Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det handler om natur og fælles oplevelser, og alle kan være med. Mød spejdergruppen Polarstjernen, som er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver Polarstjernen sig selv i deres indstilling:
Formålet med vores fællesskab i Polarstjernen er at give børn og unge succesoplevelser i naturen gennem arbejdet med ”børn-leder-børn”, learning by doing, oplevelser og ansvar.
Vores spejdere skulle gerne blive blandt dem, der tager ansvar i familie og samfund – og det lærer de gennem de aktiviteter, vi laver i gruppen.
Helt fra spejderne er mikroer (6-8 år), lærer de at samarbejde i små enheder – patruljer – på 5-8 spejdere. De bliver støttet i at udnytte hinandens stærke sider på en positiv måde, og i at kunne rumme hinandens forskelligheder og acceptere andre børns mindre stærke sider. I takt med at spejderne bliver ældre, får de mere og mere selvstyre i patruljerne, og fra de er 12-13 år er de i stand til at holde møder og ture helt alene.
Hvem er med i Polarstjernen?
Polarstjernen rummer mange forskellige børn og unge.
Vi har spejdere fra mange samfundsgrupper og spejdere med forskellige fysiske, psykiske og indlæringsmæssige udfordringer.
Der er højt til loftet og plads til forskellighed. Vores spejdere får i samarbejdet med hinanden, dels i patruljerne, dels på tværs af aldersgrupper på fælles ture, en oplevelse af at alle kan bidrage til fællesskabet uanset om den enkelte måske har en fysisk begrænsning eller har svært ved at læse. Arbejdet i patruljer er en central del af det at være spejder.
Vores børn og unge oplever, at hende, der måske har en fysisk udfordring kan være den i patruljen, der er fantastisk til at løse indviklede koder, og at ham, der har svært ved at læse, måske er den bedste til at organisere byggeriet af køkkenbord og etablering af en bålplads.
Dagens Fantastiske Fællesskab: Fælles om gratis film
De er én stor familie, og de elsker bare film. Mød de frivillige på OFF - Odense Film Festival, som er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver OFFs frivillige sig selv i deres indstilling:
Danmarks ældste kortfilmfestival. OFF støtter kortfilmkunsten kompromisløst, men er også publikumsfest med massiv opbakning fra lokalmiljøet. Over hundrede ildsjæle melder sig som frivillige til festivalugen.
Fællesskabet engagerer sine frivillige medlemmer med at hylde dem som “superhelt”. Uden os frivillige ville der ingen Odense Film Festival være tilstede i Odense. Man bliver en del af fællesskabet ved, at tilmelde sig på filmfestival.dk og så være med på, næsten, den værste. Bare man er udadvendt og har passion for filmverdenen.
Odense Film festival omdanner Brandts Klædefabrik i en helt uge i august, nemlige uge 35 til et stort filmmekka
Hvorfor skal I vinde prisen?
OFF - Odense Film Festival er vi bare en stor familie. Det er en rigtig god mulighed for at skabe venskaber f.eks. som ny tilflytter til Odense
Vi inspirerer andre med vores motto: “Expect the unexpected” under festivalugen
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Prisen ville være med til at gøre Odense Film Festival endnu større end den er f.eks. ved at kunne invitere flere prominente filmskabere til festivalen og yde endnu bedre fornøjelser for vores publikum og for os frivillige.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us
Hvordan lærer børn om lederskab?
Gennem “børn-leder-børn” oplever fx den 12.-13. årige spejder en kæmpe succes ved at kunne hjælpe til på møderne for de yngre spejdere, og de yngre spejdere lærer en masse af og elsker at være sammen med de “seje” store spejdere, der har deltaget i mange ture og løb og dermed har masser af flotte mærker på deres uniformer.
I Polarstjernen har vi mange ledere i alle aldre, lige fra de helt unge 13-14 årige spejdere, der hjælper til hos de yngste, over de seje 25-30 årige lejdere, der har deres egen aktive spejdertid tæt på, og som kan bidrage med adventure aktiviteter og seje udfordringer, til den 60-årige, der selv har været spejder siden hun var 10 år og absolut ikke har nogen som helst planer om at stoppe.
Hvordan dyrker I fællesskabet?
Fællesskabet i grenene og i spejdergruppen som helhed betyder rigtig meget for vores spejdere.
En af de allerstørste begivenheder i spejderåret er den fælles juletur, hvor alle spejdere på tværs af alder tager sammen afsted på weekend i en kæmpe spejderhytte. De store spejdere ser frem til denne tur, fordi det bare er skønt at være med til at holde liv i en fantastisk tradition, og de små spejdere glæder sig vildt til at skulle afsted sammen med de store og deltage i aktiviteter på tværs af alder. Med en deltagelse på ca. 100 spejdere hvert år, må det siges at juleturen er en meget vigtig fælles aktivitet. Selv køkkenholdet bestående af frivillige forældre glæder sig til år efter år at tilberede en herlig julemenu til alle spejderne.
