Fund af kokain og snifferør fik ham fyret - nu står hjemmeplejer frem for at rense sit navn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et fund af kokain i en plejehjemsbil fik ingen konsekvenser for nogen - men Liiban Abdulle mistede sit job som hjemmeplejer, da han var den sidste i bilen, aftenen før der blev fundet et snifferør. Han er klar til at gå rettens vej for at rense sit navn og har meldt sin leder til politiet.
Den 12. april blev den 22-årige hjemmeplejer Liiban Abdulle fyret fra sit arbejde i Odense Kommune.
Det skete efter et forløb, der begyndte med et fund af en pose med kokain i en af hjemmeplejens biler og to uger senere et nyt fund - denne gang af hvidt pulver og et såkaldt snifferør i en anden af bilerne.
Men mens sagen om kokainposen ikke har haft nogen konsekvenser for nogen ansatte, er Liiban Abdulle blevet afskediget på et - ifølge ham selv - yderst spinkelt grundlag.
Det var Liiban Abdulle, der brugte bilen som den sidste medarbejder, inden der den følgende morgen blev fundet et snifferør på passagersædet og ifølge kommunen "hvidt pulver på sædet og ved gearstangen". Hverken narkohunde eller betjente kunne dog få Fyns Politi til at konkludere, at der var narko i bilen - men alene fundet af det sammenrullede rør førte til en fyring, som har ødelagt hans drømme for fremtiden og hans planer om at få dansk statsborgerskab.
Liiban Abdulle har fra begyndelsen nægtet al kendskab til det hvide pulver og snifferøret.
Nu står han frem hos TV 2 Fyn for at fortælle sin side af historien og for at spørge, om det virkelig kan passe, at man kan blive fyret og "miste alt" - alene på grund af en mistanke?
- Jeg gør det for at sætte fokus på de ledelsesproblemer, der er i Aftengruppe Nord. Og så gør jeg det for at rense mig selv. Mit omdømme er på spil, siger Liiban Abdulle.
TV 2 Fyn har via aktindsigt i Liiban Abdulle personalesag gennemgået samtlige dokumenter i sagen, blandt andet interne mails, korrespondancer og interne notater.
Der findes ingen dokumentation for, hvis rør det er. Og i løbet af aftenvagten var tre personer i bilen udover Liiban Abdulle.
TV 2 Fyn kan ikke dokumentere, at det ikke var hans hvide pulver og rør, der blev fundet i hjemmeplejebil 157 den morgen - men det kan Odense Kommune heller ikke, fremgår det af Liiban Abdulles personalesag.
"Vi har ingen sag pt.," står der i et notat fra den 18. marts ovenpå den første af to tjenstlige samtaler, kommunen holdt med Liiban Abdulle, og sagen blev henlagt af politiet. Alligevel endte sagen i en fyring, en intern personalesag om forskelsbehandling og en politianmeldelse af hjemmeplejelederen og en HR-konsulent.
Narko i bilen
Men Liiban Abdulles historie begynder egentlig med en helt anden sag.
Den 1. marts blev hjemmeplejen i Odense ramt af en regulær narkoskandale, da der blev fundet en pose med kokain i en af tjenestebilerne.
Snifferør og narkofund kostede Liiban jobbet - nu er der nyt i sagen
Liiban Abdulle blev fyret efter fundet af et snifferør og noget hvidt pulver i en hjemmeplejebil. Trods manglende beviser vil kommunen hverken genansætte ham eller sige "undskyld".
Efter fundet af noget, som kunne ligne et snifferør i en hjemmeplejebil, mistede 22-årige Liiban Abdulle sit job som hjemmeplejer i Odense Kommune.
Men beviserne var mildest talt mangelfulde, da Fyns Politi aldrig fandt rester af kokain på hverken røret eller i resten af bilen, som den 22-årige senest havde brugt i sit arbejde.
Alligevel blev Liiban Abdulle fyret på gråt papir, da kommunen med billeder af røret på førersædet mente at kunne bevise, at det sammenrullede stykke papir tilhørte den 22-årige hjemmeplejer.
