Frustreret restauratør:
- Det kan ikke hjælpe, at man tager branchen så useriøst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Planen for næste fase af genåbningen af Danmark er endnu ikke fastlagt, og det frustrerer indehaver af Sortebro Kro i Odense John Kofod. Han efterlyser klar og ærlig information.
Indehaver af Sortebro Kro John Kofod var noget nedslået, da han slukkede for sit fjernsyn søndag aften efter at have set et indslag med Statsminister Mette Frederiksen (S) på DR.
Ligesom så mange andre så han statsministeren fortælle, at regeringen endnu ikke kunne sige, hvad der ville blev genåbnet som det næste samt hvornår, det ville ske.
- Det skabte jo overhovedet ingen ro i maven, siger John Kofod, der tværtimod sad med en følelse af ikke at blive taget seriøst som branche. Han håber, at han, trods coronavirussens forudsigelighed, snart får lidt klarhed fra regeringens side.
Lukket i to måneder
John Kofod går rundt i køkkenet på Sortebro Kro. Det er snart to måneder siden, at der sidst blev kogt, stegt og tilberedt på de grå stålbordplader.
Corona-kickstart: Fynsk Erhverv ønsker fradrag for ferie- og fritidsfornøjelser
Det er den enkelte forbruger, som sidder med nøglen til, at erhvervslivet kommer i gang, når samfundet som ventet vil blive genåbnet.
“Vi sender en klar appel til fynboerne om at bruge sommerferiebudgettet på Fyn”
Vil du gå ud og spise oftere, hvis du kan trække regningen fra i skat? Vil du gå i biografen eller gå over Den Gamle Lillebæltsbro, hvis du kan trække billetten fra?
Det vil du komme til, hvis Fynsk Erhvervs medlemmer bliver hørt.
De foreslår nemlig, at regningen for en middag i byen eller billetten til et fynsk slot kunne være et vitamintilskud til det coronaramte fynske erhvervsliv - især hvis det kan trækkes fra i skat.
Og idéen er simpel: Fradrag for private for at skubbe gang i virksomhederne, når hjulene igen begynder at dreje.
- Det vil kunne kickstarte den indenlandske efterspørgsel. Det handler jo om at stimulere forbruget, så der kan komme gang i virksomhederne, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.
Ferieperioden ligger i den forbindelse lige til højrefoden og vil med fradrag for restaurantsbesøg, hotelophold eller besøg på turistattraktioner kunne sparke gang i mange virksomheder.
- Vi skal stimulere de lokale virksomheder. Det kræver, at vi tænker nærlokalt og skaber en bevidsthed, har nogle geværgreb og at vi alle får øje på alle de attraktioner og muligheder, der er omkring os, siger Jytte Breinholt.
Opråbet gælder således ikke kun beslutningstagerne, men også borgerne.
- Vi sender en klar appel til fynboerne om at bruge sommerferiebudgettet på Fyn og i Danmark. At de handler lokalt, og i det hele taget vil være bevidst om, at vi hver især har et ansvar for at få genstartet økonomien.
Sådan kan det gøres
Fynsk Erhverv foreslår, at et "ferie"-fradrag kan skrues sammen som "bolig-job-ordningen".
Sådan fungerer "bolig-job-ordningen":
Som ejer, lejer eller andelshaver af en bolig kan du få tilskud til servicearbejde (rengøring og børnepasning) og renoveringsarbejde i boligen.
Du kan få et fradrag på op 18.000 kroner - fradrag på 6.000 kroner per person for serviceydelser og fradrag for håndværksydelser på 12.000 kroner per person over 18 år i husstanden.
Kilde: Skat
Forbrugeren er nøglen
Jytte Reinholdt bliver bakket op af Bjørn Hentze, direktør og medejer af Bargroup, som ejer en række restaurationer og barer i Odense.
Han siger til TV 2/Fyn, at han også på, at nøglen til en god genstart ligger hos forbrugerne.
- Vi vil få brug for, at forbrugerne kommer ud og støtter erhvervslivet. Det er yderst vigtigt, tror jeg, at det er sådan, at vi kan hjælpe ved at være forbruger.
Han er således lun på tanken om fradrag, der kan få hjulene til at dreje, men han tror ikke, at det kan gøre det alene.
