Fynbo nomineret til prestigefyldt pris
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skuespiller Claes Bang er nomineret til den svenske pris Guldbaggen for sin hovedrolle i filmen "The Square".
Succesen fortsætter for den fynske skuespiller Claes Bang, der har hovedrollen i den svenske film "The Square".
Fynbo efter Guldpalmen i Cannes: - Det er for sindssygt
"The Square", som vandt Guldpalmen i Cannes, er en sindssyg god film, man får det rigtig skidt af at se, siger den danske hovedrolleindehaver.
Den danske skuespiller Claes Bang befandt sig søndag aften i Cannes, hvor han kunne se manges favorit ”120 slag i minuttet” få andenprisen ved den sydfranske filmfestival.
På det tidspunkt manglede kun hovedprisen, Guldpalmen, at blive uddelt, og Ruben Östlunds film ”The Square” med Claes Bang i hovedrollen havde endnu ingen priser fået.
- Jeg nåede faktisk at spørge Ruben: ”Altså, de har vel ikke bedt os om at komme, hvis ikke de vil give os et eller andet,” griner Claes Bang over en telefonforbindelse fra Cannes.
- Og så kunne vi jo kun sige, at så måtte vi vel for fanden skulle have den helt store. Og det fik vi så også. Altså, det er for sindssygt. Det er fandeme for sindssygt, siger en glad Claes Bang til TV 2, kort efter at ”The Square” har fået Guldpalmen.
Decideret feelbad-film
Han er glad og stolt. Men Claes Bang kan ikke sige, om han er overrasket. For selvom han har været i Cannes hele ugen, har han ikke haft tid til at se de andre film i hovedkonkurrencen.
- Det har været heftigt, mand. Det har været heftigt. For man laver så meget presse, som man aldrig har prøvet i sit liv, siger den danske skuespiller, der har været en ombejlet mand i det sydfranske.
Han har ugen igennem høstet roser fra kolleger og anmeldere for sin rolle i ”The Square”, hvor han spiller den ambitiøse museumsdirektør, Christian, som bliver bestjålet, nogle dage inden udstillingen ”The Square” åbner, og selv indleder jagten på gerningsmanden.
Det er ifølge Claes Bang en ”helt sindssyg god film”, som ikke ligner noget, han nogensinde før har set.
- I forhold til det begreb, man har, der hedder en feelgood-film, så er det her i decideret grad en feelbad-film. For man får det faktisk rigtigt skidt med sig selv, når man ser den, siger han.
Kærligheden vinder til sidst
Men samarbejdet med den svenske instruktør gav ikke ’bad feelings’, selvom danskeren og svenskeren har haft mange kampe undervejs.
- Det kan godt være, at bølgerne har gået højt, men jeg vil stadig sige, at kærligheden vinder alligevel til sidst. For hold kæft, hvor holder jeg af ham, og hvor har det været fantastisk at lave det her, siger Claes Bang.
Derfor er hans budskab til den guldpalmevindende instruktør også:
- Jeg vil sige, at han skal fortsætte i det spor, som han har snuden nede i, fordi han har fat i den rigtig lange ende. Og så vil jeg sige til ham, at jeg synes, han skal bruge mig i sin næste film igen, for det kunne være skidesjovt.
Med en mobiltelefon i den ene hånd og et lille glas champagne i den anden fortæller Claes Bang, at der nu skal festes i Cannes.
Men for den danske hovedrolleindehaver bliver det en mere afdæmpet sejrsfest, for han skal tidligt op og videre til Edinburgh i Skotland, hvor han skal spille forestilling på tirsdag.
- Så det kan ikke nytte noget, jeg drikker mig helt i hegnet, kan jeg mærke.
Torsdag har Det Svenske Filminstitut offentliggjort, at Claus Bang er nomineret til Sveriges største filmpris, Guldbaggen, for sin rolle.
"The Square" er nomineret i seks kategorier i alt.
I forvejen har Claes Bang modtaget en European Film Award for hovedrollen. Desuden er "The Square" nomineret til en Golden Globe, og den er indstillet til at blive nomineret til en Oscar.
Filmen har også modtaget Guldpalmen i Cannes i maj.
