Den fynske dressurrytter Stinna Tange Kaastrup vandt onsdag aften dansk tid bronzemedalje ved de paralympiske lege i Rio i Brasilien.
Dermed er Danmark nu oppe på fire medaljer ved de legene.
Stinna Tange Kaastrup fra Odense stod onsdag for den anden bronzemedalje til den danske medaljesamling, da hun sluttede som nummer tre i mesterskabsklassen i det individuelle grad IB-program.
Østrigeren Pepo Puch tog guldet med 75,103 procent, mens Lee Pearson fra Storbritannien fik sølv med 74,103 procent.
Derefter fulgte Stinna Tange Kaastrup på hesten Smarties med 73,966 procent.
Dermed nåede Stinna Tange Kaastrup sit store mål - og mere til - ved de paralympiske lege. Hun fortalte kort før afrejsen til Rio til TV 2/FYN, at målet var en plads i finalen.
Men nu har hun og Smarties altså nået meget mere end det.
Danmark har nu i alt vundet en medalje af guld, en af sølv samt to af bronze.
Se hele interviewet med Stinna Tange Kaastrup, der er født uden ben, herunder: