Nu skal Odenses børnehavebørn - helt ned i tre og fireårsalderen - lære at kode og bygge robotter.

For ved at introducere robotterne allerede i børnehavealderen, håber Odense Kommunes politikere nemlig at øge interessen for robotteknologi blandt børnene, så flere vælger at arbejde i branchen, når de engang kommer så langt i deres liv.

Det er budskabet, når børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) torsdag taler ved robotmessen i Odense Congress Center. Det er messens tredje dag, og temaet er rekruttering og talentudvikling.

- Det handler selvfølgelig om at starte fødekæden til alle dem, der skal arbejde i robotindustrien, siger Susanne Crawley Larsen.

Odense Kommune har investeret i alt 70 millioner kroner i projektet, der går under navnet Børnene i Robotbyen. Den konkrete strategi står først færdig i løbet af efteråret, men målsætningen er at gøre robotter til en fast del af hverdagen i både byens skoler og børnehaver.

Det handler om at gribe chancen, mener rådmanden.

- Det er måske én gang hvert århundrede, der kommer en chance forbi som den her. Og hvis man ikke griber den, så har man forpasset noget stort. Og jeg tror, at vi nogle gange ikke er helt klar over, hvor stort det her roboteventyr er, siger Susanne Crawley Larsen.

Robotbranche jubler

Og det er altså en melding, man er godt tilfreds med i robotbranchen.

- Vi vil gerne have skabt de næste robotingeniører, de næste vindere inden for den her branche, siger Peter Juhl Voldsgaard.

Han er direktør i Globe Robot, et underselskab til det væsentligt mere kende Blue Ocean Robotics. Globe Robot arbejder med robotters udbredelse og anvendelsesmuligheder i samfundet.

- I robotbranchen har vi en udfordring, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Bare hos os har vi det seneste års tid haft ti åbne stillinger. Af dem, der søgte stillingerne, var 85 procent fra Indien og Asien. Så der er simpelthen en hel fødekæde, som mangler herhjemme. Derfor er det helt fantastik, at der nu sker noget, siger Peter Juhl Voldsgaard.

På Odenses skoler er robotterne allerede ved at gøre deres indtog. Nu gælder det altså børnehaverne.

Her koder børnene allerede

Men allerede nu er der en børnehave i Odense, som på eget initiativ har introduceret robotterne. Det er i børnehuset Ællingen i det sydlige Odense.

Her er det helt normalt for børn som Elias på fire år, Mie på fem og Shawn på tre at kode og lege med robotter.

Legen foregår på gulvet og ved borde, hvor de ved at samle robotterne på forskellige måder kan få dem til at køre til højre og venstre.

Og ved en tablet koder de med fysiske brikker på bordet en lille mands vej gennem en labyrint.

- Det var vores leder, som fandt på, at vi skulle til at arbejde med robotter, fortæller Joakim Rasmussen, der er robotansvarlig pædagog i børnehaven.

Han synes, det er en god idé, at kommunen nu vil introducere robotterne i alle kommunens børnehaver. Dog ikke for robotbranchens skyld, men for børnenes.

- Det er jo en del af den almene dannelse efterhånden, at de kan finde ud af at håndtere digitale medier og håndtere robotter, og ved hvad kodning er, siger Joakim Rasmussen.

Han mener samtidig, at legen med robotterne er et lige så fint pædagogisk værktøj som at lave bål og synge fællessange.

- Robotterne og kodning åbner helt nye muligheder for at udvikle nye pædagogiske aktiviteter. Og så er det simpelthen så sjovt at arbejde med, siger Joakim Rasmussen.

Robotter fuld indfaset inden tre år

For Susanne Crawley fylder det pædagogiske aspekt også. Men hun lægger samtidig ikke skjul på, at etableringen af den her fødekæde af ny arbejdskraft til robotbranchen er et vigtigt argument for den milliondyre satsning.

Er det ikke ved at stige jer lidt til hovedet med den her robothype. Nu vil I til at påvirke børn helt ned til tre- og fireårsalderen til at vælge en specifik branche?

