Fynsk landsholdsspiller i blindesport:
- Her er jeg ikke Juliane, der har et synshandicap
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For knap et år siden begyndte Juliane Lund til sporten goalball. Knap to måneder senere kom hun på landsholdet, og hun fortæller, at sporten har hjulpet hende til både at blive mere social og se mere positivt på tilværelsen.
Juliane Lund gik på to måneder fra komplet nybegynder til landsholdsspiller i sporten goalball. Det var med en vis skepsis, hun overhovedet forsøgte sig med spillet, der er et boldspil specielt designet til blinde og svagtseende.
Den 17-årige gymnasieelev var kun 13 år, da hun fik konstateret øjensygdommen stargardt. Det er en sygdom, der angriber øjnenes nethinde og gør, at midten af ens synsfelt bliver dårligt.
Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende
Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.
- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve.
“Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.”
Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.
- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.
Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.
- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.
Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.
- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.
Undgik akkurat operation
Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.
I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.
“De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.”
- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.
Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.
- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.
Gigt kan ramme alle
De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre.
Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.
- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.
Sådan stemmer du på gigt-projektet
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.
Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.
Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.
- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.
Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.
- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.
Gigt er en folkesygdom
- 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
- Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
- Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
- Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt.
- Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
- Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Supermennesker donerer
Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.
Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.
Sådan transplanterer forskerne afføring
- Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
- Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
- Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
- Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs.
Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.
Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid.
For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.
- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.
Det betyder, at Juliane Lund i dag kun har seks procent af sit syn tilbage.
- Jeg var rigtig ked af det de første dage, men jeg var også rigtig positiv. Jeg tænkte: I det mindste bliver jeg ikke blind lige nu, og jeg kan heldigvis gå rundt og være mig selv. Jeg er ikke blevet en anden person, bare fordi jeg har fået et synshandicap, siger hun til TV 2/Fyn.
Hvad er goalball?
Goalball er en sport specielt designet til blinde og svagtseende. Hvert hold har tre spillere. Spillet foregår på en bane, der er 18x9 meter. I hver ende af banen står ni meter brede mål, der måler 1,3 meter i højden.
Bolden, man spiller med, har en klokke i midten, så spillerne kan høre, hvor den er. Formålet er kort og godt at kaste bolden i modstanderens mål og blokere bolden, når modstanderen kaster.
Frem til, at hun fik konstateret stargardt, havde Juliane Lund stort set spillet håndbold hele sit liv.
Det blev hun dog nødt til at stoppe med, efter sygdommen tog så meget af hendes syn, at hun ikke længere kunne spille.
Skeptisk i begyndelsen
Juliane Lunds synskonsulent kom med et forslag til en sport, der kunne erstatte håndbold: Hvad med at begynde til goalball? Den idé var hun dog i første omgang ikke særlig imponeret over.
- Jeg var faktisk rigtig negativ omkring det til at begynde med, siger Juliane Lund.
I oktober sidste år gav hun det dog alligevel et forsøg, og det skulle vise sig at være en god idé. Allerede i december var hun til sin første landsholdstræning, og i januar var hun med landsholdet i Finland for at spille landskamp.
- Det viste sig, at det jo bare en den sjoveste sport og de fedeste mennesker, man møder, og man lærer simpelthen så meget af det, siger hun.
- Her er jeg ikke Juliane, der har et synshandicap. Her er jeg faktisk en af dem, der ser bedst. Så det er bare fedt, at man lærer en masse ting om en anden livsform fra de andre, som er mere svagtseende, end jeg er, siger hun.
Ventetider til høreundersøgelser er faldet markant for fynboerne
To fynske sygehuse har formået at reducere deres ventelister for høreundersøgelser med over 25 uger.
Sidste år stod flere borgere i Region Syddanmark på en lang venteliste for at blive undersøgt for, om de skulle have høreapparat.
Ventetiden for fynboer med hørebesvær kunne være på mere end to år. Derfor besluttede politikerne i regionsrådet at gennemføre en plan for at nedbringe ventetiderne på høreområdet i Region Syddanmark.
Det har ført til, at ventelisterne i regionen er faldet markant. De involverede sygehuse på Fyn har været Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt. De har henholdsvis reduceret deres ventetid på 121 og 130 uger i april 2018 til 30 og 25 uger.
Og det er til stor glæde for sundhedsudvalgsformand Poul-Erik Svendsen (S).
- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi har formået at gøre så stort et indhug i ventetiderne. Det skyldes en kæmpe indsats fra medarbejderne, der virkelig har lagt sig i selen for at få undersøgt så mange som muligt
Ventetiden skal længere ned
Regionsrådspolitikerne fjernede i 2018 det økonomiske loft, som alle afdelinger arbejdede under. Loftet satte en begrænsning for, hvor mange behandlinger eller undersøgelser en enkelt afdeling kunne lave. Udover at fjerne loftet blev der også afsat penge til at uddanne flere medarbejdere.
Det gjorde, at ventetiden blev reduceret ved, at de forskellige afdelinger på sygehusene fik en økonomisk kompensation per patient.
- Afdelingerne har fået at vide, at de får penge, for hver patient de har igennem, så de bare kunne øge indtaget, fortæller Poul-Erik Svendsen.
Og selvom man er nået langt med ventelisterne, vil formanden have dem bragt endnu længere ned. Han forsikrer, at de kommer helt ned på tre måneder over en overskuelig fremtid.
Og selvom der er mange ting, der adskiller håndbold og goalball, var der ting, Juliane Lund kunne tage med over i sin nye sportsgren.
- Jeg havde en rigtig god håndboldarm, så jeg havde lidt mere kraft end de fleste andre nybegyndere. Og så er jeg høj, så jeg dækker meget af banen, siger hun.
- Jeg er blevet meget gladere
Om to uger rejser Juliane Lund med resten af landsholdet til Rostock i Tyskland, hvor europamesterskaberne i goalball skal afgøres.
Første kamp er mod Rusland. Og netop den slags oplevelser håber hun på mange flere af.
Hvad drømmer du om for fremtiden?
- Det er et svært spørgsmål, for jeg ved ikke, hvad jeg kan. Jeg drømmer jo om at få en almindelig uddannelse ligesom de fleste andre unge. Men jeg drømmer også om at komme til en hel masse af de store turneringer.
Turnereingen i Rostock begynder 9. oktober. Både det danske kvinde- og herrelandshold i goalball har tidligere vunder EM.
Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar
Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.
Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.
– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.
Fra opvasker til kaptajn
Fremover får Banjo’s en ny kaptajn ved roret. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Thomas Pedersen begyndte hos Banjo’s som opvasker allerede som 14-årig. Gennem årene er han vokset ind i rollen som en nøgleperson i forretningen og står nu klar til at føre grillbaren ind i en ny æra.
– Jeg har ramt Sørens hjerte, og så har jeg bare arbejdet mig op. Fra at vaske tallerkener til nu at skulle overtage tronen, fortæller Thomas Pedersen.
Efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag frituregryderne hos Banjo’s står han nu klar til at tage grillrestauranten ind i fremtiden. Heldigvis står han ikke alene. Hans kæreste, Micha Borg, kommer til at hjælpe til som kollega. De mødte i øvrigt hinanden på Banjo’s.
– Vi fungerer godt sammen. Vi kan bevare roen, når der er travlt, uden at vi bliver sure på hinanden, forklarer Thomas og fortsætter:
- Når hun sætter sig for noget, så går hun også hele vejen.
Micha Borg har arbejdet hos Banjo’s de seneste to år, hvor hun altså mødte Thomas Pedersen. Hun er ikke overrasket over, at stafetten nu bliver givet videre til hendes kæreste.
- Jeg har vidst længe, at det var den vej, at det gik. Jeg håber, vi kan fortsætte i den gode ånd, som vi er i lige nu. Det føles som en lille familie herude, siger Micha Borg.
På trods af at det nu bliver Thomas Pedersen med Micha Borg ved sin side, der nu skal drive forretningen videre, så understreger den nye chef, at både menuen og stemningen forbliver, som kunderne kender og elsker den.
– Men der må også gerne ske skæve ting, tilføjer Thomas med et smil.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Lørdagen byder på sol - men tag varmt tøj på
kopieret!
Lørdag bliver en dag med tørvejr og mulighed for en del sol. Dagen kommer til at starte under frysepunktet, men som dagen skrider frem vil temperaturen befinde sig et sted mellem frysepunktet og tre graders varme.
Solen kan nogle steder også holde lidt igen, indtil vi bevæger os op af formiddagen.
Men med en let til frisk vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan svinge fra at være stedvis hård og op til kuling, så kommer det til at føles ganske koldt.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her