Folkeskoler ringer på hos nye skolestartere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lokale initiativer skal lokke flere til folkeskolen, når forældre i disse uger indskriver til næste skoleår.
Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.
Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole.
Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom.
- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han.
På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med.
Fynsk efterskole lukket ned på grund af fnat
Forældre har et ansvar, hvis man skal få bugt med hudsygdommen, lyder det fra sundhedssygeplejeske.
Et fnatudbrud lukkede torsdag Vejstrup Efterskole i Svendborg for weekenden.
Men sagen er langt fra enestående i kommunen, og fra en sundhedssygeplejeske lyder advarslen, at vi er nødt til at turde tale om den smitsomme sygdom, hvis vi skal få bugt med den.
“Vi er ikke nødt til at lukke skolen, men vi har valgt at gøre det. Vi har fået at vide, at hvis de her fnatmider ikke har menneskelig kontakt i mere end 48 timer, så dør de af sig selv.”
Ingen på skolen i 76 timer
I Vejstrup mellem Gudme og Svendborg på Sydfyn, er 250 elever blevet sendt hjem torsdag og efterskolen er blevet lukket for weekenden. Målet er at tage livet af de fnatmider, der de sidste dage har forårsaget kløe og generet cirka ti elever, inden de spreder sig. Det fortæller Vejstrup Efterskoles forstander, Michael Bjørn, til TV 2.
- Vi er ikke nødt til at lukke skolen, men vi har valgt at gøre det. Vi har fået at vide, at hvis de her fnatmider ikke har menneskelig kontakt i mere end 48 timer, så dør de af sig selv. Det er vores strategi. Der kommer ikke til at være nogen på skolen i 76 timer, forklarer forstanderen.
Han fortæller, at det ikke er enestående, at der er fnat på Vejstrup Efterskole, men at det aldrig før har været så slemt, at man har valgt at sende eleverne hjem på forlænget weekend.
HVAD ER FNAT?
- Smitte ved almindelig fnat sker ved tæt hudkontakt, herunder hos personale efter direkte hud-til-hud kontakt i forbindelse med plejeprocedurer. Smitte ved skorpefnat sker ved berøring.
- Fnat kan medføre en intens, generaliseret kløe 2-6 uger efter smittetidspunktet, samt hudforandringer.
- Patienter med nedsat immunitet samt ældre kan ved smitte med almindelig fnatmide udvikle skorpefnat, tidligere benævnt norsk fnat, som er meget smitsom.
- Fnat skal behandles. Det forsvinder ikke af sig selv.
- Der ses perioder med øget forekomst af almindelig fnat i samfundet
Kilde: Statens Serum Institut
De små, efterskolerne og de ældre er mest udsatte
Ifølge Sundhed.dk, som staten, regionerne og kommunerne står bag, fandtes hudsygdommen fnat tidligere som en seksuelt overført sygdom hos unge, mens den i dag også hyppigt ses hos plejekrævende ældre, hvor smitten viderebringes gennem plejepersonale.
Også daginstitutioner, de små skoleklasser og landets efterskoler er særligt udsatte for at få blive ramt af fnat, forklarer Charlotte Leth. Hun er sundhedssygeplejeske i Svendborg Kommune og har fortalt til Fyens.dk, at der i øjeblikket er i hvert fald ”tre daginstitutioner, tre skoler og et par efterskoler” i kommunen, der er ramt af et fnatudbrud.
- Der går tre til seks uger, fra man bliver smittet med fnat, til symptomerne viser sig. Derfor kan det være næsten umuligt at finde ud, hvor man har fået det henne, siger Charlotte Leth. Hun fortæller, at sygdommen typisk overføres i sociale fællesskaber, hvor man kommer hinanden ved, men at det også kan være nok bare at lægge sig på en madras, hvor der er fnatmider.
SÅDAN BEHANDLES FNAT
- Ved kløe og mistanke om fnat skal lægen kontaktes med henblik på diagnose og behandling.
- Når der er konstateret fnat, bør der gives behandling til alle i husstanden og til personer, der har ligget i samme seng som den smittede. Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt, da andre familiemedlemmer kan være smittet, selv om de endnu ikke har fået symptomer.
- Håndklæder og sengetøj vaskes ved min. 60º C i forbindelse med behandlingen.
- Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Sidste år blev to skoler i Næstved, én i Vordingborg og flere ansatte på Kolding Sygehus ramt af fnat. Kobberbakkeskolen i Næstved brugte efterfølgende 800.000 kroner på specialrengøring, da over 30 rengøringsfolk rengjorde og desinficerede hele skolen.
Tabubelagt sygdom
Fra Jane Bergenhagen, der er leder af Sundhedsplejen i Svendborg Kommune, lyder vurderingen, at det ikke er usædvanligt med udbrud af fnat, men at der kan ske en ophobning ligesom med influenza. Hun påpeger også, at sygdommen måske får mere bevågenhed end andre, så omfanget fremstår større end det reelt er.
“Jeg er lidt overrasket over, hvor pinligt folk synes, det er. De her smitsomme sygdomme er allemandseje. Alle kan få dem.”
- Fnat er tabubelagt, fordi det tidligere blev anset som en kønssygdom. Derfor tror jeg også, at det får lidt ekstra opmærksomhed, siger Jane Bergenhagen, og bliver bakket op af Charlotte Leth.
- Jeg er lidt overrasket over, hvor pinligt folk synes, det er. De her smitsomme sygdomme er allemandseje. Alle kan få dem. Men vi har oplevet i de senere år, at folk er mere oppe på tæerne og at mange forældre kontakter os, fordi de mener, at vi bliver nødt til at gøre noget.
