Elev blev truet med kniv i omklædningsrum - skoleleder lukkede sagen med en samtale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række forældre var forundrede over, at det ikke fik nogen konsekvens i form af en hjemsendelse, da en elev på Agedrup Skole blev truet med en kniv af en anden elev i januar sidste år.
"Christian tror ikke på straf."
Sådan står det refereret i et møde, som skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal i februar 2023 havde med en gruppe forældre på et af de ældre klassetrin på Agedrup Skole.
Mødet var indkaldt, fordi en række af forældrene var utilfredse med, hvordan skolelederen havde håndteret en episode, hvor en elev - ifølge David Kieler - havde truet hans søn.
Ifølge Davids søns forklaring til sine forældre, følte han sig truet af en anden elev, der holdt en kniv i hånden i skolens omklædningsrum, mens vedkommende råbte: "Vil I fucke med mig? Vil I fucke med mig?"
Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole
113 forældre sender bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. Elever helt ned til 4. klasse har ifølge skrivelsen været udsat for trusler med kniv.
Tre initiativtagere med underskrifter fra 113 forældre på Agedrup Skole i Odense beskylder skolens medarbejdere for ikke at handle i tilstrækkelig grad på uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet med underskrifterne og beskyldningerne, der i dag er afleveret til skoleledelsen og embedsværket.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
Ifølge forældregruppen er der grundet de manglende konsekvenser opstået en forrået kultur blandt eleverne, hvor der opildnes til den brutale adfærd, og hvor mange elever er utrygge i dagligdagen.
I bekymringsskrivelsen fremgår det, at ingen af de konkrete episoder har medført bortvisning - hverken midlertidigt eller permanent.
Konkrete eksempler
Initiativtagerne har opridset denne liste, som de mener repræsenterer konkrete tilfælde af uacceptabel opførsel på skolen:
Trusler med kniv (4., 5., 8., 9. årgang)
Indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen og i skoletiden (8. årgang)
Episode med fyrværkeri, hvilket resulterede i, at en elev fik en andengradsforbrænding (8. årgang)
Salg af euforiserende stoffer på skolen/i skoletiden (8. årgang)
Elever forlader skolen i pauser for at hente euforiserende stoffer
Elever kaster op i klassen grundet alkohol- og hashindtag
Overfald på elev i omklædningsrum (trusler med kniv) (8. årgang)
Krænkelser af seksuelle karakter
Børn tager kvælertag på andre børn
En gruppe havde sparket og slået en anden elev og skrevet luder på hendes tøj (8. årgang)
Børn, der fylder 11 år, udsættes for de såkaldte “11 års tæsk”
Vold
Trusler og selvtægt
Tyveri
Hærværk
Vaping i klasserne/timerne
Elever vælger at holde til i boden for at undgå det hårde miljø i pauserne (8. årgang)
"Handlingslammede"
Det fremgår af skrivelsen, at forældrene har forsøgt at konfrontere skolen med, hvordan det kan være, at skolen ikke straffer de elever, der udøver den grænseoverskridende opførsel.
Men ifølge initiativtagerne til bekymringsskrivelsen er det deres opfattelse, at lærerne føler sig handlingslammede, frustrerede, trætte og opgivende. Forældrene beretter om en påfaldende tavshed, når der stilles spørgsmålstegn ved skolens "konsekvensløse pædagogik".
Initiativtagerne skriver sidst i skrivelsen, at de af flere gange har forsøgt at råbe skolens ledelse op. Derfor har de følt sig nødsagede til at skrive bekymringsskrivelsen, som også er sendt til flere medier.
- En pokkers masse unge er bange
TV 2 har talt med David Kieler, der er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder – blandt andet er hans egen søn blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
David Kieler forklarer, at mange forældre på tværs af årgangene på skolen i halvandet år ifølge dem selv har forsøgt at råbe skoleledelsen op.
- Enten har skolen ikke de rigtige værktøjer og ellers bliver de ikke brugt, hvis de værktøjer findes. Vi har haft nogle voldsomme episoder, og vi har en pokkers masse unge mennesker, der er bange for at være på skolen, siger han.
Der er problemer på alle årgange, forklarer forælder
Sammenlagt har forældrene på 8. årgang ifølge David Kieler i løbet af halvandet år været til fire eller fem møder på skolen – både fællesmøder og individuelle møder.
- Vi efterlyser konkrete tiltag, men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre. Vi er bange for, at det tager for lang tid, siger han.
