Fyringer på vej: Kulturnedskæringer bygger på misforståelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune vil spare 70 millioner på by- og kulturområdet. Men spareplanen bygger på en unuanceret debat, lyder kritikken fra kendt kulturaktør.
Færre penge til kultur, og flere penge til ældre og og børn.
Sådan er grundtanken bag en stor spareplan, der lige nu er på vej på kulturområdet i Odense Kommune.
En omfordeling af kommunens penge er nødvendig, mener et byrådsflertal. Årsagen er et stigende antal ældre borgere og flere børn, som presser kommunens økonomi.
Men spareplanen bygger på en misforståelse af, hvad der er velfærd i en kommune, mener lederen af Spoken Word Festival i Odense, Betina Følleslev.
- En god kommunal service på kulturområdet er ikke kun pynt på kransekagen. Det er med til at sikre et fællesskab, som er helt nødvendigt, hvis en kommune skal kunne fungere, siger hun til TV 2/Fyn.
“Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet.”
Samtidig mener festivallederen, at man helt overser den vigtige konsekvens, at nedskæringer på kulturområdet også kommer til at koste arbejdspladser.
- Hvis man skærer kultur væk, så er der job, der forsvinder inden for det område. Med færre tilbud følger også færre arbejdspladser, både med hensyn til at finde på de kulturelle tilbud og at sørge for, at tingene praktisk sker, siger Betina Følleslev.
Kultur er et arbejde
Hun er selv fast beskæftiget som leder af Spoken Word Festival, der sidste år stod bag 60 forskellige events i Odense. En festival, som består af både gratis tilbud og arrangementer med entré - og som sikrer kulturarbejdspladser både op til og under festivalen.
- Det er et arbejde og ikke noget, man gør i sin fritid. Mange mennesker i Odense Kommune arbejder professionelt med kultur som erhverv. Med så store besparelser, som der nu lægges op til, risikerer mange at miste jobbet, siger Betina Følleslev.
Odense vil spare massivt på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd
Det bliver især kulturområdet i Odense Kommune, der står til at skulle holde for, når politikerne i Odense skal finde flere penge til velfærd i de kommende år.
Der bliver færre penge til kulturen i Odense og samtidig skal borgerne i Odense betale mere for at bruge kommunale tilbud. Det kunne eksempelvis være i form af mere brugerbetaling på friluftsbad, biblioteker og teatre. Det fremgår af det oplæg, som politikerne i Økonomiudvalget i Odense skal diskutere på dets næste møde på tirsdag.
Det er direktørerne fra de fem forvaltninger i Odense, der har lavet et oplæg til, hvordan der kan flyttes penge til velfærd fra andre områder i kommunens budget de kommende år.
Direktørerne foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
Vækst og udvikling 27 millioner
Kultur, oplevelser og 28 millioner
Udbud og kontrakter 5 millioner
Fritidsområdet og folkeoplysning 10 millioner
Entre og gebyr 5 millioner
Facility management 2 millioner
Vej- og vintertjeneste 4 millioner
Reduceret prisfremskrivning 25 millioner
Kan- og skal opgaver 14 millioner
Mindreforbrug på elever og fleksjobbere 10 millioner
Løbende anlægsrammer 10 millioner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Flere børn og ældre presser økonomien
Ifølge kommunens fremskrivningerne kommer der flere børn og ældre i Odense Kommune, og for at kunne holde opretholde det nuværende velfærdsniveau skal der findes penge til de områder. Direktørgruppen i Odense Kommune har vurderet, at udfordingen vil være løst de kommende fire år, hvis der hvert år bliver flyttet 200 millioner kroner ekstra til velfærd fra andre kommunale områder.
Politikerne i Odense Kommune har allerede besluttet, at der skal spares 60 millioner kroner på administrationen i de fem forvaltninger i Odense Kommune. Pengene er fordelt så der skal findes 20 millioner kroner på administrationen i Borgmesterforvaltningen, 16 millioner kroner på administrationen i By- og kulturforvaltningen, mens Børne- og unge-, Ældre- og handicap- og Beskæftigelses- og socialforvaltningen hver skal finde otte millioners besparelser på administrationen.
Hårdt angreb mod kulturen
Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley, Rad.V., glæder sig over, at der er flere penge på vej til børnene og de ældre i Odense.
