Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
David og Tenna solgte deres rummelige parcelhus i Odense og flyttede hele deres fire mand store familie ind på 35 kvadratmeter.
Hvor nogle familier ikke kan få kvadratmeter, rum, badeværelser og ting nok, så spreder der sig en tendens, der peger i den modsatte retning, over hele Fyn.
Flere og flere forsøger nemlig at skære ind til benet og kun leve med det mest nødvendige.
Sådan en familie findes ved Faaborg. Her bor far David Rysholt Christensen og mor Tenna Elisabeth Rysholt sammen med deres to drenge Villiam og Elliot på bare 35 kvadratmeter.
Café åbner uden coronapas og mundbind: - Så må politiet komme
Den Smagløse Café i Odense lukker frem til 28. juni. Derefter åbner caféen igen på sædvanlig vis, bedyrer ejeren, der ikke vil finde sig i restriktioner.
Den Smagløse Café i Odense åbnede for mindre end en måned siden, kort efter beværtninger fik muligheden for igen at byde gæster velkommen.
Men nu har ejer Philip Dudzinski fået nok.
Han mener, coronareglerne ødelægger hans forretning. Derfor lukkede caféen igen, da sidste gæst var gået mandag aften.
Stamgæster skal dog ikke vente alt for længe. Caféen åbner, når perioden for hjælpepakker udløber 27. juni, og så vil Philip Dudzinski se bort fra alle coronaregler, fortæller han.
- Vi åbner 28. juni med almindelige åbningstider uden masker og uden covidpas, og så er jeg ligeglad med, om restriktionerne er ophævet, siger Philip Dudzinski.
Han er forberedt på, at det kan få konsekvenser, men når det ikke længere bliver muligt at søge om økonomisk støtte, vil han have lov til at åbne fuldt ud.
- Så må politiet komme, og så må vi tage den der. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, siger han.
Ligeglad med konsekvenser
Årsagen til caféens lukning er en svigtende omsætning, og dermed kan det ifølge caféens ejer, Philip Dudzinski, bedst betale sig at låse døren og få økonomisk kompensation gennem hjælpepakker.
- Det er underskud at søge om hjælpepakker, men det er mindre underskud, siger Philip Dudzinski.
Ifølge de nuværende regler skal man vise et coronapas eller en gyldig negativ coronatest, der er højst 72 timer gammel, hvis man vil på restaurant, bar eller café. Derudover er der krav om at bære mundbind, medmindre man sidder ned.
Desuden siger reglerne, at sidste omgang kan langes over disken klokken 22, og en time senere skal alle være smuttet.
Reglerne er ifølge Philip Dudzinski med til at dræne hans forretning, og derfor vil han weekenderne efter 28. juni holde åbent til klokken tre om natten.
- Jeg er ligeglad, jeg er sådan meget konsekvent. Fuldstændig iskold. Det er gak-gak efterhånden, siger caféejeren.
Bødetakster for overtrædelse af coronarestriktioner
- Serveringssteder skal blandt andet skilte med krav om brug af mundbind og visir og sikre, at at kravet bliver overholdt. Ellers kan virksomheden få en bøde.
- Hvis virksomheden har op til ni ansatte koster den første overtrædelse 3.000 kroner, den anden 6.000 kroner og den tredje 9.000 kroner.
- Hvis virksomheden har 10 til 49 ansatte koster den første overtrædelse 6.000 kroner, den anden 12.000 kroner og den tredje 18.000 kroner.
- Hvis virksomheden har 50 eller flere ansatte koster den første overtrædelse 12.000 kroner, den anden 30.000 kroner og den tredje 45.000 kroner.
Kilde: coronasmitte.dk
De er flyttet fra et større hus i Odense til et lillebitte hus i et bofællesskab udenfor landsbyen Diernæs ved Faaborg.
- En af de ting, vi ville have, var mere frihed og herunder ligger økonomisk frihed. Og jo mindre, man bygger, jo billigere er det. Så lige nu er vi faktisk gældfri, siger Tenna Elisabeth Rysholt.
