"Førerløs" bil blitzet på Åsumvej: Overskred fartgrænsen med 100 procent
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns Politis automatiske trafikkontrol ATK fangede hvad der lignede en førerløs bil med over 100 kilometer i timen på Åsumvej i Odense.
Normalt er der et billede af føreren af en bil, der kører for stærkt, hvis altså den bliver fanget af politiets automatiske trafikkontrol, kaldet ATK.
Men lørdag aften fik politiet et billede af en tilsyneladende førerløs bil, der susede ud ad Åsumvej i Odense i meget høj fart.
- Vi får meldingen klokken 18.51, hvor vores ATK fanger en bil, der overskrider hastighedsgrænsen med over 100 procent. Da bilen møder ATK'en dukker føreren sig, så det ser ud som om det er en førerløs bil, fortæller vagtchef Milan Seyfabad fra Fyns Politi.
Finder bil og fører
Politiet kan se, at der er tale om en firmabil, og derfor tropper betjente op på firmates adresse, hvor man både finder bilen og den ansattte, der har kørt den.
- Da vi kommer ud til adressen, finder vi både bilen og ham, der har kørt den, og han erkender at have kørt bilen på det pågældende tidspunkt, fortæller vagtchefen.
Bilen er blevet beslaglagt med henblik på konfiskation, og føreren har fået frakendt sit kørekort, fordi det betragtes som vanvidsbilisme, når man kører mere end 100 procent for stærkt.
- På strækningen på Åsumvej må man køre 50 kilometer i timen, og han kører altså over 100 kilometer i timen, siger vagtchefen.
Vanvidsbilist tæt på at torpedere mor og søn - kort efter forulykkede han
En vanvidsbilist kørte galt i Svendborg i de tidlige morgentimer. Kort forinden var han tæt på at ramme en bil med mor og søn.
Det var tæt på at gå helt galt tidligt lørdag morgen i Svendborg, da en vanvidsbilist forulykkede.
Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 06.33 om at en mandlig bilist var kørt galt.
- Vi kommer til stedet, og manden er ved bilen. Patruljen kan hurtigt konstatere, at han er beruset, siger Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi.
I forbindelse med opklaringen af, hvad der er sket, finder politiet ud af, at vanvidsbilisten kort forinden var kørt over for rødt i et kryds i Svendborg i høj fart.
En mor og søn holder for rødt og begynder at køre over, da det bliver grønt.
- Men de bremser hårdt op for ikke at blive ramt af den mandlige vanvidsbilist. Havde de ikke bremset op, havde vi haft en hel anden situation, fortæller Henrik Strauss.
Kort efter kører manden selv galt, og det er her, Fyns Politi får stoppet ham. De kategoriserer ham som vanvidsbilist på grund af farten.
Manden er ikke kommet alvorligt til skade ved uheldet.
- Han er anholdt og har fået taget en blodprøve, og så er han blevet en bil fattigere, konstaterer vagtchefen.
Fyns Politi har udover vanvidsbilisten haft en travl nat med flere slagsmål - blandt andet i Svendborg.