TV 2 Fyn har via aktindsigt i Liiban Abdulle personalesag gennemgået samtlige dokumenter i sagen, blandt andet interne mails, korrespondancer og interne notater.
Der findes ingen dokumentation for, hvis rør det er. Og i løbet af aftenvagten var tre personer i bilen udover Liiban Abdulle.
TV 2 Fyn kan ikke dokumentere, at det ikke var hans hvide pulver og rør, der blev fundet i hjemmeplejebil 157 den morgen - men det kan Odense Kommune heller ikke, fremgår det af Liiban Abdulles personalesag.
"Vi har ingen sag pt.," står der i et notat fra den 18. marts ovenpå den første af to tjenstlige samtaler, kommunen holdt med Liiban Abdulle, og sagen blev henlagt af politiet.
Tilmed lå snifferøret på tre forskellige måder på kommunens tre billeder, og det kan derfor ikke afvises, at røret kan være blevet placeret eller flyttet.
Han havde indtil sin fyring i april bestredet jobbet i over to år, og ifølge et brev fra kollegaer til ledelsen i Odense Kommunes Aftengruppe Nord var Liiban en afholdt og kompetent kollega, som også borgerne holdt meget af.
Men det er ikke kun jobbet, der er på spil. For at opnå statsborgerskab i Danmark skal Liiban også bestride et fast arbejde i tre og et halvt år. Med fyringen rykker drømmen langt ud i horisonten for ham.
Liiban Abdulle nægter selv alt kendskab til røret og hvidt pulver i hjemmeplejebilen, og fortalte mandag til TV 2 Fyn, at han føler sig uretfærdigt behandlet og brugt som syndebuk, efter hjemmeplejegruppen allerede var i mediers søgelys, grundet fundet af en pose med kokain i en anden af hjemmeplejens biler.
Nægter forlig
Tirsdag eftermiddag blev der afholdt et møde mellem Odense Kommune og FOA om et muligt forlig for den 22-årige.
Liiban krævede at få sit job tilbage, ligesom kommunen skulle undskylde offentligt og trække anklagerne mod ham tilbage. Men det nægter kommunen og fastholder fyringen på det grundlag, at den ikke længere har tillid til ham som ansat.
- Det var forventeligt. De ville jo tabe ansigt, hvis de gav mig ret, sagde Liiban Abdulle umiddelbart efter, han hørte om udfaldet af mødet.
Men han var alligevel tydeligt berørt over, at hans arbejdsplads gennem flere år har vendt ham ryggen.
- Nu kommer sagen til forbundet i København, og så får jeg også en privat advokat til at se på den. Jeg tror, jeg har en god sag, og jeg vil ikke finde mig i at blive behandlet på den måde, konstaterede han.
Liiban har i øvrigt valgt at anmelde sin tidligere leder og en HR-konsulent i Odense Kommune til politiet. Hverken Odense Kommune eller FOA vil stille op til interview efter dagens møde.
Overdynges med opbakning
Siden TV 2 Fyn bragte indslaget og artiklen om Liiban Abdulle, er det strømmet ind med opbakning til ham på sociale medier.
Alene på TV 2 Fyns egen facebookside er opslaget blevet liket, kommenteret og delt tusindvis af gange.
I kommentarsporet fortæller talrige personer om deres gode oplevelser med Liiban, når de har mødt ham i hans arbejde.
Flere stiller også spørgsmål ved Liibans retssikkerhed, da han er blevet fyret, til trods for at der ikke er ført bevis for, hvorvidt der var kokain i eller omkring røret, ligesom det aldrig er bevist, at røret var Liibans.
Hverken FOA eller Odense Kommune har ønsket at stille op til interview om sagen.
Liiban Abdulle var på arbejde den dag, men han siger, at han ikke har noget med det fund at gøre, og at posen med kokain blev fundet i en hjemmeplejebil tilhørende et andet team. I hans personalemappe står der heller intet om denne episode.
