Forbered dig på omkørsel: Vejarbejde lukker vigtig vej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Trafikken i den ene retning på Toldbodgade skal snart finde andre veje.
Godt 300 meter af Toldbodgade bliver umulig at passere i bil, hvis man skal i retning af Odense Havn.
Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge kommunen spærrer man for al motortrafik mellem vejene Gammelsø og Lerchesgade. Spærringen af Toldbodgade vil kun være gældende for biler, der skal i retning af Odense Havn.
Få dages arbejde
Odense Kommune oplyser, at spærringen af Toldbodgade i retning af Odense Havn kun er midlertidig.
Ifølge kommunens pressemeddelelse skal bilister køre ad andre veje i perioden 13. november klokken 09.00 til 16. november.
Odense Kommune oplyser ikke, hvorfor der opsættes spærringer og laves omkørsel, men det må formodes, at der er tale om vejarbejde.
Se videoen: Fire løvekillinger født i Odense Zoo
I øjeblikket passer en løvemor godt på sine godt halvanden uge gamle unger - eller killinger, som det retteligt hedder.
Løvemoren fødte tre hunner og en han lørdag i sidste uge. Og direktør for Odense Zoo, Bjarne Klausen, oplyser til TV 2/Fyn, at alle har det godt.
- Vi har isoleret hunnen og killingerne og lukket stalden. Vi er klar over, at de skal have ro, siger Bjarne Klausen.
Tilføjelse
Han fortæller, at også han og dyrepasserne har det godt med situationen. Det er nemlig er erfaren løve, som de fire killinger har som mor.
Publikum skal dog ikke vente, at se de små løver før tidligst om seks uger til otte uger. Det vil sige, at de formentlig først kommer ud af deres trygge hule omkring nytår.