9. dec. 2018 kl. 9:15
Ole Holbech

Folkeskoler ringer på hos nye skolestartere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Lokale initiativer skal lokke flere til folkeskolen, når forældre i disse uger indskriver til næste skoleår.

Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.

Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole.

Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom.

- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han.

På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med.

Læs også: Fynsk efterskole lukket ned på grund af fnat
Gå tilbage Del
7. dec. 2018 kl. 12:38

Fynsk efterskole lukket ned på grund af fnat

TV ØST

Forældre har et ansvar, hvis man skal få bugt med hudsygdommen, lyder det fra sundhedssygeplejeske.

Et fnatudbrud lukkede torsdag Vejstrup Efterskole i Svendborg for weekenden.

Men sagen er langt fra enestående i kommunen, og fra en sundhedssygeplejeske lyder advarslen, at vi er nødt til at turde tale om den smitsomme sygdom, hvis vi skal få bugt med den.

“Vi er ikke nødt til at lukke skolen, men vi har valgt at gøre det. Vi har fået at vide, at hvis de her fnatmider ikke har menneskelig kontakt i mere end 48 timer, så dør de af sig selv.”

— Michael Bjørn, forstander, Vejstrup Efterskole

Ingen på skolen i 76 timer

I Vejstrup mellem Gudme og Svendborg på Sydfyn, er 250 elever blevet sendt hjem torsdag og efterskolen er blevet lukket for weekenden. Målet er at tage livet af de fnatmider, der de sidste dage har forårsaget kløe og generet cirka ti elever, inden de spreder sig. Det fortæller Vejstrup Efterskoles forstander, Michael Bjørn, til TV 2.

- Vi er ikke nødt til at lukke skolen, men vi har valgt at gøre det. Vi har fået at vide, at hvis de her fnatmider ikke har menneskelig kontakt i mere end 48 timer, så dør de af sig selv. Det er vores strategi. Der kommer ikke til at være nogen på skolen i 76 timer, forklarer forstanderen.

Han fortæller, at det ikke er enestående, at der er fnat på Vejstrup Efterskole, men at det aldrig før har været så slemt, at man har valgt at sende eleverne hjem på forlænget weekend.

HVAD ER FNAT?

  • Smitte ved almindelig fnat sker ved tæt hudkontakt, herunder hos personale efter direkte hud-til-hud kontakt i forbindelse med plejeprocedurer. Smitte ved skorpefnat sker ved berøring.
  • Fnat kan medføre en intens, generaliseret kløe 2-6 uger efter smittetidspunktet, samt hudforandringer.
  • Patienter med nedsat immunitet samt ældre kan ved smitte med almindelig fnatmide udvikle skorpefnat, tidligere benævnt norsk fnat, som er meget smitsom.
  • Fnat skal behandles. Det forsvinder ikke af sig selv. 
  • Der ses perioder med øget forekomst af almindelig fnat i samfundet

Kilde: Statens Serum Institut

De små, efterskolerne og de ældre er mest udsatte

Ifølge Sundhed.dk, som staten, regionerne og kommunerne står bag, fandtes hudsygdommen fnat tidligere som en seksuelt overført sygdom hos unge, mens den i dag også hyppigt ses hos plejekrævende ældre, hvor smitten viderebringes gennem plejepersonale.

Også daginstitutioner, de små skoleklasser og landets efterskoler er særligt udsatte for at få blive ramt af fnat, forklarer Charlotte Leth. Hun er sundhedssygeplejeske i Svendborg Kommune og har fortalt til Fyens.dk, at der i øjeblikket er i hvert fald ”tre daginstitutioner, tre skoler og et par efterskoler” i kommunen, der er ramt af et fnatudbrud.

- Der går tre til seks uger, fra man bliver smittet med fnat, til symptomerne viser sig. Derfor kan det være næsten umuligt at finde ud, hvor man har fået det henne, siger Charlotte Leth. Hun fortæller, at sygdommen typisk overføres i sociale fællesskaber, hvor man kommer hinanden ved, men at det også kan være nok bare at lægge sig på en madras, hvor der er fnatmider.

