16. nov. 2018 kl. 19:39

Brug for ny fynsk festival: Seksuelt aktive kvinder bliver stadig kaldt "ludere"

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Agnes Henningsen Festival kan være med til at rokke ved folks tanker om, hvor langt vi er med ligestillingen i Danmark. Sådan lyder det fra både arrangører, Kvinfo og den feministiske rapper Nikoline om den nye fynske kulturfestival, der foregår ved Lundsgaard Gods i Kerteminde i denne weekend.

- Det er på tide. Der er jo festivaler om alt muligt, for eksempel tarteletter. Det er kun relevant, at der i 2018 også er en festival om feminisme, når det fylder så meget i samfundet.

Sådan lyder det fra rapperen Nikoline om Agnes Henningsen Festival, der denne fredag byder gæster velkommen for første gang.

Festivalen har fokus på kvinder - og særligt én bestemt kvinde. Agnes Henningsen-festivalen fejrer forfatter og kvindesagsforkæmper Agnes Henningsen, der i år 2018 ville være fyldt 150 år.

- Hendes syn på kærlighed var meget frit. Jeg har det på samme måde - med det helt frie syn på kærlighed. Hun var meget forud for sin tid og skabte røre i andedammen. Det kan jeg relatere til, siger rapperen Nikoline, der på festivalens første dag har fået overrakt Agnes Henningsen-prisen - blandt andet for sine bidrag til debatten om sexisme og ligestilling.

Agnes Henningsen kæmpede blandt andet for kvindens ret til at bestemme over egen krop og seksualitet.

Læs også: Rapperen Nikoline modtager pris på ny, fynsk kulturfestival
Gå tilbage Del
31. okt. 2018 kl. 10:00

Rapperen Nikoline modtager pris på ny, fynsk kulturfestival

Marie Hald

Nystartet fynsk festival hylder samfundsdebattøren og kvindesagsforkæmperen Agnes Henningsen. Rapperen Nikoline hædres med pris fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.

Rapperen Nikoline bliver den første modtager af en ny fynsk pris.

Prisen uddeles til den nystartede Agnes Henningsen Festival, og den kontroversielle ogf provokerende rapper hædres fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.

Prisen uddeles når festivalen afholdes 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.

Agnes Henningsen var kendt i sin samtid for at være en provokerende og feministisk forfatter, der kæmpede for ligestilling. Desuden var hun mor til den senere så kendte kulturpersonlighed PH. Festivalen fejrer, at hun i år ville være fyldt 150 år.

Agnes Henningsen Prisen 2018 til Nikoline

Agnes Henningsen-prisen hædrer en person, der har gjort en særlig indsats ved sit mod og en vedholdende og provokerende indsats for at fremme ligestilling og kampen mod sexisme i Agnes Henningsens  ånd.

Netop dét mod og engagement er den direkte årsag til, at Nikoline modtager den første Agnes Henningsen Pris, fortæller Vini Iuel fra Lundsgaard Gods:

- Nikoline tør sætte ting på spidsen og tage politiske ting ind i sin kunst. Det ser man ikke mange kunstnere gøre i Danmark i dag. Man kan være enig eller uenig, men hun sætter virkelig debatter igang.

- Der er mange områder, hvor Nikoline og Agnes Henningsen minder om hinanden. De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel, kreativ direktør ved Anexet på Lundsgaard Gods.

Nikoline og Agnes Henningsen er begge rollemodeller

Også for den unge Signe Lebahn, der arbejder som koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods, giver det mening at hædre Nikoline i Agnes Henningsens ånd:

- Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om. Nikoline har en power, som der ofte bliver lagt låg på.

- Som kvinde kan man godt føle, at man skal være sød og pæn og sige de rigtige ting og få gode karakterer. Det som Nikoline gør - at slå igennem og sige alle de ting, som man ikke ellers ikke må - det er super inspirerende siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods

“Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om.”

— Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods

Ny kulturfestival med fokus på ligestilling

I løbet af sit lange liv var Agnes Henningsen, mor til PH,  en banebrydende forkæmper for kvinders ret til at råde over egen krop, og at ytre sine meninger uden hensyn til, hvad det gode selskab eventuelt måtte tænke. Nu fejres hendes liv og virke med den første udgave af Agnes Henningsen Festivalen.

Agne Henningsen var på én gang en sanselig romantiker og en særdeles egenrådig provokatør. Ikke mindst var hun en normbrydende forfatter med et vigtigt budskab – både dengang og nu.

- Agnes Henningsen er en vildt spændende rollemodel for unge kvinder i dag. Den her feminist som har fokus på krop, liv, erotik og retten til at bruge sin egen krop. Det er ikke en militant feminisme, hvor man ikke kan lide mænd. Det handler om, blandt andet, at kunne udleve sin seksualitet, siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods.

