Uniformer i hundredvis: Claus har samlet i mere end 30 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det handler primært om historien og personerne, der bar dem, når Claus Skaarenborg samler uniformer og hjelme i hundredvis i hjemmet i Odense.
I et kælderrum i Odense, der er så fyldt, at døren knap kan åbnes, har Claus Skaarenborgs store passion gennem mange år vokset sig større og større.
For selv om den helt almindelige villa fremstår lys og moderne på førstesalen, rummer etagen under alligevel historie, der ville gøre selv et museum misundelig.
Russiske krigsskibe eskorteret ud af fynsk farvand
Det er ganske normalt, når Søværnet eskorterer udenlandske skibe gennem dansk farvand. Tirsdag blev tre 112,5 meter lange landgangsfartøjer fulgt ud af fynsk farvand.
Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.
Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.
Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.
- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.
- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.
Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.
- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.
Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.
112,5 meter og 95 mand
De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.
Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.
Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.
På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.
Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:
- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.
Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14 knob.
Øget beredskab i Sverige
I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland.
Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.
På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav.
I sirlige rækker hænger intet mindre end 650 uniformer og tusindvis af hjelme, baretter og andre genstande er stablet i høje bunker. Og samlingen fortsætter med at vokse.
- Jeg ved, at der er andre, der samler, men om der lige er nogen, der har over 600 uniformer, det tør jeg ikke sige. Det er der nok ikke så mange, der har, siger odenseaneren.
Claus Skaarenborg har i mere end 30 år været aktiv samler af militærhistoriske effekter og har stor viden om især uniformshistorie. Og det har givet ham mulighed for at dyrke sin passion på flere planer.
Passion fik Claus med på filmset
Odenseaneren arbejder til dagligt som systemadministrator. Men den brede viden om uniformer har gjort ham til militærhistorisk konsulent på flere store film.
Blandt andet filmen ’9. april’ og ’De forbandede år’. Og her har Claus Skaarenborg for alvor fundet mening med sin hobby.
- Jeg synes, det er vigtigt at kunne bidrage til sådan nogle projeter, så de bliver så korrekte som muligt. Det er så ærgerligt, når der ikke er styr på detaljerne i en film, siger han.
På filmsettet er det derfor hans opgave at sikre, at alle våben og uniformer er korrekte ned til de mindste detaljer på de rigtige tidspunkter i forhold til historien. Derudover låner han også ofte sine uniformer ud til filmprojekter.
Se billederne: Vandet gik over bredderne flere steder på Fyn
Der har været varsling om forhøjet vandstand i dag, og i Kerteminde var vandet gået over sine bredder. Se billederne her.
Overalt på Fyn har der været varsling om forhøjet vandstand torsdag. Blandt andet har de været klar med vandpumper i Nyborg, mens de andre steder ikke har været lige så bekymret.
Det nye pumpesystem i Nyborg skal sikre, at kældrene rundt om i byen ikke ender med at blive oversvømmet af den forhøjet vandstand.
Torsdag aften blev der lukket for trafik ved Assens Havn på baggrund af den forhøjede vandstand. Man forventer, at vandstanden ville gå 120 centimeter over, hvad den normalt er. Der forventes at blive åbne op for trafikken omkring midnat.
Årsagen til den høje vandstand er det stormvejr, der onsdag og torsdag har blæst ind over Danmark fra nordvest. De kraftige vinde har gjort, at vandet er blevet presset ned i de fynske farvande, hvor vandet forventes at stå højt indtil sent torsdag aften.
Her kan du se billeder af den forhøjede vandstand i Kerteminde.
Langt fra færdig
Samlingen i Odense går fra gulv til loft i kælderrummet, men Claus Skaarenborg vil alligevel ikke betegne det som en dyr hobby.
- Nogle gange bytter man nogle ting. Og så har jeg jo samlet igennem tredive år, så jeg begyndte også at købe danske uniformer, inden de kostede så meget, siger han.
Det lader dog ikke til, at entusiasmen er smittet af på den yngre generation i husstanden.
- Mine døtre samler ikke på uniformer, hvis man kan sige det sådan, siger Claus Skaarenborg med et grin.
Nedarvet interesse eller ej. En ting er dog sikkert. Odenseaneren er ikke slet ikke færdig med at erhverve sig nye ting til sin historiske samlingen.
- Der er jo altid noget, man mangler, og når man får det, så mangler man noget andet.