Fantastiske Fællesskaber:
- Jeg blev stolt over at være fynbo
Fire jurymedlemmer kom på hårdt arbejde, da de skulle vælge mellem 58 indstillede Fantastiske Fællesskaber
- Vi startede glade og rørte og helt euforiske efter at have læst alle indstillingerne, fortæller Pil Lindgreen.
Hun er en af de to fynske "ildsjæle", som har sagt ja til at sidde i juryen for Fantastiske Fællesskaber.
Konkurrencen, hvor fynske fællesskaber konkurrerer om en pris på 100.000 kroner. Med i den fire mand store jury er også Tuborgfondets sekretariatschef, Peter Giacomello, og TV 2/Fyns direktør, Esben Seerup.
Den anden udpegede "ildsjæl" er Ivan Nielsen, talsmand for Bagenkop Altid i Bevægelse, som vandt konkurrencen sidste år. Og de to var ikke enige hele vejen igennem juryprocessen.
Faktisk var ingen af de fire jurymedlemmer helt enige, men det handlede ifølge jurymedlemmerne bare om, at der simpelt hen er for mange fællesskaber, som i sandhed er helt fantastiske, med i konkurrencen.
- Det har været utroligt spændende med 58 indstillinger, fortæller Ivan Nielsen. -Jeg blev faktisk helt stolt over at være fynbo, når man ser, hvad der rører sig derude.
Hemmeligt, hvem de nominerede er
Hvilke fem fællesskaber, der endte med at blive nominerede, bliver først afsløret til november, når afstemningen starter.
For nok er det juryen, der har valgt de nominerede, men det er fynboerne, som skal vælge den endelige vinder. Vinderen kåres den 21. november i Bagenkop, hvor alle fynboer i fællesskabets navn er velkomne til at deltage.
Indtil da vil vi igennem hele oktober præsentere de mange indstillede fællesskaber her på hjemmesiden.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem syv TV 2 Regioner, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.
Hvordan kommer man med?
Man bliver en del af vores fællesskab ved enten at blive spejder i en af grenene, man kan starte som 3 årig.
Hvis man er voksen, kan man melde sig som leder eller stille op til bestyrelsen.
Hvad gør I for lokalmiljøet?
I lokalmiljøet bidrager Polarstjernen med at tilbyde et alternativ og/eller supplement til fx fodbold og håndbold.
Fysisk ligger vi placeret tæt på både Dalumskolen og Hjalleseskolen, vi har en fantastisk dejlig spejdergrund på Stenløsevej og desuden en pragtfuldt lille hytte gemt lidt væk ude i Hesbjergskoven.
På vores grund har vi en bålhytte og ind imellem bliver denne lånt af skoleklasser eller børnehaver til friluftsaktiviteter, ligesom spejderne ofte benytter vores faciliteter til afvikling af klassearrangementer, fødselsdage og i sæsonen konfirmationer.
Dagens Fantastiske Fællesskab: Nyt liv i en gammel fabrik
Tag med til Årslev, hvor foreningen Polymeren oser af frivillighed og gode idéer. Polymeren er indstillet i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver foreningen Polymeren sig selv i deres indstilling:
Plads til alle, højt til loftet, masser af muligheder for motion, kultur og skabelse af relationer på tværs af alder, køn - og sidst men ikke mindst samler byen.
Hvordan vil I beskrive jer selv som fællesskab?
Polymeren ligger i Årslev i gamle rå fabriksbygninger. I mange år stod de tomme og var på mange måder en torn i øjet for byen. Kommunen (Faaborg-Midtfyn) købte så fabrikken og gik i dialog med byens folk. Hvad ville man have, hvad kunne lade sig gøre. Rigtig meget er sket - fabrikken oser af liv og glæde. Og sidste år blev der dannet en forening på stedet. Foreningen råder over en del af de mange kvadratmeter, og resten af fabrikken er det kommunen, der lejer ud til diverse iværksættere.
Foreningen Polymeren rummer rigtig mange facetter. En af de ting der trækker rigtig mange er "Funktionel træning". Flere dage om ugen stiller der frivillige op og laver fed træning. Kendetegnet for disse dage er at der er op imod 30-60 deltagere. Alle aldre, alle køn, alle størrelser og alle i forskellig form. Men kendetegnet er at alle kan være med og der er garanteret sved på panden.
Der er træning stort set alle dage.
Hvad sker der ellers?
