Fjerde sure smiley i træk: Købmand får bøde og politianmeldes
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For fjerde gang på under et år har købmandsbutikken Dalum Bazar fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen. Nu er butikken blev politianmeldt.
11. januar var Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg hos Dalum Bazar i Odense.
Ved besøget fik købmanden en sur smiley, og det er ikke den første, han har fået det. På under et år har Dalum Bazar fået hele fire sure smileyer.
Overskredet dato
Det første besøg fandt sted i juli 2021, og ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapport skete besøget som følge af en henvendelse fra en forbruger.
Her blev det bemærket, at butikken solgte varer, der havde overskredet "bedst før"-datoen og som stod blandt varer, der ikke var udløbet.
Uniformer i hundredvis: Claus har samlet i mere end 30 år
Det handler primært om historien og personerne, der bar dem, når Claus Skaarenborg samler uniformer og hjelme i hundredvis i hjemmet i Odense.
I et kælderrum i Odense, der er så fyldt, at døren knap kan åbnes, har Claus Skaarenborgs store passion gennem mange år vokset sig større og større.
For selv om den helt almindelige villa fremstår lys og moderne på førstesalen, rummer etagen under alligevel historie, der ville gøre selv et museum misundelig.
I sirlige rækker hænger intet mindre end 650 uniformer og tusindvis af hjelme, baretter og andre genstande er stablet i høje bunker. Og samlingen fortsætter med at vokse.
- Jeg ved, at der er andre, der samler, men om der lige er nogen, der har over 600 uniformer, det tør jeg ikke sige. Det er der nok ikke så mange, der har, siger odenseaneren.
Claus Skaarenborg har i mere end 30 år været aktiv samler af militærhistoriske effekter og har stor viden om især uniformshistorie. Og det har givet ham mulighed for at dyrke sin passion på flere planer.
Passion fik Claus med på filmset
Odenseaneren arbejder til dagligt som systemadministrator. Men den brede viden om uniformer har gjort ham til militærhistorisk konsulent på flere store film.
Blandt andet filmen ’9. april’ og ’De forbandede år’. Og her har Claus Skaarenborg for alvor fundet mening med sin hobby.
- Jeg synes, det er vigtigt at kunne bidrage til sådan nogle projeter, så de bliver så korrekte som muligt. Det er så ærgerligt, når der ikke er styr på detaljerne i en film, siger han.
På filmsettet er det derfor hans opgave at sikre, at alle våben og uniformer er korrekte ned til de mindste detaljer på de rigtige tidspunkter i forhold til historien. Derudover låner han også ofte sine uniformer ud til filmprojekter.
Langt fra færdig
Samlingen i Odense går fra gulv til loft i kælderrummet, men Claus Skaarenborg vil alligevel ikke betegne det som en dyr hobby.
- Nogle gange bytter man nogle ting. Og så har jeg jo samlet igennem tredive år, så jeg begyndte også at købe danske uniformer, inden de kostede så meget, siger han.
Det lader dog ikke til, at entusiasmen er smittet af på den yngre generation i husstanden.
- Mine døtre samler ikke på uniformer, hvis man kan sige det sådan, siger Claus Skaarenborg med et grin.
Nedarvet interesse eller ej. En ting er dog sikkert. Odenseaneren er ikke slet ikke færdig med at erhverve sig nye ting til sin historiske samlingen.
- Der er jo altid noget, man mangler, og når man får det, så mangler man noget andet.
Den samme anmærkning blev gjort ved de efterfølgende kontrolbesøg og senest i januar i år.
Ifølge indehaveren af Dalum Bazar, Oussama Kassem Saad, er der kun tale om tørvarer.
- Det er ikke noget alvorligt. Det er jo ikke kød eller mælk. Det er nudler og chokolade, og der er ikke noget galt med det, siger han.
Det er ikke ulovligt at sælge varer, der har overskredet "bedst før"-datoen, men det skal tydeligt fremgå af varerne, at de er udløbne, og det har ikke været tilfældet i Dalum Bazar.
Selvom det er fjerde gang, at butikken får en sur smiley, mener Oussama Kassem Saad, at de har gjort, hvad de kan. Han forklarer, at det skyldes problemer med personalet.
- Det er en meget stresset situation. Den ene dag har den ene medarbejder corona, og den næste har du selv, så vi har ikke tid til at nå at rydde op hele tiden, siger butiksindehaveren.
Bøder og politianmeldelser
Den fjerde sure smiley i træk betyder, at Dalum Bazar nu bliver politianmeldt. Det skete også, da Fødevarestyrelsen var forbi butikken i august 2021, men det har ikke fået Oussama Kassem Saad til at rette op på problemet.
Selv siger indehaveren, at han ikke kender noget til en politianmeldelse.
Ved de tidligere besøg er butikken også blevet pålagt bøder og har skullet betale omkostningerne for de ekstra kontrolbesøg, som de sure smileyer har medført.
Sexolog og underviser ser positivt på højt klamydiatal i Svendborg
På Fyn er antallet af klamydiatilfælde særligt højt i Svendborg Kommune. Men det er glædeligt, mener sexolog og seksualunderviser i Svendborg.
Afstandskravet blev pludselig hverdag under coronapandemiens indtog i Danmark.
Men det har dog ikke holdt de danske unge tilbage fra at være tæt.
Klamydiasmitten nåede nemlig nye højder med knap 30.000 tilfælde i 2020 blandt de 15 til 29-årige, viser seneste tal fra Sex og Samfund.
