Gik til politiet for at anmelde voldtægt:
- Hvorfor skreg du ikke?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Da Isabella går til politiet for at anmelde en voldtægt, bliver hun blandt andet spurgt til sit tøjvalg. - Det virkede som om, de tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, siger hun.
For fem år siden blev den dengang 15-årige Isabella udsat for en voldtægt i sit eget hjem. Gerningsmanden var hendes daværende kærestes bedste ven, og voldtægten skete i rummet ved siden af hendes forældres værelse.
Efter tre år, hvor hun mest forsøgte at glemme den voldsomme episode, besluttede Isabella sig for at gå til politiet og anmelde voldtægten.
Men istedet for at føle sig lettet over at få meldt voldtægten, følte hun sig ikke taget seriøst.
Utilfredsheden deler Isabella med andre ofre for voldtægt. En tilfredshedsundersøgelse foretaget af Rigspolitiet viser, at hele 47 procent af borgere udsat for voldtægt er utilfredse med den behandling, de har fået ved politiet.
- Han spurgte, hvad jeg havde på, og det virkede som om, han tvivlede på, hvad der i virkeligheden var sket, forklarer Isabella om den første samtale ved Fyns Politi.
Politidirektør ærgrer sig over rapport:
- Vi har åbenbart et problem
En lunken tilfredshedsundersøgelse ærgrer politidirektør i Fyns Politi.
“Hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg.”
- Det ærgrer jeg mig faktisk over.
Sådan lyder reaktionen fra Arne Gram, politidirektør i Fyns Politi, efter en ny tilfredshedsundersøgelse blandt ofre for kriminalitet, som Rigspolitiet har foretaget.
Den viser, at 59 procent af de adspurgte på Fyn er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
- Gennem den seneste tid er der ellers gjort en hel del for at stramme op på vores kontakt til borgerne, siger Arne Gram.
Med tilfredshed blandt 59 procent af de adspurgte ligger Fyns Politi lavere end samtlige jyske politikredse.
Til gengæld klarer Fyns Politi sig bedre end fire ud af fem sjællandske politikredse.
Alligevel giver resultatet anledning til selvransagelse, lyder det fra politidirektøren.
- Vi vil læse den her rapport med stor entusiasme og præcision for at finde ud af, hvad vi kan gøre bedre, siger Arne Gram.
Volds- og voldtægtsofre er utilfredse
Det er særligt ofre for vold og voldtægt, der erklærer sig utilfredse med deres møde med politiet.
Ifølge undersøgelsen er 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre utilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Kun 37 procent er tilfredse, mens 16 procent svarer "hverken/eller".
I voldssager erklærer 34 procent sig som utilfredse.
Brug musen til at se niveauet af tilfredshed i de forskellige politikredse.
- Nu skal man huske, at undersøgelsen rækker lidt tilbage, siger Arne Gram.
- Det er gamle tal, der er tale om, men der er ingen tvivl om, at tilfredsheden med politiet generelt er stor. Så vi har åbenbart et problem med en særlig kundegruppe, og det må vi gøre noget ved.
Han mener dog ikke, at tallene tyder på, at politiet generelt har svært ved at håndtere sager, hvor ofrene er i en særligt sårbar position.
- Vi har gjort utroligt meget ud af, at vores kollegaer prøver at lave det møde så godt som overhovedet muligt, så det tror jeg ikke. Men vi har jo et problem, hvis det bliver opfattet sådan. Navnligt hvis det bliver opfattet sådan af dem, der sidder med nogle af de kriminalitetstyper, der er er allermest indignerende, siger han.
I en pressemeddelelse sagde rigspolitichef Thorkil Fogde tirsdag, at rigspolitiet ser på rapporten med en "vis bekymring".
- Det er bestemt ikke godt nok
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), kalder det "problematisk," at især volds- og voldtægtsofre er utilfredse.
- Det er bestemt ikke godt nok. Det er folk, der er i en vanskelig situation. Det er ikke folk, der har lyst til at gå til politiet. De er i en problematisk og måske også traumatisk situation, og så har man ikke brug for, at politiet ikke lytter eller på anden måde ikke udviser den forståelse, der skal til, siger han.
Ifølge Preben Bang Henriksen bliver politikerne på Christiansborg nødt til at reagere, hvis ikke tilfredsheden øges.
