Debat om sexisme:
- Min grænse går, når det ligefrem bliver et klap i numsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig på arbejdspladsen? Det reflekterer medarbejdere over hos tømrervirksomheden Guldfeldt Tømrer-Snedker.
Der er kommet godt gang i diskussioner og debatter om sexisme på arbejdspladser. Det sker, efter at tv-vært Sofie Linde stod frem i Zulu Comedy Galla og fortalte om sine oplevelser.
I tømrervirksomheden Guldfeldt Tømrer-Snedker i Odense har de ansatte en klar holdning til, hvad sexisme er i deres bog.
Laura følte ikke, politiet troede på hende: Nu vil organisation efteruddanne politifolk
Organisationen Everyday Sexism Project vil efteruddanne politibetjente, så de bedre kan håndtere ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af voldtægtsofre er utilfredse med politiets behandling.
“Måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem.”
- Det er svært nok i forvejen at stå frem med sin historie. Så det nytter ikke noget, at politiet tvivler på, om man taler sandt eller ej.
Sådan siger Laura Jeppesen om sit møde med Fyns Politi, da hun gik til dem for at anmelde i alt seks overgreb begået af den samme person.
Men i mødet med politiet oplevede hun det, hun beskriver som mistillid, og det er hun ikke alene om.
Flere ofre som Laura Jeppesen har samme beskrivelse. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet.
Den viser, at 47 procent af de personer, der har været udsat for voldtægt, er utilfredse med den behandling, de har fået af politiet.
Organisation: "Brug for efteruddannelse og specialviden"
Zen Donen er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, der har til formål at bekæmpe sexisme.
Ifølge hende ønsker foreningen, at danske politibetjente bliver efteruddannet til bedre at kunne håndtere ofre for voldtægt.
- Hvis man kommer ind fra gaden, kan man ikke være sikker på, at der er betjente fra enheden, der tager sig af personfarlig kriminalitet, på arbejde. Derfor bør alle betjente have uddannelse i, hvordan man håndterer den type ofre, siger Zen Donen.
“Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at han havde lov til at gøre noget ved mig.”
Ifølge hende skal efteruddannelsen gå hånd i hånd med et generelt øget fokus på området og mere specialviden om voldtægtsofre.
- Vi lever med en forestilling om, at politibetjente skal være gode til det hele, men på voldtægtsområdet kan vi se, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden, siger hun.
- Der er forskel på, hvordan spørgsmål stilles
Da Laura Jeppesen gik til politiet i februar 2019 og fortalte om de overgreb, hun var blevet udsat for, var det især typen af spørgsmål, der prægede hendes oplevelse.
- De spurgte ind til min påklædning og de spurgte også, hvorfor jeg ikke råbte om hjælp. Det var ikke en rar oplevelse for mig, for jeg følte ikke, at de troede på mig, siger hun.
Kan du forstå, at politiet er nødt til at spørge ind til din anmeldelse?
- Jo, det kan jeg sagtens forstå. De er nødt til at finde frem til sandheden. Men måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem. De er nødt til at forholde sig passivt og ikke vise hvilken part, de holder med.
Især spørgsmålet om Lauras påklædning gik hende på.
Under et af overgrebene var hun iført underbukser, og det fik politiet til at spørge, om hun ikke selv var ude om, at overgrebet fandt sted, fortæller hun.
- Jeg har i mange år haft et naturligt forhold til min krop, og jeg synes ikke, der var noget galt med det. Men det var unaturligt for politiet.
Kan du forstå, at det for mange andre ikke er en naturlig påklædning?
- Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at nogen havde lov til at gøre noget ved mig, svarer Laura Jeppesen.
Generel mistillid i befolkningen
Politiets måde at stille spørgsmål på er også et fokusområde for Zen Donen og Everyday Sexism Project.
- Selvfølgelig skal politiet stille spørgsmål, og de er også nødt til at stille uddybende spørgsmål, men der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålene, siger Zen Donen.
Sagen mod Lauras gerningsmand kom for retten, men undervejs havde Laura stadig en fornemmelse af, at politiet ikke troede på hendes historie.
- Jeg kender nogle af de andre ofre, og derfor mente politiet, at det hele var en sammensværgelse. Der er også andre, der tror, at det hele er en løgn, vi har fundet på, siger hun.
- Men der er også mange af ofrene, jeg ikke kender, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være en sammensværgelse.
Zen Donen fra Everday Sexism Project fortæller i den forbindelse, at undersøgelser fra 2015 og 2016 viser, at der generelt er mistillid i befolkningen, når det kommer til kvinder, der anmelder voldtægt.
- Mange mener, at kvinder opdigter eller overdriver misbrug og voldtægt. Hvis politiet afspejler den almindelige befolkning, så må nogle af dem sidde med samme myter om voldtægtssager som resten af befolkningen, siger hun.
Vil tage forslag om specialenhed med i forhandlinger
Resultaterne af undersøgelsen af tilliden til politiet er et stort problem, siger Karina Lorenzen, der er retsordfører i SF.