Agnes Henningsen, Lundsgaard Gods og Vini Juel

At der nu afholdes en festival for Agnes Henningsen på Lundsgaard Gods er ikke en tilfældighed. Avlsgården på godset blev bygget til Agnes Henningsens far, og den unge Agnes har tilbragt meget af sin barndom og ungdom på stedet.

- Jeg var selv meget ung, da jeg læste Agnes Henningsen første gang, og hun har været en rollemodel for mig. Da jeg flyttede ind her på Lundsgaard Gods, blev jeg meget glad, da jeg fandt ud af, at hun har en stor tilknytning hertil. Vi har stadig brug for rollemodeller. Der er så mange ting, som der stadig er brug for at justere og gøre noget ved, siger Vini Iuel, Kreativ direktør, Anexet ved Lundsgaard Gods.

Tre dages festival med besøg fra forfattere og debattører

At Agnes Henningsen skulle have sin egen festivalfejring i forbindelse med 150-året startede som en lys idé blandt de frivillige hos kulturhus Anexet ved Lundsgaard Gods.

En idé som bliver til tre dages festlig, sanselig og dybdegående udforskning af Agnes Henningsens liv og forfatterskab i selskab med anerkendte forfattere, debattører, kunstnere og musikere. Gennem kulturelle indslag vil festivalen præsentere, formidle og diskutere Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og de temaer, som hun behandler.

Gæsterne kan opleve samtaler med Suzanne Brøgger, Hans Hertel og Lone Nikolajsen, foredrag og oplæsning ved Geeti Amiri, Mette Fugl, Pia Juul og Maria Helleberg, historiefortælling af Vigga Bro og Karsten Pharao, kunstudstillingen ”Butterflies and Pussytales” af Nille Bech og koncerter med Maria Bergman og Kira Skov.

Agnes Henningsen Festivalen foregår 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.

Agnes Henningsen-festival

Fredag eftermiddag er festivalen blevet åbnet med blandt andet tale, musik og uddeling af Agnes Henningsen-prisen, der ligesom festivalen er et helt nyt fynsk initiativ.

 

Resten af fredag aften og weekenden igennem kan festivalgæsterne i selskab med en række forfattere, debattører, kunstnere og musikere tage Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og tematikker op.

 

Festivalen foregår i kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods i Kerteminde.

- Hun var ekstremt modig. Det har krævet virkelig meget at sætte sig ud over de normer (på den tid, red.). Det skal man hylde, når folk gør, siger Vini Iuel, der er en af personerne bag festivalen.

Og hyldet bliver Agnes Henningsen nu med denne weekends festival, som er opkaldt efter hende.

- Agnes Henningsen trænger til at komme lidt til live igen. Hun har været en smule glemt, siger Vini Iuel, der blandt andet fremhæver Agnes Henningsens kamp for retten til selv at bestemme over egen krop og seksualitet.

Har vi ligestilling?

Netop når det kommer til kvinders ligeret til at være seksuelt aktive, er der stadig lang vej igen i Danmark, lyder det fra direktøren hos Kvinfo, der fredag eftermiddag holdt åbningstale på festivalen.

- Vi er slet ikke i mål. Vi kæmper, derfra hvor Agnes Henningsen slap. Seksuelt aktive kvinder bliver kaldt "ludere", mens seksuelt aktive mænd ses som "helte", siger Henriette Laursen, direktør i videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, Kvinfo.

Hun ser Agnes Henningsen Festival som en mulighed for, at folk kan stoppe op og tænke over, om vi reelt har ligestilling.

- Det er relevant at have en festival om Agnes Henningsen og feminisme, fordi der stadigvæk er mange udfordringer i Danmark. Myten om, at vi allerede har ligestilling, lever. Men hvis vi ser på ting som #metoo, sagerne med deling af intime billeder, puttemiddage og statistikker for voldtægter, så er der lang vej igen, siger Henriette Laursen.

Bag festivalen ligger også tanker om, at der stadig er udfordringer, når det kommer til ligestilling. Det fortæller Vini Iuel, der er kreativ direktør ved Anexet, som arrangerer festivalen.

- Selvom vi er langt i Danmark, er vi ikke i mål, når det handler om ligeret. Agnes Henningsen kan inspirere kvinder i dag, siger Vini Iuel.

Læs også: Ny fynsk festival: Kvinder har ret til egen krop og seksualitet
Gå tilbage Del
15. nov. 2018 kl. 21:43

Ny fynsk festival: Kvinder har ret til egen krop og seksualitet

Mini Wolff/Ritzau Scanpix

Agnes Henningsen Festival 2018 ser dagens lys for første gang fredag på Lundsgaard Gods. Erotik, sanselighed og retten til egen krop er kodeordene.

Nu er der under et døgn til den allerførste udgave af Agnes Henningsen Festival 2018 rammer Fyn. På Lundsgaard Gods ved Kerteminde er Vini Iuel og hendes team på dupperne for at få styr på de sidste detaljer inden åbningen klokken 16 fredag.

