Laura følte ikke, politiet troede på hende: Nu vil organisation efteruddanne politifolk
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Organisationen Everyday Sexism Project vil efteruddanne politibetjente, så de bedre kan håndtere ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse viser, at næsten halvdelen af voldtægtsofre er utilfredse med politiets behandling.
“Måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem.”
- Det er svært nok i forvejen at stå frem med sin historie. Så det nytter ikke noget, at politiet tvivler på, om man taler sandt eller ej.
Sådan siger Laura Jeppesen om sit møde med Fyns Politi, da hun gik til dem for at anmelde i alt seks overgreb begået af den samme person.
Men i mødet med politiet oplevede hun det, hun beskriver som mistillid, og det er hun ikke alene om.
Flere ofre som Laura Jeppesen har samme beskrivelse. Det viser en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet.
Den viser, at 47 procent af de personer, der har været udsat for voldtægt, er utilfredse med den behandling, de har fået af politiet.
Organisation: "Brug for efteruddannelse og specialviden"
Zen Donen er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project, der har til formål at bekæmpe sexisme.
Ifølge hende ønsker foreningen, at danske politibetjente bliver efteruddannet til bedre at kunne håndtere ofre for voldtægt.
Gik til politiet for at anmelde voldtægt:
- Hvorfor skreg du ikke?
Da Isabella går til politiet for at anmelde en voldtægt, bliver hun blandt andet spurgt til sit tøjvalg. - Det virkede som om, de tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, siger hun.
For fem år siden blev den dengang 15-årige Isabella udsat for en voldtægt i sit eget hjem. Gerningsmanden var hendes daværende kærestes bedste ven, og voldtægten skete i rummet ved siden af hendes forældres værelse.
Efter tre år, hvor hun mest forsøgte at glemme den voldsomme episode, besluttede Isabella sig for at gå til politiet og anmelde voldtægten.
Men istedet for at føle sig lettet over at få meldt voldtægten, følte hun sig ikke taget seriøst.
Utilfredsheden deler Isabella med andre ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet viser, at hele 47 procent af borgere udsat for voldtægt er utilfredse med den behandling, de har fået ved politiet.
- Han spurgte, hvad jeg havde på, og det virkede som om, han tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, forklarer Isabella om den første samtale ved Fyns Politi.
Traumet kom fra politiet
I dag er Isabella 20 år. Hun dimitterer fra HF til sommer og bor det meste af tiden hos sin kæreste i Odense.
Hun fortrængte længe hvordan kærestens ven havde voldtaget hende, efter hun flere gange havde sagt nej til sex. Men aftenen sidder stadig i hende, ligesom den efterfølgende oplevelse med Fyns Politi ikke er til at glemme, siger hun.
Efter episoden begyndte hun at tale med en psykolog, men i lang tid var det slet ikke voldtægten, der fyldte.
- Nogle gange er det faktisk mere selve traumet fra den oplevelse, jeg havde med politiet, der fylder, forklarer Isabella.
Rigspolitiets undersøgelse viser, at 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre har været utilfredse med Fyns Politis håndtering af deres sag, mens kun 37 procent har været tilfredse og 16 procent svarer hverken eller.
Hos Fyns Politi er man kede af resultatet af undersøgelsen.
- Det ærger jeg mig over, og det er jeg faktisk rigtig ked af. Jeg er glad for undersøgelsen men ked af resulatet, og den korte konklusion er, at det må vi kunne gøre bedre, siger politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram.
- Hvorfor skreg du ikke?
Voldtægt
- Oftest kender den voldtægtsramte og gerningsmanden hinanden.
- De fleste ofre og de fleste gerningsmænd er unge mennesker.
- Der er ofte alkohol involveret.
- Der bliver sjældent brugt meget vold. Oftest er der tale om fastholdelse eller udnyttelse af personer, der ikke selv er i stand til at sige nej (f.eks. hvis man er gået kold til en fest).
Kilde: Center for voldtægtsofre
Det tog mange forsøg for Isabella, før hun samlede mod til at gå til politiet med anmeldelsen.
Da hun endelig gjorde det, blev hun mødt af en, efter hendes opfattelse, skeptisk og tvivlende politimand, der gentagne gange spurgte hende ind til, hvilket tøj, hun havde haft på og hvorfor, hun ikke havde skreget, nu når forældrene sov ved siden af.
- Den var lidt hård for mig, den der med, at han et par gange spurgte, hvorfor jeg ikke skreg. Det lød som om, han mente, at jeg muligvis havde lagt op til noget, fortæller Isabella om oplevelsen.
