Byggeriet buldrer afsted i Odense i øjeblikket.
I dag blev der taget første spadestik til 67 to-værelses-boliger i Cortex Park.
Bygherren er Amstrup & Baggesen, der samtidig gør plads til et 1000 kvadratmeter stort Netto i stueetagen.
Når byggeriet, der løber op i en samlet anlægssum på 90 millioner kroner, er færdigt, overdrages det til erhvervsmanden Niels Thorborgs ejendomsselskab.
Han køber også de to ejendomme og 160 lejligheder i forskellige størrelser, som Humlebo Gruppen opfører ved siden af byggeriet - her er byggesummen cirka 200 millioner kroner, oplyser Amstrup & Baggesen.
Bag ved Videnbyen i Cortex Park er endnu et byggeri i øvrigt i gang. Det er håndboldklubben HC Odense, der opfører 96 lejligheder.