Efterskoler er højrisiko: Vil gøre alt for at komme tilbage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Efterskoler er i et fortroligt notat fra Statens Seruminstitut vurderet til at være blandt de mest risikable at åbne. Det er hårdt, forklarer efterskoleelev.
Efterskoler, natklubber og fitnesscentrer udgør en høj risiko for smittespredning i følge Statens Seruminstitut. Det fremgår af et lækket notat til partilederne.
Efterskolerne er dog ikke blevet hørt i, hvad de kan gøre for at mindske smittespredningen, og ifølge efterskoleeleven Freja Winckler, er eleverne klar, uanset hvilke forholdsregler, der skal tages.
- De kan jo teste os alle sammen, og så kan resten blive hjemme. Vi kan blive der resten af skoleåret. Så kan man tage et valg, om man vil være hjemme eller på skolen. Folk ses alligevel derhjemme, så det kunne blive mere kontrolleret, forklarer hun.
Emilie drømmer om at komme tilbage i skole:
- Det ville betyde så meget
Kan man finde kreative løsninger, som kan sikre de ældste elever en ordentlig afslutning på skoleåret? Det har blandt andre Emilie Markussen fra Kerteminde bedt TV 2/Fyn søge svar på.
Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.
“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”
Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.
- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.
Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.
Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?
Emilie Markussen
- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.
- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.
Flere partier vil gerne
Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.
“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”
For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.
- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.
- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.
Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.
- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.
Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.
- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.
Spørgsmål fra en fynbo
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Ole Rinck
Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?
Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.
Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.
Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole
Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.
Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.
Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.
Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.
Lad de små holde tidlig sommerferie
Spørgsmål fra en fynbo
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte
Men hvad så med et andet forslag?
Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?
Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.
Ingen klare svar fra ministeren
TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.
Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.
“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”
- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:
- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.
Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.
Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.
Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan.
- Hvis du spørger en hvilken som helst efterskoleelev, er jeg helt sikker på at de vil sige, at hvis bare de får 30, 40 eller 50 procent af det de fik, før marts, så vil de give alt, for at komme tilbage, siger efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.
Unge samles alligevel
Nu, næsten otte uger efter de blev sendt hjem, har eleverne stadig ikke fået nogen besked om, hvad de kan forvente.
- Jeg har kun det her ene år. Det har været min drøm rigtigt længe, som så gik i opfyldelse, og jeg er rigtigt glad for efterskolen, det betyder rigtig meget for mig, siger hun.
Psykolog om Emmas efterskolesavn: En sorgproces er naturlig
Det har konsekvenser, at mange efterskoleelever er sendt hjem til en tom hverdag på ubestemt tid. Derfor undersøger vi, hvad der bliver gjort for at få eleverne tilbage på skolerne.
I 43 dage har Emma Aagesen nu savnet sine venner, som har betydet alt for hende, siden hun begyndte på Glamsdalens Idrætsefterskole i sommer.
Selvom Emma hverken er syg eller i en økonomisk krise på grund af den uventede corona-situation, kan man godt sige, at hun er i en slags livskrise lige for tiden. Hendes far, Thomas Aagersen, beskriver det i telefonen:
- Jeg har aldrig set hende så ked af det før. For mig virker det som en decideret sorgbearbejdning, hun går igennem, og det påvirker hele familien at se hende så ked af det.
Det er ham, der har skrevet til TV 2/Fyn, fordi han gerne vil vide, hvad der bliver gjort for, at efterskoleelever som Emma kan komme tilbage til fællesskabet igen.
En fynbo får svar
Jeg har en datter der går på efterskole og er blevet sendt hjem på grund af corona. Det ødelægger meget for børnene at være væk fra skolen. Jeg undrer mig over at man ikke gør mere for at undersøge, hvad der skal til for at åbne efterskolerne igen?
Thomas Aagesen
En helt anden pige
For at forstå, hvad det gør ved efterskoleelever som Emma Aagesen at være isoleret fra fællesskabet på den måde, som de er det lige nu, skal man først sætte sig ind i, hvad de får ud af et efterskoleophold. Emmas far, Thomas Aagesen er ikke i tvivl om, hvordan de seneste ni måneder har sat sit præg på hans datter.
- Det er en hel anden pige, vi har fået med hjem allerede. Før var Emma mere introvært og forsigtig, men opholdet har givet hende noget styrke til for eksempel at turde sige noget, selvom vi er mange mennesker samlet, siger han.
