2. okt. 2021 kl. 12:11
Julie Lapp

Cyklisternes by udvides: Tre supercykelstier på vej til Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre steder i Odense vil der bliver anlagt supercykelstier, som skal gøre det mere trygt at være cyklist i byen.

Odense kalder sig selv Cyklisternes By, og nu bliver den udvidet med yderligere tre supercykelstier, der skal gøre det mere trygt at færdes som cyklist i byen.

De nye cykelstier kommer til at ligge i Dalum, på Havnegade/Helsingborggade og ved Gammelsø syd for Kanalvej.

Læs også: Mads klagede over ulovlige lastbiler - så ændrede kommunen reglerne
Gå tilbage Del
25. sep. 2021 kl. 10:05

Mads klagede over ulovlige lastbiler - så ændrede kommunen reglerne

Flere og flere lastbiler parkerede og overnattede ulovligt på Vestbirkvej i løbet af sommeren, og derfor klagede Mads Vilms Karkov Phillip til Odense Kommune. Svaret var at gøre Vestbirkvej til en parkeringsvej for lastbiler.

Det larmer, giver lugtgener og spærrer for et stort udsyn på Vestbirkvej i Odense. 

Sådan lød klagepunkterne fra beboere i Seden, efter flere og flere lastbiler holdt natten over på den lille vej i løbet af sommeren. 

Chaufførerne overnattede nemlig ulovligt, og det fik Mads Vilms Karkov Phillip, der er softwareudvikler og bor på vejen, til at tage kontakt til politiet kort før sommerferien. 

- Der kom lige pludselig rigtig meget aktivitet. Der var slet ikke plads til alle de lastbiler, der skulle være her. De holdt på begge sider af min indkørsel og holdt ind over min indkørsel. Så vi havde faktisk svært ved at komme ud, fortæller han.

Mads Vilms Karkov Phillip blev henvist til Odense kommune, som satte en indsats igang og gav chaufførerne bøder. 

Kommunen har dog ændret holdning siden, og nu er det blevet lovligt for de mange lastbiler at holde på vejen. 

Det skuffer Mads Vilms Karkov Phillip. For selvom det overvejende er et industrikvarter, han bor i, ændrer det ikke på, at lastbilerne skaber trafik, der bekymrer borgerne i byen. 

- Det er jeg selvfølgelig ked af at høre. Jeg kan godt se deres argument for, at det er nemmere for lastbilerne at holde her og komme rundt. Men jeg havde håbet på, at de fandt nogle andre områder, hvor at chaufførerne ikke skulle igennem skoleområder for at parkere deres lastbil, siger han. 

En større plan på vej

Oprindeligt fungerede Østbirkvej som lovlig parkeringsplads. Men eftersom mange trafikanter fra Fjordager Idrætsforeningen bruger vejen, fandt kommunen det mere hensigtmæssigt for lastbilschaufførerne at bruge Vestbirkvej i stedet.

Hos Odense kommune anderkender, man dog problemerne med de mange lastbiler, fortæller Jakob Juul Harberg, der er kontorchef for vejmyndighederne og parkering.

- Vi har jo oplevet en generel stigende trafik. Og vi hører jo også i de landsdækkende nyheder, at lastbilstrafikken er stigende, særligt i byer, der er ved at udvikle sig. Så det er jo sikkert korrekt, det beboerne mærker. Og det er også derfor vi i de næste kommende stykke tid, skal kigge på, hvordan trafikken fordeles bedst i Odense. Så det må vi jo tage med ind i ligningen, siger kontorchefen.

Jakob Juul Harberg understreger, at det er et tilfælde at de ændrede regler falder sammen med klagen fra Mads Vilms Karkov Phillip. Beboerne er desuden velkomne til at henvende sig igen, hvis der opstår flere gener. 

- Det kan jo være, at vi kan lave nogle små reguleringer og eventuelt, som beboerne også efterspørger, udpege nogle områder, så vi kan fordele trafikken lidt mere, siger han.

Jakob Juul Harberg kan ikke på nuværende tidspunkt give flere detaljer om planerne for trafikken i Odense. 

- Det er steder, hvor der ikke er cykelstier i dag, det er relativt farligt at cykle der og der er relativt mange, der cykler på stedet. Og så er det steder, vi i forvejen byudvikler, siger By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V).

Flere skal cykle

Det er en del af handlingsplanen for mobilitet og byrum 2017-2024 i Odense at gøre cykelturen til en mere fast del af odenseanernes hverdag - deraf Cyklisternes By.

“Det er hovedfærdselsårer, og det skal være trygt at være blød trafikant”

— Christoffer Lilleholt (V), By- og Kulturrådmand, Odense Kommune

Derfor er Christoffer Lilleholt glad for, at kommunen får 11 millioner til de tre nye cykelstier.

- Vi håber, at flest mulige odenseanere har lyst til at cykle, for det betyder både noget for vores velvære og for CO2-udslippet i byen, siger rådmanden.

Odense Kommune
Det er på de tre blå prikker, de nye supercykelstier skal ligge.

Trygt at være blød trafikant

I Dalum vil projektet give 3,5 meter bred asfalteret sti med en halv meter rabat i begge sider. 

Ved Havnegade er der i dag kun smalle cykelbaner, mens Helsingborggade slet ikke har cykelfaciliteter. Havnegade vil få 2,25 meter brede enkeltrettede cykelstier, mens der i den sydlige side af Helsingborggade kommer 2,5 meter dobbeltrettet cykelsti.

Og endelig er der strækningen ved Gammelsø syd for Kanalvej, som i dag kun har smalle cykelbaner. Der bliver cykelstierne udvidet til 2,25 meter brede enkeltrettede stier samt tilpasning af fortove.

Læs også: 130 år gammel hængebøg fældet:
  • Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Gå tilbage Del
28. sep. 2021 kl. 19:14

130 år gammel hængebøg fældet:
  • Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn

Fotograf: Ole Holbech Redigering: Julie Lapp

Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.

- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.

Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.

“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”

— Casper Vett, landskabsarkitekt

Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.

- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.

Attraktiv gravplads

Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.

- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.

Julie Lapp
Der er mange gravsteder under hængebøgen.

For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.

- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.

Får nyt liv

Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker. 

Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.

Julie Lapp
Beslutningen om at fælde det høje træ blev allerede taget for to år siden.

- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.

Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.

“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”

— Svend Erik Sørensen, Odense

Det flotteste træ i byen

Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.

- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.

Ole Holbech
Svend Erik Sørensen kommer til at savne den store hængebøg, som han særligt har besøgt meget med børnebørnene.

Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.

- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.

For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.

- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.

Julie Lapp
Der er arbejdet på træfældningen hele dagen.

- Fordelen ved supercykelstierne er, at det er meget nemmere at cykle på dem, for de er meget større. Det er hovedfærdselsårer, og det skal være trygt at være blød trafikant, siger Christoffer Lilleholt.

Derfor skal der nu kigges på budgettet for at se, hvordan resten af supercykelstierne skal finansieres.

- Det kræver, at By- og kulturudvalget kan finde pengene, men det tror jeg, vi kan, når vi får 50 procent udefra. For vi får altså rigtig meget cykelsti for pengene, afslutter rådmanden.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her