- Jeg er tilfreds med at se, at rigspolitichefen tager det her alvorligt, men jeg må også sige, at hvis det ikke er noget, der kommer i bedring, så er vi er nødt til at træffe beslutninger om det på Christiansborg, siger han.
Ifølge politidirektør Arne Gram vil rapporten blive taget op, når Fyns Politi har kredsrådsmøde med de ti fynske borgmestre 9. juni.
Traumet kom fra politiet
I dag er Isabella 20 år. Hun dimitterer fra HF til sommer og bor det meste af tiden hos sin kæreste i Odense.
Hun fortrængte længe hvordan kærestens ven havde voldtaget hende, efter hun flere gange havde sagt nej til sex. Men aftenen sidder stadig i hende, ligesom den efterfølgende oplevelse med Fyns Politi ikke er til at glemme, siger hun.
Efter episoden begyndte hun at tale med en psykolog, men i lang tid var det slet ikke voldtægten, der fyldte.
- Nogle gange er det faktisk mere selve traumet fra den oplevelse, jeg havde med politiet, der fylder, forklarer Isabella.
Rigspolitiets undersøgelse viser, at 47 procent af de adspurgte voldtægtsofre har været utilfredse med Fyns Politis håndtering af deres sag, mens kun 37 procent har været tilfredse og 16 procent svarer hverken eller.
Hos Fyns Politi er man kede af resultatet af undersøgelsen.
- Det ærger jeg mig over, og det er jeg faktisk rigtig ked af. Jeg er glad for undersøgelsen men ked af resulatet, og den korte konklusion er, at det må vi kunne gøre bedre, siger politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram.
- Hvorfor skreg du ikke?
Voldtægt
- Oftest kender den voldtægtsramte og gerningsmanden hinanden.
- De fleste ofre og de fleste gerningsmænd er unge mennesker.
- Der er ofte alkohol involveret.
- Der bliver sjældent brugt meget vold. Oftest er der tale om fastholdelse eller udnyttelse af personer, der ikke selv er i stand til at sige nej (f.eks. hvis man er gået kold til en fest).
Kilde: Center for voldtægtsofre
Det tog mange forsøg for Isabella, før hun samlede mod til at gå til politiet med anmeldelsen.
Da hun endelig gjorde det, blev hun mødt af en, efter hendes opfattelse, skeptisk og tvivlende politimand, der gentagne gange spurgte hende ind til, hvilket tøj, hun havde haft på og hvorfor, hun ikke havde skreget, nu når forældrene sov ved siden af.
- Den var lidt hård for mig, den der med, at han et par gange spurgte, hvorfor jeg ikke skreg. Det lød som om, han mente, at jeg muligvis havde lagt op til noget, fortæller Isabella om oplevelsen.
Isabella forklarer, at hun under voldtægten sagde nej og forsøgte at fjerne gerningsmandens hænder, men til sidst gav hun efter. Hun råbte ikke og følte sig nærmest lammet under hele episoden.
Fynboerne er ok tilfreds med politiet:
- Mere synligt politi, siger politiker
I ny undersøgelse ligger Fyns Politi pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Odense-politikeren Pernille Bendixen ser gerne et mere synligt politi på de fynske gader og stræder.
Det siger hun efter en ny undersøgelse med Rigspolitiet som afsender. Undersøgelsen viser, at fire ud af ti borgere ikke er tilfredse med den behandling, de har fået hos politiet.
I undersøgelsen ligger Fyns Politi dog pænt i forhold til andelen af borgere, som, efter at være blevet udsat for kriminalitet, føler sig tilfredse med politiets håndtering af deres sag.
Middel tilfredshed på Fyn
59 procent af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med håndteringen og i forhold til landets 11 andre politikredse, er der kun tre politikredse, hvor tilfredsheden er markant højere end på Fyn.
Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Nordjyllands Politi kan notere 77, 72 og 66 procents tilfredshed.
I den anden ende af skalaen må Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi erkende, at kun 54 procent af de adspurgte borgere er tilfredse med håndtering af deres sag.
6.318 borgere kriminalitetsramte borgere er blevet spurgt, og Fyns Politi rammer stort set landsgennemsnittet, som er på 60 procents tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.
Omvendt angiver 20 prcent, at de er utilfredse. Andelen af utilfredse borgere er højest blandt borgere udsat for vold og voldtægt med henholdsvis 34 procent og 47 procent.
