2. maj. 2020 kl. 19:33
Opdateret: 3. maj. 2020 kl. 12:20
Fyn
Flemming Ellegaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter flere ugers nedlukning er der igen åbent for besøg på flere fynske plejehjem - dog kun udendørs. Ægteparret Kirsten og Ib Johnsen håber, det er et skridt tilbage mod normalen.


I mere end fem uger har den eneste kontakt, Kirsten Skov Johnsen har haft til sin mand, Ib, været telefonisk.

Men efter plejehjemmet, hvor Ib bor, igen tager imod besøg fra pårørende, kan hun nu få lov at se sin mand. De må dog ikke sidde på samme bænk eller have fysisk kontakt.

- Det er jo en del af vejen tilbage, håber jeg, siger Kirsten Skov Johnsen.

Læs også: Efterskoler er højrisiko: Vil gøre alt for at komme tilbage
Gå tilbage Del
2. maj. 2020 kl. 17:27
Fyn

Efterskoler er højrisiko: Vil gøre alt for at komme tilbage

Privatfoto

Efterskoler er i et fortroligt notat fra Statens Seruminstitut vurderet til at være blandt de mest risikable at åbne. Det er hårdt, forklarer efterskoleelev.


Efterskoler, natklubber og fitnesscentrer udgør en høj risiko for smittespredning i følge Statens Seruminstitut. Det fremgår af et lækket notat til partilederne.

Efterskolerne er dog ikke blevet hørt i, hvad de kan gøre for at mindske smittespredningen, og ifølge efterskoleeleven Freja Winckler, er eleverne klar, uanset hvilke forholdsregler, der skal tages.

- De kan jo teste os alle sammen, og så kan resten blive hjemme. Vi kan blive der resten af skoleåret. Så kan man tage et valg, om man vil være hjemme eller på skolen. Folk ses alligevel derhjemme, så det kunne blive mere kontrolleret, forklarer hun.

Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan.

- Hvis du spørger en hvilken som helst efterskoleelev, er jeg helt sikker på at de vil sige, at hvis bare de får 30, 40 eller 50 procent af det de fik, før marts, så vil de give alt, for at komme tilbage, siger efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.

Unge samles alligevel

Nu, næsten otte uger efter de blev sendt hjem, har eleverne stadig ikke fået nogen besked om, hvad de kan forvente.

- Jeg har kun det her ene år. Det har været min drøm rigtigt længe, som så gik i opfyldelse, og jeg er rigtigt glad for efterskolen, det betyder rigtig meget for mig, siger hun.

Hun forstår godt, at efterskolerne udgør en høj risiko for smittespredning, og selv har hun da også været påpasselig, da hendes mor har været i risikogruppen efter en operation. Men det er ikke alle, der er lige så påpasselige.

- Det er ikke længe siden, at jeg på snapchat kunne se, at der begyndte at blive holdt fester. Det har været undertrykt et stykke tid, men det er det ikke så meget længere, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved jo godt, at det er alvorligt, men nogle unge mennesker er jo bare lidt mere ligeglade. De vil ikke holde afstand mere, forklarer hun og understreger, at der ikke kun er tale om hendes venner fra efterskolen.

Lig i lasten

Selvom håbet har været spinkelt, siden eleverne blev sendt hjem, er det nu begyndt at forsvinde helt.

- Vi er ikke mange, der tror på, at vi får lov at komme tilbage. Vi er mange, der er meget kede af det. Vi får jo ikke tiden tilbage igen. Det er tabt, siger Freja Winckler og uddyber:

- Det er jo ikke, fordi vi er nemmere at smitte, det er jo bare fordi vi er tættere sammen. Det kunne jo være en løsning, at vi bare skulle tilbage på skolen, og bare være der, så vi fik tiden brugt sammen.

Privatfoto
 

Og det kan ende med at få stor betydning for deres videre uddannelsesforløb, at de ikke har kunnet færdiggøre deres efterskoleforløb ordentligt, forklarer formanden for efterskolerne, Torben Vind Rasmussen.

- Jeg tror, det får store konsekvenser. Hvis ikke de kommer tilbage, får de nogle lig med sig i lasten, når de starter på ungdomsuddannelser, siger efterskolernes formand.