SÅDAN BEHANDLES FNAT

  • Ved kløe og mistanke om fnat skal lægen kontaktes med henblik på diagnose og behandling.
  • Når der er konstateret fnat, bør der gives behandling til alle i husstanden og til personer, der har ligget i samme seng som den smittede. Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt, da andre familiemedlemmer kan være smittet, selv om de endnu ikke har fået symptomer.
  • Håndklæder og sengetøj vaskes ved min. 60º C i forbindelse med behandlingen.
  • Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sidste år blev to skoler i Næstved, én i Vordingborg og flere ansatte på Kolding Sygehus ramt af fnat. Kobberbakkeskolen i Næstved brugte efterfølgende 800.000 kroner på specialrengøring, da over 30 rengøringsfolk rengjorde og desinficerede hele skolen.

Tabubelagt sygdom

Fra Jane Bergenhagen, der er leder af Sundhedsplejen i Svendborg Kommune, lyder vurderingen, at det ikke er usædvanligt med udbrud af fnat, men at der kan ske en ophobning ligesom med influenza. Hun påpeger også, at sygdommen måske får mere bevågenhed end andre, så omfanget fremstår større end det reelt er.

“Jeg er lidt overrasket over, hvor pinligt folk synes, det er. De her smitsomme sygdomme er allemandseje. Alle kan få dem.”

— Jane Bergenhagen, leder af Sundhedsplejen i Svendborg Kommune

- Fnat er tabubelagt, fordi det tidligere blev anset som en kønssygdom. Derfor tror jeg også, at det får lidt ekstra opmærksomhed, siger Jane Bergenhagen, og bliver bakket op af Charlotte Leth.

- Jeg er lidt overrasket over, hvor pinligt folk synes, det er. De her smitsomme sygdomme er allemandseje. Alle kan få dem. Men vi har oplevet i de senere år, at folk er mere oppe på tæerne og at mange forældre kontakter os, fordi de mener, at vi bliver nødt til at gøre noget.

Forældrene skal leve op til deres ansvar

Ifølge Charlotte Leth har institutioner, skoler og andre ikke nogen pligt til at anmelde det, hvis de bliver ramt af fnat i større eller mindre grad. Derfor er det svært at have et overblik over, hvor udbredt sygdommen egentlig er, fortæller hun. Men hvis man selv eller ens barn oplever symptomer som kløe og røde pletter, skal man kontakte en fagperson, der kan undersøge, om der er tale om fnat.

- Og så har man altså som forældre et ansvar, man gerne må være klar over: Hvis ens barn bliver smittet, så skal man sige det i institutionen, så andre forældre kan være opmærksomme på det. På den måde kan vi langt hen ad vejen få bugt med de her ting, lyder det fra Charlotte Leth.

Forstander: Vil gerne aftabuisere fnatsnakken

For Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole, er det netop formålet med at fortælle om det fnatudbrud, der har ramt hans skole.

- En af mine intentioner med at snakke om det, er at jeg gerne vil være med til at aftabuisere fnatsnakken. Det er nærmest tabuagtigt, og det synes jeg ikke, det skal være, forklarer forstanderen. Han fortæller, at man nu vil forsøge at informere eleverne endnu bedre og opfordre til, at de i højere grad bruger det sprit, til desinfektion, skolen har stående.

- I stedet for at lade det her problem accelerere, har vi forsøgt at handle proaktivt på det. Det er derfor, vi har sendt eleverne hjem.

- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.

Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.

Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.

- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.

Læs også: Efter besparelser: "Respektløst" og "direkte frækt"
Gå tilbage Del
27. nov. 2018 kl. 23:45

Efter besparelser: "Respektløst" og "direkte frækt"

Hverken de ansatte i Odense Kommune, skolelederne eller skolebørnenes forældre er begejstrede eller overbeviste efter Børn- og Ungeudvalget vedtog et nyt sparekatalog.

De planlagte besparelser på børn og unge i Odense Kommune blev som ventet tirsdag droppet.

Det skete efter, at alle - på nær Enhedslisten - i Børn- og Ungeudvalget valgte at stoppe forvaltningens planlagte sparekatalog.

I stedet blev der givet grønt lys for det forslag, som Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre stillede midt i sidste uge - også selv om ingenting endnu er hundrede procent konkret for politikerne, som kun har haft overskrifter at træffe beslutninger ud fra.

Men Betina Andersen, fællestillidsrepræsentant i Odense Kommune, og Mohammed Bibi, formand for Odense Skolelederforening, er ikke begejstret for politikernes beslutningsvillighed og kalder det "respektløst" og "direkte frækt".

