Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nystartet fynsk festival hylder samfundsdebattøren og kvindesagsforkæmperen Agnes Henningsen. Rapperen Nikoline hædres med pris fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.
Rapperen Nikoline bliver den første modtager af en ny fynsk pris.
Prisen uddeles til den nystartede Agnes Henningsen Festival, og den kontroversielle ogf provokerende rapper hædres fordi hun, som Agnes Henningsen gjorde for 100 år siden, kæmper for ligestilling og mod sexisme.
Prisen uddeles når festivalen afholdes 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.
Agnes Henningsen var kendt i sin samtid for at være en provokerende og feministisk forfatter, der kæmpede for ligestilling. Desuden var hun mor til den senere så kendte kulturpersonlighed PH. Festivalen fejrer, at hun i år ville være fyldt 150 år.
Agnes Henningsen Prisen 2018 til Nikoline
Agnes Henningsen-prisen hædrer en person, der har gjort en særlig indsats ved sit mod og en vedholdende og provokerende indsats for at fremme ligestilling og kampen mod sexisme i Agnes Henningsens ånd.
Netop dét mod og engagement er den direkte årsag til, at Nikoline modtager den første Agnes Henningsen Pris, fortæller Vini Iuel fra Lundsgaard Gods:
- Nikoline tør sætte ting på spidsen og tage politiske ting ind i sin kunst. Det ser man ikke mange kunstnere gøre i Danmark i dag. Man kan være enig eller uenig, men hun sætter virkelig debatter igang.
- Der er mange områder, hvor Nikoline og Agnes Henningsen minder om hinanden. De er begge stærke kvinder, som tør bryde normerne og kæmpe for deres sag. Begge kvinder har mod til at sætte deres præg på dagens debat, når det gælder sexisme, ligestilling, retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Det var ikke en selvfølge dengang for kvinder, og det er det faktisk stadig ikke for alle, siger Vini Iuel, kreativ direktør ved Anexet på Lundsgaard Gods.
Malerier i forfald: - Der skal ske noget hurtigt
Konservatorerne Winnie Odder og David Poplawski ser på et af de 1.600 værker på Faaborg Kunstmuseum.
1.600 værker er blevet gennemgået af konservatorerne.
Forsigtighed og præcision bruger konservatorerne, når de nærstuderer de fynske kunstværkers tilstand.
Dette maleri var - som over halvdelen af kunstværkerne - i god stand. Resten af samlingen har det ikke så godt.
Akut hjælp er nødvendig til en del af kunstværkerne på museet, afslører en nøje gennemgang foretaget af to konservatorer.
- Se her. Trækilerne holder rammen godt fast.
Konservator Winnie Odder peger på bagsiden af et oliemaleri, og hendes kollega David Poplawski nikker bekræftende.
- Maleriet har det godt. Det ser fint ud, tilføjer hun og noterer observationen på et ark papir.
Stedet er Faaborg Kunstmuseum, og de to københavnske konservatorer er ved at afslutte en lang undersøgelse af de knap 1.600 kunstgenstande på museet.
- Vi var her en måned i 2017 og har i denne omgang været her en uges tid. Så er vi nået igennem cirka 370 af værkerne og kan på den baggrund danne et overblik over, hvordan tingenes tilstand er, fortæller Winnie Odder.
Det er hende, der skal hjem og skrive en rapport til museet. En minutiøs gennemgang af tingenes tilstand på et museum, der hverken i udstilling eller på depot har de rette temperaturer og fugtighedsforhold, så malerier og akvareller trives optimalt.
- Vi ved godt, at det kunne være meget bedre, indrømmer museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen, mens hun viser rundt i museets depot. Et klemt rum med alt for mange værker på alt for lidt plads.
- Vi går jo ikke ud og kasserer kunst, fordi det ikke har det godt. Al den kunst vi har fra de fynske kunstnere, er jo unikaer. Derfor skal der passes på dem, slår museumsdirektøren fast.