Ifølge formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, er det netop det, et efterskoleophold kan.
- Vi har mulighed for at give de unge en unik læringsmulighed, fordi vi kan tilbyde en god balance af fritidsliv og indlæring. Det er tiltalende for mange unge mennesker, fordi de bedre kan kan holde gejsten oppe i matematik og tysk, hvis der er afsat plads til, at de også kan dyrke deres egne interesser og fællesskabet ind i mellem, siger han.
Der bliver gjort noget
Grunden til at en situation, som den mange efterskoleelever står i lige nu, føles svær, er det kontrastfulde skift i hverdagen, de oplever uden at kunne nå at kunne forberede sig, forklarer psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
- Hvis vi vidste, at det her var overstået om tre uger, og så ville verden blive normal igen, ville det være meget nemmere at være i. Men uvisheden gør, at man lige nu mærker, hvad man savner, og ikke ved, om man får det igen, eller om man faktisk har mistet det for evigt, siger han .
Han medgiver, at det er helt naturligt at være i en sorgproces af den grund.
Derfor arbejder Efterskoleforeningen også på at gøre, hvad de kan for, at elevere kan komme tilbage til Efterskolerne den 11. maj, siger Torben Vind, formand for Efterskoleforeningen.
- Lige nu arbejder vi benhårdt på at få en vurdering af smittespredning for efterskoler således, at man kan lave en politisk vurdering af, hvordan det ville være at åbne op igen. Det er vigtigt for os, og det sidder de lige netop nu og diskuterer på Christiansborg.
Sundhedsmyndighederne har allerede lavet én vurdering på området, som blev grundlag for at højskoler, efterskoler og butikker ikke måtte åbne op da Statsministeren åbnede første fase af Danmark. Men denne sundhedsfaglige vurdering er mere specifik, hvilket kan være til efterskolernes fordel, forklarer Torben Vind.
- Den vurdering, der blev lavet i sidste omgang var en samlet analyse af alle områderne, hvilket vi synes er alt for bredt at vurdere ud fra. Derfor har vi efterspurgt, at man laver en mere præcis vurdering af, hvordan en spredning er for et lukket kostskolemiljø, siger han.
Giv plads til små nye glæder
Mens Emma og familien venter på, hvad der sker, når Regeringen efter al sandsynlighed går ind i anden fase af genåbningen den 11. maj, er der råd for, hvordan de kan komme bedre igennem situationen.
- Når man skal igennem en sorgproces, skifter man mellem to poler. Den ene pol koncentrerer sig mest om det triste og alt det, man mister. Her er man naturligvis mest i begyndelsen. Den anden pol er mere fokuseret på, hvordan ens nye verden og hverdag ser ud, og her fylder nysgerrigheden, siger psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
En sorgproces tager tid, men man kommer på den anden side af den.
- Det er derfor klogt både at give plads til at være ked af det, og finde åbninger til at være i kontakt med hinanden. Derudover skal man også prøve at se, om man kan finde små glæder, som ikke har noget med ’det gamle’ at gøre. Det lyder banalt, men i al stilfærdighed har det faktisk en positiv betydning at tackle en situation som denne på den måde, siger han.
Hun forstår godt, at efterskolerne udgør en høj risiko for smittespredning, og selv har hun da også været påpasselig, da hendes mor har været i risikogruppen efter en operation. Men det er ikke alle, der er lige så påpasselige.
- Det er ikke længe siden, at jeg på snapchat kunne se, at der begyndte at blive holdt fester. Det har været undertrykt et stykke tid, men det er det ikke så meget længere, siger hun og fortsætter:
- Jeg ved jo godt, at det er alvorligt, men nogle unge mennesker er jo bare lidt mere ligeglade. De vil ikke holde afstand mere, forklarer hun og understreger, at der ikke kun er tale om hendes venner fra efterskolen.
Lig i lasten
Selvom håbet har været spinkelt, siden eleverne blev sendt hjem, er det nu begyndt at forsvinde helt.
- Vi er ikke mange, der tror på, at vi får lov at komme tilbage. Vi er mange, der er meget kede af det. Vi får jo ikke tiden tilbage igen. Det er tabt, siger Freja Winckler og uddyber:
Efterskoler vil have elever tilbage:
- Det er deres hjem og familier, der er revet over
Efterskolerne skriger på at få eleverne tilbage, men ikke blot for at få eleverne i skole. - Det er deres hjem og familier, der er blevet revet over, siger formanden for Efterskoleforeningen.