- Det er glædeligt, at der kommer flere børn i Odense, for det er et udtryk for, at byen er i vækst og, at Odense er et sted man gerne vil bo. Men der følger udfordringer med. Jeg synes, at fordelingen (mellem forvaltningerne, red.), er lidt et udtryk for, hvad opgaven går ud på, men også for hvor vi som by bruger flest penge, siger Susanne Crawley, Rad.V.
Også den konservative Søren Windell der er ældre- og handicaprådmand er glad for, at der er flere penge på vej til hans område, men han erkender, at forslaget fra direktørgruppen kommer til at gå hårdt ud over kulturen i Odense.
- Det her er et rigtig, rigtigt hårdt angreb mod kulturen i Odense, det er der ingen tvivl om. Og det her kommer til at gøre ondt hele vejen rundt, ikke alene i By- og kulturforvaltningen, men i alle forvaltningerne. I det udspil der er kommet i dag er noget spiseligt, noget mindre spiseligt og noget helt uspiseligt.
Den konservative rådmand vil dog ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad han betragter som uspiseligt, da han vil gemme forhandlingerne til mødet i økonomiudvalget på tirsdag.
Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel, mener, at det handler om at forsvare velfærdssamfundet, når man flytter pengene fra kulturområdet. Han peger på, at børnetallet vil stige i Odense, og at der kommer en tredjedel flere ældre i fremtiden.
- Jeg har også været ude sammen med flere andre borgmestre fra forskellige partier for at gøre Christiansborg opmærksom på, at det også er vigtigt, at de kommer ind i kampen for at sikre, at vores velfærdssamfund bryder sammen, når der kommer flere ældre, siger han.
- Når dagen er omme, så bliver vi jo nødt til at prioritere, hvis vi ikke får hjælp fra Christiansborg, og her vælger jeg altså velfærden i den her sammenhæng.
Flere børn og ældre i Odense
Tal fra Børn- og ungeforvaltningen viser, at vil der mangle 300 millioner kroner over de næste 10 år til børn- og unge, hvis det nuværnede serviceniveau skal opretholdes.
Det skyldes, at der frem mod 2028 vil være 3.500 flere børn mellem 0 og 16 år.
Tal fra Ældre- og Handicapforvaltningen viser, at der i 2028 vil være 51 procent flere 80-89-årige - det svarer til 3.505 flere borgere - og 22 procent flere over 90 år - i alt 334 ekstra borgere. Samlet vil det koste 208 millioner kroner, hvis det nuværende serviceniveau på området skal opretholdes.
By- og kultur skal finde flest penge
Samlet bliver det By- og kulturforvaltningen med rådmand Jane Jegind, Venstre, i spidsen, der skal finde flest penge til velfærd de kommende år. Allerede i budgettet for 2020 står By- og kulturforvaltningen til at skulle finde 70,5 millioner kroner, borgmesterforvaltningen 47,6 millioner kroner, Beskæftigelses- og socialforvaltningnen 11 millioner kroner, Ældre- og handicap 6,3 millioner kroner mens Børn- og ungeforvaltningen skal finde 4,6 millioner kroner i budgettet næste år.
Forslaget har endnu ikke været behandlet politisk endnu. Foreløbig er det kun et forslag fra embedsmændene, der fik pålagt opgaven 20. februar. På tirsdag skal politikerne tage stilling til forslagene.
Allerede inden de planlagte besparelser på by- og kulturområdet har Odense Kommune skåret stillinger væk i kommunens administration svarende til 60 millioner kroner.
Udsigten til flere arbejdsløse er en konsekvens, som har en tendens til at blive overset i debatten om kulturnedskæringerne, mener festivallederen.
- Jeg siger ikke, at der ikke skal være nok mennesker til at tage sig af ældre og børn, men det bør italesættes, at det også har konkrete konsekvenser at skære ned på andre områder. Kulturområdet repræsenterer også et arbejdsmarked, som rammes hårdt, hvis der forsvinder arbejdspladser, siger Betina Følleslev.
Mindre vækst
Kulturbesparelserne har mødt kritik fra flere sider, blandt andet har Dansk Industri advaret om, at det vil påvirke Odense Kommunes vækst negativt.
Brancheforeningens bekymring går blandt andet på, at det bliver vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Odense, hvis kommunens servicetilbud på kulturområdet ikke er velfungerende.
