For fem år siden kunne Ardashir ikke dansk: Nu er han student med et snit på 11,6
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 20-årige syrer siger selv, at det ikke er karaktererne, han er mest stolt af, men blandt andet det legat, han fik af sit gymnasium.
Ardashir Sulaiman havde en drøm, og nu er han et stort skridt nærmere at nå den.
Den 20-årige syriske flygtning kunne ikke tale dansk for fem år siden, men nu står han med en studenterhue på hovedet, et karaktersnit på 11,6 og er et skridt nærmere at blive læge.
- Det føles så godt, at alt det, jeg har gjort, har kunnet betale sig, siger studenten.
Park flyder med kondomer og sprutflasker:
- Pinligt at være en generation, der ikke kan rydde op efter sig selv
Munke Mose er ofte fyldt med affald dagen efter fest. Kommunen rydder op, men det er pinligt, mener 18-årige Nicklas Langer.
Kondomer, pizzabakker, tomme sprutflasker og meget andet affald flyder fredag formiddag i Munke Mose i det centrale Odense efter nattens fester i parken.
Og sådan er det ofte, når vejret er godt og odenseanerne samler sig under solen på græsplænen.
Men det betyder også, at Odense Kommune skal bruge penge og ressourcer på at rydde op, så parken ikke flyder med affald.
- Det er jeg selvfølgelig dybt imod. Jeg synes, det er skandaløst - også af de unge. Nu har jeg været hernede et par dage efter og se. Det ligner jo herrens mark.
Sådan lyder det fra 18-årige Nicklas Langer, der lige nu er i gang med et sabbatår.
Noget af fritiden bruger han blandt andet i Munke Mose, hvor han ofte hygger sig med vennerne.
Unge skal rydde op
Han mener, at unge som ham selv, skal blive bedre til at rydde op, når de har festet.
- Jeg synes, det er pinligt at være en generation, hvor man ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Så har de ældre en ret til at kalde os for curlingbørn, når vi ikke engang kan finde ud af samle et papkrus op.
Ifølge Nicklas Langer er der flere organisationer, som tager ud om søndagen og samler skrald. Han er selv medlem, og glad for at affaldsindsamlingen sker.
- Det burde vi i realiteten ikke gøre, men det er sådan landet ligger. Og det er forkert, siger Niklas Langer.
Odense Kommune har fredag ikke haft mulighed for at fortælle, hvordan der bliver ryddet op i Munke Mose.
For der har været meget arbejde bag at opnå det resultat, som hans karakterblad viser.
Da han startede på det odenseanske gymnasium Mulernes Legatskole var han ikke god til dansk, og det sved, når han opgave efter opgave fik 02.
“Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.”
Nu kan studenten, der bare for fem år siden ikke kunne et eneste ord på dansk, se tilbage på en lang række tocifrede karakterer i dansk. Faktisk har han i de seneste syv danske afleveringer fået ti, fortæller han glad.
Han beretter om alle de faktorer, der har været medvirkende til hans flotte resultat.
Trend breder sig på Fyn: Tenna sagde job op og flyttede med familien ind på 35 kvadratmeter
David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.
Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.
Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.
Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.
De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.
- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.
Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.
Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.
Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær
Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.
Stor interesse for små huse
Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses.
- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland.
- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.
Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.
Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.
Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.
Frygten for en trailerpark
For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.
Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.
Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.
“Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system.”
- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.
Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.
- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.
Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.
Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn.
Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.
Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul,
Drømmen om et friere liv
Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.
Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever
“Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.”
- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.
Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.
Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.
- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.
- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.
Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.
- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.
Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.
De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.
Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.
Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.
- Jeg har først og fremmest haft nogle rigtig gode lærere og nogle rigtig gode klassekammerater. De har alle sat deres aftryk på min uddannelse, siger han.
En særlig person
Men før klassekammerater og gymnasielærere var der én person, som også fik en særlig betydning.
Nemlig pædagogen Jim som arbejdede, med den unge flygtning, hjalp ham ind på gymnasiet og hjalp ham med den allerførste danske aflevering, som var et essay om Ardashir Sulaiman selv.
- Jim var med, da jeg fik huen på, og der havde han faktisk den aflevering med til mig som gave. Min allerførste opgave på dansk. Der blev jeg meget rørt.
Foruden Jim var også Ardashir Sulaimans familie til stede, men de har ikke altid været lige i nærheden.
Da Ardashir Sulaiman kom til Danmark, var han rejst herop alene. Han landede først på et modtagecenter i Sjælland og senere på et flygtningecenter i Nordjylland.
Sulaimans bror var allerede i landet, og den 20-årige student fortæller, at det var en overvældende oplevelse, da han dengang – som 15-årig - fik besøg af sin to år ældre bror på modtagecenteret.
Der havde brødrene ikke set sin hinanden i et år.
- Jeg løb bare hen til ham og krammede ham. Det var helt fantastisk, siger Ardashir Sulaiman.
- Vi er nærmest bedste venner.
Nu drømmer Sulaiman om at blive læge og en dag være med til at genopbygge sit krigshærgede hjemland. En drøm, der har krævet hårdt arbejde.
- Hver dag gik jeg i lektiecaféen for at få hjælp, og jeg var frustreret i den første tid, hvor jeg fik alle de 02-taller. Det var hårdt.
Grænseoverskridende at skulle tale dansk
Han fortæller videre, at det til at starte med var grænseoverskridende at tale dansk. Han var nervøs for, folk ville grine af ham og hans accent. Der var dog ingen vej udenom.
- Man bliver nødt til at være modig, for hvis man skal blive god, bliver man nødt til at prøve at tale.
En del af løsningen for Ardashir Sulaiman har også været at minde sig selv om, at han ikke er perfekt. At han kun kan gøre sit bedste.
Han har også tilladt sig at holde fri, og han tror på det slogan, som hans gymnasium har. Til hverdag og fest er Mulernes bedst.
Faktisk forsøgte Sulaiman at komme til alle de fester, han blev inviteret til.
Studenten, der selv blev studiepilot i lektiecaféen og hjalp andre med dansk-lektier, siger, at det ikke er sine karakterer, han er mest stolt af.
Det er den indsats, han har lagt. En indsats, der netop har skaffet ham et legat fra gymnasiet.
- Det er jeg simpelthen så glad for at have fået. Det betyder mere for mig end karaktererne.
Nu håber student Ardashir Sulaiman, at han kan komme ind på medicinstudiet, så han kan arbejde videre mod sit mål. En dag at vende tilbage for at bygge Syrien op igen.