- Når hvert andet voldtægtsoffer siger, at de ikke bliver ordentligt modtaget, eller at deres sag ikke får den opmærksomhed hos politiet, som de havde håbet på, så står vi med et alvorligt problem. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.
Derfor er hun og flere af hendes kollegaer på Christiansborg heller ikke afvisende overfor en specialenhed, der skal varetage voldtægter.
- Vi synes, at det er helt absurd, at vi har fået en dyreværnsenhed og en enhed til lastbilkontrol, før vi får en enhed, der tager sig af for eksempel voldtægt, siger Karina Lorenzen.
Jeppe Bruus, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokratiet, er enig.
- Det er helt klart, at det er et af de områder, vi har meget stort fokus på. Tallene vidner om, at der er et stort problem, som vi skal gøre noget ved, siger han.
Det samme er Pernille Bendixen, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, at det er en glimrende idé, og det er helt sikkert noget, vi vil tage med til forhandlingerne, når vi en gang åbner op, siger hun.
De tre politikere får lejlighed til at gå videre med forslaget i forbindelse med efterårets politiforhandlinger.
- Sexisme i min verden er, når man går over grænsen og egentlig sætter fokus på det køn, man har, fortæller Karina Fussing, der er økonomidirektør i Hans Jørgensen & Søn Entreprenører.
Mere kort og kontant lyder det fra tømrersvenden Tina Hieronymus:
- Min grænse går, når det ligefrem bliver et klap i numsen eller ragen på folk.
Dialog er vigtig
Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2018 havde 3,6% af danske beskæftigede været udsat for sexchikane det seneste år. 38 procent af dem, der havde oplevet sexchikane, svarede, at det kom fra en kollega.
Ifølge Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, er det vigtigt, at man på arbejdspladsen har en dialog om, hvor grænsen går, og hvad god adfærd er.
Kvindernes kampdag: Klap bare i numsen - hvis du har fået lov
Torsdag er det kvindernes internationale kampdag. I år kæmper kvinderne for mindre sexchikane, men det betyder ikke, at du ikke må give en kollega en kompliment eller et klask bagi - du skal bare have fået lov inden.
Torsdag den 8. marts. For nogen måske blot endnu en vinterdag, for andre lille-fredag. Nogen kender datoen som kvindernes internationale kampdag.
Det gør blandt andre Louise Bro Davidsen, der er frontkvinde for Dansk Kvindesamfund i Odense. Hun er medarrangør af et arrangement om sexchikane på arbejdspladsen, der holdes i anledning af kampdagen.
Og for Dansk Kvindesamfund er det ikke en kamp om at mindske venskabelige kommentarer eller klap i numsen. Det er en kamp mod magtmisbrug.
Kvindernes internationale kampdag
Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag markeres den 8. marts hvert år for at sætte fokus på kvinders stilling i verden.
Datoen blev endeligt fastlagt i 1921, men kampdagen havde været på vej længe inden.
I visse lande er det en national helligdag. I Kina markeres dagen ved at kvinder har en halv fridag den 8. marts.
- Det handler i bund og grund om samtykke. Hvis der er en af dine kolleger, der ikke har noget imod at blive slået bagi eller få at vide, at hun ser virkelig godt ud, er der ingen problemer. Hvis hun eller han har sagt, at det er okay, at du gerne må sige eller gøre det, er det helt fint. Problemet kommer, når der ikke er samtykke, siger Louise Bro Davidsen.
Arbejdspladsens ansvar
Ifølge webmediet Bias har otte ud af ti kvinder oplevet sexchikane. Derfor skal der sættes fokus på problemet, mener Dansk Kvindesamfund.
De ønsker blandt andet, at kvinderne skal turde stå frem.
- Når man bliver udsat for krænkelser, kan man opleve et rigtig stort pres, og man kan føle utrolig stor skam og skyld, og man kan være i tvivl, om man har gjort noget forkert selv. Det er absolut ikke den krænkede, som har ansvaret. Det er krænkeren og arbejdspladsen, der har et ansvar for at gøre op med problemet, siger Louise Bro Davidsen.
- Arbejdspladsen skal have nedsat nogle retningslinjer for, hvad der er okay at gøre på arbejdspladsen, og så skal man klart tage det seriøst, når nogen kommer og fortæller om krænkelser, de har været udsat for.
Kvindernes internationale kampdag fejres blandt andet i Kulturmaskinen i Odense.
- Meget forebyggelse, også omkring negative handlinger i det hele taget, handler jo om at have en god kultur og en god omgangstone, hvor det også er okay at sige fra, fortæller hun.
Maj Britt Dahl Nielsen arbejder lige nu på en større undersøgelse om sexuel chikane, der i samarbejde med virksomheder skal være med til at forebygge, at det overhovedet finder sted på arbejdspladsen.
- Der er jo selvfølgelig forskellige kulturer på forskellige arbejdspladser, men det vigtige er, at man får talt om, hvordan det er hos os.
Kommentarer om udseende?