Ifølge David Kieler er der ikke tale om en bestemt gruppe af børn eller unge, der står bag de mange episoder, men derimod en kultur, der er løbet løbsk på alle skolens årgange. I februar startede en gruppe af forældre med børn i alle aldre derfor en underskriftsindsamling.
- I den forbindelse fik vi mange flere nye henvendelser om episoder og problemer, som vi ikke kendte til, siger han til TV 2.
Det var blandt andet TV 2s dækning af overgreb og vold på Borup Skole i Køge, der nu har fået forældrene til at sende bekymringsskrivelsen bredt ud.
Kommune er ved at danne sig et overblik
Odense Kommune skriver i en mail til TV 2 Fyn, at kommunen ser på sagen med stor alvor. Man har dog ikke haft tid til at undersøge indholdet af brevet endnu:
- Forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidigt med pressen. Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid, siger Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Christian Gantzhorn Hovendal, der er skoleleder på Agedrup Skole. Han har dog meddelt at han ikke ønsker at stille op til interview..
I det efterfølgende møde mellem skolelederen og forældrene er Christian Gantzhorn Hovendal refereret for at gengive situationen:
"En ... havde en kniv med i skole. En anden tager den frem ... Andre elever tilkalder lærere. Lærere går til Christian (skoleleder, red.)."
"Ingen konsekvenser"
Efterfølgende forklarer skolelederen, at han konfiskerede kniven og tilkaldte politiet, der tog en snak med eleven, som havde taget kniven med, samt eleven der truede Davids søn med kniven. Skolelederen vurderede efterfølgende, at politiets samtale med de to elever og elevsamtaler med de involverede elever var nok.
Artiklen forsætter under billedet
"Det vil have præventiv effekt. Altså ingen politianmeldelse af mindreårige fra skolens side i dette tilfælde", fremgår det af referatet, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Den beslutning er David Kieler uforstående over for:
- Vi blev præsenteret for, at vi har en skoleledelse, der ikke tror på straf. De tror, at pædagogikken vil sejre. Inklusionen skal nok klare det. Jeg mener heller ikke, vi skal snakke straf, når vi har med børn at gøre, men vi kan godt snakke konsekvens, siger han og uddyber:
- Når man kun taler inklusion, så skal man nogle gange have pendanten til det, og det er eksklusion, og det er det, vi efterlyser her, siger David Kieler.
Davids søn blev truet med kniv i skolen: - Der er ingen konsekvenser
TV 2 Fyn har mandag fortalt om 113 forældre fra Agedrup Skole i Odense, der har indsendt bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
David Kieler er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder. Han fortæller, at hans egen søn er blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
- Det er blevet et meget råt miljø over en 3-årig periode, hvor der er kommet flere episoder frem, som er blevet synlige for os. Det har kørt, kørt og kørt. Det er som om, at det ikke aftager. Derfor tror vi ikke på, at det, der er sat i gang, har en indvirkning her og nu, siger David Kieler.
Han fortæller om flere børn, der føler sig utrygge, når de møder ind i skole. Ifølge ham er der ikke blevet gjort nok.
- Der har ikke været en konsekvens. Der kan godt have været nogle enkle, vi ikke kender til, at nogle er blevet sendt hjem en halv dag, men det er ikke det, vi ser. Et hav af dialogmøder, hvor vi ikke er kommet videre, udover at vi skal tro på, at pædagogikken sejrer, siger David Kieler.
Hvis elever ikke kan opføre sig ordentligt, er det ifølge David Kieler ikke et sted for dem at være.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi sender vores kæreste eje i skole, med den tro på at de kommer ind til trygge rammer, og at de så går og har ondt i maven, det kan ikke være rigtigt, siger David Kieler.
Den holdning møder opbakning hos flere af klassens forældre, viser en Aula-korrespondance mellem flere forældre på det pågældende klassetrin, som TV 2 Fyn har læst, og som fremgår af billedet herunder.
Artiklen fortsætter under billedet
Ingen tillid til ledelsen
- Havde det gjort en forskel med en bortvisning for jeres vedkommende?
- Ja, det vil jeg mene. Og det vil jeg også mene, det havde gjort for hele klassen, for der var meget uro. Når det er konsekvensløst, hvad er så det næste, der sker? Det er den følelse, vi sidder med, fortæller David Kieler.