Selvom familien har to biler og drengene går i private institutioner, har det været muligt for hende at sige sit fuldtidsjob op.
Det kunne hun, efter familien byggede deres eget hus af en gammel skurvogn. Et hjem, der indtil videre har rummet alt det, de havde behov for.
Planerne var ellers et hus på 150 kvadratmeter, men planen blev skaleret ned igen og igen, for meget mindre kunne gøre det. Faktisk blev de færre kvadratmeter en velsignelse. Mindre tid til rengøring, mindre arbejdstid for at tjene penge til huslån og mere tid til samvær
Det er dog ikke kun familien ved Faaborg, der vil leve mere simpelt.
Stor interesse for små huse
Hos Brenderup Højskole udbyder de både weekend- og længerevarende kurser om de såkaldte offgrid tiny houses.
- Interessen har været fuldstændig overvældende, siger sekretær på skolen, Jakob Stridsland.
- På to dage havde vi udsolgt på et kursus, vi havde udbudt. Folk stormede til.
Den store interesse handler til dels om de små huse, men også om en ny måde at leve på.
Eksempelvis handler offgrid-begrebet om huse, der ikke er tilsluttet eksempelvis kloak og elnet.
Tanken om ikke at være koblet til de normale tjenester, som man ville finde det i andre boliger, udgør dog også et overlevelsesproblem for de små huse, men det vender vi tilbage til.
Frygten for en trailerpark
For i Middelfart kommune spirer idéen om tiny houses også.
Jettie Nielsen er en ildsjæl, der kæmper hårdt for at lave et område for tiny houses tæt på Brenderup, som skal hedde Grobund.
Et sted, hvor hun selv også drømmer om at skulle bo, og hvor der skal være boliger i størrelser fra 18 til 60 kvadratmeter.
- Der er et stort arbejde med lokalplanen. Det ved alle, der nogensinde har beskæftiget sig med sådan noget.
Efterspørgslen på husene har dog været stor, og det er meningen, at bydelen skal være et bæredygtigt sted.
- Når man vælger et offgrid tiny house, så er det jo også med en tanke om, at det ikke belaster det større system. Folk er måske ikke bevidste om det, men det koster eksempelvis en masse energi at pumpe kloakaffaldet over store afstande.
Både hos familien Rysholt i Faaborg Kommune og hos Jettie Nielsen går et ønske om et mere bæredygtigt hus også igen.
Hos de forskellige udvalg i kommunerne dukker idéen om plads til de små huse også op rundt omkring på Fyn.
Malte sælger planter for Knæk Cancer - og farmor:
- Jeg ville virkelig ønske, hun kunne opleve det
I februar mistede 18-årige Malte sin farmor til kræft. Nu sælger han planter for hendes skyld - og det går over al forventning.
Flamingoblomst, pilea, fingerphilodendron og citrontræer. Maltes forældres hus er fyldt med stiklinger og potteplanter. Og det er der en god grund til; Hans farmor.
Den 13. februar døde hun af kræft. Men lige siden hun blev syg, har 18-årige Malte Haudrum Christensen villet lave en Knæk Cancer-indsamling. Han vidste bare ikke hvordan.
- Men så begyndte min farmor at blive virkelig syg, og jeg prøvede at få stablet noget på benene, brainstormene og fandt på forskellige ideer, fortæller han.
Det var dog først, da han stod og tog stiklinger fra hendes hængeplante dagen efter hendes død, at det gik op for ham præcis hvordan.
- Så tænkte jeg: "Gud, jeg skal sælge planter". Det er så meget i hendes ånd. Det er noget, vi har til fælles, og som jeg altid har kunnet spørge hende til råds om. Det var virkelig noget, vi havde sammen, fortæller han.
Fra stikling til indsamling
Så Malte gik i gang; Omplantede stiklinger fra hans farmors hængeplante, oprettede en Knæk Cancer-indsamling og lavede et excel-ark til priser og betalinger. Og så lavede han sit første opslag i den nyoprettede Facebookgruppe.
