Coronakrise har givet Odense-virksomhed vokseværk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På et halvt år er antallet af medarbejdere i fynske Pentabase, der producerer udstyr til coronatests, mere end fordoblet. Nu flytter medicinalfirmaet snart til nye, større lokaler.
Mange virksomheder har i det seneste halve år kæmpet med konsekvenserne af coronakrisen, skåret ned og afskediget medarbejdere, men hos Pentabase i Odense er det gået den anden vej.
Virksomheden er vokset fra at have 12 medarbejdere og to studentermedhjælpere til nu at have 38 på lønningslisten, hvoraf omkring 30 er fastansat. Nu er planen at rykke til nye lokaler på Petersmindevej i Odense.
- Vi er ved at løbe tør for plads der, hvor vi er. Allerede nu er vi fordelt i to bygninger, og det kan jeg se, at der er en ulempe ved. Så vi vil gerne have samlet folk under et tag, siger Ulf Bech Christensen, der er direktør i Pentabase.
Centralt udstyr til coronatests
Baggrunden for Pentabases vokseværk er de såkaldte Real Time PCR assays, som virksomheden producerer.
PCR står for Polymerase Chain Reaction, og teknikken går ud på, at man tager en lille mængde DNA fra en patient, som man i en maskine opformerer, for at man kan analysere det.
Øget testkapacitet: Odense-firma optimerer coronatests
Et samarbejde mellem fynske Pentabase, Rigshospitalet og Novo Nordisk betyder, at der nu kan foretages 6.000 daglige tests for covid-19 hos Novo Nordisk.
Maskinerne, der bliver brugt til at teste for coronavirus hos Novo Nordisk, er blevet tre gange så effektive som tidligere.
Det er sket, efter den fynske virksomhed Pentabase i samarbejde med Novo Nordisk og Rigshospitalet er lykkedes med at optimere måden, man tester på.
- Nu kan man på den samme maskine køre tre gange så mange prøver, og man minimerer antallet af fejl, der sker i prøveopsætning, fortæller Ulf Bech Christensen, der er direktør for Pentabase.
Med den optimerede metode kan det nu lade sig gøre at teste 6.000 prøver dagligt hos Novo Nordisk. Den nye metode er netop blevet godkendt af Rigshospitalet. Tidligere har den danske medicinalkoncern oplyst, at man kunne teste 2.500 prøver om dagen.
Fra tre rør til et
Måden, man tester for corona hos Novo Nordisk, er gennem såkaldte Real Time PCR assays. PCR står for Polymerase Chain Reaction, og teknikken går ud på, at man tager en lille mængde DNA fra en patient, som man i en maskine opformerer, for at man kan analysere det.
Hvis der er virus-DNA til stede i prøven fra patienten, vil det blive synligt via en række lamper i maskinen, der begynder at lyse op.
De lysende lamper er synlige gennem et computerprogram, der er tilsluttet maskinen. Programmet aflæser resultatet og viser det i kurver på computerskærmen, og det betyder, at en laborant kan aflæse om prøven er negativ eller positiv, mens analysen foregår.
Det, man er lykkedes med hos Pentabase, er at minimere mængden af materiale, der skal bruges for at kunne lave en retvisende test.
- Vi samler de tre analyser i én. I stedet for at man i en otte-strip kun kan køre en eller to patienter, så har vi egentlig reduceret kompleksiteten fra at være tre rør til at være ét rør. Det er det, vi bidrager med, siger Ulf Bech Christensen.
Otte-strip henviser til, at der kan stå otte rør med DNA-materiale i en række i maskinen. I alt har den plads til 48 rør. Kort sagt giver den nye metode plads til at have flere prøver i maskinen ad gangen.
Nyt område
Pentabase producerer normalt udstyr til at diagnosticere kræft, men under coronakrisen har man valgt også at hjælpe til i kampen mod spredningen af det ny virus.
- Vi har haft det her samarbejde med Novo Nordisk om at få kapaciteten i Danmark op i de seneste seks uger. Rigshospitalet, Novo Nordisk og Pentabase delte den vision, at der var behov for betydelig mere testning, end hvad der foregik i Danmark, dengang vi gik i gang, siger han.
Siden projektet begyndte har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at man ønskede at komme op på 10.000 daglige tests I Danmark. Det dog et godt stykke, hvor man er endt. Indtil videre er det højeste antal testede på døgn lidt over 6.000, selvom kapaciteten er højere
I Region Syddanmark ligger man også et godt stykke under de 1.200 daglige tests, man har kapacitet til. TV 2/Fyn kunne torsdag fortælle, at der kunne have været foretage over 11.000 tests flere, end der blev gjort i perioden mellem 28. marts og 16. april.
Årsagen til, at man ligger under kapaciteten, er ifølge regionen, at man følger Sundhedsstyrelsens kriterier for, hvornår man skal teste for coronavirus. Medmindre der bliver ændret på kriterierne er det altså ikke sikkert, at man får brug for den fulde testkapacitet.
Stejl læringskurve
Ifølge Ulf Bech Christensen har det været en positiv oplevelse for ham og hans virksomhed at kunne bidrage under coronakrisen.
- Det er en stejl læringskurve, vi har haft ved at arbejde med fantastisk dygtige folk. Det løfter hele virksomheden. Det løfter mine ansatte at se, at vi nu kan gøre en forskel. Mine ansatte har gjort et fantastisk stykke arbejde - al rosen skal gå til dem, siger han og fortsætter:
- Hele den her proces har været med til at løfte dem og den selvforståelse af, hvad det er for en forskel, vi kan gøre i verden, når vi virkelig "stepper up" og gør det sammen med andre, store, etablerede spillere, siger han.
