Odense-politikeren Pernille Bendixen ser gerne et mere synligt politi på de fynske gader og stræder.
Det siger hun efter en ny undersøgelse med Rigspolitiet som afsender. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti borgere ikke er tilfredse med den behandling, de har fået hos politiet.
I undersøgelsen ligger Fyns Politi dog pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Middel tilfredshed på Fyn
59 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med håndteringen og i forhold til landets 11 andre politikredse, er der kun tre politikredse, hvor tilfredsheden er markant højere end på Fyn.
Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Politi kan notere 77, 72 og 66 procents tilfredshed.
I den anden ende af skalaen må Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi erkende, at kun 54 procent af de adspurgte borgere er tilfredse med håndtering af deres sag.
6.318 borgere kriminalitetsramte borgere er blevet spurgt, og Fyns Politi rammer stort set landsgennemsnittet, som er på 60 procents tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.
Omvendt angiver 20 prcent, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 procent og 47 procent.
De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 procent.
Ofre føler sig ikke hørt
Netop utilfredsheden blandt volds- og voldtægtsofre bekymrer Pernille Bendixen (DF).
Hun sidder i øjeblikket i Folketingets Retsudvalg, som vikar for sygemeldte Alex Ahrendtsen, og kaldet det "alarmerende", at den højeste andel af de utilfredse borgere findes i de to grupper.
- Jeg hæfter mig ved, at ofre for vold og voldtægt ikke føler sig hørt. Det er alarmerende, hvis de, der henvender sig til politiet, føler, at de ikke bliver taget seriøst, siger Pernille Bendixen.
- Jeg ved ikke, hvad der går galt, men det kræver en dybere undersøgelse af, hvad der går galt. Er det i selve politiuddannelse, spørger hun.
I en pressemeddelse om rapporten siger rigspolitichef Thorkild Fogde blandt andet, at "... undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene".
Men det med at politiet er presset af andre opgaver, køber Pernille Bendixen ikke:
- Det er ingen undskyldning, at de har meget andet at lave. Det er fair nok, men de sager, der er kommet ind, har de jo været til stede i. Og der er borgere, som er blevet behandlet dårligt.
Pernille Bendixen vil tage undersøgelsen op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og stille opfølgende spørgsmål.
- Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der går galt. Og så må finde ud af, hvad vi gør ved det.
Synlighed og ikke mindst nærhed
Pernille Bendixen har et bud på, hvor det kan gå galt og ønsker, at man kigger på politiets synlighed og ikke mindst nærhed i forhold til borgerne.
- Jeg tror godt, man kan øge tilliden med et mere synligt politi. For eksempel at de kører frem og tilbage i deres biler eller motorcykler. Det vil virke tillidsvækkende at se dem mere på vejene, foreslår hun.
- Og så savner jeg de lokale politibetjente. Dem kunne man snakke med. Det giver et andet forhold til politiet, siger hun og tilføjer:
- Har du mødt betjenten før, vil du være mere tryg og tillidsfuld. Der er stor forskel på at ringe ind til en eller anden omstilling i forhold til, at man kender ham, fordi man har mødt ham som ung.
Nærhed og synlighed er en del af de forhandlinger om en ny politireform, som var i gang da coronaepedimien ramte og lukkede Danmark ned.
Af praktiske årsager har der været enighed om at sætte forhandlingerne på pause indtil man igen kan mødes fysisk. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår man kan forvente et forlig om politiet.