- Der kom bare så mange likes og kommentarer. Det var virkelig overvældende. Og det gjorde mig bare virkelig rørt, fortæller han.
For tænk engang. En måned efter farmorens død købte folk stiklinger fra hendes hængeplante - og støttede folk, som er ramt af lige præcis den sygdom, som hun døde af.
- Stiklingerne blev solgt på et kvarter. Jeg tænkte virkelig, at jeg ville ønske, min farmor kunne opleve det, fortæller Malte.
Og lige siden det første opslag den 14. marts har han pendlet frem og tilbage mellem hans lejlighed i Odense og forældrenes hjem i Bryrup udenfor Silkeborg, hvor planterne er. For indsamlingen er blevet meget større, end han havde regnet med.
- Jeg troede, jeg ville samle et par tusind ind. Indtil det gik op for mig, hvor stærkt det gik, og hvor meget folk var villige til at støtte.
Planter Knækker Cancer
- 18-årige Malte Haudrum har startet Knæk Cancer-indsamlingen "Planter Knækker Cancer".
- Her omplanter og sælger han stiklinger på Instagram og Facebook.
- Stiklingerne bliver passet og plejet mindst to uger, før de bliver sat til salg, så de når at sætte rødder.
- Alle penge går ubeskåret til Knæk Cancer-indsamlingen til efteråret.
Over al forventning - fordi folk har hjulpet
Indsamlingen har været i gang i to en halv måned. Men allerede nu er han oppe på næsten 14.000 kroner, og stiklingerne bliver afsat, så snart de er klar.
Men den eneste grund til, at alt kan lade sig gøre, er, at folk har været så engagerede, fortæller Malte.
- Folk har doneret stiklinger, som jeg har kunnet sælge. Folk har doneret potter. Nogle har doneret muld. Det er virkelig fantastisk, siger han og fortsætter.
- Jeg havde ikke kunne samle så meget ind, hvis det ikke var for dem. Jeg bliver virkelig rørt over og beæret over det.
Gør det for farmor
Indsamlingen tager selvfølgelig meget af Maltes tid. Men det gør ingenting, for han var i forvejen pjattet med planter.
- Jeg elsker det her. Når jeg har været i Odense en uges tid og kommer herhjem og kan se, at de er vokset, synes jeg bare, det er mega fedt, fortæller han.
Men vigtigst af alt, så er indsamlingen og alle timerne, han bruger på at passe, pleje og sælge planterne, en måde for ham at gøre en forskel - og bearbejde tabet af sin farmor.
- Mange stunder i den her indsamling tænker jeg, at jeg ville ønske, at min farmor kunne opleve det. Det er mega mærkeligt, at hun ikke skal se noget, jeg gør for hende, fortæller han og fortsætter.
- Men jeg føler, at det er i hendes ånd. Og når jeg savner min farmor, hjælper det mig meget at tænke på, at jeg bruger energi på det her. For jeg gør det for hende.
Malte sælger planter for Knæk Cancer - og farmor.
Eksempelvis i Svendborg og Odense Kommune. I sidstnævnte eksempel vil man fortsætte med at drøfte muligheden, men det er her, vi vender tilbage til de små huses udfordringer. For netop tilslutningen til de offentlige kloakker udgør et problem, kan man læse af Odenses by- og kulturudvalgs referat.
Dertil kommer frygten for et 'trailerpark'-lignende område ligesom at regler, der normalt gælder for campingvogne, kan være et benspænd. Alligevel arbejder man videre med idéen om et område for de små hus, der både findes med og uden hjul,
Drømmen om et friere liv
Kursisterne, der går på Brenderup Højskole for at lære mere om tiny houses ,fordeler sig over dem, som bare vil have inspiration til det flyttemodne folk, som er klar til at rykke ind i et lille hjem.