Ud over dette har "Sund i Årslev" til huse i lokalerne hver onsdag aften. Her er der to kvinder der har lavet et gratis tilbud omhandlende sund kost og motion - for dem der gerne vil have en sundere livsstil og tabe sig. For dem der synes det er svært at tage første skridt ind af døren til de store fællestræninger. Her bliver de langsomt sluset ind - og bliver ret hurtigt en del af det store fællesskab.
Foreningen Polymeren rummer også Fyns fedeste skaterhal - denne er bygget af flere frivillige, og der kommer folk fra hele Fyn der synes den er skøn at komme i. Der er plads til alle og igen er mottoet "her hjælper vi hinanden".
Hvad har Polymeren gjort for lokalområdet?
Fællesskabet på Polymeren har gjort noget helt unikt for byen. Flere har lært hinanden at kende igennem Polymeren - for tilflyttere i byen er det et sted hvor man kan lære og høre om hvad byen også kan.
Fællesskabet har været med til at skabe dialog og forståelse for hinanden - og været med til at skaffe et sted vi alle værner om.
På Polymeren er der ingen der kommer og rydder op og gør rent. Så ved at have fælles arbejdsdage løser vi disse ting.
Hvad koster det at være medlem?
Foreningen Polymerens slår på at alle skal have mulighed for at være medlem. Det vil sige at det for et enkelt medlemskab koster 200 kr om året - for hele familien koster det 500 kr. Det betyder at alle der har lyst har råd til at være en del af stedet.
Byens unge mennesker bruge den gamle Højhal til at spille basket, indendørs hockey, indendørs fodbold og anden leg. Deres sunde interesser bliver prioriteret og der er altid glæde og leben i hallen.
Foreningen Polymeren vil gerne have der er højt til loftet og plads til alle - og kommer der nogen med en ide om et arrangement eller lign. Så vil man altid blive mødt med "lad os se på det sammen" - ingen bliver afvist uden at vi har undersøgt hvad der kan lade sig gøre.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Vi synes at Polymeren er noget helt unikt. Ikke en helt "normal" forening. Et sted hvor fællesskaber opstår og skabes.
Fællesskabet er i den grad grobund for at øge den sociale kapital i byen - og vi ved at vi inspirerer andre byer til at gøre noget lignende.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Hvis vi skulle vinde ville vi gøre vores meget primitive hal mere attraktiv at træne i. Vi har behov for et underlag der gør at vi ikke lander på den rå beton. Ligeledes vil vi gerne kunne udskifte meget af de slidte gamle udstyr der er. Der er ikke "kastet" penge efter træningsudstyr - alt er samlet sammen via donationer, brugt udstyr og hvad folk lige har fundet i gemmerne.
Samtidig vil vi gerne have mulighed for at udsmykke de sidste grå mure (der minder meget om den gamle fabrik) - de skal kunne vise hvad stedet rummer af faciliteter.
Stedet rummer mange mennesker og flere og flere kommer til - så prisen skal være med til at gøre at, vi kan blive mere og mere attraktive og sikre at vi kan blive med til at tiltrække så flere bliver en del af vores fantastiske fællesskab:-)
Besøg Polymeren.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Fællesskabet i Polarstjernen er unikt, fordi vi rummer så mange forskellige børn og unge med forskellige styrker og svage sider. Vi har et antal spejdere i gruppen, der er stort nok til at kunne lave sjove ting, men ikke så stort, at det bliver uoverskueligt. Det nære fællesskab er vigtigt for os – lederne vil gerne kunne huske, hvad alle spejderne hedder!
Forældrene er en stor del af fællesskabet, både når vi inviterer til at arbejde, men også til at hygge med fællesspisning i forbindelse med Sct. Georgsdag (hvor vi aflægger spejderløftet), til Sct. Hans og til oprykningen (når man efter sommerferien rykker op til en ældre afdeling) #polarstjernenermeremedjerforældre
Vi inspirerer bl.a andre ved at have aktiviteter for børn på forskellige messer, ved deltagelse i Midsommerfesten hvor vi går i optog gennem byen og når nogle af vores unge ledere laver aktiviteter for børnene i skolen.
ALT arbejde i gruppen er frivilligt, og nogle bruger rigtig mange timer.
Vi skal vinde prisen fordi vi i vores fællesskab har brug for det hele menneske og alle kan noget vigtigt.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Hvis vi er så heldige at vinde prisen, vil vi bruge pengene på at få nyt tag på vores bålhytte. Den er en vigtig og samlende faktor i alle vores aktiviteter på grunden og har en ikonisk værdi – det tydeliggør at det er spejdere og ikke fodboldspillere der bor på Stenløsevej 68. Og da taget er utæt, er det ved at være tiden at få det skiftet ud, hvis vi også skal kunne benytte de indbyggede sheltere.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her