Isabella forklarer, at hun under voldtægten sagde nej og forsøgte at fjerne gerningsmandens hænder, men til sidst gav hun efter. Hun råbte ikke og følte sig nærmest lammet under hele episoden.
Ifølge Center for Voldtægtsofre resulterer oplevelsen af voldtægt ofte i, at man bliver så bange, at krop og hjerne instinktivt reagerer ved at blive lamslået.
Føler sig endelig hørt
TV 2/Fyn har spurgt Fyns Politi, om de skal være bedre til at håndtere lignende situationer.
- Mine kollegaer sidder i en vanskelig situation, hvor de på den ene side skal være den effektive politimand, der går efter at få afdækket den materielle sandhed og på den ande side skal tage hensyn til et stakkels offer, der er kommet ind. Det kan være svært at håndtere, svarer Arne Gram.
Han er ked af, at Fyns Politi ikke får et flottere resultat i undersøgelsen.
- Normalt, når tilliden måles, ligger vi på cirka 80 procent. Det håber jeg, vi kan løfte. Vi kan i hvert fald forsikre, at vi tager det alvorligt i Fyns Politi, siger han.
Tilbage står Isabella. Hendes sag kom aldrig for retten, men gerningsmanden blev afhørt, og det gav Isabella lidt ro i maven. Hun frygter stadig at støde på ham i byen, men hun føler sig endelig hørt af politiet.
- At vide, at han snakkede med dem, gør mig glad. Jeg frygtede allermest, at han ikke kunne huske det. Han benægtede det, men kunne godt huske, at han havde været i mit hus. Og jeg ved, at det er sket, så jeg tolker det sådan, at han godt kan huske det, siger Isabella.
Isabella er et opdigtet navn, men TV 2/Fyn er bekendte med hendes rigtige navn og identitet.
- Hvis man kommer ind fra gaden, kan man ikke være sikker på, at der er betjente fra enheden, der tager sig af personfarlig kriminalitet, på arbejde. Derfor bør alle betjente have uddannelse i, hvordan man håndterer den type ofre, siger Zen Donen.
“Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at han havde lov til at gøre noget ved mig.”
Ifølge hende skal efteruddannelsen gå hånd i hånd med et generelt øget fokus på området og mere specialviden om voldtægtsofre.
- Vi lever med en forestilling om, at politibetjente skal være gode til det hele, men på voldtægtsområdet kan vi se, at det ikke fungerer sådan i den virkelige verden, siger hun.
- Der er forskel på, hvordan spørgsmål stilles
Da Laura Jeppesen gik til politiet i februar 2019 og fortalte om de overgreb, hun var blevet udsat for, var det især typen af spørgsmål, der prægede hendes oplevelse.
- De spurgte ind til min påklædning og de spurgte også, hvorfor jeg ikke råbte om hjælp. Det var ikke en rar oplevelse for mig, for jeg følte ikke, at de troede på mig, siger hun.
Kan du forstå, at politiet er nødt til at spørge ind til din anmeldelse?
- Jo, det kan jeg sagtens forstå. De er nødt til at finde frem til sandheden. Men måden, de spørger på, gør bare, at andre måske ikke tør stå frem. De er nødt til at forholde sig passivt og ikke vise hvilken part, de holder med.
Politidirektør ærgrer sig over rapport:
- Vi har åbenbart et problem
En lunken tilfredshedsundersøgelse ærgrer politidirektør i Fyns Politi.
“Hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg.”
- Det ærgrer jeg mig faktisk over.
Sådan lyder reaktionen fra Arne Gram, politidirektør i Fyns Politi, efter en ny tilfredshedsundersøgelse blandt ofre for kriminalitet, som Rigspolitiet har foretaget.
Den viser, at 59 procent af de adspurgte på Fyn er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
- Gennem den seneste tid er der ellers gjort en hel del for at stramme op på vores kontakt til borgerne, siger Arne Gram.
Med tilfredshed blandt 59 procent af de adspurgte ligger Fyns Politi lavere end samtlige jyske politikredse.
Til gengæld klarer Fyns Politi sig bedre end fire ud af fem sjællandske politikredse.
Alligevel giver resultatet anledning til selvransagelse, lyder det fra politidirektøren.
- Vi vil læse den her rapport med stor entusiasme og præcision for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, siger Arne Gram.
Volds- og voldtægtsofre er utilfredse
Det er særligt ofre for vold og voldtægt, der erklærer sig utilfredse med deres møde med politiet.
Ifølge undersøgelsen er 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre utilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Kun 37 procent er tilfredse, mens 16 procent svarer "hverken/eller".
I voldssager erklærer 34 procent sig som utilfredse.