På Fyn følger de unge resten af landsdelen. Her har flere af de fynske kommuner generelt oplevet en stigning i antallet af klamydiatilfælde.
Tallene er baseret på laboratoriepåviste klamydiatilfælde ved eksempelvis tests hos lægen. Dette reelle antal smittede i Danmark kendes ifølge rapporten dog ikke.
Flere lader sig teste
I Svendborg Kommune er antallet af klamydiatilfælde højest af de i alt ti kommuner. Her fik 27 unge per 1000 indbyggere konstateret klamydia.
Hos drengene var det 21 per 1000 indbyggere, mens det hos de unge sydfynske kvinder lå på omkring 34 tilfælde.
Det er en mindre stigning i kommunen fra sidste opgørelse i 2018.
Rikke Thor er uddannet sexolog og daglig leder på Sex Sund Skolen i Svendborg, der er et gratis seksualundervisningstilbud under sundhedsplejen i kommunen.
Hun har det ambivalent med ovenstående fremlagte tal, for hun mener ikke nødvendigvis, at de skal betragtes som negativt for kommunen.
- Jeg ser det mere som, at der er mange der lader sig teste, siger Rikke Thor.
- Og det er jo positivt, at det (klamydia red.) bliver opdaget, for så sker der jo ikke noget for de unge. Der sker derimod noget, hvis det ikke bliver opdaget i tide.
I Danmark er klamydia en udbredt sexsygdom. Hvis den ikke bliver behandlet, så kan det i sidste ende medføre blandt andet nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed.
Derudover kan mænd få betændelse i deres bitestikler, mens kvinder kan få kroniske smerter i underlivet.
- Det er glædeligt, at vi opdager flere tilfælde, siger Rikke Thor.
Sex og Samfund anser også øget testning som løsningen til at forebygge den stigende klamydiasmitte i landet.
Fakta om klamydia
- Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 50.000 danskere årligt smittes med klamydia.
- Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
- Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
- Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
- Sex & Samfund tilbyder en gratis og sikker klamydiahjemmetest til unge i en række kommuner.
Kilde: Sex og samfund
Mere åbenhed blandt de unge
Sex Sund Skolen skal hjælpe med at bryde barrieren og lade talen om sex flyde nemmere blandt de sydfynske unge.
Efter at have været i faget i en længere årrække oplever Rikke Thor dog ikke, at de unge er blevet mere uansvarlige med tiden.
- Jeg tror ikke, at de unge er dårligere til at bruge kondom end tidligere. Der har altid været et slags barriere for nogle, og det vil der altid være. Men jeg synes generelt, at de unge er gode til at passe på sig selv.
Der er skabt en større åbenhed blandt de unge, mener Rikke Thor, der oplever, at de unge hurtigt lærer at tale om tingene uden at se sexsygdomme som værende et tabu.
Stort fald i Kerteminde
Hvis man ser i de andre kommuner eksempelvis længere nordpå i Kerteminde Kommune, så falder incidenstallet for antallet af klamydiatilfælde betragteligt.
Den falder med over 10 sammenlignet med sidste opgørelse. I 2020 var 19,8 unge per. 1000 indbyggere konstateret med klamydia.
Blandt de unge i Ærø Kommune er der dog ikke offenliggjort nogle tal. Ifølge Sex og Samfund er kommunen for lille til at udregne incidenstal.
Danske Regioner afsatte i 2021 ti millioner kroner til at forebygge klamydiasmitte. Her skal en aftale blandt andet gøre det muligt for alle landets kommuner at tilbyde gratis hjemmeprøvetesttagning for både klamydia og gonorré.
Se her, hvordan tallene ser ud i din kommune:
Antal af klamydiatilfælde blandt de 15-29 årige i 2018 og 2020 (incidenstal) | 2018 | 2020 | Forskel (incidenstal) |
---|---|---|---|
Assens<strong></strong> | 24,0 | 25,4 | 1,4 |
Faaborg-Midtfyn | 20,6 | 21,1 | -0,7 |
Kerteminde | 30,1 | 19,8 | -10,3 |
Odense | 25,4 | 25,9 | 0,5 |
Langeland | 16,7 | 19,4 | 2,7 |
Middelfart | 26,2 | 25,1 | -1,1 |
Nordfyns | 21,7 | 20,9 | -0,8 |
Nyborg | 23,8 | 19,4 | -4,4 |
Svendborg | 24,7 | 27,1 | 2,4 |
Ærø | Ikke oplyst | ikke oplyst | Ikke oplyst |
Oussama Kassem Saad kan ikke sige, om bøderne og politianmeldelsen får konsekvenser for Dalum Bazar, men han forsikrer, at der ikke længere er udløbne varer i butikken.
- Regler er jo regler.
- Vi har rettet det med det samme og fjernet tingene, siger indehaveren.
Sygehus efterlyser folk med coronavirus
kopieret!
Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.
Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.
Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.
Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber
kopieret!
Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.
Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.
Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.
- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.
Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence
kopieret!
Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.
Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.
Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.
Rising star
Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer.
Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.
Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv
kopieret!
Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.
Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.
Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.
- Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.
Privat
FørPrivat
EfterOg selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.
- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.
Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.
Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.
Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.
Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie
kopieret!
Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.
- Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.
På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.
Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.
Der er nemlig noget særligt ved netop får:
- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.
Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.
To gange hyrde
Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.
Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.
Blod, sved og en lille tåre
At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.
- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.
Daglige meditation
Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.
- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.
Kristian Ditlev Jensen
Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.
Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.
Han er i dag sognepræst i Kværndrup.
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.