Han understreger dog, at han ikke ønsker en konsekvens på bagkant her et år efter. For ham er problematikken større:
- Vi skal også huske på, at dem, der står på den anden side, også er børn. Jeg synes, man skal kigge på den forrådte kultur, der er kommet på skolerne, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, man skal kigge på ledelsens brug af de værktøjer, de har til rådighed, de værktøjer, de forhåbentligt bliver beføjet nu, og så kigge på, hvad vi gør fremadrettet.
Er du tryg ved at sende dit barn i skole her et år efter episoden?
Ja, jeg er tryg, for jeg synes, de har nogle fantastiske lærere på skolen. Det skal lige siges. De har nogle lærere, der kæmper meget for vores børn.
- Men hvis du spørger mig, om jeg har tillid til, hvad der sker på skolen, så er svaret nej. Absolut ikke. Og det får jeg heller ikke med den ledelse, der sidder der.
Alle skoleledere kaldes til møde: Flere handlinger sættes i værk - alle skoler skal undersøges
En lang liste på mere end 20 tiltag sættes i værk med det samme.
Det oplyser børn- og ungerådmand Susanne Ursula Crawley Larsen (R) på pressemødet ovenpå det ekstraordinære udvalgsmøde torsdag aften.
Hun fremhæver især fire konkrete handlinger, der blandt andet omfatter en undersøgelse af samtlige af byens skoler.
- Der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt skolelederne på andre af byens skoler oplever, at der kan være lignende tendenser på deres skoler. Og der laves en vurdering af, om de har tilstrækkelige muligheder. Den undersøgelse starter i morgen, hvor alle skoleledere er kaldt ind i forvaltningen, siger Susanne Ursula Crawley Larsen.
Derudover kommer hun med en klar opfordring til alle kommunens skoleledere med en indskærpelse af den bekendtgørelse, der gør det muligt for skoleledere at hjemsende børn, skærme dem fra andre børn og i sidste ende flytte dem til andre skoler.
- Vi sender her et klart signal om, at vi ønsker, at den bekendtgørelse benyttes mere konsekvens og målrettet, end den har været gjort hidtil. Det er for at sikre respekt og tryghed for de børn, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd, siger rådmanden.
Odense Kommune vil desuden afdække potentialet for andre typer af skoletilbud.
- Det handler om at afdække, om vi har mulighed for at oprette skoletilbud, som ikke findes i dag, hvor vi kan placere børn, der har krænket andre, siger Susanne Ursula Crawley Larsen.
Det sidste tiltag hun selv fremhæver er en kritisk gennemgang af aktive børnesager på Agedrup Skole.
- Det skal ske for at se, om der er børn, der bør visiteres til andre skoletilbud.
Forvaltningens afdækning har vist, at ledelsen på Agedrup Skole har kendt til en række af de problemer, som mere end 100 forældre i mandags skrev under på. Blandt andet bekræfter skolen, at den har kendskab til tre episoder med trusler med kniv.
Afdækningen viser også, at fire af skolens elever er blevet meldt til politiet.
Klapper i
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal.
Vi ville gerne have foreholdt ham, at David Kieler ikke har tillid til skoleledelsen, og bedt ham uddybe hvorfor han mener, at straf ikke virker.
Vi ville også gerne have spurgt skolelederen om, hvordan han tror, det påvirker de forældre, hvis børn er blevet truet, at de føler, der ikke er nogen konsekvens ved at true andre elever med en kniv.
Er der tillid til den udskældte skoleleder fra Agedrup Skole? Her er svarene fra udvalget
Torsdag aften var de syv medlemmer af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune samlet til et ekstraordinært udvalgsmøde. Her blev der iværksat fire konkrete handlingsmetoder efter voldsomme episoder på Agedrup Skole. Men tilliden til skolelederen er stadig vævende.
Har udvalgsmedlemmerne i Børn- og Ungeforvaltningen tillid til skolederen på Agedrup Skole i Odense, Christian Hovendal? Et spørgsmål, der for nogle af udvalgsmedlemmerne var svært at svare på.
Kommunen har de seneste dage arbejdet på højtryk for at besvare en lang række spørgsmål, der har trængt sig på, eftersom at 113 forældre til elever på Agedrup Skole med en mail mandag gjorde opmærksom på en lang række konkret eksempler på det, de kaldte uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
Torsdag aften mødtes udvalgsmedlemmerne til et ekstraordinært møde om episoderne på Agedrup Skole. Skolelederen har i et skriftligt svar anerkendt, at der har været voldsomme sager på skolen.
Har udvalget tillid til Christian Hovendal?
Mads Thomsen (S)
For Mads Thomsen er svaret klart.
