Droner skal opdage fiskestimer

Fynsk firma er med i et nyt projekt for flyvende og sejlende droner, der skal opdage fiskestimer.

Det koster både tid og penge når fiskere at finde frem til fiskestimer, der indeholder de rigtige typer fisk i den rette størrelse.

Men nu er der hjælp på vej. Et nyt projekt, som Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet støtter, skal nu afprøve, om sejlende og flyvende droner kan finde fiskestimerne for fiskerne.

- Der er mange måder, danske fiskere kan tjene flere penge på. Det handler ikke kun om kvoter, men også om at fiske smartere. At sætte droner til at søge efter fisk er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi med moderne teknologi og gode idéer kan gøre arbejdet mere effektivt og samtidig gavne miljøet, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Miljø- og Fødevareministeriet har gennem erhvervsordningen Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram uddelt 1,7 millioner kroner projektet.

Deltagere er udover den fynske teknologivirksomhed Blue Ocean Robotics Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Tekniske Universitet og partrederiet ISAFOLD. Projektet løber frem til 2017.

Oversigt

    Oversigt