17 værker har det skidt
Men det haster. 17 af malerierne har det ifølge konservatorerne så skidt, at de akut skal have hjælp.
- Hvis man lægger det hele sammen og kigger på alle tallene, så skal der omkring 5.000 arbejdstimer til for at få hele samlingen op på den bedste stand. Og det gælder for både malerierne, hvoraf 70 procent tidligere har været restaureret, og så til rammerne, der ikke har fået megen opmærksomhed tidligere, siger Winnie Odder.
Fondspenge til akvareller
Nu og her skal museet ikke på pengejagt for at finansiere konserveringen af de hundredvis af malerier og akvareller, der trænger. Hele museet står for tur. Både de ældste bygninger og de senere tilføjede. Men turen kommer også til kunstværkerne.
- Vi afventer konservatorernes rapport. Men allerede nu skal jeg i gang med at skrive en fondsansøgning til konservering af nogle af vores akvareller. De er pillet ud af udstillingen, fordi de ikke kan tåle lyset. Dem skal der ske noget med hurtigt. For folk kommer langvejs fra for at se dem, men lige nu må de nøjes med plakater, beklager Gertrud Hvidberg-Hansen.
Nikoline og Agnes Henningsen er begge rollemodeller
Også for den unge Signe Lebahn, der arbejder som koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods, giver det mening at hædre Nikoline i Agnes Henningsens ånd:
- Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om. Nikoline har en power, som der ofte bliver lagt låg på.
- Som kvinde kan man godt føle, at man skal være sød og pæn og sige de rigtige ting og få gode karakterer. Det som Nikoline gør - at slå igennem og sige alle de ting, som man ikke ellers ikke må - det er super inspirerende siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods
“Nikoline er et forbillede og en rollemodel for unge kvinder på samme måde som Agnes Henningsen var det på sin tid. Hun sætter ting på dagsordenen på en hårdslående måde, ting som man ellers ikke tør tale om.”
Ny kulturfestival med fokus på ligestilling
I løbet af sit lange liv var Agnes Henningsen, mor til PH, en banebrydende forkæmper for kvinders ret til at råde over egen krop, og at ytre sine meninger uden hensyn til, hvad det gode selskab eventuelt måtte tænke. Nu fejres hendes liv og virke med den første udgave af Agnes Henningsen Festivalen.
Agne Henningsen var på én gang en sanselig romantiker og en særdeles egenrådig provokatør. Ikke mindst var hun en normbrydende forfatter med et vigtigt budskab – både dengang og nu.
- Agnes Henningsen er en vildt spændende rollemodel for unge kvinder i dag. Den her feminist som har fokus på krop, liv, erotik og retten til at bruge sin egen krop. Det er ikke en militant feminisme, hvor man ikke kan lide mænd. Det handler om, blandt andet, at kunne udleve sin seksualitet, siger Signe Lebahn, koordinator ved Anexet på Lundsgaard Gods.
Agnes Henningsen, Lundsgaard Gods og Vini Juel
At der nu afholdes en festival for Agnes Henningsen på Lundsgaard Gods er ikke en tilfældighed. Avlsgården på godset blev bygget til Agnes Henningsens far, og den unge Agnes har tilbragt meget af sin barndom og ungdom på stedet.
- Jeg var selv meget ung, da jeg læste Agnes Henningsen første gang, og hun har været en rollemodel for mig. Da jeg flyttede ind her på Lundsgaard Gods, blev jeg meget glad, da jeg fandt ud af, at hun har en stor tilknytning hertil. Vi har stadig brug for rollemodeller. Der er så mange ting, som der stadig er brug for at justere og gøre noget ved, siger Vini Iuel, Kreativ direktør, Anexet ved Lundsgaard Gods.
Tre dages festival med besøg fra forfattere og debattører
At Agnes Henningsen skulle have sin egen festivalfejring i forbindelse med 150-året startede som en lys idé blandt de frivillige hos kulturhus Anexet ved Lundsgaard Gods.
