DM i Counter-Strike starter i DOK 5000 i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I weekenden vandt det danske Counter-Strike-hold Astralis, med fynske Frederik Byskov, 3,5 millioner kroner i USA. Nu kan den snart stå på DM i Odense
Med en række arrangementer i flere byer arrangeres der nu et officielt DM i computerspillet Counter-Strike.
Og interessen for Counter-Strike og e-sport i det hele taget er så stor, at det første officielle danmarksmesterskab i netop Counter-Strike nu bliver arrangeret.
Det kommer til at foregå over en række datoer i flere af landets største byer, hvor man som borger kan komme ind og overvære dysten i det populære skyde- og strategispil.
Det forklarer direktøren for organisationen Esport.dk, der er medarrangør af DM.
Ung fynbo har succes med e-sport
21-årige Nicolai Larsen har fået kæmpe succes med at rejse ud i verden og coache professionelle computerspillere.
De ringer med tilbud fra Australien, Indonesien og Brasilien. Og pengene ruller ind på kontoen. Fynske Nicolai Larsen har fået kæmpe succes med at rejse ud i verden og coache professionelle computerspillere.
Det startede som en hobby, men det sidste 1,5 år har jeg tjent penge på det på den ene eller anden måde, siger fynske Nicolai Larsen.
Nicolai Larsen er netop hjemvendt til sit fynske barndomsværelse efter at have været en måned i Berlin.
I Berlin hjalp han professionelle computer-spillere med fysisk træning og kost til en kæmpe e-sports-konkurrence i strategi-spillet League of Legends.
- Jeg skal agere som 'life-coach' nærmest. Jeg skal hjælpe dem med, hvordan man får en hver dag til at hænge sammen, fordi de jo alle sammen teenagere, siger den 21-årige coach.
Ifølge Nicolai Larsen vil han tjene omkring 200.000 kroner før skat ved at arbejde som coach for computerspillere.
- Udviklingen på den danske e-sport-scene eksploderer. Vi glæder os til at komme til Aarhus og Odense og vise e-sporten frem for borgerne, hvor der også bliver mulighed for at prøve e-sport-spil og stille spørgsmål, uanset om man er forælder, forening eller virksomhed, skriver Zahid Butt, direktør hos Esport.dk og Copenhagen Games, i en pressemeddelelse.
Der bliver plads til seks hold i finalen, der holdes 12. april i København. Her skal deltagerne dyste om titlen og 150.000 kroner.
Hos specialforbundet Esport Danmark er man begejstret for, at der nu kommer et DM.
Fynsk triumf: Gamere vinder 3,5 millioner i Counter Strike-finale
Den fynske grundlægger af Counter Strike-holdet Astralis, Frederik Byskov, opnåede søndag aften sin hidtil største triumf. Se video-klip af afgørelsen.
Det danske Counter Strike-hold Astralis med den fynske direktør og grundlægger Frederik Byskov vandt søndag aften dansk tid ELeague Major-finalen i Atlanta, USA, og dermed en præmie på 500.000 dollar - eller næsten 3,5 millioner kroner.
Det skriver DR Nyheder.
Kampen blev ifølge mediet vundet efter et vildt comeback af det danske hold, der aldrig før har været i en stor finale.
Modstanderen i finalen var det polske hold Virtus Pro, der var blandt forhåndsfavoritterne. Det polske hold havde blandt andet slået FC Københavns hold, North, på vejen til finalen.
Finalen bestod af tre baner, hvor de to hold spillede bedst ud af 30 runder. Virtus Pro vandt første bane ganske overbevisende, mens Astralis vandt anden bane snævert.
I sidste bane var Astralis bagud 0-7, men via et fantastisk comeback lykkedes det danskerne at sikre sejren til sidst.
Flere af spillerne var ifølge DR Nyheder rørt til tårer efter kampen.
- Jeg er tom for ord. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Det her er det vildeste, jeg har oplevet i mit liv, siger Peter Rothmann, der selv var med til at slå sejren fast til sidst i kampen, ifølge DR Nyheder.
- I alle tre baner havde vi ryggen mod muren, men vi blev ved med at tro på det og beviste, at vi er verdens bedste, tilføjer Peter Rothmann, der til sidst takkede publikum i en fyldt arena i Fox Theatre i Atlanta.
E-sport ser for tiden ud til at vokse sig større og større. Flere professionelle danske hold i verdenseliten har tiltrukket sig stor opmærksomhed fra både publikum og investorer.
- I Esport Danmark mener vi, det er vigtigt at støtte initiativer, der har til formål at styrke fællesskabet og udbredelsen af e-sport. Esport.dk har gang på gang vist, at de formår at skabe gode oplevelser for spillerne, og det vil vi som det danske e-sport-forbund selvfølgelig gerne bakke op om, siger formand Thomas Koed.
De åbne kvalifikationsturneringer holdes 11. februar i DOK 5000 i Odense og 11. marts i Bruun's Galleri i Aarhus.
Derudover er der onlinekvalifikation, som interesserede kan følge hjemme fra stuen, hvor ekspertkommentatorer vil guide seere igennem slagets gang.