På videoen løfter Kristine sit hoved og slår det to gange hårdt ned i sengehesten hjemme hos sig selv. Det giver to høje, skarpe smæld, inden hun siger ”aaaarh”.
Videoen har Else Margrethe Buch og John Eric Rath Petersen optaget for at vise, hvad der kan ske, hvis deres 37-årige multihandicappede datter ikke bliver hørt, når hun vågner om natten. Så begynder hun at gøre selvskade. Hun kan finde på at bide sig selv i fingrene, slå sig selv i panden eller banke sit hoved ind i væggen eller, som videoen viser, ned i sengehesten.
Kristine er i aflastning på bostedet Munkehatten i Odense, men på grund af, hvad hendes forældre kalder ”vedvarende omsorgssvigt”, har de siden sommer holdt hende hjemme.
Sagen kommer i forlængelse af TV 2’s dokumentar, som afslører omfattende omsorgssvigt på to bosteder for mennesker med handicap.
Men problemet rækker ud over de to steder, lyder det fra blandt andet foreningen Lev, og et af de steder, som på Fyn bliver kritiseret, er bostedet Munkehatten. En gruppe på seks pårørende har klaget til Socialtilsyn Syd, og her skriver de, at der på bostedet er ”massive problemer”, og at forholdene er så kritisable, at beboerne risikerer at lide overlast både fysisk og psykisk.
Et rimeligt krav
På grund af en medfødt kromosomfejl har Kristine en udvikling, der svarer til en baby på seks-ni måneder. Derfor har hun brug for hjælp 24 timer i døgnet.
Odense Kommune skar for flere år siden nattevagten på handicapområdet til, således at eksempelvis Munkehatten har en vagt, der i løbet af natten dækker to afdelinger, som ifølge Else Margrethe Buch er udenfor både syns- og høreafstand. I stedet skal vagten lave en rundering hver time for at lytte, om der er nogle, som har behov for hjælp.
Men Kristine er bevilget en hjælper omkring sig hele natten. Forældrene kræver ikke, at der sidder et menneske og observerer deres datter, men hun er bevilget, at personalet er i lytteafstand, så man kan høre, når hun vågner, og så man kan gribe ind, inden hun begynder at gøre skade på sig selv.
- Hvis det ikke er et rimeligt krav, er hun fejlanbragt. Så skal kommunen finde et bedre sted, for hun kan ikke honorere de krav, de opstiller, siger Else Margrethe Buch.
Kristine har typisk været i aflastning på Munkehatten en aften og nat hver anden uge, en weekend om måneden og en uge i sommerferien. Det har familien siden sommer ikke turdet.
I stedet har Else Margrethe Buch og hendes mand sammen et en gruppe andre pårørende til beboere på Munkehatten forsøgt at få både chefer og politikere i tale, men uden ret meget held. Det har ført til klagen til Socialtilsyn Syd, og at familien nu har hyret en advokat.
Central ordning
Den omdiskuterede nattevagtsordning, som Kristine er blevet offer for, har FOA i Odense kritiseret, siden den blev indført, fortæller Christina Bank, der er sektornæstformand.
Natområdet i kommunen er organiseret centralt, hvilket betyder, at det ikke er den lokale plejehjemsleder eller bostedsleder, som har personale- og bemandingsansvaret.
- Vi har påpeget så mange gange overfor rådmænd og borgmestre, at det ikke er en god konstellation, siger Christina Bank.
- Ordningen betyder blandt andet, at man ikke kan lave alle de tilsyn, som man har brug for. Man kører reelt kun på halv bemanding.
Salamimetoden
Lev, der er foreningen for mennesker med udviklingshandicap og pårørende, har kaldt TV 2’s afsløringer for ”chokerende” og skriver i en pressemeddelelse, at det er forhold, som ”i stigende omfang kendetegner alt for mange andre bosteder i Danmark”.
Thomas Gruber, der er politisk konsulent i Lev, fortæller, at der er en række problemer, som går på tværs af området.
- Det, vi blandt andet ser, er, at omfanget af hjælp og kvaliteten bliver reduceret. Fagligheden er stærkt faldene. Der rigtig mange gode medarbejdere på bostederne, men det bliver sværere og sværere for dem at udføre deres faglighed, siger han.
Han beskriver måden, området er blevet kørt på de seneste 10 år, som en ”salamimetode”, hvor man løbende har skåret små procenter i servicen.
- På den måde er det også et politisk ansvar. Politikerne har år efter år været med til at forringe rammerne, siger Thomas Gruber.
"Bedre kvalitet og reduktion i omkostninger"
Familien sendte i slutningen af maj i år et brev til rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Brian Dybro og direktør samme sted Gitte Østergaard. Her beskrev Else Margrethe Buch og hendes mand, hvordan deres datter ”udsættes vedvarende af Odense Kommune for omsorgssvigt,” og at ordningen med en vagt, der blot runderer hver time, efterlader ”de svageste borgere helt alene i en separat bygning uden for syns- og høreafstand i et sted mellem sammenlagt syv og otte timer hver nat”.
Godt en uge senere modtog familien et svar fra Brian Dybro.
Her skrev han, at han beklagede deres oplevelser, men at nattevagtsordningen stammer fra en organisering, der blev besluttet i 2013 for at give ”bedre kvalitet og samtidig sikre en reduktion i omkostninger”.
Det svar var Else Margrethe Buch slet ikke tilfreds med. Derfor sendte hun et nyt brev til rådmanden, hvori han blev oplyst, at fra nu af foregik kommunikationen igennem en advokat, der var blevet sat på sagen.
Nu svarede Brian Dybro:
- Jeg vil understrege, at både jeg og forvaltningen tager jeres henvendelse alvorligt.
Han anbefalede også familien at tage imod tilbuddet om et møde med cheferne på området.
Kommunen har gjort det godt nok, mener kommunen
En chef på området er Hasse Jacobsen. Han er chef for handicap og sindslidelse i Odense Kommune, og han mener ikke, at man gør sig skyldig i omsorgssvigt over for Kristine.
- Ud fra de observationer, vores natpersonale har gjort sig, har vi ikke haft anledning til at tro, at vi ikke har gjort det tilstrækkeligt, siger Hasse Jacobsen.
Han fortæller, at det er et presset område, som Odense Kommune faktisk bruger flere penge, end man har til rådighed. Han siger også, at ”støttebehov altid kommer før økonomi.”
- Serviceloven siger, at vi gerne må have økonomi som parameter, men vi skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken støtte en borger skal have. Det skal vi også gøre i det her tilfælde, siger Hasse Jacobsen.