Fyns Politi undersøgte sagen, men henlagde den.
Det havde nemlig ikke været muligt at finde frem til, hvem der havde været i besiddelse af posen, eftersom hjemmeplejens biler bliver brugt af flere forskellige, lød forklaringen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger har sagen heller ikke haft nogen ansættelsesretlige konsekvenser for nogen i hjemmeplejen.
Aftenvagten
12 dage senere klokken 15.26 mødte Liiban Abdulle ind på en aftenvagt på Lavsenvænget i det vestlige Odense. Her fandt han tjenestebil 157 og lagde straks mærke til, at den var beskidt indvendig. Der stod et brugt glas i kopholderen, og det flød med gummihandsker, pincetter og papir.
I bilen tog en anden kollega plads. Medarbejdere i Aftengruppen Nord er pålagt at køre kolleger fra Lavsenvænget hen på Møllemarksvej, hvor hjemmeplejen har flere biler stående. Det samme er tilfældet ved slutningen på en vagt, og derfor havde Liiban Abdulle to andre kolleger med tilbage på Lavsenvænget, da han parkerede bilen klokken 23.18.
Kokainpose fundet i en af hjemmeplejens biler
En mail sendt fredag morgen til medarbejdere i hjemmeplejen i Odense fortæller, at der er fundet kokain i en af hjemmeplejens biler. Sagen er meldt til politiet.
"Kære alle. Vi har desværre en rigtig grim sag kørende."
Sådan lyder indledningen på en mail, der fredag morgen klokken 8.52 er sendt ud til en lang række medarbejdere i hjemmeplejen i Odense Kommune.
TV 2 Fyn er i besiddelse af mailen, der er sendt fra en rehabiliteringsleder, og som beskriver, at der er fundet en pose med kokain i en af bilerne på Møllemarksvej. Det er her, kommunens natgruppes biler holder parkeret, når de ikke kører rundt og servicerer nogle af kommunens svageste borgere.
Hvornår posen er fundet, fremgår ikke.
"Det er selvfølgelig meldt til politiet, og sagen tages meget alvorligt," står der i mailen. Den bekræfter dog samtidig, at der ingen mistænkte er, eftersom ingen ved, hvor længe posen med kokain har ligget i den pågældende bil.
Over for TV 2 Fyn bekræfter Fyns Politi, at der er sket en anmeldelse af sagen, men har ikke yderligere kommentarer.
Læs mailen til medarbejderne her
Kære alle
Vi har desværre en rigtig grim sag kørende.
Det betyder, at der er fundet en pose med kokain i en af bilerne på Møllemarksvej.
Det er selvfølgelig meldt til politiet, og sagen tages meget alvorligt. I vil derfor opleve, at der holdes øje med kommunens biler og I vil også opleve at blive stoppet. Så kør ordentligt og følg færdsels- og parkeringsreglerne, så vi ikke kommer til at stå i nogen dumme situationer.
Hvis der er spørgsmål, så kom meget gerne forbi ledelsens kontor, så vil vi gerne svare på alt hvad vi kan. Der er ingen mistænkte, da vi jo ikke ved, hvor længe det har ligget der osv. og sagen ligger helt ved politiet.
Så pas på jer selv derude.
"Kør ordentligt"
I mailen bliver medarbejderne advaret om, at de i den kommende tid vil kunne forvente, at der bliver holdt ekstra øje med bilerne.
"I vil opleve, at der holdes øje med kommunens biler, og I vil også opleve at blive stoppet. Så kør ordentligt og følg færdels- og parkeringsreglerne, så vi ikke kommer til at stå i nogen dumme situationer."
"Så pas på jer selv derude," slutter mailen.
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) om sagen, men han har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar skriver Brian Dybro:
- Forvaltningen har anmeldt sagen, og politiet er i gang med at efterforske den. Derfor kender jeg heller ikke sagens detaljer, da de er ved at blive afdækket. Men uanset hvad er det selvfølgelig en helt uacceptabel og grotesk situation, som jeg tager skarpt afstand fra. Desuden kan jeg sige, at forvaltningen tager sagen meget alvorligt og er i tæt samarbejde med politiet om at komme til bunds i sagen,.