En idé som bliver til tre dages festlig, sanselig og dybdegående udforskning af Agnes Henningsens liv og forfatterskab i selskab med anerkendte forfattere, debattører, kunstnere og musikere. Gennem kulturelle indslag vil festivalen præsentere, formidle og diskutere Agnes Henningsens forfatterskab, livsførelse og de temaer, som hun behandler.
Gæsterne kan opleve samtaler med Suzanne Brøgger, Hans Hertel og Lone Nikolajsen, foredrag og oplæsning ved Geeti Amiri, Mette Fugl, Pia Juul og Maria Helleberg, historiefortælling af Vigga Bro og Karsten Pharao, kunstudstillingen ”Butterflies and Pussytales” af Nille Bech og koncerter med Maria Bergman og Kira Skov.
Agnes Henningsen Festivalen foregår 16.-18. november på Lundsgaard Gods i Kerteminde.
Dizzy Mizz Lizzy til lille fynsk ø-festival
Det danske rockband Dizzy Mizz Lizzy skal spille på Skarøfestivalen næste år. Arrangøren kalder det "kæmpe stort".
Det danske rockband Dizzy Mizz Lizzy indtager næste år æblehaven midt i Det Sydfynske Øhav med hits som "Waterline”, “Silverflame” og “Barbedwired Baby’s Dream”.
- Det er vildt. Det at kunne få sådan et navn på Skarøfestivalen er kæmpe stort. De kan sammen med stedet skabe en helt speciel stemning af en slags intimkoncert. Det bliver helt unikt, fortæller Lasse Bekker, der er arrangør af Skarøfestivalen.
“På festivalen bliver der skabt en helt speciel kontakt mellem musikerne og gæsterne, fordi det er en så lille scene og med så få gæster”
Med Tim Christensen i spidsen kommer de danske rocklegender til at spille for omkring 1.500 festivalgæster på gårdspladsen, som tilhører den lille trelængede gård, hvor Skarøfestivalen afholdes.
Dizzy Mizz Lizzy bliver selvfølgelig festivalens hovednavn og kommer til at spille den første dag på festivalen, som strækker sig fra den 1. til den 3. august 2019.
I samme båd
Sidste år spillede rockbandet for omkring 16.000 gæster i Royal Arena. Og man må sige, at det er lidt mere sædvanligt, at Tim Christensen og de andre trykker den af foran tusindvis af gæster, der skråler med på de mange hits.
Men næste år bliver det omkring 1.500 gæster på en lille ø i Det Sydfynske Øhav, at man kan nyde rockbandets sange.
“Vi vil ikke være større. Skarøfestivalen er en lille festival, og det vil den blive ved med at være”
- Jeg tror, de vil komme til Skarø, fordi vi har en helt unik festival her, fortæller Lasse Bekker og fortsætter:
- På festivalen bliver der skabt en helt speciel kontakt mellem musikerne og gæsterne, fordi det er en så lille scene og med så få gæster. Det bliver en form for intimkoncert - og så med et så stort rockband som Dizzy Mizz Lizzy.
Arrangøren for festivalen har faktisk hørt musikere spørge hinanden om, hvordan de da har fået lov til at spille på Skarøfestivalen.
- Ja, så populær er det også for musikerne at spille på øen, fortæller han.
Større og større navne
Selvom Skarøfestivalen nu har landet et så stort navn, så har festivalen ikke tænkt sig at blive større.
- Vi vil ikke være større. Skarøfestivalen er en lille festival, og det vil den blive ved med at være, slår Lasse Bekker fast.
- Der opstår nemlig noget helt specielt, når mennesker er i samme båd og med samme båd. Alle gæsterne kommer jo ud til øen samlet med færgen, og allerede der bliver der skabt en stemning og et bånd.
Han regner da også med, at festivalen vil blive udsolgt hurtigt på grund af det store rocknavn.
Sidste år blev festivalen også udsolgt, blandt andet fordi C.V. Jørgensen skulle spille. Men i år kommer det nok til at gå endnu hurtigere, vurderer arrangøren.