Brug musen til at se niveauet af tilfredshed i de forskellige politikredse.
- Nu skal man huske, at undersøgelsen rækker lidt tilbage, siger Arne Gram.
- Det er gamle tal, der er tale om, men der er ingen tvivl om, at tilfredsheden med politiet generelt er stor. Så vi har åbenbart et problem med en særlig kundegruppe, og det må vi gøre noget ved.
Han mener dog ikke, at tallene tyder på, at politiet generelt har svært ved at håndtere sager, hvor ofrene er i en særligt sårbar position.
- Vi har gjort utroligt meget ud af, at vores kollegaer prøver at lave det møde så godt som overhovedet muligt, så det tror jeg ikke. Men vi har jo et problem, hvis det bliver opfattet sådan. Navnligt hvis det bliver opfattet sådan af dem, der sidder med nogle af de kriminalitetstyper, der er er allermest indignerende, siger han.
I en pressemeddelelse sagde rigspolitichef Thorkil Fogde tirsdag, at rigspolitiet ser på rapporten med en "vis bekymring".
- Det er bestemt ikke godt nok
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), kalder det "problematisk," at især volds- og voldtægtsofre er utilfredse.
- Det er bestemt ikke godt nok. Det er folk, der er i en vanskelig situation. Det er ikke folk, der har lyst til at gå til politiet. De er i en problematisk og måske også traumatisk situation, og så har man ikke brug for, at politiet ikke lytter eller på anden måde ikke udviser den forståelse, der skal til, siger han.
Ifølge Preben Bang Henriksen bliver politikerne på Christiansborg nødt til at reagere, hvis ikke tilfredsheden øges.
- Jeg er tilfreds med at se, at rigspolitichefen tager det her alvorligt, men jeg må også sige, at hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg, siger han.
Ifølge politidirektør Arne Gram vil rapporten blive taget op, når Fyns Politi har kredsrådsmøde med de ti fynske borgmestre 9. juni.
Især spørgsmålet om Lauras påklædning gik hende på.
Under et af overgrebene var hun iført underbukser, og det fik politiet til at spørge, om hun ikke selv var ude om, at overgrebet fandt sted, fortæller hun.
- Jeg har i mange år haft et naturligt forhold til min krop, og jeg synes ikke, der var noget galt med det. Men det var unaturligt for politiet.
Kan du forstå, at det for mange andre ikke er en naturlig påklædning?
- Bare fordi jeg ikke havde meget tøj på, så betyder det jo ikke, at nogen havde lov til at gøre noget ved mig, svarer Laura Jeppesen.
Generel mistillid i befolkningen
Politiets måde at stille spørgsmål på er også et fokusområde for Zen Donen og Everyday Sexism Project.
- Selvfølgelig skal politiet stille spørgsmål, og de er også nødt til at stille uddybende spørgsmål, men der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålene, siger Zen Donen.
Sagen mod Lauras gerningsmand kom for retten, men undervejs havde Laura stadig en fornemmelse af, at politiet ikke troede på hendes historie.
- Jeg kender nogle af de andre ofre, og derfor mente politiet, at det hele var en sammensværgelse. Der er også andre, der tror, at det hele er en løgn, vi har fundet på, siger hun.
- Men der er også mange af ofrene, jeg ikke kender, så jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være en sammensværgelse.
Fynboerne er ok tilfreds med politiet:
- Mere synligt politi, siger politiker
I ny undersøgelse ligger Fyns Politi pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Odense-politikeren Pernille Bendixen ser gerne et mere synligt politi på de fynske gader og stræder.
Det siger hun efter en ny undersøgelse med Rigspolitiet som afsender. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti borgere ikke er tilfredse med den behandling, de har fået hos politiet.
I undersøgelsen ligger Fyns Politi dog pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Middel tilfredshed på Fyn
59 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med håndteringen og i forhold til landets 11 andre politikredse, er der kun tre politikredse, hvor tilfredsheden er markant højere end på Fyn.
Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Politi kan notere 77, 72 og 66 procents tilfredshed.
I den anden ende af skalaen må Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi erkende, at kun 54 procent af de adspurgte borgere er tilfredse med håndtering af deres sag.
6.318 borgere kriminalitetsramte borgere er blevet spurgt, og Fyns Politi rammer stort set landsgennemsnittet, som er på 60 procents tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.
Omvendt angiver 20 prcent, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 procent og 47 procent.
De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 procent.
Ofre føler sig ikke hørt
Netop utilfredsheden blandt volds- og voldtægtsofre bekymrer Pernille Bendixen (DF).