Den 11. marts, hvor landet lukkede ned, måtte samtlige efterskoleelever også sendes hjem. Selvom efterskolerne har fået en hjælpepakke, som skal holde hånden økonomisk under dem, så skriger efterskolerne stadig på elever. Det er nemlig ikke bare deres skolegang, der er stoppet. Det er også samværet med nye kammerater og deres hjem, som er revet over, mener formanden for Efterskoleforeningen.
Før den 11. marts var der liv på efterskolerne. Undervisning, snak og latter på gangene, og i nogle tilfælde sikkert også natterend under lærernes radar. Men nu står lokalerne på alle efterskolerne tomme, og skriger på at få eleverne og livet tilbage.
Men det er ikke uden risiko i disse coronatider, hvor vi skal undgå at smittespredningen for alvor tager fart.
I coronatiden kan vi også lave efterskole
Smitte med coronavirus kan heller ikke undgåes helt, mener Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.
- Det kan vi jo ikke undgå. Ligesom folkeskoler og vuggestuer heller ikke kan. Men på efterskolerne kan vi sikre en kontrolleret skolegang, sådan at vi også i coronatiden kan lave efterskole, siger Torben Vind Rasmussen.
Han mener, at man godt kan lave forhold på efterskolerne, som gør risikoen mindre.
- Det kan vi gøre ved at lave mindre familier, sådan at vi ligesom med familierne derhjemme, kan lave et mere lukket system end ude i det store samfund, siger Torben Vind Rasmussen.
Kåre Mølbak, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut har udmeldt at smittespredningen kan risikere at eksplodere, hvis højskoler og efterskoler åbnes. Det er umiddelbart ikke en god nyhed for efterskolerne, men det glæder alligevel Torben Vind Rasmussen.
- Jeg er glad for, at han er kommet med en udtalelse. Det er første gang, der er kommet en sundhedsfaglig udtalelse om efterskolerne. Det næste skridt må så være, at vi ikke bliver slået i hartkorn med caféer og restauranterne. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en vurdering, der går på efterskolerne - måske sammen med højskolerne - alene. Sådan at vi kan se lige præcis, hvad det er for en smittespredning, der er på vores skoler - og hvordan vi så kan komme det i møde, sådan at vi kan sikre en god og kontrolleret skolegang i coronatiden.
Hjem og familier revet over
Med hjælpepakkerne på plads, er det ikke økonomien der står til last for efterskolerne lige nu. Det er relationerne, som der skal værnes om ifølge Torben Vind Rasmussen.
- Vi skal bare regne med, at det her er ikke bare kun deres skolegang. Det er deres hjem. Det er deres familier. Her er deres venner og kammerater. Efterskole er en bobbel. Det er én stærk identitet. Derfor er det det hele, der blev revet over for efterskoleeleverne den 11. marts, hvor vi måtte lukke, siger Torben Vind Rasmussen.
Efterskoleforeningen håber på og regner med, at de senest den 10. maj kan få eleverne tilbage på skolerne.
- Det er jo ikke, fordi vi er nemmere at smitte, det er jo bare fordi vi er tættere sammen. Det kunne jo være en løsning, at vi bare skulle tilbage på skolen, og bare være der, så vi fik tiden brugt sammen.
Og det kan ende med at få stor betydning for deres videre uddannelsesforløb, at de ikke har kunnet færdiggøre deres efterskoleforløb ordentligt, forklarer formanden for efterskolerne, Torben Vind Rasmussen.
- Jeg tror, det får store konsekvenser. Hvis ikke de kommer tilbage, får de nogle lig med sig i lasten, når de starter på ungdomsuddannelser, siger efterskolernes formand.
Men indtil videre håber han og Freja Winckel bare på en klar udmelding:
- Det er vildt frustrerende, i hvert fald for mig. Vi er mange, der har det sådan, at de bare gerne vil vide noget. Vi vil bare gerne have informationer om, hvad det er, der sker. Vi ved jo ingenting nogen af os, afslutter Freja Winckel.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Stjernekok afslører sine fif: Det må du absolut ikke gøre, når du steger din and
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OBS! Denne artikel blev oprindeligt udgivet mortensaften, men da den også er relevant juleaften, bliver den genudgivet her.