Forældrene skal leve op til deres ansvar
Ifølge Charlotte Leth har institutioner, skoler og andre ikke nogen pligt til at anmelde det, hvis de bliver ramt af fnat i større eller mindre grad. Derfor er det svært at have et overblik over, hvor udbredt sygdommen egentlig er, fortæller hun. Men hvis man selv eller ens barn oplever symptomer som kløe og røde pletter, skal man kontakte en fagperson, der kan undersøge, om der er tale om fnat.
- Og så har man altså som forældre et ansvar, man gerne må være klar over: Hvis ens barn bliver smittet, så skal man sige det i institutionen, så andre forældre kan være opmærksomme på det. På den måde kan vi langt hen ad vejen få bugt med de her ting, lyder det fra Charlotte Leth.
Forstander: Vil gerne aftabuisere fnatsnakken
For Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole, er det netop formålet med at fortælle om det fnatudbrud, der har ramt hans skole.
- En af mine intentioner med at snakke om det, er at jeg gerne vil være med til at aftabuisere fnatsnakken. Det er nærmest tabuagtigt, og det synes jeg ikke, det skal være, forklarer forstanderen. Han fortæller, at man nu vil forsøge at informere eleverne endnu bedre og opfordre til, at de i højere grad bruger det sprit, til desinfektion, skolen har stående.
- I stedet for at lade det her problem accelerere, har vi forsøgt at handle proaktivt på det. Det er derfor, vi har sendt eleverne hjem.
- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.
Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.
Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.
- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.
Efter besparelser: "Respektløst" og "direkte frækt"
Hverken de ansatte i Odense Kommune, skolelederne eller skolebørnenes forældre er begejstrede eller overbeviste efter Børn- og Ungeudvalget vedtog et nyt sparekatalog.
De planlagte besparelser på børn og unge i Odense Kommune blev som ventet tirsdag droppet.
Det skete efter, at alle - på nær Enhedslisten - i Børn- og Ungeudvalget valgte at stoppe forvaltningens planlagte sparekatalog.
I stedet blev der givet grønt lys for det forslag, som Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre stillede midt i sidste uge - også selv om ingenting endnu er hundrede procent konkret for politikerne, som kun har haft overskrifter at træffe beslutninger ud fra.
Men Betina Andersen, fællestillidsrepræsentant i Odense Kommune, og Mohammed Bibi, formand for Odense Skolelederforening, er ikke begejstret for politikernes beslutningsvillighed og kalder det "respektløst" og "direkte frækt".
- Jeg synes det er respektløs over for medarbejderne, der sidder og er dedikeret til deres arbejde og ved nøjagtig, hvad det er de laver, siger Betina Andersen, mens Mohammed Bibi undrer sig over, at forvaltningens arbejde er droppet:
- Det (arbejdet, red.) forkaster man fordi der er en mediestorm, og man peger på ledelse og administration for at skåne børnene. Jeg synes det er direkte frækt.
Stadig frygt for besparelser
Nogle af de droppede spareforslag var blandt andet kortere åbningstider i daginstitutionerne, tidligere skolestart og generelle besparelser på lærere og pædagoger.
Desuden droppede man også forslaget om at nedlægge klassetrin på skolerne i Lumby og Stige.
Alligevel er forældre og skolebestyrelsesformanden for Stige Skole skeptiske. De frygter, at skolerne stadig blive ramt af besparelser.
- I forhold til den beslutning, der er truffet i dag, er der rigtig mange ting, der er usikre, som vi stadig væk ikke ved, hvordan de rent faktisk bliver udmøntet, siger Steen Jakobsen, bestyrelsesformand på Stige Skole.
Det kommer til at gå ud over ...
Men hvem der skal spares væk, og hvilke opgaver der ikke længere skal løses, det vil politikerne ikke forholde sig til.
Hvem er det, det kommer til at gå ud over i administration og ledelse?
- Det kommer til at gå ud over nogle mennesker der få løn, svarer børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R), uden at kunne komme det nærmere.
Heller ikke borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kan komme det tættere:
- Det er for tidligt, at sætte konkret område og navn på.
Også i Nordsjælland er der behov for at række ud til forældrene.
Her har Hellebæk Skole mellem Hornbæk og Helsingør for eksempel taget kampen op mod en nærliggende privatskole ved som noget nyt at tage rundt til forældremøder i alle skoledistriktets børnehaver.
- Vi bor i et område, hvor mange forældre måske selv har gået i privatskole. Men jeg synes, at vi har lige så meget at byde på i folkeskolen. Vi skal ranke rygge og fortælle de gode historier, siger skoleleder Thomas Horn.
Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.
Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.
- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.
Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.
I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet.
FAKTA: Andelen af privatskolebørn stiger
Tendensen har over de senere år været, at flere forældre til nye skolestartere vælger privatskoler.
Lokale initiativer skal skabe positiv opmærksomhed om folkeskolen. Det er der behov for, fordi flere vælger at lade deres barn starte på privatskole.
Læs mere her:
- Forældre til børn født i 2013 skal i disse dage tage stilling til, om deres barn skal skrives ind i den lokale folkeskole, eller om de vil vælge et privat alternativ.
- Langt de fleste vælger folkeskolen. Men tendensen har over de senere år været, at flere nye skolestartere vælger privatskoler.
- Således var andelen af elever i 0. klasse, som gik på fri- og privatskole, per 1. oktober 2007 på 12,4 procent af de i alt 67.700 elever i 0. klasse. I 2017 var andelen steget til 16,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Blandt alle eleverne fra 0. – 9.-klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2017 gik 17,5 pct. af eleverne på fri- eller privatskole.
Kilder: Danmarks Statistik
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikker, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her