Men indtil videre håber han og Freja Winckel bare på en klar udmelding:

- Det er vildt frustrerende, i hvert fald for mig. Vi er mange, der har det sådan, at de bare gerne vil vide noget. Vi vil bare gerne have informationer om, hvad det er, der sker. Vi ved jo ingenting nogen af os, afslutter Freja Winckel.

87-årige Ib Fusager Johnsen er dement og bor på Plejecenter Thurøhus i Svendborg. På grund af tiltagene mod det ny coronavirus har der siden 18. marts været lukket for besøg fra pårørende.

I løbet af de sidste to uger er flere plejehjem landet over så småt begyndt at åbne for udendørs besøg. Det sker i kølvandet på, at Sundhedsstyrelsen erkendte, at man havde for striks i retningslinjerne for besøg på plejehjem - specifikt på udendørs arealer.

Fredag gav Svendborg Kommune grønt lys, at beboerne på Thurøhus Plejecenter og kommunens andre plejehjem igen kunne få deres pårørende at se.

Telefonsamtaler fra sportspladsen

Det benyttede Kirsten Skov Johnsen sig af samme dag, og lørdag er hun forbi igen.

Ægteparret har haft daglige telefonsamtaler, mens coronakrisen har stået på.

Fordi besøg ikke har været tilladt har de ikke kunnet se hinanden tæt på, men flere gange har Kirsten Skov Johnsen stillet sig på sportspladsen bag plejecenter, mens hun snakkede telefon med sin mand. På den måde har parret kunne se hinanden på lang afstand, mens de snakkede.

Læs også: Henry hentede sin kone på plejehjem: Corona skulle ikke skille dem ad
Gå tilbage Del
24. apr. 2020 kl. 20:07
Fyn

Henry hentede sin kone på plejehjem: Corona skulle ikke skille dem ad

Pernille Gram

På grund af corona kunne Henry Fabricius ikke se sin kone, som boede på plejehjem. Men Henry hentede i stedet sin kone hjem, så de kunne nyde tiden sammen.


På sin terrasse sidder Henry Fabricius og holder sin kone gennem 34 år i hånden. Noget som før var normalt, men ikke i det seneste år.

Henry Fabricius' kone Kirsten lider af svær Alzheimers, og sidste år var det så slemt, at hun måtte flytte på plejehjem. Parret så dog stadig hinanden dagligt, da Henry var ved hende alle dage, indtil hun skulle sove.

Så kom coronavirussen og plejehjemmet lukkede for besøgende.

-  I løbet af ti dage mistede hun interessen for at snakke med mig. Det med at stå på den ene side af en gold rude, og hun står på den anden - det fungerer altså ikke, fortæller Henry Fabricius

Udsigten til ikke at skulle se sin kone i lang tid var for meget for den ham, så han kontaktede plejehjemmet.

- Jeg ville have Kirsten hjem! Så jeg ringede en mandag morgen og sagde, at jeg kom og hentede hende klokken ti. Jeg kom ind gennem havedøren, og jeg pakkede hendes ting. Så kørte vi hjem, og vi har klaret os herhjemme. Og det går fint, fortæller Henry Fabricius.

Kirsten forsvinder 

Henry Fabricius tog den svære beslutning om at sende Kirsten på plejehjem for et år siden, da sygdommen havde fået et så voldsomt tag i Kirsten, at det begyndte at tage hårdere på Henry selv.

- Kirsten var temmelig urolig, og hun stod op om natten, og det gik ud over hendes nattesøvn. Jeg var selv slidt op til sidst, forklarer Henry Fabricius. 

Ude på plejehjemmet skulle det vise sig, at prisen for maden var høj, men det løste Henry ved at komme hver dag og lave mad til sin kone. Noget som passede ægtemanden godt.

- Jeg var stort set ved Kirsten ti timer om dagen, hver dag ude på plejehjemmet.

Efter at plejehjemmet lukkede helt for besøgende, var det for hårdt for Henry Fabricius ikke længere at kunne være ved sin kones side hver dag.

Fordi hver dag tæller nu.

- Det er, fordi at hun forsvinder for mig. Det er det værste, fortæller en tydeligt bevæget Henry Fabricius.

Parret bliver sammen trods genåbning

Selvom Kirstens sygdom fylder meget, er det vigtigste stadig, at parret nu igen har en hverdag sammen. Og ifølge Henry Fabricius nyder de hvert øjeblik.

