrage med forskellige perspektiver:
Marianne Thellersen, Senior Vice President, Innovation and Entreprenuership, DTU
Preben Mejer, CEO Radr. Bestyrelsesformand i Innovation Lab.
Esben Østergaard, CTO, Universal Robots
Harald Reedtz Tokerød, digitaliseringsrådgiver, Tokerød Plus
Kamilla Jørning Roost, salgschef, Uddannelses- og forskningsområdet, Microsoft Danmark
Henning Andersen, uddannelsesdirektør, Det Tekniske Fakultet, SDU
Nina Bonderup Dohn, professor, Institut for Design og Kommunikation, SDU
Ulla Dyrløv, psykolog, forfatter og foredragsholder, Familiepsykologisk Praksis
50 millioner kroner sat af
Det er et bredt flertal i byrådet i Odense, der står bag visionen om at styrke børnenes forståelse af teknologi. Der er sat 50 millioner kroner af over en tiårig periode.
- I Odense har vi ikke bare skabt en national styrkeposition med vores robotklynge - vi har etableret en af de vigtigste robotklynger i verden. Med den position har vi et stort ansvar for, at vores børn og unge er klædt på til at bruge og forstå den teknologi, der omgiver dem, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Ekspertpanelet holder sin første workshop tirsdag klokken 14.30. Her skal de blandt andet diskutere, hvordan børn undgår, at blive udsat for digital kriminalitet, og om pigerne bliver hægtet af i forhold til drengene, når det gælder digital dannelse.
Næste workshop er 8. april.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her