Dagens Fantastiske Fællesskab: Her lærer børn om fællesskab og lederskab
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det handler om natur og fælles oplevelser, og alle kan være med. Mød spejdergruppen Polarstjernen, som er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver Polarstjernen sig selv i deres indstilling:
Formålet med vores fællesskab i Polarstjernen er at give børn og unge succesoplevelser i naturen gennem arbejdet med ”børn-leder-børn”, learning by doing, oplevelser og ansvar.
Vores spejdere skulle gerne blive blandt dem, der tager ansvar i familie og samfund – og det lærer de gennem de aktiviteter, vi laver i gruppen.
Helt fra spejderne er mikroer (6-8 år), lærer de at samarbejde i små enheder – patruljer – på 5-8 spejdere. De bliver støttet i at udnytte hinandens stærke sider på en positiv måde, og i at kunne rumme hinandens forskelligheder og acceptere andre børns mindre stærke sider. I takt med at spejderne bliver ældre, får de mere og mere selvstyre i patruljerne, og fra de er 12-13 år er de i stand til at holde møder og ture helt alene.
Hvem er med i Polarstjernen?
Polarstjernen rummer mange forskellige børn og unge.
Vi har spejdere fra mange samfundsgrupper og spejdere med forskellige fysiske, psykiske og indlæringsmæssige udfordringer.
Der er højt til loftet og plads til forskellighed. Vores spejdere får i samarbejdet med hinanden, dels i patruljerne, dels på tværs af aldersgrupper på fælles ture, en oplevelse af at alle kan bidrage til fællesskabet uanset om den enkelte måske har en fysisk begrænsning eller har svært ved at læse. Arbejdet i patruljer er en central del af det at være spejder.
Vores børn og unge oplever, at hende, der måske har en fysisk udfordring kan være den i patruljen, der er fantastisk til at løse indviklede koder, og at ham, der har svært ved at læse, måske er den bedste til at organisere byggeriet af køkkenbord og etablering af en bålplads.
Dagens Fantastiske Fællesskab: Fælles om gratis film
De er én stor familie, og de elsker bare film. Mød de frivillige på OFF - Odense Film Festival, som er med i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver OFFs frivillige sig selv i deres indstilling:
Danmarks ældste kortfilmfestival. OFF støtter kortfilmkunsten kompromisløst, men er også publikumsfest med massiv opbakning fra lokalmiljøet. Over hundrede ildsjæle melder sig som frivillige til festivalugen.
Fællesskabet engagerer sine frivillige medlemmer med at hylde dem som “superhelt”. Uden os frivillige ville der ingen Odense Film Festival være tilstede i Odense. Man bliver en del af fællesskabet ved, at tilmelde sig på filmfestival.dk og så være med på, næsten, den værste. Bare man er udadvendt og har passion for filmverdenen.
Odense Film festival omdanner Brandts Klædefabrik i en helt uge i august, nemlige uge 35 til et stort filmmekka
Hvorfor skal I vinde prisen?
OFF - Odense Film Festival er vi bare en stor familie. Det er en rigtig god mulighed for at skabe venskaber f.eks. som ny tilflytter til Odense
Vi inspirerer andre med vores motto: “Expect the unexpected” under festivalugen
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Prisen ville være med til at gøre Odense Film Festival endnu større end den er f.eks. ved at kunne invitere flere prominente filmskabere til festivalen og yde endnu bedre fornøjelser for vores publikum og for os frivillige.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us
Hvordan lærer børn om lederskab?
Gennem “børn-leder-børn” oplever fx den 12.-13. årige spejder en kæmpe succes ved at kunne hjælpe til på møderne for de yngre spejdere, og de yngre spejdere lærer en masse af og elsker at være sammen med de “seje” store spejdere, der har deltaget i mange ture og løb og dermed har masser af flotte mærker på deres uniformer.
I Polarstjernen har vi mange ledere i alle aldre, lige fra de helt unge 13-14 årige spejdere, der hjælper til hos de yngste, over de seje 25-30 årige lejdere, der har deres egen aktive spejdertid tæt på, og som kan bidrage med adventure aktiviteter og seje udfordringer, til den 60-årige, der selv har været spejder siden hun var 10 år og absolut ikke har nogen som helst planer om at stoppe.
Hvordan dyrker I fællesskabet?
Fællesskabet i grenene og i spejdergruppen som helhed betyder rigtig meget for vores spejdere.
En af de allerstørste begivenheder i spejderåret er den fælles juletur, hvor alle spejdere på tværs af alder tager sammen afsted på weekend i en kæmpe spejderhytte. De store spejdere ser frem til denne tur, fordi det bare er skønt at være med til at holde liv i en fantastisk tradition, og de små spejdere glæder sig vildt til at skulle afsted sammen med de store og deltage i aktiviteter på tværs af alder. Med en deltagelse på ca. 100 spejdere hvert år, må det siges at juleturen er en meget vigtig fælles aktivitet. Selv køkkenholdet bestående af frivillige forældre glæder sig til år efter år at tilberede en herlig julemenu til alle spejderne.