- Det går faktisk ikke ud på at vælge én specifik branche, eller jo, det gør det også. Det går ud på selvfølgelig at gøre børn interesserede i teknologi og denne her branche. Men der er lige så meget, der handler om alt det, man også kan lære af at arbejde med robotter. Altså ikke bare teknologien men noget med at arbejde i grupper, blive god til at skabe, både alene og sammen med andre, siger Susanne Crawley.

50 af de 70 millioner kroner, som robotindtoget i byens skoler og børnehaver kommer til at koste, kommer fra salget af naturgasselskabet NGF Nature Energy.

Selskabet var ejet af de fynske kommuner indtil januar, hvor det blev solgt til en engelsk kapitalfond.

I slutningen af september sætter en arbejdsgruppe sig sammen og bliver enige om, hvordan de vil udfærdige strategien Børnene i Robotbyen. I løbet af efteråret kommer der så en strategi for, hvordan de mange millioner helt konkret skal bruges.

- Mit håb er, at inden for en treårig periode så vil robotterne være en del af det, børnene møder, når de går i børnehave eller i skole, lyder det fra rådmanden.

A.P. Møller Fonden donerer 100 millioner kroner til Syddansk Universitets robotforskning. Pengene skal bruges på et såkaldt "dreamlab".

- Vi er meget taknemmelige for donationen, som kommer til at styrke robotforskningen betydeligt, siger universitetets bestyrelsesformand, Niels Thorborg.

SDU's nye robotbygning bliver en cirka 4.520 kvadratmeter stor udbygning til de nuværende faciliteter på Campusvej.

Fra pavillon til avanceret laboratorium

Den bliver koblet sammen med den eksisterende undervisningsbygning. Derudover bliver der også råd til to-tre nye laboratorier, fortæller Tom Møenbo Gregersen, der er områdeleder i Plan og Byg på SDU, til TV 2/Fyn.

- Der bliver plads til at prøve af og se, hvad hinanden laver. Det giver inspirationen, det ser man også andre steder ude i Europa. Det gavner alle projekter på lang sigt, og vi håber at få bedre og dygtigere ingeniører ud af det, siger Tom Møenbo Gregersen.

SDU har i forvejen stor succes med at tiltrække studerende til robotuddannelsen. Faktisk så mange, at flere studerende lige nu arbejder i midlertidige pavilloner, der kan rives ned, når den nye bygning står klar.

Det glæder Kasper Hallenborg, der er institutleder og lektor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.

- Jeg er superglad. Det gør, at vi kan rekruttere de absolut bedste studerende til landet, og jo mere attraktivt miljø jo bedre studerende til Odense. Jeg er sikker på, vi får bedre robotingeniører ud af det i sidste ende. De får en bedre uddannelse, fordi de får flere muligheder med det nye byggeri, siger Kasper Hallenborg.

Han afslører samtidig, at instituttet gennem flere år har søgt muligheden for en ny donation.

- Vi har arbejdet på det i en årrække, for vi har godt vidst, at der var et potentiale for en ny donation. Vi har prøvet at positionere instituttet rigtigt og har så været i dialog med fonden over det seneste halve års tid. Det er en enorm stærk anerkendelse af det, som er sket, siden vi fik første donation for 22 år siden, mener Kasper Hallenborg.

For 22 år siden gav fonden 75 millioner kroner, som startede Mærsk-instituttet.

- Vi har opfyldt ambitionerne fra dengang, man grundlagde instituttet, men plads er en af vores helt store udfordringer. Nu bliver det muligt at skabe mere plads til forskerne og til vores studerende, og dermed et stærkere studiemiljø, siger Kasper Hallenborg.

Den forventes at være klar til de studerende i 2022. Selve byggeriet beregnes til at vare 16 måneder.

SDU afsatte selv 100 millioner kroner i foråret 2018 til at bygge det avancerede laboratoriemiljø.