Tidspunkterne fremgår af de logfiler, der er en del af hans personalemappe.
Dagen efter, den 13. marts, ringede hans chef, Charlotte Hjortsballe Aamand, der er rehabiliteringsleder ved Aftengruppe Nord, til ham. Ifølge Liiban Abdulle fortalte hun ham, at han var blevet fritaget fra tjeneste, fordi der var blevet fundet narko i den bil, han kørte aftenen forinden.
Der gik endnu en dag, og så modtog han også en indkaldelse til en tjenstlig samtale, og heri stod endda, at der var blevet fundet narko i tjenestebil 157.
Blev ved med at nævne narko
Men allerede om formiddagen den 13. marts var lederne i Aftengruppe Nord klar over, at der ikke var narko i bilen. Det fremgår af en mailkorrespondance, der er en del af Liiban Abdulles personalesag, som han selv har fået aktindsigt i, og som TV 2 Fyn har læst.
Her står, at efter man fandt røret, kontaktede rehabiliteringsleder i Natgruppen Pernille Hilbert Jacobsen Fyns Politi, som bad hende bringe bilen ind på politistationen for at kigge på den.
- Kører til Lavsenvænget og får bilen fra dagvagten og kører på politigården. Narkohunden undersøger bilen, men finder ikke yderligere, skrev Pernille Hilbert Jacobsen blandt andet.
Hun beskrev også, at flere betjente havde kigget bilen igennem, men hverken de eller narkohunden fandt noget narkotika.
- Det er skørt. Man prøvede at fange mig på det forkerte ben, få en reaktion ud af mig og lokke mig i fedtefadet. Det var først længe efter, jeg fandt ud af, at det ikke var kokain, der var i bilen, siger Liiban Abdulle.
Det var nemlig først den 21. marts, da TV 2 Fyn skrev om fundet af snifferøret, og at historien om frem i offentligheden, at han kunne læse, at politiet havde henlagt sagen og ikke kunne finde narkotika i bilen.
I samme omgang beskrev politiet røret som et remedie, der normalt bruges til at indtage euforiserende stoffer i pulverform med.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Odense Kommune, hvorfor de skrev til Liiban Abdulle, at der var blevet fundet narkotika i bilen, selvom Fyns Politi dagen inden havde undersøgt den og ikke kunne påvise det.
Men det har Odense Kommune ikke ønsket at kommentere.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få Fyns Politi til at svare på, hvornår sagen blev henlagt, hvornår bilen blev undersøgt, hvornår man fandt ud af, at det hvide pulver i bilen ikke var narkotika, og om røret er blevet undersøgt for fingeraftryk, DNA og narkotika.
Men Fyns Politi har ikke ønsket at svare på spørgsmålene.
“Vi har ingen sag pt.”
Liiban Abdulle mødte op til den tjenstlige samtale den 18. marts.
Ifølge mødereferatet fortalte Charlotte Hjortsballe Aamand ham blandt andet, at sagen var meldt til politiet. Hun fortalte også, at der i tjenestebil 157 var blevet fundet et lille hvidt rør og noget hvidt pulver på bagsædet og ved gearstangen.
Ifølge notatet fortalte Charlotte Hjortsballe Aamand ham, at fordi Liiban Abdulle var den sidste, der benyttede bilen, før dagvagten fandt røret og "resterne af narkotika i bilen", måtte hun lægge til grund, at det var ham, der havde efterladt det i bilen.
Liiban Abdulle sagde, at han godt kunne forstå, at de undrede sig over fundet. Men han fastholdt "på det kraftigste" til samtalen, at han ikke havde noget med "det efterladte stof/rør at gøre". Han sagde også til samtalen, at han aldrig har haft noget at gøre med narkotika, og at han tilbød at afgive både urinprøve, blodprøve, fingeraftryk og DNA.