Fantastiske Fællesskaber:
- Jeg blev stolt over at være fynbo
Fire jurymedlemmer kom på hårdt arbejde, da de skulle vælge mellem 58 indstillede Fantastiske Fællesskaber
- Vi startede glade og rørte og helt euforiske efter at have læst alle indstillingerne, fortæller Pil Lindgreen.
Hun er en af de to fynske "ildsjæle", som har sagt ja til at sidde i juryen for Fantastiske Fællesskaber.
Konkurrencen, hvor fynske fællesskaber konkurrerer om en pris på 100.000 kroner. Med i den fire mand store jury er også Tuborgfondets sekretariatschef, Peter Giacomello, og TV 2/Fyns direktør, Esben Seerup.
Den anden udpegede "ildsjæl" er Ivan Nielsen, talsmand for Bagenkop Altid i Bevægelse, som vandt konkurrencen sidste år. Og de to var ikke enige hele vejen igennem juryprocessen.
Faktisk var ingen af de fire jurymedlemmer helt enige, men det handlede ifølge jurymedlemmerne bare om, at der simpelt hen er for mange fællesskaber, som i sandhed er helt fantastiske, med i konkurrencen.
- Det har været utroligt spændende med 58 indstillinger, fortæller Ivan Nielsen. -Jeg blev faktisk helt stolt over at være fynbo, når man ser, hvad der rører sig derude.
Hemmeligt, hvem de nominerede er
Hvilke fem fællesskaber, der endte med at blive nominerede, bliver først afsløret til november, når afstemningen starter.
For nok er det juryen, der har valgt de nominerede, men det er fynboerne, som skal vælge den endelige vinder. Vinderen kåres den 21. november i Bagenkop, hvor alle fynboer i fællesskabets navn er velkomne til at deltage.
Indtil da vil vi igennem hele oktober præsentere de mange indstillede fællesskaber her på hjemmesiden.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem syv TV 2 Regioner, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.
Hvordan kommer man med?
Man bliver en del af vores fællesskab ved enten at blive spejder i en af grenene, man kan starte som 3 årig.
Hvis man er voksen, kan man melde sig som leder eller stille op til bestyrelsen.
Hvad gør I for lokalmiljøet?
I lokalmiljøet bidrager Polarstjernen med at tilbyde et alternativ og/eller supplement til fx fodbold og håndbold.
Fysisk ligger vi placeret tæt på både Dalumskolen og Hjalleseskolen, vi har en fantastisk dejlig spejdergrund på Stenløsevej og desuden en pragtfuldt lille hytte gemt lidt væk ude i Hesbjergskoven.
På vores grund har vi en bålhytte og ind imellem bliver denne lånt af skoleklasser eller børnehaver til friluftsaktiviteter, ligesom spejderne ofte benytter vores faciliteter til afvikling af klassearrangementer, fødselsdage og i sæsonen konfirmationer.
Dagens Fantastiske Fællesskab: Nyt liv i en gammel fabrik
Tag med til Årslev, hvor foreningen Polymeren oser af frivillighed og gode idéer. Polymeren er indstillet i konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver foreningen Polymeren sig selv i deres indstilling:
Plads til alle, højt til loftet, masser af muligheder for motion, kultur og skabelse af relationer på tværs af alder, køn - og sidst men ikke mindst samler byen.
Hvordan vil I beskrive jer selv som fællesskab?
Polymeren ligger i Årslev i gamle rå fabriksbygninger. I mange år stod de tomme og var på mange måder en torn i øjet for byen. Kommunen (Faaborg-Midtfyn) købte så fabrikken og gik i dialog med byens folk. Hvad ville man have, hvad kunne lade sig gøre. Rigtig meget er sket - fabrikken oser af liv og glæde. Og sidste år blev der dannet en forening på stedet. Foreningen råder over en del af de mange kvadratmeter, og resten af fabrikken er det kommunen, der lejer ud til diverse iværksættere.
Foreningen Polymeren rummer rigtig mange facetter. En af de ting der trækker rigtig mange er "Funktionel træning". Flere dage om ugen stiller der frivillige op og laver fed træning. Kendetegnet for disse dage er at der er op imod 30-60 deltagere. Alle aldre, alle køn, alle størrelser og alle i forskellig form. Men kendetegnet er at alle kan være med og der er garanteret sved på panden.
Der er træning stort set alle dage.
Hvad sker der ellers?
Ud over dette har "Sund i Årslev" til huse i lokalerne hver onsdag aften. Her er der to kvinder der har lavet et gratis tilbud omhandlende sund kost og motion - for dem der gerne vil have en sundere livsstil og tabe sig. For dem der synes det er svært at tage første skridt ind af døren til de store fællestræninger. Her bliver de langsomt sluset ind - og bliver ret hurtigt en del af det store fællesskab.
Foreningen Polymeren rummer også Fyns fedeste skaterhal - denne er bygget af flere frivillige, og der kommer folk fra hele Fyn der synes den er skøn at komme i. Der er plads til alle og igen er mottoet "her hjælper vi hinanden".