- Jeg synes det er respektløs over for medarbejderne, der sidder og er dedikeret til deres arbejde og ved nøjagtig, hvad det er de laver, siger Betina Andersen, mens Mohammed Bibi undrer sig over, at forvaltningens arbejde er droppet:

- Det (arbejdet, red.) forkaster man fordi der er en mediestorm, og man peger på ledelse og administration for at skåne børnene. Jeg synes det er direkte frækt.

Stadig frygt for besparelser

Nogle af de droppede spareforslag var blandt andet kortere åbningstider i daginstitutionerne, tidligere skolestart og generelle besparelser på lærere og pædagoger.

Desuden droppede man også forslaget om at nedlægge klassetrin på skolerne i Lumby og Stige.

Alligevel er forældre og skolebestyrelsesformanden for Stige Skole skeptiske. De frygter, at skolerne stadig blive ramt af besparelser.

- I forhold til den beslutning, der er truffet i dag, er der rigtig mange ting, der er usikre, som vi stadig væk ikke ved, hvordan de rent faktisk bliver udmøntet, siger Steen Jakobsen, bestyrelsesformand på Stige Skole.

Det kommer til at gå ud over ...

Men hvem der skal spares væk, og hvilke opgaver der ikke længere skal løses, det vil politikerne ikke forholde sig til.

Hvem er det, det kommer til at gå ud over i administration og ledelse?

- Det kommer til at gå ud over nogle mennesker der få løn, svarer børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R), uden at kunne komme det nærmere.

Heller ikke borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kan komme det tættere:

- Det er for tidligt, at sætte konkret område og navn på.

Også i Nordsjælland er der behov for at række ud til forældrene.

Her har Hellebæk Skole mellem Hornbæk og Helsingør for eksempel taget kampen op mod en nærliggende privatskole ved som noget nyt at tage rundt til forældremøder i alle skoledistriktets børnehaver.

- Vi bor i et område, hvor mange forældre måske selv har gået i privatskole. Men jeg synes, at vi har lige så meget at byde på i folkeskolen. Vi skal ranke rygge og fortælle de gode historier, siger skoleleder Thomas Horn.

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.

Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.

- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.

Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.

I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet.

FAKTA: Andelen af privatskolebørn stiger

Tendensen har over de senere år været, at flere forældre til nye skolestartere vælger privatskoler.

Lokale initiativer skal skabe positiv opmærksomhed om folkeskolen. Det er der behov for, fordi flere vælger at lade deres barn starte på privatskole.


Læs mere her:

  • Forældre til børn født i 2013 skal i disse dage tage stilling til, om deres barn skal skrives ind i den lokale folkeskole, eller om de vil vælge et privat alternativ.
  • Langt de fleste vælger folkeskolen. Men tendensen har over de senere år været, at flere nye skolestartere vælger privatskoler.
  • Således var andelen af elever i 0. klasse, som gik på fri- og privatskole, per 1. oktober 2007 på 12,4 procent af de i alt 67.700 elever i 0. klasse. I 2017 var andelen steget til 16,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
  • Blandt alle eleverne fra 0. – 9.-klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2017 gik 17,5 pct. af eleverne på fri- eller privatskole.
     

Kilder: Danmarks Statistik

27. dec. 2024 kl. 12:21
Tophistorie
Fyn
Morten Albek

Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads

LYT
Del
Link
kopieret!

Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.

- Ah...

Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.

Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.

- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.

Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.

- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.

Skal begraves ved kone og søn

Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.

- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.

- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.

Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.

27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

27. dec. 2024 kl. 8:37
Tophistorie
Natacha Djervad

Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.

Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.

Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.

-  Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

27. dec. 2024 kl. 13:16

Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.

27. dec. 2024 kl. 11:27
Natacha Djervad

Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.

Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.

Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.

Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.  

27. dec. 2024 kl. 10:30

Brobizz advarer om svindel-mails

LYT
Del
Link
kopieret!

Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.

Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.

Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.

På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:

  1. noreply@brobizz.com

  2. noreply@info.brobizz.com

  3. postmaster@brobizz.com

  4. kundeservice@brobizz.com

27. dec. 2024 kl. 9:17

Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.

De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.

De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.

27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

27. dec. 2024 kl. 5:00

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her