Claes Bang spiller i filmen en succesrig kunstnerisk leder af et moderne kunstmuseum, der har en ny udstilling på vej med navnet "The Square".
I dagene op til udstillingens åbning kommer han ud for flere groteske situationer, der får ham til at stille spørgsmål ved sit eget moralske kompas.
Prisuddeling på live-tv
Den svenske instruktør Ruben Östlund står bag "The Square", som også har danske Christopher Læssø på rollelisten.
På vej til Hollywood: Claes er midt i sit livs gennembrud
Skuespilleren Claes Bang er aktuel i prisbelønnet biograffilm, og det har åbnet døren til Hollywood. Men indtil videre passer han sit arbejde på Odense Teaters mindste scene.
- Claes, vil du lige skifte tøj, så det passer til fjerde akt, så tager vi lige en prøve med dig og Natalí.
Instruktør Peter Dupont Weiss udsteder ordrer til skuespiller Claes Bang og resten af holdet på Odense Teater. Der skal tages billeder til pressemateriale på forestillingen Byen, der snart har premiere. Både skuespillere og sceneteknikere knokler med replikker, scenografi og lys.
Forestillingen spilles på Odense Teaters mindste scene, den såkaldte værkstedsscene. En intim teaterscene med kun få pladser til publikum. Den lille fynske scene er så langt fra Hollywood, som man næsten kan tænke sig.
Men Hollywood er alligevel i tankerne hos flere af de tilstedeværende. Det skyldes, at skuespilleren Claes Bang i øjeblikket pendler frem og tilbage mellem Odense og USA for at forhandle om job i kommende internationale biograffilm.
- Han er enormt god til at være nærværende her, og han er faktisk meget afdæmpet omkring det, der sker for ham i filmbranchen, siger Natalí Vallespir Sand, der spiller sammen med Claes Bang i forestillingen Byen.
Nyt bud på superstjerne
En hovedrolle i den premiereaktuelle The Square har pludselig åbnet dørene til filmbranchen for Claes Bang, ikke mindst fordi filmen for nylig vandt en af verdens mest fornemme filmpriser: Den Gyldne Palme, hovedprisen ved Filmfestivalen i Cannes. Det har blandt andet betydet, at Claes Bang af branchefolk er blevet nævnt som et nyt bud på en dansk superstjerne, som kan supplere Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau i internationale hovedroller.
- Jeg har jo aldrig før oplevet at få så meget opmærksomhed, så det er helt absurd pludselig at modtage 40 opkald om dagen fra folk, der vil tale om mit arbejde, fortæller den 50-årige Claes Bang.
Vil kombinere film og teater
Skuespilleren lægger dog stor vægt på at passe sit arbejde her og nu på Odense Teater, uanset udsigten til et gennembrud i Hollywood. Flere konkrete filmprojekter er al under forhandling i USA.
- Jeg elsker teaterscenen, og lige nu er jeg jo her. Kontakten med publikum, der gør hver forestilling unik, er noget af det, der gør, at jeg ikke er klar til at vælge teateret fra til fordel for de store filmprojekter. Min plan er at kombinere tingene, så jeg kan arbejde med både teater og film, siger Claes Bang.
Om den plan holder vil den nærmeste fremtid vise. Den prisbelønnede film The Square har premiere i biografer over hele verden den 23. november, så på det tidspunkt vil interessen for Odense-skuespilleren stige til nye højder.
Indtil da kan Claes Bang opleves på Odense Teater i forestillingen Byen fra i morgen tirsdag og frem til 28. oktober.
"The Square" er ikke den eneste film, der har dansk islæt ved den svenske filmpris.
Den danske instruktør Janus Metz er nomineret for at have instrueret filmen "Borg" om tennisspilleren Björn Borg. Filmen kredser om Wimbledon-finalen i 1980 mellem Björn Borg og John McEnroe.
"Borg" er ligeledes nomineret i adskillige andre kategorier. Blandt andet er hovedrolleindehaveren, Sverrir Gudnason, der spiller Björn Borg, nomineret til bedste mandlige hovedrolle.
Dermed kæmper den svenske skuespiller og Claes Bang om samme pris.
Guldbaggen uddeles 22. januar i Stockholm og prisuddelingen vises live på svensk tv.