Til samtalen fik Liiban Abdulle besked om, at han var fritaget for tjeneste.
Men samme dag blev Liiban Abdulle kaldt tilbage på arbejde, efter forhandlingschef Nina Hult havde taget stilling til sagen. Begrundelsen var, at der ikke var dokumentation for at bortvise eller fyre ham, idet der havde været flere personer i bilen.
"Vi kan derfor ikke redegøre for, at det er Liiban, der har lagt/glemt rør og støv i bil 157, eller om der er tale om noget fra de passagerer, han havde med retur til Lavsengruppen 12. marts 2024. Med andre ord, vi har ingen sag pt."
Senere samme dag fik Liiban Abdulle at vide af sin leder, at hun troede på ham, og at han derfor kunne komme tilbage.
Men han nåede kun at være på arbejde i to dage, før han den 22. marts igen blev suspenderet og indkaldt til en tjenstlig samtale. Indkaldelsen er dog dateret den 18. marts. Det var samme dag, hvor Liiban Abdulle var til sin første tjenstlige samtale, og hvor han senere på dagen fik at vide, at han igen kunne komme på arbejde.
Tre billeder
Baggrunden for den nye samtale var, at hans chef, Charlotte Hjortsballe Aamand, havde modtaget “nye oplysninger i sagen”. Det var tre billeder, der viste, at det lille rør ikke lå på passagersædet, men på førersædet. Altså der, hvor Liiban Abdulle sad aftenen forinden.
Men i hans personalesag fremgår det, at billederne ikke var så nye alligevel.
Charlotte Hjortsballe Aamand modtog allerede billederne den 13. marts - altså samme dag hvor røret blev fundet.
Det ene billede viser det lille, hvide rør på forsædet af en bil. Øverst på fotografiet kan man se gearstangen og håndbremsen. Men i personalesagen er der også to andre billeder af røret, som er fotograferet tættere på. Røret ligger på tre forskellige måder på de tre billeder. Hvorfor står hen i det uvisse.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Odense Kommune, hvorfor billederne af røret fungerede som “nye oplysninger” i sagen, når Liiban Abdulles leder allerede den 13. marts - inden hans første tjenstlige samtale - havde modtaget dem. TV 2 Fyn ville også gerne have spurgt, hvorfor røret ligger på tre forskellige måder på de tre billeder. Og om man kan lægge til grund, at det var Liiban Abdulles rør, fordi det blev fundet på førersædet, når billederne samtidig viser, at røret ligger på forskellige måder og derfor kan være blevet flyttet.
Den manglende tillid
Billedet af røret endte med at blive centralt for Liiban Abdulles tjenstlige samtale og for hans senere fyring. Den 25. marts sad han derfor til en ny tjenstlig samtale.
Liiban Abdulle afviste igen på det kraftigste, at det var hans ting, der blev fundet.
"Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få afdækket sagens detaljer, så forvaltningen kan komme til bunds i sagen, da mit navn og omdømme har taget stor skade af disse falske beskyldninger," sagde han ifølge referatet til samtalen.
Mødet sluttede med, at Charlotte Hjortsballe sagde, at Liiban Abdulle ”siden sin ansættelse i Aften Nord flere gange har bragt sig i situationer, hvor man har været nødsaget til at påtale disse.”
Hun sagde blandt andet, at hun kunne se på billedet af røret, at sikkerhedsselen i tjenestebil 157 var klikket ned, så føreren kunne køre bilen uden egentlig at være spændt fast.
De andre situationer blev listet op: Det handlede om nøglebrikker han havde mistet, om en telefon, som også var blevet væk, og så handlede det om tre pauser, han havde holdt ved Tarup Skole, og som han i sommeren 2023 havde fået en advarsel for.
Under samtalen afviste han at have kørt uden sele. Han sagde også, at han blev gjort til "syndebuk, så man kan få en dæmper på sagen."