Mortensaften: En aften på året, hvor ande- og gåsehungrende sjæle sætter tænderne i det saftige stykke fjerkræ.
Med ild i kaminen og rødvin i glasset holder tusindvis af fynboer velsagtens en form for generalprøve til juleaften om blot halvanden måned.
Vi mindes Sankt Morten, der i 300-tallet i et forfejlet forsøg gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop.
Som hævn beordrede han alle husstande til mindst en gang om året at spise en gås. Det blev dog lige bekosteligt nok, hvorfor anden senere måtte agere ufrivillig stedfortræder.
Der findes et hav af måder at tilberede en god and på, påpeger stjernekokken Thomas Pasfall.
- Hver husmor, hver sin opskrift og hver sin måde at gøre tingene på, siger han til TV 2 Fyn og slår fast, at fremgangsmåden, han vil fortælle om, er den, der virker for ham.
De største bryster
Måske du allerede har anskaffet dig en and til i aften, men hvis ikke, er der ifølge Thomas Pasfall et par ting, du kan være opmærksom på.
- Jeg kan bedst lide racen berberiand, fordi den udvikler de største bryster og de største lår, siger han og tilføjer, at en friskslagtet landand fra en gård er at foretrække, men at en frossen fra køledisken også går an.
“Anden må meget gerne veje 3400 gram eller mere.”
Efter de yderste vinger, halsen og lidt af lårbenene er blevet skåret fra, og anden er skyllet og renset godt indvendig, fremhæver Thomas Pasfall, at den bør fyldes med æblestykker, kvarte skiver appelsin, svesker og måske en stang rosmarin og timian.
- Når den så bliver stegt, giver dampene og smagene, der sidder inde i skroget, smag til kødet, siger han og tilføjer, at de desuden bidrager til smagen i saften i bradepanden under anden, som skal bruges til fond senere.
- Krydr den godt med salt og peber, og giv den nogle lette ridser på brystet uden at skære gennem skindet.
Hemmeligheden bag de lækre brunede kartofler
- Mange kan jo ikke undvære de brunede kartofler, så dem kan du også lave på den gode måde, siger Thomas Pasfall.
- Kombinér rigeligt med perlesukker, flormelis og klaret smør på en pande. Det er hemmeligheden. Varm ingredienserne op, og så får du en meget fin karamelliseret masse.
- Vend aspargeskartofler i den karamelliserede masse. De smager simpelthen bedst. Sådan får du rigtig gode brunede kartofler.
Et absolut no-go
Nu er anden klar til stegning. Forvarm ovnen til 160 grader, placer den på en rist, og steg den i en time.
- Når tiden er gået, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i en halv time, eller hvordan det lige passer.
Herefter skrues ovnen op på 210 graders forvarme.
- Og så giver du anden 40 minutter mere, siger han og påpeger, at hvis du har en ovn, der bliver meget varm, bør du nøjes med 200 grader i stedet.
“Så bliver anden dejligt sprød på alle kanterne.”
Netop rækkefølgen er ifølge Thomas Pasfall afgørende, hvis intentionen er, at andekødet skal blive mørt og saftigt. Nogle begår nemlig den fejl at give den høj varme fra start, og det er her, at grundstenen til et spoleret måltid bliver lagt.
- Hvis du lægger for hårdt ud, bliver kødet tørt, og så har du et problem.
For at du kan være sikker på, at anden er færdigstegt, fremhæver Thomas Pasfall et særligt trick:
- Løft i låret. Kommer der klar saft frem, er den færdig. Kommer der blod frem, er den ikke færdig endnu.
Undgå bitter rødkål med simpelt fif
- Til et sådant måltid hører selvfølgelig en god rødkål. Snit rødkålen fint, og damp den op i lidt rødvinseddike, siger Thomas Pasfall.
- Tilføj ribssaft, lidt andefedt og halve appelsiner, du har bagt i ovnen først, så bitterheden er brændt væk.
- Kog den fuldstændig mør, og smag til med lidt honning, salt og peber.
Når de 40 minutter er gået, skal anden hvile igen, inden den skæres ud. Herefter kan skroget knuses og koges sammen med saften fra bradepanden til en sovs.
Velbekomme.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Kold start på grå juleaftensdag
kopieret!
Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.
Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.
Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.
Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her