Vil du give tre-fire-fem kroner mere for en bakke tomater?
Det tror dagligvarebranchen ikke, og det har nu kostet 30 ansatte vinterjobbet hos Fyns største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn.
De stigende energipriser i Europa betyder nemlig stigende omkostninger hos gartnerierne, og dermed dyrere varer i butikkerne.
Samtidig tror detailhandlen altså ikke på, at kunderne vil betale ekstra for de nærlokalt producerede tomater. Kunderne vil i stedet købe spanske tomater - og det koster arbejdspladser på Fyn.
- Vi har desværre været nødt til, at skille os af med nogle medarbejdere, som vi normalt har inde om vinteren. Det positive er, at vi tager dem ind igen til foråret, men det er selvfølgelig altid kedeligt at skulle sende nogle medarbejdere hjem, siger direktør Mads Pedersen.
Vi har tidligere sagt, at vi ikke tror, det kan blive værre, men desværre har det vist sig, at det kun er gået den forkerte vej
Energipriserne er de seneste seks måneder steget og steget, og tomatproducenten på Assensvej syd for Bellinge er på den konto derfor blevet nødt til at reducere vinterens produktion kraftigt.
- De seneste fem år har vinter-produktionen været stigende, men vi har desværre været nødt til at reducere med 40 procent i år, siger Mads Pedersen.
Kun gået den forkerte vej
Således er der ikke kun færre på job i drivhusene, men flere drivhuse er lukket af, så der nu produceres tomater på 300.000 planter fordelt på 30.000 kvadratmeter.
Mads Pedersen forventer, at foråret vil bringe tomatproduktionen i nærheden af normalen, men han tvivler på, at priserne på el og gas vil falde.
- Vi har tidligere sagt, at vi ikke tror, det kan blive værre, men desværre har det vist sig, at det kun er gået den forkerte vej.
- Så lige nu afventer vi og holder vejret, og ser hvad der sker resten af vinteren her.
Ifølge energiindustriens branchefællesskab, DI Energi skyldes de stigende energipriser blandt andet en høj efterspørgsel som følge af den kraftige økonomiske genopretning ovenpå coronakrisen.
- Samtidig har udbuddet ikke kunne følge med. Vejrforhold har medført mindre produktion af elektricitet fra vind- og vandkraft kombineret med en kold vinter og varm sommer, som har øget behovet for energi til opvarmning og nedkøling af bygninger, udtalte DI Energis direktør, Troels Ranis forleden.
Han tilføjede, at det er meget svært at spå om udviklingen i for eksempel elpriserne, der fremadrettet også vil blive påvirket af den økonomiske genopretnings styrke og vejrlig, der påvirker produktionen af el.
Dog er der en forventning om, at elpriserne vil rette sig efter vinteren, og finde et nyt leje i løbet af foråret eller sommeren næste år.
Indtil da ser Mads Pedersen ind i sekscifret månedlig merudgift.
- I denne tid er det to millioner kroner ekstra om måneden, så det er virkelig noget der kan mærkes, siger han.
Han håber, at virksomheden kan undgå røde tal på bundlinjen, men el- og gasprisernes himmelflugt vil kunne ses i regnskab.
- Vi kommer ikke med noget kønt regnskab, men jeg håber vi får sorte tal, siger Mads Pedersen.
Grøn energi med potentiale
På sigt arbejder Alfred Pedersen på at blive uafhængig af eksterne leverandører, og har gang i et større projekt med grøn energi.
- Vi er meget, meget bevidste om først og fremmest at komme fri af fossile brændstoffer, og derudover gøre os mere uafhængige af, hvad der sker ude på det energipolitiske marked, siger Mads Pedersen.
Helt konkret, hvad der arbejdes med vil Mads Pedersen ikke komme ind på, men siger dog, at man arbejder på at opsamle og lagre solens energi og genbruge den i et lukket økosystem.
- Ambitionen er, at vi kan sætte det første demonstrationsprojekt op i 2023, siger han og tilføjer:
- Ultimativt skulle det frigøre os helt for fossile brændstoffer. Det vil måske kunne reducere vores energiforbrug med 50 procent, og hvis vi får succes med, så er der andre der kan bruge det.