TV 2 Fyn har talt med syv medarbejdere i Aftengruppe Nord, som til baggrund fortæller, at det er almindeligt at miste nøglebrikker, og mange gør det. I travlheden sker det også, at telefoner bliver væk, lyder det. Og pauserne bliver ifølge nogle af medarbejderne holdt mange forskellige steder.
Liiban Abdulle fortæller, at den lange pause blandt andet blev brugt på at lave noget af al det dokumentationsarbejde, hjemmehjælperne også skal udføre. Pausen resulterede dog i, at han fik en advarsel, og at han fik at vide, at hvis det skete igen, var det fyringsgrund.
- Men siden den dag har jeg aldrig holdt pause uden for arbejdspladsens matrikel, siger Liiban Abdulle.
Sammenholdt med det fundne rør konkluderede Charlotte Hjortsballe Aamand, at hun ikke længere havde tillid til Liiban Abdulle. Han skulle opsiges.
- Hvorfor var de episoder ikke en del af min første tjenstlige samtale? De havde ingen betydning for sagen før, og blev kaldt tilbage på arbejdet den 18., så det forstår jeg ikke, siger Liiban Abdulle.
Den sidste dråbe
TV 2 Fyn har vist Christian Højer Schjøler, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og ekspert i ansættelsesret, Liiban Abdulles afskedigelse.
Ud fra den kan han læse, at fyringen er en samlet vurdering, og at sagen med røret har "været den sidste dråbe i tillidsspørgsmålet", blandt andet fordi Liiban Abdulle ikke kan komme med en forklaring på, hvorfor røret lå, hvor det lå.
At politiet ikke kunne påvise, at der var narko i bilen, og at sagen blev henlagt, betyder ikke nødvendigvis noget for en fyring, lyder det.
- Hans arbejde involverer svage borgere, og han får derigennem adgang til en masse private hjem. Det er ikke afgørende for den arbejdsretlige vurdering, at der rejses tiltale eller sker en domsfældelse. Derfor kan de forhold, der fører til politiets involvering godt føre til en afskedigelse, siger Christian Højer Schjøler.
Plan om at tage ham på fersk gerning
Sagens dokumenter viser også, at Odense Kommune og Fyns Politi angiveligt havde en plan for, hvordan Liiban Abdulle skulle tages på fersk gerning.
Det fremgår af en mailkorrespondance. Om formiddagen den 13. marts skrev rehabiliteringsleder i Natgruppen, Pernille Hilbert Jacobsen, at der var blevet fundet et sammenrullet rør i bilen. Hun skrev også, at hun har talt med politiet, som “opfordrer til, at vi fastholder planen vedrørende GPS i bilen”.
- De (politiet, red.) mener, han skal tages på fersk gerning. Derfor opfordrer de til, at planen holdes," skrev Pernille Hilbert Jacobsen.
I mailen forklarede hun også, at på baggrund af de fund, der er gjort, kunne Liiban Abdulle ikke straffes.
- Men de (politiet, red.) er meget interesserede i ham," skrev Pernille Hilbert Jacobsen.
Hun bemærkede også, at der nu var en styrket formodning om, at det kun kunne være Liiban Abdulles rør, “da det er hans navn, der som det eneste går igen her”. I Liiban Abdulles personalemappe står der som tidligere beskrevet intet om den pose kokain, der blev fundet i en af hjemmeplejens biler to uger forinden, og han siger, at han ikke selv ved, hvad der menes med det. TV 2 Fyn har også set hans straffeattest, og den er ren.
- Jeg er tom for ord, siger han om den plan, kommunen og politiet havde lagt mod ham.
- Jeg er blevet gjort til syndebuk, så man kan få en dæmper på sagen. Hvordan i alverden kan man på grundlag af et sammenrullet papir starte en eller anden form for efterforskning af mig i samråd med min arbejdsplads?
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt Odense Kommune, hvor Liiban Abdulles navn går igen, og hvorfor man er overbevist om, at det er hans rør, nu når man to uger tidligere ikke kunne finde ud af, hvem der ejede den pose kokain, som blev fundet i en hjemmeplejebil.
