Brugte skoletasker hjælper udsatte børn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske børn forærer deres skoletasker væk for at hjælpe dårligt stillede børn i Danmark og udlandet.
- Jeg har hørt, at der er nogle fattige børn, som mangler en skoletaske. Og jeg synes, at det er synd.
Sådan sagde 10-årige Liva Hempler fra Næsby, da hun i dag gav afkald på sin farverige skoletaske. Hun er nu én blandt flere fynske børn, der er med til at hjælpe sine udsatte jævnaldrende.
I et samarbejde med boghandlerkæden Arnold Busck, samler Red Barnet brugte skoletasker ind. De brugte skoletasker bliver solgt videre i Red Barnets børnegenbrugsbutikker, og overskuddet går til dårligt stillede børn både i Danmark og i udlandet.
- Vi er meget stolte over at være med til det her, fortæller Jan Due-Christensen, der er frivillig konsulent i Red Barnet.
- Vi har en lang række fattige familier, hvor det som vi forbinder med et godt børneliv, ikke er en selvfølge.
Og hvor netop det at få en god skoletaske med til skolestart er et stort problem.
Fynske skoletasker giver udsatte børn et bedre liv
Red Barnet og boghandlerkæden Arnold Busck vil indsamle brugte skoletasker for at hjælpe udsatte børn
Skolestart medfører typisk en del udgifter, og det kan være en udfordring for udsatte børnefamilier. Derfor indsamler Red Barnet og boghandlerkæden Arnold Busck nu brugte skoletasker på Fyn til glæde for udsatte børn.
- Vi ved, at der er børnefamilier, der har svært ved at få pengene til at slå til. Første skoledag er en kæmpe begivenhed i et barns liv, og det er vigtigt for den fremtidige skolegang, at barnet oplever dagen som noget positivt, siger Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet.
- Hvis man står i skolegården uden skoletaske eller penalhus, kan det være en uheldig start, og man kan helt fra første skoledag føle sig uden for fællesskabet, fortsætter han.
De brugte skoletasker kan indleveres i Arnold Busck-butikkerne i Svendborg og Odense. Taskerne sælges videre gennem Red Barnets børnegenbrugsbutikker, og for hver taske donerer Arnold Busck 25 kroner til Red Barnet.
Overskuddet fra Red Barnets 18 genbrugsbutikker går til arbejdet for at hjælpe de dårligst stillede børn både i lokalområdet, i Danmark og i udlandet. Pengene fra salget af en brugt skoletaske svarer f.eks. til en måneds skolegang til et barn i Syrien, rent vand til tre børn i en måned eller penicillin til fem syge bør
Mere end godt
Taskerne kan indleveres i Arnold Busck-butikkerne i Svendborg og Odense, og for hver taske donerer Arnold Busck oveni 25 kroner til Red Barnet. Et godt projekt, siger Simone Larsen fra Arnold Busck.
- Det er en enestående mulighed for, at vores medarbejdere og vores kunder kan blive en del af arbejdet med at hjælpe udsatte børn i Danmark, siger Simone Larsen.
Og Liva Hempler fra Næsby var ikke i tvivl om, at hendes brugte skoletaske skulle gives væk.
- Alle skal have en skoletaske, når de skal i skole. Så går man ikke rundt og tænker, at ”jeg har ingen skoletaske”.