Hun sidder i øjeblikket i Folketingets Retsudvalg, som vikar for sygemeldte Alex Ahrendtsen, og kaldet det "alarmerende", at den højeste andel af de utilfredse borgere findes i de to grupper.
- Jeg hæfter mig ved, at ofre for vold og voldtægt ikke føler sig hørt. Det er alarmerende, hvis de, der henvender sig til politiet, føler, at de ikke bliver taget seriøst, siger Pernille Bendixen.
- Jeg ved ikke, hvad der går galt, men det kræver en dybere undersøgelse af, hvad der går galt. Er det i selve politiuddannelse, spørger hun.
I en pressemeddelse om rapporten siger rigspolitichef Thorkild Fogde blandt andet, at "... undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene".
Men det med at politiet er presset af andre opgaver, køber Pernille Bendixen ikke:
- Det er ingen undskyldning, at de har meget andet at lave. Det er fair nok, men de sager, der er kommet ind, har de jo været til stede i. Og der er borgere, som er blevet behandlet dårligt.
Pernille Bendixen vil tage undersøgelsen op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og stille opfølgende spørgsmål.
- Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der går galt. Og så må finde ud af, hvad vi gør ved det.
Synlighed og ikke mindst nærhed
Pernille Bendixen har et bud på, hvor det kan gå galt og ønsker, at man kigger på politiets synlighed og ikke mindst nærhed i forhold til borgerne.
- Jeg tror godt, man kan øge tilliden med et mere synligt politi. For eksempel at de kører frem og tilbage i deres biler eller motorcykler. Det vil virke tillidsvækkende at se dem mere på vejene, foreslår hun.
- Og så savner jeg de lokale politibetjente. Dem kunne man snakke med. Det giver et andet forhold til politiet, siger hun og tilføjer:
- Har du mødt betjenten før, vil du være mere tryg og tillidsfuld. Der er stor forskel på at ringe ind til en eller anden omstilling i forhold til, at man kender ham, fordi man har mødt ham som ung.
Nærhed og synlighed er en del af de forhandlinger om en ny politireform, som var i gang da coronaepedimien ramte og lukkede Danmark ned.
Af praktiske årsager har der været enighed om at sætte forhandlingerne på pause indtil man igen kan mødes fysisk. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår man kan forvente et forlig om politiet.
Zen Donen fra Everday Sexism Project fortæller i den forbindelse, at undersøgelser fra 2015 og 2016 viser, at der generelt er mistillid i befolkningen, når det kommer til kvinder, der anmelder voldtægt.
- Mange mener, at kvinder opdigter eller overdriver misbrug og voldtægt. Hvis politiet afspejler den almindelige befolkning, så må nogle af dem sidde med samme myter om voldtægtssager som resten af befolkningen, siger hun.
Vil tage forslag om specialenhed med i forhandlinger
Resultaterne af undersøgelsen af tilliden til politiet er et stort problem, siger Karina Lorenzen, der er retsordfører i SF.
- Når hvert andet voldtægtsoffer siger, at de ikke bliver ordentligt modtaget, eller at deres sag ikke får den opmærksomhed hos politiet, som de havde håbet på, så står vi med et alvorligt problem. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.
Derfor er hun og flere af hendes kollegaer på Christiansborg heller ikke afvisende overfor en specialenhed, der skal varetage voldtægter.
- Vi synes, at det er helt absurd, at vi har fået en dyreværnsenhed og en enhed til lastbilkontrol, før vi får en enhed, der tager sig af for eksempel voldtægt, siger Karina Lorenzen.
Vil samarbejde om at fylde lejr:
- Frivillige organisationer er uundværlige
Udvalg vil gerne samarbejde med Red Barnet om at finde udsatte børn til deres årlige sommerlejre. De mener, at kritikken kommer lidt for tidligt.
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har tirsdag drøftet Red Barnet Odenses kritik af kommunens hjælp til at finde udsatte børn til sommerens ferielejr.
“Vi skal nok gøre vores til, at de lejre vil blive fyldt op.”
Mandag kunne TV 2/Fyn fortælle, at Red Barnet Odense savnede opbakning fra Odense Kommune til at finde deltagere.
Det skulle, ifølge Red Barnet Odenses formand Sara Ekknud Windell, blandt andet være årsagen til, at de manglede omkring 50 tilmeldinger. Normalt er lærere, socialrådgivere og pædagoger nemlig en vigtig hjælp til at finde udsatte børn og unge, der har brug for en alternativ sommerferie.
Det er dog forkert forstået, at Odense Kommune ikke ville samarbejde, siger Susanne Crawley.