- Når nu vækkeuret ringer klokken kvart over syv om morgenen, så ligger vi og kigger på hinanden. Skal vi stå op? Nej, siger Kirsten, skal vi ikke ligge og holde lidt i hånden og hygge? Så ligger vi en halv time mere og holder i hånd.

Når parret er sammen som nu, så bliver der holdt meget i hånd. For Henry Fabricius handler det om at få det bedste ud af tiden nu, selvom det kan være hårdt.

- Den tid der går godt, den kommer jo aldrig skidt igen.

Når nu plejehjemmene nu begynder at åbne op igen for besøgende, kommer det ikke til at betyde det store for parret. 

- Hvis jeg ikke kan komme der, ligesom jeg kunne, inden der blev lukket ned, så er Kirsten og jeg sammen. Og det bliver vi ved med.

Nu må de ses ansigt til ansigt. De skal dog stadige holde afstand, spritte af og undgå fysisk kontakt. Og selvom det er fremskridt, savner Ib Fusager Johnsen stadig et mere normalt besøg.

- Det er jo meget bedre, men jeg mangler jo et kram. Jeg vil jo gerne kramme hende, siger han.

Samme følelse sidder hans kone med.

- Jeg håber ikke, det varer resten af året, før vi må give hinanden et kram igen. Det er svært at gøre alt på afstand.

Rolig genåbning

Inden man åbnede for besøg henvendte plejehjemmene i Svendborg, henvendte man sig til pårørende og adviserede om, at man fra torsdag i denne uge kunne ringe og aftale en tid til besøg.

Selvom der har været lukket i flere uger,  er genåbningen foregået stille og roligt.

- Jeg tror, at der er lavet aftaler for gennemsnitligt et par besøg om dagen her de første dage og weekenden over, siger Karin Rindebæk Larsen, der er områdeleder for Plejecenter Øst, hvor Thurøhus hører under.

Fredag indgik samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Venstre en aftale, der blandt andet skal sikre, at beboere på plejehjem kan få besøg under coronakrisen. Venstre forlod forhandlingerne med begrundelsen, at aftalen ikke var ambitiøs nok.

I aftalen er der afsat 165 millioner kroner. Besøgene skal sikres ved hjælp af eksempelvis besøgspavillioner og midlertidige udestuer.

I den seneste uge har både Nyborg, Kerteminde, Nordfyn og Middelfart Kommune åbnet for udendørs besøg på plejecentrene.Selvom man havde forventet et stort rykind, er meldingen fra samtlige kommuner, at åbningerne er gået stille og roligt.
For 26 minutter siden
Tophistorie
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.

Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.

Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.

Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.

For 2 timer siden
Tophistorie
Malthe Noes

- Det er et decideret helvede.


Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.


- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.


Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.


Et overfølsomt centralnervesystem

Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.

Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.

- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.

Malthe Noes
Pia Pedersen har plastiktallerkner liggende i skuffen med hendes normale service.

Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.

I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.

- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.

Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

Et vigtigt signal

Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.

- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.

Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.

Malthe Noes
De mørke handsker støtter også Pia Pedersens leddegigt, når smerterne er værst.

- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.

Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.

- Altid bedre at forebygge end at behandle

Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.

- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?

Malthe Noes
Philip Rask Lage-Hansen vil skabe en personlighedsprofil af de patienter, der får stillet en gigtdiagnose.

Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.

- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?

Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.

- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.

For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.

Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?

- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.

Malthe Noes
Pia Pedersen og hendes veninde.
For 53 minutter siden
Mikkel Skov Svendsen

Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.

Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.

Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.

Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.

For 3 timer siden
Fyn

Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.



  • Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).


Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.


I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.


Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.

- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.

Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.

Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.

I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.

Mere sagsbehandling

Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:

- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.

Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.

- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.

Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.

- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.

Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.

Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.

Opdatering

Storebæltsbroen oplyser, at forbuddet forventes ophævet klokken 19.

Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.

Det gælder i begge retninger.

Øvrige bilister kan køre over broen.

For 4 timer siden
Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

For 5 timer siden

Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.

Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.

Mikkel Skov Svendsen

Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.

Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.

Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.

Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.

- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.

Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.

Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.

Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.

Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.

Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.

Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.

- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.

I går kl. 20:36
Fyn

To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.


Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.


Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.


Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.


Forklaring

TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.

Solgt i hele landet

For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.

Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.

Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.

Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.

Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.

Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.

Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.

Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.

Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.

Alexander Aagaard

Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).

Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.

- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.

I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.

Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her