- Det står nok oven i hovedet på den enkelte, at man passer på pengene, så det er vigtigt at erhverv, interesseorganisationer og politikere er opmærksomme på, at det er en hel forbrugeradfærd, man skal tale ind i, så forbrugerne kan forstå, hvad vi gør.
- Her er kommunikationen vigtig, for det er forbrugerne, der har nøglen til at få gang i hjulene i gang. Og det gælder alle brancher, siger Bjørn Hentze.
Han mener således, at den enkelte forbruger skal åbne for kisten og begynde at bruge sine penge - gerne i det lokal erhvervsliv. Og jo mere man spreder sine penge ud, jo bedre.
- Gemmer man til natten, gemmer man til katten. Så holder man på pengene, vil udbuddet af for eksempel restaurationer blive færre, siger Bjørn Hentze.
Statsministeren: Der bliver åbnet, men ...
Folketingets partier forhandler i disse dage om, hvilke dele af samfundet som kan blive en del af den såkaldte fase to af den gradvise genåbning.
Men søndag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med DR, at der bliver taget en beslutning om, hvad der bliver en del af den næste fase af genåbningen, når vi er "meget tæt" på den 10. maj.
Statsministeren er således fortsat forsigtig med udmeldingerne og tilføjede, at det endnu ikke er til at vide, hvordan smitten i samfundet udvikler sig. For det er en "lumsk sygdom".
- Åbner vi for hurtigt og for meget, så risikerer vi, at smitten kommer ud af kontrol. Hvis vi er for forsigtige og langsomme og ikke bruger det forspring, vi har i Danmark, så er der også en risiko forbundet med det, sagde Mette Frederiksen.
Hun ville ikke komme nærmere ind på, hvilke områder hun og regeringen taler for at åbne næste gang.
- Jeg kommer ikke umiddelbart til at sige, hvad der åbner, fordi det kommer han på, hvordan det udvikler sig, slog hun fast.
Det danske samfund blev mere eller mindre lukket ned, da coronavirusset begyndte at brede sig i marts.
I omkring fem uger holdt skoler, institutioner, restauranter og frisører dørene lukkede for besøgende.
Men umiddelbart efter påske blev de første skridt i genåbningen taget, da de mindste børn sammen med tandlæger, frisører og køreskoler var blandt de første til at lukke dørene op igen.
Fynske opfordringer til regeringen
Med udgangspunkt i temperaturmålingen opfordrer Fynsk Erhverv regeringen til at udvide og udvikle hjælpepakkerne løbende i indhold, omfang og varighed, så de reelt kan imødekomme virksomheders og specifikke branchers behov.
Desuden opfordres regeringen til at forbedre de generelle rammevilkår for erhvervslivet ved at sanere og lempe afgifter og restriktioner, der belaster virksomheder generelt og brancher specielt.
Fynsk Erhvervs temperaturmåling af coronakrisens indvirkning
Fynsk Erhverv har i uge 17 gennemført en temperaturmåling af coronakrisens indvirkning på de fynske virksomheder.
Temperaturmålingen giver blandt andet følgende situationsrapport fra det fynske erhvervsliv:
- Knap 80 procent af virksomhederne oplever hel eller delvis nedgang i omsætningen. Og forventningerne til de kommende måneder afslører, at virksomhederne kigger langt efter nye ordrer og derfor også forventer et øget pres på likviditet og indtjening.
- To ud af tre virksomheder har på nuværende tidspunkt ikke reduceret i arbejdsstyrken. Derimod er en del hjemsendt med løn eller på individuelle aftaler og løser deres opgaver herfra. For 20 procent af de berørte virksomheder har det dog været nødvendigt at opsige medarbejdere, og undersøgelsen viser også, at det tal vil stige i løbet af de kommende måneder.
- For mange virksomheder (46 procent) er hjælpepakkerne en livline på den korte bane. For andre er der ingen hjælp at hente eller også er hjælpen utilstrækkelig.
- 48 procent har på nuværende tidspunkt gjort brug af de statslige hjælpepakker og 18 procent overvejer fortsat. 14 procent oplever ikke at være omfattet af hjælpepakkerne. 20 procent klarer sig uden hjælp overhovedet.