- De frivillige sociale organisationer i Odense er helt uundværlige i det samarbejde, vi skal have om udsatte børn i kommunen, siger hun.
Ifølge hende bør hverken Red Barnet eller andre frivillige organisationer være nervøse for, om de kan finde børn nok til deres sommerlejre.
- Jeg kan betrygge alle de frivillige foreninger med, at nu, hvor vi ved, at lejrene gerne må afholdes, så skal vi også nok gøre vores til, at de lejre vil blive fyldt op, siger hun til TV 2/Fyn.
- Det handler om en smule tålmodighed
Rådmanden udtaler også, at Odense Kommune vil hjælpe med at finde deltagere ligesom de har gjort andre år.
“Det, der er væsentligt, det er at vi samarbejder”
Ifølge hende har det indtil for blot en uge siden været usikkert, hvorvidt sommerlejrene overhovedet ville kunne afholdes på grund af coronapandemien.
Derfor mener hun, at det er lidt for tidligt, når Red Barnet retter kritik mod Odense Kommune.
-Jeg kender formanden (for Red Barnet Odense, red.) som et engageret, ivrigt, flittigt og også lidt utålmodigt menneske. Jeg forstår godt, at når man står med en lejr, hvor man har pengene og de frivillige, så vil man selvfølgelig også gerne have børn til sin lejr, siger Susanne Crawley og understreger, at det vil kommunen naturligvis gerne hjælpe med.
Undrer sig over svaret
Selvom formanden for Red Barnet Odense, Sara Ekknud Windell, er glad for, at kommunen gerne vil hjælpe, forstår hun ikke rådmandens måde at gribe sagen an på, siger hun til TV 2/Fyn.
- Jeg synes, at det er uden format, at rådmanden kommenterer på min person. Jeg er frivillig, jeg får nul kroner. Jeg vil gøre en forskel og hjælpe børnene, udtaler Sara Ekknud Windell.
Hun tilføjer, at hun har svært ved at få forklaringen til at give mening. Ifølge Sara Ekknud Windell har det ikke været et problem at skaffe tilmeldinger i størstedelen af landets andre lokalforeninger af Red Barnet.
- Jeg er med på, at corona betyder noget, men jeg går ud fra, at der også har været corona i de kommuner, der har fået tilmeldinger nok, siger hun og tilføjer, at hun ikke ved, hvorfor de stadig mangler 50 tilmeldinger til årets sommerlejr.
Et vigtigt samarbejde
Til gengæld falder rådmandens svar i god jord hos byrådsmedlem Tim Vermund (S), der mandag stillede spørgsmålstegn ved kommunens håndtering ved et møde i kommunens Børn- og Ungeudvalg.
- Jeg har fået at vide, at man nu vil gå ind i et konstruktivt samarbejde for at få fundet nogle familier, der kan komme afsted på feriekoloni, og det er jeg rigtig glad for, siger han til TV 2/Fyn.
Selvom Børn- og Ungeforvaltningen gerne vil samarbejde, fortstår Tim Vermund godt usikkerheden hos Red Barnet.
- Den følelse, de har er en følelse, de har, og derfor skal vi selvfølgeligt tage den til efterretning, siger han.
Ifølge både Tim Vermund og Susanne Crawley er samarbejdet mellem de frivillige organisationer og kommunen vigtigt.
Derfor bør man heller ikke dvæle ved kritikken fra Red Barnet, mener Tim Vermund.
- Man kan sagtens diskutere, hvem der skulle have gjort hvad, men jeg synes ikke, at det er væsentligt. Nu skal vi samarbejde om at gøre noget godt for børnene, og det er det, jeg hører, at Børn- og Ungeforvaltningen og Red Barnet gerne vil, siger han.
Nu er der kun tilbage at finde de børn, der skal deltage på årets sommerlejr. Den jagt er allerede sat ind, siger Susanne Crawley.
- Det særlige, vi kan gøre i år, er at hjælpe familierne til at blive trygge og få lyst til at sige ja til at komme med på sommerlejr, og det er der, jeg ser, vi gør nu, siger hun.
Jeppe Bruus, der er medlem af Folketingets retsudvalg for Socialdemokratiet, er enig.
- Det er helt klart, at det er et af de områder, vi har meget stort fokus på. Tallene vidner om, at der er et stort problem, som vi skal gøre noget ved, siger han.
Det samme er Pernille Bendixen, der er medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti.
- Jeg synes, at det er en glimrende idé, og det er helt sikkert noget, vi vil tage med til forhandlingerne, når vi en gang åbner op, siger hun.
De tre politikere får lejlighed til at gå videre med forslaget i forbindelse med efterårets politiforhandlinger.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her