De mest tilfredse kriminalitetsramte borgere er indbrudsofre. Her ligger tilfredsheden på 70 procent.
Ofre føler sig ikke hørt
Netop utilfredsheden blandt volds- og voldtægtsofre bekymrer Pernille Bendixen (DF).
Hun sidder i øjeblikket i Folketingets Retsudvalg, som vikar for sygemeldte Alex Ahrendtsen, og kaldet det "alarmerende", at den højeste andel af de utilfredse borgere findes i de to grupper.
- Jeg hæfter mig ved, at ofre for vold og voldtægt ikke føler sig hørt. Det er alarmerende, hvis de, der henvender sig til politiet, føler, at de ikke bliver taget seriøst, siger Pernille Bendixen.
- Jeg ved ikke, hvad der går galt, men det kræver en dybere undersøgelse af, hvad der går galt. Er det i selve politiuddannelse, spørger hun.
I en pressemeddelse om rapporten siger rigspolitichef Thorkild Fogde blandt andet, at "... undersøgelsen understreger, at vi hele tiden, også når vi er presset af andre opgaver, skal blive ved med at have vores fokus både på opklaring af sagen og på måden vi møder ofrene".
Men det med at politiet er presset af andre opgaver, køber Pernille Bendixen ikke:
- Det er ingen undskyldning, at de har meget andet at lave. Det er fair nok, men de sager, der er kommet ind, har de jo været til stede i. Og der er borgere, som er blevet behandlet dårligt.
Pernille Bendixen vil tage undersøgelsen op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og stille opfølgende spørgsmål.
- Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der går galt. Og så må finde ud af, hvad vi gør ved det.
Synlighed og ikke mindst nærhed
Pernille Bendixen har et bud på, hvor det kan gå galt og ønsker, at man kigger på politiets synlighed og ikke mindst nærhed i forhold til borgerne.
- Jeg tror godt, man kan øge tilliden med et mere synligt politi. For eksempel at de kører frem og tilbage i deres biler eller motorcykler. Det vil virke tillidsvækkende at se dem mere på vejene, foreslår hun.
- Og så savner jeg de lokale politibetjente. Dem kunne man snakke med. Det giver et andet forhold til politiet, siger hun og tilføjer:
- Har du mødt betjenten før, vil du være mere tryg og tillidsfuld. Der er stor forskel på at ringe ind til en eller anden omstilling i forhold til, at man kender ham, fordi man har mødt ham som ung.
Nærhed og synlighed er en del af de forhandlinger om en ny politireform, som var i gang da coronaepedimien ramte og lukkede Danmark ned.
Af praktiske årsager har der været enighed om at sætte forhandlingerne på pause indtil man igen kan mødes fysisk. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår man kan forvente et forlig om politiet.
Ifølge Center for Voldtægtsofre resulterer oplevelsen af voldtægt ofte i, at man bliver så bange, at krop og hjerne instinktivt reagerer ved at blive lamslået.
Føler sig endelig hørt
TV 2/Fyn har spurgt Fyns Politi, om de skal være bedre til at håndtere lignende situationer.
- Mine kollegaer sidder i en vanskelig situation, hvor de på den ene side skal være den effektive politimand, der går efter at få afdækket den materielle sandhed og på den ande side skal tage hensyn til et stakkels offer, der er kommet ind. Det kan være svært at håndtere, svarer Arne Gram.
Han er ked af, at Fyns Politi ikke får et flottere resultat i undersøgelsen.
- Normalt, når tilliden måles, ligger vi på cirka 80 procent. Det håber jeg, vi kan løfte. Vi kan i hvert fald forsikre, at vi tager det alvorligt i Fyns Politi, siger han.
Tilbage står Isabella. Hendes sag kom aldrig for retten, men gerningsmanden blev afhørt, og det gav Isabella lidt ro i maven. Hun frygter stadig at støde på ham i byen, men hun føler sig endelig hørt af politiet.
- At vide, at han snakkede med dem, gør mig glad. Jeg frygtede allermest, at han ikke kunne huske det. Han benægtede det, men kunne godt huske, at han havde været i mit hus. Og jeg ved, at det er sket, så jeg tolker det sådan, at han godt kan huske det, siger Isabella.
Isabella er et opdigtet navn, men TV 2/Fyn er bekendte med hendes rigtige navn og identitet.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.