- Vi mangler velkomsttalen og blomsterne, men vi skal nok blive klar. Sidste nat holdt jeg møde med mig selv om alle detaljerne fra klokken 02.00. Til sidst måtte jeg se en tv-krimi for at falde i søvn! Vi er parate, og vi glæder os helt vildt, siger Vini Iuel, kreativ direktør, Anexet ved Lundsgaard Gods ved Kerteminde.

Vini Iuel har meget på spil, for ideen til festivalen udspringer af et dybt, personligt engagement fra Vini Iuel og de frivillige, der arbejder for kulturcenteret Anexet.

- Det er jo hjerteblod for mig, den her festival. Den er blevet til, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg har altid haft lyst til at fejre Agnes Henningsen. Hun er en heltinde for mig, og hun fortjener at få opmærksomhed og blive fejret.  At skabe den her festival er det sjoveste og hårdeste, som vi har fået op at stå her i Anexet, siger Vini Iuel.

Agnes, Vini og Lundsgaard

Vini Iuel har læst Agnes Henningsen med stor begejstring fra hun var ganske ung. Da hun blev gift med Rudolph Iuel og flyttede ind på Lundsgaard Gods, opdagede hun til sin store glæde, at Agnes Henningsen også havde boet der.

- Det er oplagt at fejre 150-året for Agnes Henningsen her på Lundsgaard Gods. Hun tilbragte en stor del af sin barndom på avlsgården, som blev bygget til hendes far forpagter Andersen, der hvor Anexet i dag ligger, fortæller Vini Iuel.

Festival med krop

Mange festivaler har fokus på musik, alkohol og på at have det herligt og holde fest. Alle fire elementer vil også være i spil på Agnes Henningsen Festival 2018, men der er andre hårdtslående temaer på spil: For eksempel retten til egen krop og seksualitet, og i det hele taget retten til at være menneske.

- Vi vil gerne have, at der er indhold og tyngde. De temaer, som vi tager op, har virkelig betydning for menneskers liv.  De ting, som Agnes Henningsen stod for, er lige så vigtigte for unge kvinder i dag, som de var for 150 år siden, siger Vini Iuel.

- Agnes Henningsen har stadig masser at byde på, når det kommer til aktuelle spørgsmål om feminisme, kvinderettigheder, krop, litteratur og meget mere. Det er der heldigvis en lang række forfattere, musikere, kunstnere og debattører, der er enige med os i, tilføjer hun.

Mor til PH

Agnes Henningsens var forfatter, provokatør og kvinderettighedsforkæmper - og mor til PH. I år ville hun være fyldt 150 år.

Hendes liv og forfatterskab var tæt forbundet. I både forfatterskabet og livsførelsen var hun forkæmper for den personlige frigørelse, både hvad angik erotik og moral, med en skarp opmærksomhed på konventionens og det borgerlige hykleris omkostninger.

Som kvinderettighedsforkæmper var Agnes Henningsen interessant, fordi hun stod udenfor den etablerede kvindebevægelse, men til gengæld levede som en fri og med hendes egne ord ’letsindig’ kvinde, hvilket kom til udtryk i hendes erotiske praksis og moralske normer.

Valget om at gå mod strømmen for at tage retten til sit eget liv, var en overskrift for Henningsens forfatterskab og liv.

Nu fejres forfatteren og provokatøren Agnes Henningsen altså ved en helt ny, tre dage lang kulturfestival i Kerteminde.

Kendte navne

At Agnes Henningsen skulle have sin egen festivalfejring i forbindelse med 150-året startede som en lys idé blandt de frivillige hos kulturhuset Anexet ved Lundsgaard Gods.

Man kan opleve samtaler med Suzanne Brøgger, Hans Hertel og Lone Nikolajsen, foredrag og oplæsning ved Geeti Amiri, Mette Fugl, Pia Juul og Maria Helleberg, historiefortælling af Vigga Bro og Karsten Pharao, kunstudstillingen ”Butterflies and Pussytales” af Nille Bech, koncerter med Maria Bergman og Kira Skov samt mad ved Mette Sia Martinussen med flere.

Festivalen åbner fredag klokken 16 og varer til og med søndag.

Du kan læs mere om festivalen her.

Rapperen Nikoline er en af dem, der i nutiden kæmper for mere ligestilling og mindre sexisme. Hun har blandt andet har lavet rapnummeret "Sut min klit".

Og Nikoline og Agnes Henningsen minder på mange punkter om hinanden, hvis man spørger Vini Iuel.

- De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel fra Lundsgaard Gods.

TV 2/Fyn besøger fredag Agnes Henningsen Festival og laver flere direkte indslag, som du kan se på TV 2/Fyn Nyhedskanalen og her på tv2fyn.dk. Du kan også følge med på TV 2/Fyns instagramprofil, hvor vi fredag opdaterer fra festivalen.

Hvad vil det sige at være feminist? - Kulturambassadørerne om feminisme og Agnes Henningsen Festival

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her