Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det var sandsynligvis en tørretumbler, der lørdag var årsagen til en brand i et rækkehus i Odense S. Én person bliver genhuset efter branden.
Lørdag aften klokken 20:09 ringede en beboer 112 på Klaus Berntsens Vej i Højby, Odense S, efter der var opstået brand i hans skur. Beboeren havde selv forsøgt at slukke branden, men da den løb løbsk slog han alarm.
- Branden er opstået i et skur, så har den spredt til et skur ved siden af, hvorfra den har kunnet få fat i taget på rækkehuset oppe under udhænget, siger Mikael Kristiansen.
Han er indsatsleder ved Beredskab Fyn.
- Beboeren har forsøgt at slukke det selv, men så har han set, at det lige pludselig gik rigtig stærkt, så han ikke selv kunne styre det, siger indsatslederen.
Efter ilden fik fat i taget, sprængte to ruder, hvilket fik ilden til at udvikle sig yderligere, oplyser indsatslederen. I alt blev tre af husene påvirket af branden.
To brande i Faaborg-Midtfyn natten til lørdag
En bil udbrændte fredag aften ved Årslev. Politiet mistænker, at den kan være påsat. I Broby gik en industribrand gennem taget i en stålhal. Det er formentlig en selvantændt olieklud, der er årsagen..
En øde parkeret bil brændte fredag aften ud i Årslev. Den øde placering gør, at politiet mistænker, den kan være påsat. Det fortæller Lars Thede, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi skal i hvert fald lige have undersøgt det nærmere, siger han.
Bilen holdt på Lundsmarken i Årslev, som er en blind vej. Brandvæsnet blev tilkaldt for at slukke ilden i den brændende bil, som er af mærket Volkswagen.
Ilden gik gennem taget på stålhal
Også i Broby var brandfolk på arbejde natten til lørdag. Klokken 01.24 i nat indløb en anmeldelse om en brand på Rønnevej.
Ifølge vagtchefen er det en stålhal, der var gået ild i. Det var formentlig en selvantændt olieklud, der var årsagen.
- Det udvikler sig sådan, at branden går gennem taget, siger Lars Thede.
Det til trods fik man dog hurtigt styr på branden.
- Da brandvæsnet kommer derud, finder de ud af, at det ikke er så stor en brand endda, fortæller Lars Thede.
Én genhuset
- Politiet hjalp en ældre herre ud af en af husene. De andre var allerede ude, da jeg ankom til stedet, siger Mikael Kristiansen.
Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede bliver én person genhuset efter branden. Han oplyser, at det sandsynligvis er i en tørretumbler, at branden er opstået.
Efter branden havde fået fat i taget, måtte brandfolkene banke hul i det.
- Der samler sig en masse røg og varme dernede, og så banker man hul for at få det ud, så det ikke skal udvikle sig yderligere, siger Mikael Kristiansen.
Mistænkeligt dødsfald: Anholdt fremstilles i grundlovsforhør søndag eftermiddag
Den 52-årige mand, der i lørdag blev anholdt i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald i Åparken i Nyborg, bliver søndag formentlig fremstillet i grundlovsforhør.
Opdatering kl. 14.03
Fyns Politi oplyser klokken 14.00 på deres Twitter-profil, at den 52-årige anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag klokken 15.15 i retten i Odense.
I sagen om det mistænkelige dødsfald i Nyborg, fremstilles den 52-årige anholdte mand i grundlovsforhør ved retten i Odense kl. 1515. Der er ikke planer om, at grundlovsforhøret vil blive begæret afholdt for lukkede døre #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 21, 2019
Lørdag aften anholdt Fyns Politi en 52-årig mand i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald på en 52-årig kvinde. Den 52-årige mand vil i løbet af palmesøndag formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør. Det skriver Fyns Politi på deres Twitter-profil.
Derudover oplyser Fyns Politi, at den afdøde kvinde vil blive obduceret for at finde dødsårsagen. Den endelige sigtelse bliver udarbejdet, efter at den 52-årige kvinde er blevet obduceret.
Det har ikke været muligt for politiet at afhøre den anholdte mand endnu. Hvordan det kan være, ønsker vagtchefen ved Fyns Politi ikke at oplyse.
Vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede oplyser, at politiet ikke har yderligere at tilføje, blandt andet fordi den endelige sigtelse ikke ligger fast endnu, og fordi det stadig ikke står klart, om grundlovsforhøret kommer til at være lukkede eller åbne døre.
Opfølgning Nyborg: Den afdøde kvinde obduceres til formiddag for at finde dødsårsagen. Det har endnu ikke været muligt at afhøre den anholdte mand. Der er dog så mange uklare omstændigheder, at manden formentlig vil blive fremstillet i Grundlovsforhør senere i dag. 1/2
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 21, 2019
2/2 Såvel den omkomne kvinde som den anholdte mand er 52 år. Af hensyn til den videre efterforskning og eventuelt lukkede døre i forbindelse med retsmødet, kan vi ikke oplyse yderligere i sagens anledning #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 21, 2019
Opdateres...