Den ny metode forventes at kunne blive implementeres hos Novo Nordisk henover weekenden.
Hvis der er virus-DNA til stede i prøven fra patienten, vil det blive synligt via en række lamper i maskinen, der begynder at lyse op. En computer der er tilsluttet maskinen kan så affotografere resultatet via kurver, så en laborant kan aflæse om testen er positive eller negativ.
Over en million danskere er ifølge direktøren blevet testet med Pentabases assays. I alt er omkring 1,7 millioner danskere blevet testet.
Tror på at fortsætte efter krisen
Selvom Pentabases fremgang i høj grad hænger sammen med coronakrisen, så tror Ulf Bech Christensen, at man kan opretholde niveauet, når krisen er ovre.
De nye lokaler på Petersmindevej er 3.000 kvadratmeter, og dermed bliver der rigelig plads til de ansatte.
- Vi kan ikke fylde bygningen ud til at starte med, men vi har også stadig ambitioner om at vokse os større.
Samtidig er det også et signal til lokalsamfundet, fortæller direktøren.
25-årig udvikler bedre kræfttest: Skal på sigt opdage kræft tidligere
25-årige Kamilla Kolding Bendixen har udviklet en ny analysemetode, der kan hjælpe patienter med kræft. Metoden skal på sigt kunne opdage kræft tidligere.
Den 25-årige forsker Kamilla Kolding Bendixen har udviklet en mere sikker metode til at analysere kræft, så patienter kan undgå unødvendig behandling. Hun håber at kunne videreudvikle metoden, så den kan opdage kræft tidligere ved en blodprøve.
- Jeg anvender faktisk kun det, man kalder for PCR, som også er den måde, man analyserer for, om man har corona. Det er præcis den samme form for teknologi. Jeg har selvfølgelig bare tilføjet lidt ekstra, så det virker, siger Kamilla Kolding Bendixen.
Resultatet kommer i løbet af et par timer, og testen er langt mere sikker og præcis end de nuværende testmetoder.
Virker potentielt allerede
I dag tilsættes kemikalier til den DNA-vævsprøve, som tages ud af kræfttumoren, så den kan blive analyseret. Den analyse tager flere dage, og man risikerer at ødelægge prøven på grund af kemikalierne.
- Jeg har i samarbejde med Pentabase udviklet en form for særlig teknologi, som gør, at jeg kan måle direkte på prøven i stedet for at lave konverteringen med kemikalier, siger Kamilla Kolding Bendixen.
Direktøren for Pentabase er meget optimistisk over udviklingen af testen.
- Det har virket nu i laboratoriet, det har virket på de første patientprøver. Nu skal vi se, hvor robust det er, og om det også virker, når andre, som ikke er vant til at bruge det, får det i hænderne, siger Ulf Christensen.
Kan undgå unødvendige lidelser
På sin computer får Kamilla Kolding Bendixen et billede op, der viser, hvilke DNA-strenge, der er tændt og slukket. Billedet fortæller meget præcist, hvad det er for et genetisk aftryk, kræften har afsat.
Apparatet, der analyserer prøverne, laver millioner af kopier af DNA-strengene, så det på den måde er muligt at analysere biopsien uden kemikalier.
- Der kan jeg så se ud fra kræfttypen, om der er flere variationer af den, siger Kamilla Kolding Bendixen.
Og netop den oplysning kan være med til at afgøre, om patienten skal have kemo, stråler eller en mere skånsom behandling. Man kan kort sagt undgå unødvendige lidelser, der er ved at give for meget kraftig behandling.
- Metoden kan anvendes til andre typer kræft, den er ikke kun specifik til hjernekræft, siger Kamilla Kolding Bendixen.
Skal opdage kræft tidligere
På sigt er der dog endnu større drømme for metoden. I fremtiden håber forskerteamet på Pentabase at videreudvikle metoden til, at den kan bruges til at opdage kræft.
- Det helt store, vi håber med den her metode, er, at vi kan udbrede den til blodprøver, som man kan analysere og se, om man har forstadier til kræft, siger Kamilla Kolding Bendixen.
Direktør for Pentabase, Ulf Christensen ser også potentialet i at videreudvikle metoden, selvom det er en svær udfordring.
- Det bliver svært at få gennembruddet på blodprøverne. Men jeg tror, det lykkes. Jeg har så knalddygtige forskere i laboratoriet, det er jo ikke kun Kamilla. Der er et helt forskningsteam, som bidrager, og de er vant til at løse de her umulige opgaver, siger Ulf Christensen.
Erfaringer fra udvikling af test af coronavirus overbeviser direktøren om, at det ikke er en umulig opgave.
- Vi gjorde det med coronavirus, og alle de forhindringer der var, og vi kom ud med en metode, der var bedre end sygehusets trods alle de begrænsninger, der var i forhold til, hvad vi kunne tillade os at gøre. Det kommer vi også til at lykkes med her, det er jeg fuldstændig overbevist om. Og så er det dét, vi skal leve af i fremtiden, siger Ulf Christensen.
- Det er her, vi gerne vil gøre en forskel. For mange år siden lovede jeg at skabe arbejdspladser på Fyn, hvis jeg kunne. Det var træls at se, at man tog en god uddannelse på universitetet (Syddansk Universitet red.), og så var nødt til at flytte væk for at få et arbejde, siger han.
Ifølge direktøren regner man med, at virksomhedens fokus efter coronakrisen vil være udstyr til diagnosticering af kræft, som man også arbejdede med, før krisen udbrød.