Tenna Elisabeth Rysholt fra det lille hus ved Diernæs fortæller, hvorfor mindre plads og færre ting kan være løsningen på nogle problemer, som småbørnsfamilier oplever
- Livet går lidt langsommere, end det gjorde før. Morgenerne kan være længere, og vi har også kunnet mærke det på børnene. Der er ikke de småskænderier, som man oplevede før.
Hun arbejder nogle timer om ugen ved siden af de andre ting, som fylder tiden i hverdagen ud.
Og netop det med tiden er et aspekt, som trendforsker Louise Byg Kongsholm siger er en af de ting, der er med til at bære denne trend frem.
- Tiny House-trenden rammer ind i flere ting, som rør sig i tiden, siger eksperten.
- Der er blandt andet dem, som vil ud af hamsterhjulet. Så snart man anskaffer sig et større hus, så hænger man på den, og et lille hus kan også være muligheden for at leve lidt anderledes.
Eksperten fortæller videre, at et Tiny House kan have andre fordele.
- Der er jo også en strømning, hvor folk ønsker at blive økonomisk uafhængige og også gå tidligt på pension. Til sidst er der også dem, som ønsker at leve tættere på naturen med et aktivt liv, som kun har brug for et sted at sove.
Kurs mod Middelhavet: Fynsk familie på fem drager på livs eventyr
Familien dropper nu et mere konventionelt og presset familieliv og drager ud på en længere sejltur, hvor tid og nærvær skal fylde. Afskeden kan følges her hos TV2fyn.dk og på TV 2 Fyns facebookside.
I dag er det store afskedsdag for en fynsk familie på fem.
Dennis og Line Haunstrup Andreasen skal sammen med deres to børn Karl Anker og Inge Marie og Lines far på en et længere eventyr.
Parret har nemlig solgt bilen, udlånt huset i Odense og sagt deres jobs op, så de kan tage på en længere sejltur, hvor de vil hellige sig familietid.
Haunstrup Andreasen-klanen har budt ind til åbent hus – eller åben båd, som de kalder det – og der er afgang klokken 17 fra Odense havn.
En begivenhed, som TV 2 Fyn dækker med en livesending, som man kan følge øverst i denne artikel og på TV 2 Fyns facebookside.
Noget, man aldrig glemmer
Familien sætter ord på, hvad det er, de forventer at få ud af turen, der formentlig vil vare et år:
- En masse gode oplevelser. Noget, vi ikke ville få herhjemme. Og at gøre noget, som vi aldrig glemmer, siger Line Haunstrup Andreasen.
Båden, hvor livet skal leves det næste år, hedder mormor til minde om Line Haunstrup Andreasens mor.
Hun gik bort i efteråret, og derfor er navnet en måde, hun kan komme med på rejsen.
- Det blev besluttet, at båden skulle hedde mormor, mens mormor stadig var i live, og hun har også været ombord. Det er bare meget naturligt, at hun skulle følge med os, siger Line Haunstrup Andreasen.
Et års rejse
Hendes mand uddyber, at det også går godt i spænd med det liv, man skal leve ombord. - Det er også et symbol på, at her er der plads og tid.
Båden har sin helt egen Instagram-side, hvor nysgerrige kan følge med på rejsen.
Familien har ikke fuldstændig fastlagte planer om rejsens rute, men tager det lidt hen ad vejen. Det vil dog formentlig mest være tæt på europæiske kyster, de sejler.
Herunder kan du se hele livesendingen fra familiens afsked på Odense Havn onsdag eftermiddag.
Og tættere på naturen er David Rysholt Christensen, Tenna Elisabeth Christensen og deres to drenge kommet.
De er ude hele tiden og oplever faktisk, at når folk i bofællesskabet bygger større, begynder de også at være mere inde.
Alligevel vil de nu fordoble pladsen, så deres voksende drenge kan få hvert deres værelse.
Så deres lille hjem bliver bare en lille smule større. Dog stadig langt fra den størrelse, som de fleste andre bor i.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.