Tilbage hos tømrervirksomheden bliver der reflekteret over, om man må kommentere kollegaers udseende og tøj.
Brug for ny fynsk festival: Seksuelt aktive kvinder bliver stadig kaldt "ludere"
Agnes Henningsen Festival kan være med til at rokke ved folks tanker om, hvor langt vi er med ligestillingen i Danmark. Sådan lyder det fra både arrangører, Kvinfo og den feministiske rapper Nikoline om den nye fynske kulturfestival, der foregår ved Lundsgaard Gods i Kerteminde i denne weekend.
- Det er på tide. Der er jo festivaler om alt muligt, for eksempel tarteletter. Det er kun relevant, at der i 2018 også er en festival om feminisme, når det fylder så meget i samfundet.
Sådan lyder det fra rapperen Nikoline om Agnes Henningsen Festival, der denne fredag byder gæster velkommen for første gang.
Festivalen har fokus på kvinder - og særligt én bestemt kvinde. Agnes Henningsen-festivalen fejrer forfatter og kvindesagsforkæmper Agnes Henningsen, der i år 2018 ville være fyldt 150 år.
- Hendes syn på kærlighed var meget frit. Jeg har det på samme måde - med det helt frie syn på kærlighed. Hun var meget forud for sin tid og skabte røre i andedammen. Det kan jeg relatere til, siger rapperen Nikoline, der på festivalens første dag har fået overrakt Agnes Henningsen-prisen - blandt andet for sine bidrag til debatten om sexisme og ligestilling.
Agnes Henningsen kæmpede blandt andet for kvindens ret til at bestemme over egen krop og seksualitet.
Agnes Henningsen-festival
Fredag eftermiddag er festivalen blevet åbnet med blandt andet tale, musik og uddeling af Agnes Henningsen-prisen, der ligesom festivalen er et helt nyt fynsk initiativ.
Resten af fredag aften og weekenden igennem kan festivalgæsterne i selskab med en række forfattere, debattører, kunstnere og musikere tage Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og tematikker op.
Festivalen foregår i kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde.
- Hun var ekstremt modig. Det har krævet virkelig meget at sætte sig ud over de normer (på den tid, red.). Det skal man hylde, når folk gør, siger Vini Iuel, der er en af personerne bag festivalen.
Og hyldet bliver Agnes Henningsen nu med denne weekends festival, som er opkaldt efter hende.
- Agnes Henningsen trænger til at komme lidt til live igen. Hun har været en smule glemt, siger Vini Iuel, der blandt andet fremhæver Agnes Henningsens kamp for retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet.
Har vi ligestilling?
Netop når det kommer til kvinders ligeret til at være seksuelt aktive, er der stadig lang vej igen i Danmark, lyder det fra direktøren hos Kvinfo, der fredag eftermiddag holdt åbningstale på festivalen.
- Vi er slet ikke i mål. Vi kæmper, derfra hvor Agnes Henningsen slap. Seksuelt aktive kvinder bliver kaldt "ludere", mens seksuelt aktive mænd ses som "helte", siger Henriette Laursen, direktør i videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, Kvinfo.
Hun ser Agnes Henningsen Festival som en mulighed for, at folk kan stoppe op og tænke over, om vi reelt har ligestilling.
- Det er relevant at have en festival om Agnes Henningsen og feminisme, fordi der stadigvæk er mange udfordringer i Danmark. Myten om, at vi allerede har ligestilling, lever. Men hvis vi ser på ting som #metoo, sagerne med deling af intime billeder, puttemiddage og statistikker for voldtægter, så er der lang vej igen, siger Henriette Laursen.
Bag festivalen ligger også tanker om, at der stadig er udfordringer, når det kommer til ligestilling. Det fortæller Vini Iuel, der er kreativ direktør ved Anexet, som arrangerer festivalen.
- Selvom vi er langt i Danmark, er vi ikke i mål, når det handler om ligeret. Agnes Henningsen kan inspirere kvinder i dag, siger Vini Iuel.
Rapperen Nikoline er en af dem, der i nutiden kæmper for mere ligestilling og mindre sexisme. Hun har blandt andet har lavet rapnummeret "Sut min klit".
Og Nikoline og Agnes Henningsen minder på mange punkter om hinanden, hvis man spørger Vini Iuel.
- De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel fra Lundsgaard Gods.
TV 2/Fyn besøger fredag Agnes Henningsen Festival og laver flere direkte indslag, som du kan se på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og her på tv2fyn.dk. Du kan også følge med på TV 2/Fyns instagramprofil, hvor vi fredag opdaterer fra festivalen.
- Man skal kende, hvor modpartens grænser er henne, fordi ellers kan du komme ud på et eller andet, hvor det ikke er godt, svarer Karina Fussing, før tømrervirksomhedens afdelingschef Jens Frederik Rasmussen til sidst kommer på banen:
- Jeg synes, at der er forskel på at sige: ”Ej, hvor er de smarte, de sko” for eksempel. Det, synes jeg, er okay. Men at sige: ”Du har en god røv i de nye bukser.” Det er sexisme.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.