- Hjælpepakkerne bidrager til at sikre den nødvendige likviditet her og nu (42 procent), men næppe på sigt (34 procent). Generelt hersker der en del usikkerhed omkring hjælpepakkerne, som nok er lette at søge, men det tager for lang tid at få pengene udbetalt.
- De kommunale hjælpepakker er "ukendt land"’ for de fleste (71 procent). Og det er den generelle vurdering, at det forslår for lidt og primært hjælper byggebranchen.
- Halvdelen af virksomhederne forventer at møde udfordringer, når de skal genåbne. Primært på grund af krav til afstand mellem kollegerne, men i høj grad også i forhold til, hvor hurtigt kunderne kommer på banen.
Kilde: Fynsk Erhverv
- Da vi lukkede ned torsdag den 12. marts om morgenen, troede vi jo, at det skulle vare i 14 dage, og det kunne vi klare. Men nu er vi fremme ved at se, om hele sommeren bliver smadret for os, siger den frustrerede indehaver.
Det eneste, der er meldt meget klart ud fra regeringen, er nemlig, at der ikke kommer nogen klar melding før lige op til den 10. maj, hvor næste fase af genåbningen efter planen skal foregå.
“Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene.”
- Det er med et godt dansk udtryk meget frustrerende. Vi står med medarbejdere, som er kede af ikke at være til nytte og gavn og et restaurationsliv, der er fuldstændig ødelagt, fordi vi ikke har haft åbent i to måneder.
Har brug for en plan
Det er smittetrykket, der er årsagen til, at der ikke kommer en plan for en genåbning indtil kort før det planlagte pressemøde 10. maj. Det kan hurtigt ændre sig og lave om i planerne. Men det har John Kofod svært ved at acceptere.
- I sidste uge kom der en stor, forkromet plan for bygge- og anlægsbranchen. Så hvorfor kan man ikke give vores branche bare en lille smule information om, hvad der kommer til at ske? Vi er blevet holdt hen uge efter uge efter uge, siger John Kofod og fortsætter:
- Smittetal har jeg ikke forstand på, men hvis der skal tages højde for alle problemstillinger, så åbner Danmark jo aldrig igen.
Udlejningsbranche i knæ:
- Det er det værst tænkelige scenarie
Fynsk lys- og lydudlejningsfirma er presset af corona-aflysninger.
I sommermånederne plejer Fyn at summe af liv med koncerter, festspil og andre arrangementer, hvor lyd- og lys-udstyr spiller en stor en rolle.
I Vissenbjerg hos udlejningsfirmaet Dansk Lyd og Lys er der trængsel på lageret efter en stribe corona-aflysninger.
- Det er det værst tænkelige scenarie. Vi lever af tomme hylder. Lige nu står alt hjemme, så det er jo en katastrofe, siger Kristian Kühnel, der er daglig leder hos Dansk Lyd og Lys.
Udlejningsfirmaet i Vissenbjerg har ikke haft noget at lave, siden forsamlingsforbuddet trådte i kraft.
- Hele vores ordrebog gik fra 100 til nul på en enkelt dag. Og vi aner ikke, hvornår vi kan få gang i vores omsætning igen, fortæller Kristian Kühnel.
Dansk Lyd og Lys har eksisteret i 45 år, og ifølge den daglige leder har de aldrig oplevet en lignende situation.
Hjælpepakker er ikke nok
Kristian Kühnel fortæller, at det er en sæsonbetonet branche, og derfor ligger hele omsætningen henover sommeren.
- Vi ser ind i, at vi kommer til at mangle den kapital senere på året, siger han.
Han vurderer, at det har lange udsigter for, at de får gang i omsætningen igen.
- Selvom man lukker op for et større eller mindre antal gæster, så skal der være publikum, der tør komme og se tingene. Og vi skal også have arrangørerne igang, siger Kristian Kühnel.
Hos Dansk Lyd og Lys er de taknemmelige for regeringens hjælpepakker, men det er ifølge Kristian Kühnel ikke nok. Han har svært ved at se, hvordan de skal nå hen til næste sommer, hvor der kan komme gang i udlejning igen.
