3. maj. 2020 kl. 20:49
Flemming Ellegaard

Firdoblet salg: Fiskeri er populært under coronakrisen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fiskeri er blevet populært i en tid, hvor mange andre fritidsinteresser er sat på pause.

Fodbold, håndbold, yoga, strikkeklubber, badminton og massevis af andre interesser, danskerne ynder at bruge deres fritid på, er for tiden sat på pause på grund af den hærgende coronakrise.

Verden over bliver folk bedt om at holde sig hjemme for at begrænse smitten af det ny virus, og det mærkes hos mange forretningsdrivende, at kunderne holder sig hjemme.

Men et sted, hvor det går den modsatte retning, er hos Martin Christensen i Odense, som er indehaver af Odense Jagt og Fritid.

- Vi mærker virkelig en øgning i fiskegrejsalget. Som aldrig set før, siger han.

På et normalt år køber han omkring 1. marts et lager af fiskerigrej hjem, der plejer at tage et års tid at få solgt. Sådan er det ikke gået i år.

- Vi har haft udsolgt to gange allerede. Det vil sige, at vi har en kæmpe øgning i salget. Noget, der svarer til tre-fire julehandler i træk, tror jeg.

Han vurderer, at salget af fiskeri er firdoblet i hans forretning.

Frisk luft til skoleelever

Nogle af dem, der har fået øjnene op for lystfiskeri er de tre skoleelever Carl Emil Winther, Jakob Smidt og Aksel Vig Laugesen, der til daglig går i 9. klasse på Nyborgs Private Realskole.

Men for tiden er de ligesom mere end 300.000 andre danske skoleelever sendt hjem fra skole på grund af coronakrisen.

Det har fået dem til at kaste sig over fiskestængerne.

- Vi sad og snakkede en dag over messenger, og så kom vi bare på idéen om at fiske. Så er vi ude i naturen, og vi behøver ikke stå tæt sammen, siger Aksel Vig Laugesen.

Han fiskede også før coronakrisen, men det skete kun et par gange om året.

- Nu er det lidt sjovere, når jeg har fået de to andre med, siger han.

Læs også: Plejehjem åbner for besøg, men:
  • Jeg mangler jo et kram
Gå tilbage Del
2. maj. 2020 kl. 19:33
Opdateret: 3. maj. 2020 kl. 12:20
Fyn

Plejehjem åbner for besøg, men:
  • Jeg mangler jo et kram

Flemming Ellegaard

Efter flere ugers nedlukning er der igen åbent for besøg på flere fynske plejehjem - dog kun udendørs. Ægteparret Kirsten og Ib Johnsen håber, det er et skridt tilbage mod normalen.

I mere end fem uger har den eneste kontakt, Kirsten Skov Johnsen har haft til sin mand, Ib, været telefonisk.

Men efter plejehjemmet, hvor Ib bor, igen tager imod besøg fra pårørende, kan hun nu få lov at se sin mand. De må dog ikke sidde på samme bænk eller have fysisk kontakt.

- Det er jo en del af vejen tilbage, håber jeg, siger Kirsten Skov Johnsen.

87-årige Ib Fusager Johnsen er dement og bor på Plejecenter Thurøhus i Svendborg. På grund af tiltagene mod det ny coronavirus har der siden 18. marts været lukket for besøg fra pårørende.

I løbet af de sidste to uger er flere plejehjem landet over så småt begyndt at åbne for udendørs besøg. Det sker i kølvandet på, at Sundhedsstyrelsen erkendte, at man havde for striks i retningslinjerne for besøg på plejehjem - specifikt på udendørs arealer.

Fredag gav Svendborg Kommune grønt lys, at beboerne på Thurøhus Plejecenter og kommunens andre plejehjem igen kunne få deres pårørende at se.

Telefonsamtaler fra sportspladsen

Det benyttede Kirsten Skov Johnsen sig af samme dag, og lørdag er hun forbi igen.

Ægteparret har haft daglige telefonsamtaler, mens coronakrisen har stået på.

Fordi besøg ikke har været tilladt har de ikke kunnet se hinanden tæt på, men flere gange har Kirsten Skov Johnsen stillet sig på sportspladsen bag plejecenter, mens hun snakkede telefon med sin mand. På den måde har parret kunne se hinanden på lang afstand, mens de snakkede.

Nu må de ses ansigt til ansigt. De skal dog stadige holde afstand, spritte af og undgå fysisk kontakt. Og selvom det er fremskridt, savner Ib Fusager Johnsen stadig et mere normalt besøg.

- Det er jo meget bedre, men jeg mangler jo et kram. Jeg vil jo gerne kramme hende, siger han.

Samme følelse sidder hans kone med.

- Jeg håber ikke, det varer resten af året, før vi må give hinanden et kram igen. Det er svært at gøre alt på afstand.

Rolig genåbning

Inden man åbnede for besøg henvendte plejehjemmene i Svendborg, henvendte man sig til pårørende og adviserede om, at man fra torsdag i denne uge kunne ringe og aftale en tid til besøg.

Selvom der har været lukket i flere uger,  er genåbningen foregået stille og roligt.

- Jeg tror, at der er lavet aftaler for gennemsnitligt et par besøg om dagen her de første dage og weekenden over, siger Karin Rindebæk Larsen, der er områdeleder for Plejecenter Øst, hvor Thurøhus hører under.

Fredag indgik samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Venstre en aftale, der blandt andet skal sikre, at beboere på plejehjem kan få besøg under coronakrisen. Venstre forlod forhandlingerne med begrundelsen, at aftalen ikke var ambitiøs nok.

I aftalen er der afsat 165 millioner kroner. Besøgene skal sikres ved hjælp af eksempelvis besøgspavillioner og midlertidige udestuer.

De to kammerater er også blevet bidt af det.

- Vi har meget fjernundervisning, så at sidde foran skærmen kan godt blive noget langtrukkent, og man kan måske også begyndet mærke det i øjnene og i hovedet, at det ikke er så sundt.

Det har de tre venner dog fundet en kur mod.

- Hvis man lige kommer ud bare nogle timer og får nogle fisk og får noget luft sammen med et par venner, så kan det altså ikke gå galt, siger han.

Alle tre har planer om at holde fast i fiskeriet. Også når coronakrisen er ovre.

- Bestemt. Vi har snakket om en masse andre slags fisk, vi gerne vil fange. Vi vil allesammen gerne fange en laks en dag. Måske tager vi engang en weekendtur til Norge eller Sverige. Det tror jeg godt, vi kunne finde på i en ferie eller noget, siger Carl Emil Winther.

Sort og hvidt

Selvom der er kommet nye fiskere til, kan Martin Christensen dog stadig mærke coronakrisen på sin forretning.

- Det er lidt sort og hvidt.  I fiskeriafdelingen kører det bedre end nogensinde før. I jagtafdelingen går det dårligere end nogensinde før.

Mange skydebaner holder stadig lukket for at undgå smitte med det ny virus. Det mener, Martin Christensen er en af flere årsager til det svigtende salg.

- Normalt er der en masse udlandsrejser nu, hvor folk rejser ud og oplever en masse jagtture, og det sker jo heller ikke, siger han.

Mens salget af fiskerigrej er firdoblet, er salget af jagtudstyr halveret, fortæller butiksindehaveren.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her