- Ja. På nuværende tidspunkt har jeg tillid til ham. Han (red. Christian Hovendal) får nogle redskaber og noget støtte af både politikere og forvaltningen. Han skal have mulighed for at bruge de redskaber og værktøjer, der blev præsenteret torsdag aften.
Rikke Beider (K)
Rikke Beider (K) er derimod af en anden opfattelse.
- Jeg har ikke set noget i den her sag, som indikerer at jeg skulle være tryg ved situationen.
Og der er særlig én grund til, at det for hende er svært.
- Igen i dag (fredag) har jeg fået en mail fra forældre på Agedrup Skole, som ikke har tillid til den hjælp, de får. Så det er svært at bevare den tillid, siger Rikke Beider (K).
Birgitte Nørrelund (K)
Birgitte Nørrelund (K) afventer undersøgelsen, inden hun direkte vil snakke om tillid.
- Jeg har tillid, indtil det modsatte er bevist. Jeg vil meget gerne have fakta på bordet, og at en ekstern undersøgelse hurtigst muligt bliver gennemført, siger hun.
- Vi er stadig optaget af, at der skal placeres et ansvar i forhold til det, der er foregået på Agedrup Skole. Den eksterne undersøgelse skal være med til at placere et ansvar for, at det er kommet så vidt. Jeg forventer, at vi taler om undersøgelsen på udvalgsmødet på tirsdag, og dermed finder et hurtigt arbejdende konsulentfirma, tilføjer Birgitte Nørrelund (K).
Susanne Crawley Larsen (RV)
Susanne Crawley Larsens (RV) presserådgiver skriver til TV 2 Fyn, at hun ikke har yderligere kommentarer end dem, hun gav torsdag aften.
Torsdag aften udtalte hun således:
- Umiddelbart har jeg tillid til, at nu starter vi på ny på den måde, at både skolederen på Agedrup Skole, men også andre skoler i Odense, bliver bekendt med- og har deres politikere i ryggen, når de bruger nogle af de her værktøjer, der ikke har været brugt særlig meget som bortvisning, skærmning af elever, visitering til andre skoletilbud og så videre.
Mark Grossmann (V)
Mark Grossmann (V) kan endnu heller ikke give et klart svar.
- Jeg venter med at tage stilling til, om jeg har tillid til skolelederen.
- Lige nu skal de indsatser, vi har lavet, lande. Og så skal de modtages af ikke mindre end forældrene. Jeg er bange for, at vi glemmer dem i farten. Det handler stadig om forældrene og børnene. Jeg er spændt på den reaktion, der kommer. Det er vigtigt for mig at forhindre, at det gentager sig.
Hvorvidt han har tillid til skolelederen, er ikke et spørgsmål, han kan svare på i dag.
- Lige nu har vi undersøgt alt muligt, som har været omdrejningspunktet i denne sag. Alle de forslag handler om at skærme børnene, og at få en normal hverdag, hvor det ikke gentager sig. Hvis der kommer nogle ting op, der ikke fungerer, er det en ny diskussion, der skal tages op om skoleledelsen. Men sagen er ikke slut endnu.
TV 2 Fyn har desuden taget kontakt til Anne-Mette Ebensgaard (S) og Rasmus Rytberg Høyer (S), men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
TV 2 Fyn har ligeledes foreholdt sagen for formanden for Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley samt skolechef i Odense Kommune Nikolaj Juul Jørgensen. Vi ville også gerne spørge, om deres holdning til, at skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal ikke tror på straf, og hvorvidt trusler med en kniv burde føre til en hjemsendelse.
I et skriftligt svar fra både for skoleleder, skolechef og Børne- og Ungerådmanden, lyder det:
”Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at forvaltningen og skolen ikke har kommentarer til konkrete hændelser. Vi er optaget af at arbejde med de opgaver, vi har i forbindelse med spørgsmålene om Agedrup Skole."
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra formanden i skolebestyrelsen på Agedrup Skole, Anita Skoven Jensen. Vi vil gerne have spurgt, hvad hun mener om, at der er forældre på skolen, som oplever, at episoden ikke havde nogen konsekvens.
Hun oplyser, at man ønsker den lokale dialog og ikke en debat i medierne.
Samme dag som David Kielers søn blev truet med en kniv af en anden elev på Agedrup Skole kørte David ind på politistationen og anmeldte episoden til politiet. Men da vedkommende var under den kriminelle lavalder, henlagde politiet sagen, fremgår det af en afgørelse, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06