- Hvis ikke der sker et eller andet med nogle ekstra hjælpepakker, så kommer vi til at dreje nøglen om, siger Kristian Kühnel.
Død branche
Det er ikke kun udlejningsfirmaet i Vissenbjerg, der er presset. Hele branchen er påvirket af krisen.
- I udlejningsbranchen er der totalt dødt. Det er et omsætningsfald for stort set alle vores medlemmer på 85 til 90 procent. Der er ingenting at lave, siger formanden for AV Brancheforeningen Henrik Nielsen.
Brancheforeningen vurderer, at der tidligst næste år vil komme gang i udlejning igen.
Sortebro Kro vil gerne igen kunne slå dørene op og byde gæster indenfor til en hyggelig aften. Men John Kofod er klar over, at det kræver restriktioner og forbehold.
- Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan, understreger han.
Efterlyser ærlighed og åbenhed
Coronavirussen har flere gange vist sig som utilregnelig og kan hurtigt vende op og ned på situationen hvad angår smittetryk. Statens Serum Institut har vurderet, hvilke instanser af samfundet, der giver en lav, middel, høj og meget høj smitterisiko. På den skala ligger restauranter og caféer i kategorien "middel risiko".
Risikovurderingen af genåbning
LAV RISIKO:
Fest, spise og indkøb
- Udendørsarealer
Kultur og tro
- Biblioteker
- Museer
- Zoologiske haver
MIDDEL RISIKO:
Skoler
- HF-enkeltfag
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Kultur og tro
- Teatre
- Biografer
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Restauranter
- Caféer
- Indkøbscentre, stormagasiner, arkader, basarer
- Vandpibecafé (middel/høj)
Aktivitet og sport
- Skøjtehaller
- Svømmehaller
- Udendørs sportsfaciliteter med fysisk afstand
HØJ RISIKO:
Skoler
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
- 6.-10. klasser
- Gymnasiale uddannelser på nær afgangselever og ASF-klasser
- Erhvervsuddannelser
- Højskoler
Kultur og tro
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Vandpibecafé (middel/høj)
- Barer og værtshuse
Aktivitet og sport
- Ungdomsklubber
- Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge
- Badeland
- Legeland
- Indendørsfaciliteter i forlystelsesparker
- Sportshaller – med fysisk afstand
MEGET HØJ RISIKO:
Skoler
- Efterskoler
Kultur og tro
- Forlystelsesparker
Fest, spise og indkøb
- Spillesteder
- Natklubber og diskoteker
Aktivitet og sport
- Fitnesscentre
- Sportshaller – med fysisk kontakt
- Vi har jo set de her farveinddelinger af, hvad der er farligt. Så nogen må jo have en plan på trods af, at tingene kan ændre sig. Hvorfor melder de ikke bare klart ud og siger, hvem de forventer, der skal åbne som de næste, spørger John Kofod, der mener at danskerne er voksne nok til at få klar besked.
I 21 år har han drevet Sortebro Kro og lever af at give sine gæster en god oplevelse.
- I alle 21 år har jeg aldrig haft underskud, og nu står vi så her og ved ikke engang, hvordan hverdagen kommer til at se ud på mandag, siger John Kofod, som er fortvivlet over, at han ikke ved, under hvilke forudsætninger, han igen kan byde gæster indenfor.
“Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan.”
I sidste uge gav han sin brancheorganisation Horesta et kald for at høre, hvad de ville råde ham til, men uden held. De har nemlig heller ikke været i kontakt med regeringen og har ikke kunnet diskutere anbefalinger i forhold til hotel- restaurant og turistbranchen.
- Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene. De skulle have spurgt os til råds, for det kan ikke hjælpe, at man tager den her branche så useriøst. Det er mine 17 medarbejderes livsdrøm og noget, jeg har kæmpet for i 21 år, understreger John Kofod.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
I sit køkken står han derfor tilbage med ét brændende ønske:
- Vi vil bare gerne har en ærlig og åben plan. Er det i morgen, om en måned, to måneder eller et år, vi skal forvente at åbne? For konsekvensen bliver jo i sidste ende, at de danske restauranter må dreje nøglen, hvis ikke vi bliver taget seriøst, påpeger John Kofod.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her