Støttebrevet
Den 12. april, knap en måned efter Liiban Abdulle havde sin sidste vagt i hjemmeplejen, modtog han sin afskedigelse i sin e-boks.
Her gentog Charlotte Hjortsballe Aamand, hvad hun havde sagt under den seneste tjenstlige samtale: At hun ikke længere havde tillid til ham som medarbejder.
Hans fremtid lå ikke længere i Aftengruppe Nord. Også selvom flere kolleger i et brev sendt til Charlotte Hjortsballe Aamand havde bakket ham op.
I brevet står der blandt andet, at underskriverne og borgerne er glade for Liiban Abdulle, og at det er ham, man ringer til, når "lortet brænder på". Der står også, at kollegerne ikke kan få ledelsens beslutning til at hænge sammen, fordi "der ikke har været de samme konsekvenser for alle, der har/har haft noget med sagen at gøre".
Rokade i ledelsen
Liiban Abdulles fremtid lå stadig ikke i Aftengruppe Nord. Men det gjorde hans leder, Charlotte Hjortsballe Aamands, heller ikke.
Den 1. maj blev der sendt et internt informationsnotat ud til medarbejderne, hvori der stod, at "der lægges op til en ny start i Aften Nord":
"Der fremkommer fortsat bekymringshenvendelser vedrørende ledelsen og arbejdsmiljø, og derfor findes tiden nu moden til at opdele Aften Nord," stod der.
En af ændringerne er, at Charlotte Hjortsballe Aamand bliver flyttet. Hun har siden 15. maj været ny leder af Ejlstrup Plejehjem.
TV 2 Fyn har fået delvist aktindsigt i dokumenter, der har med rokaden at gøre, og her skrev Charlotte Hjortsballe Aamand selv den 1. maj, at hun "på baggrund af situationen i Aften Nord med adskillige bekymringshenvendelser og kritik af ledelsen" og "efter nøje overvejelser" har bedt sin leder om "nye udfordringer".
Chefen for Ældre og Sundhed i Odense Kommune, Charlotte Gjørup, bekræfter over for TV 2 Fyn, at Charlotte Hjortsballe Aamand selv har ønsket at komme væk fra Aftengruppe Nord. Hvornår hun har ytret det ønske, vil Charlotte Gjørup ikke svare på.
Charlotte Gjørup forklarer også, at baggrunden for opdelingen af Aftengruppe Nord handler om det store arbejdspres, høje sygefravær og den dårlige trivsel, som TV 2 Fyn afslørede sidste år.
- Og så må vi også bare erkende, at der stadig er nogle udfordringer i Aften Nord, siger Charlotte Gjørup.
Hun fortæller, at nogle af de bekymringshenvendelser, der refereres til i informationsnotatet, drejer sig om kritik af ledelsen i Aftengruppe Nord.
Giver ikke op
Liiban Abdulle har politianmeldt sin leder og en HR-konsulentfor overtrædelse af racediskriminationsloven.
Det skyldes, at de andre medarbejdere der var med i bilen til slutningen af vagten alle var etnisk danske. Og selvom man i første omgang mente, at snifferøret havde ligget på passagersædet, var det kun Liiban Abdulle, der blev suspenderet begge gange. De andre kollegaer kunne møde på arbejde.
Liiban Abdulle mener, at han har gjort, hvad han kan for at bevise, at han er uskyldig. Nu ligger sagen hos hans fagforening, FOA, som vil gå i gang med at forhandle med Odense Kommune.
Han har permanent opholdstilladelse i Danmark, men er endnu ikke dansk statsborger. Det får han først, når han har haft et arbejde i tre og et halvt år. Med fyringen nåede han kun at være ansat i to år og tre måneder. Så den drøm er indtil videre udskudt.
Målet for ham er ikke at få erstatning. Det er at få sit arbejde i Aftengruppe Nord tilbage.
- Jeg vil gå så langt, som jeg kan. Hvis den skal ende i arbejdsretten, ender den i arbejdsretten.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.