Hvad har Polymeren gjort for lokalområdet?
Fællesskabet på Polymeren har gjort noget helt unikt for byen. Flere har lært hinanden at kende igennem Polymeren - for tilflyttere i byen er det et sted hvor man kan lære og høre om hvad byen også kan.
Fællesskabet har været med til at skabe dialog og forståelse for hinanden - og været med til at skaffe et sted vi alle værner om.
På Polymeren er der ingen der kommer og rydder op og gør rent. Så ved at have fælles arbejdsdage løser vi disse ting.
Hvad koster det at være medlem?
Foreningen Polymerens slår på at alle skal have mulighed for at være medlem. Det vil sige at det for et enkelt medlemskab koster 200 kr om året - for hele familien koster det 500 kr. Det betyder at alle der har lyst har råd til at være en del af stedet.
Byens unge mennesker bruge den gamle Højhal til at spille basket, indendørs hockey, indendørs fodbold og anden leg. Deres sunde interesser bliver prioriteret og der er altid glæde og leben i hallen.
Foreningen Polymeren vil gerne have der er højt til loftet og plads til alle - og kommer der nogen med en ide om et arrangement eller lign. Så vil man altid blive mødt med "lad os se på det sammen" - ingen bliver afvist uden at vi har undersøgt hvad der kan lade sig gøre.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Vi synes at Polymeren er noget helt unikt. Ikke en helt "normal" forening. Et sted hvor fællesskaber opstår og skabes.
Fællesskabet er i den grad grobund for at øge den sociale kapital i byen - og vi ved at vi inspirerer andre byer til at gøre noget lignende.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Hvis vi skulle vinde ville vi gøre vores meget primitive hal mere attraktiv at træne i. Vi har behov for et underlag der gør at vi ikke lander på den rå beton. Ligeledes vil vi gerne kunne udskifte meget af de slidte gamle udstyr der er. Der er ikke "kastet" penge efter træningsudstyr - alt er samlet sammen via donationer, brugt udstyr og hvad folk lige har fundet i gemmerne.
Samtidig vil vi gerne have mulighed for at udsmykke de sidste grå mure (der minder meget om den gamle fabrik) - de skal kunne vise hvad stedet rummer af faciliteter.
Stedet rummer mange mennesker og flere og flere kommer til - så prisen skal være med til at gøre at, vi kan blive mere og mere attraktive og sikre at vi kan blive med til at tiltrække så flere bliver en del af vores fantastiske fællesskab:-)
Besøg Polymeren.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Fællesskabet i Polarstjernen er unikt, fordi vi rummer så mange forskellige børn og unge med forskellige styrker og svage sider. Vi har et antal spejdere i gruppen, der er stort nok til at kunne lave sjove ting, men ikke så stort, at det bliver uoverskueligt. Det nære fællesskab er vigtigt for os – lederne vil gerne kunne huske, hvad alle spejderne hedder!
Forældrene er en stor del af fællesskabet, både når vi inviterer til at arbejde, men også til at hygge med fællesspisning i forbindelse med Sct. Georgsdag (hvor vi aflægger spejderløftet), til Sct. Hans og til oprykningen (når man efter sommerferien rykker op til en ældre afdeling) #polarstjernenermeremedjerforældre
Vi inspirerer bl.a andre ved at have aktiviteter for børn på forskellige messer, ved deltagelse i Midsommerfesten hvor vi går i optog gennem byen og når nogle af vores unge ledere laver aktiviteter for børnene i skolen.
ALT arbejde i gruppen er frivilligt, og nogle bruger rigtig mange timer.
Vi skal vinde prisen fordi vi i vores fællesskab har brug for det hele menneske og alle kan noget vigtigt.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Hvis vi er så heldige at vinde prisen, vil vi bruge pengene på at få nyt tag på vores bålhytte. Den er en vigtig og samlende faktor i alle vores aktiviteter på grunden og har en ikonisk værdi – det tydeliggør at det er spejdere og ikke fodboldspillere der bor på Stenløsevej 68. Og da taget er utæt, er det ved at være tiden at få det skiftet ud, hvis vi også skal kunne benytte de indbyggede sheltere.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us. Læs mere her.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Region Syddanmark er mandag idømt en bøde på en million kroner for sjusk med personfølsomme oplysninger. Det oplyser Retten i Kolding.
Uvedkommende kunne få adgang til mange tusinde borgeres personfølsomme data. Tiltalen drejede sig om to lovbrud, som fandt sted fra 2018 til 2020.
Datatilsynet havde indstillet til en bødestraf på en halv million kroner for hvert lovbrud.
Det er den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
I det ene tilfælde var der for nem adgang til oplysninger om 3915 patienter. De lå i en PowerPoint-præsentation på regionens hjemmeside og kunne tilgås i de bagvedliggende data til et diagram.
Dette udgjorde en unødig høj risiko for de registrerede borgere og tab af fortrolighed af deres oplysninger, står der i anklageskriftet.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her