Den bekymring deles af Betina Følleslev:
- De seneste fem år er der virkelig sket noget i kraft af et ændret mindset, hvor kreative mennesker vurderer Odense som et fedt sted at bo og arbejde. Men vi er ikke i mål endnu, og risikoen vil være at miste momentum i Odense Kommunes udvikling.
- Og det er vel at mærke en langt bredere bekymring end bare den konkrete udsigt til, at jeg og andre mister vores arbejde, tilføjer hun.
Vil spare på vækst:
- Det er helt forkert, det Odense vil gøre
Det er fornuftigt når Odense Kommune vil justere på vækstindsatsen, mener Fynsk Erhverv og er dermed enig med borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Dansk Industri Fyn mener det er helt galt.
Politikerne i Odense Kommune lægger op til massive besparelser på kulturen for at få råd til fremtidens velfærd. Og det skaber debat. Ikke kun på tværs af byrødderne, men også hos interesseorganisationerne.
Hos Fynsk Erhverv kan man se fornuften i, at trække i bremsen på det udviklintgstog, som har buldret frem i Odense og på resten af Fyn de seneste år, mens man hos Dansk Industri Fyn vil have smidt endnu kul på kedlerne,
Direktørgruppen i Odense Kommune vurderer at der skal findes 200 millioner kroner til fremtidig velfærd, og foreslår, at der blandt andet spares 27 millioner kroner på området "vækst og udvikling", som blandt andet dækker et vækstsekretariat, oplevelser, turisme og iværksætteri.
Udover vækstområdet skal der også spares på administration og kulturområdet.
Sparekataloget falder ikke i god jord hos formanden hos Dansk Industri Fyn, Poul Strandmark. Han siger ganske kort, at hvis der ikke investeres, kommer der ingenting tilbage.
- Vi har rigtig, rigtig mange beviser for her i Odense, at det vi har investeret i events og vækst det virkelig har kastet noget af, siger Poul Strandmark.
Hos Fynsk Erhverv rystes der til gengæld ikke på hovedet over, at fjerne de mange støtte-millioner. Her siger formand Henrik Neelmeyer til TV 2/Fyn:
- Umiddelbart lyder det voldsomt, men omvendt må man også sige, at Odense har et enormt momentum i øjeblikket, ligesom resten af Fyn.
Væksttog sat på skinner i 2013
I 2013 sagde formanden for Odense Business Task Force, Lars Nørby Johansen, at der skulle investeres massivt i både events og erhvervsliv:
- Det vil bidrage til at øge produktiviteten og skabe beskæftigelse, sagde han.
Det var den daværende borgmester Anker Boye (S) enig i, og mente at det ville bidrage til et "ordentligt skattegrundlag".
- Det er det vi skal bruge til at give god service i fremtiden, sagde Anker Boye.
I 2013 var Odense gået i stå, men nu, godt fem år senere, er byen ifølge forvaltningerne tilbage i sporet. Og vurderingen er nu, at der skæres i den kommunale vækstindsats.
- Så er det ligesom en virksomhed i det private erhvervsliv, der må vi en gang imellem også justere og trimme og spare lidt og fokusere på andre ting, siger Henrik Neelmeyer.
Men det er helt galt, siger Dansk Industri Fyns fomand. Han kalder det en "helt forkert politik":
- Tværtimod skal man fortsætte det man gør, og vækste endnu mere. Så kommer der endnu flere penge i kassen. Og dermed er der penge til det velfærd der er behov for om tre-fire år, siger Poul Strandmark.
Fakta
Direktørgruppen i Odense Kommune foreslår, at der i næste års budget flyttes penge fra følgende områder:
- Vækst og udvikling: 27 millioner kroner
- Kultur, oplevelser: 28 millioner kroner
- Udbud og kontrakter: 5 millioner kroner
- Fritidsområdet og folkeoplysning: 10 millioner kroner
- Entre og gebyr: 5 millioner kroner
- Facility management: 2 millioner kroner
- Vej- og vintertjeneste: 4 millioner kroner
- Reduceret prisfremskrivning: 25 millioner kroner
- Kan- og skal opgaver: 14 millioner kroner
- Mindreforbrug på elever og fleksjobbere: 10 millioner kroner
- Løbende anlægsrammer: 10 millioner kroner
I alt skal der altså findes 140 millioner kroner på en række områder. Pengene skal i stedet bruges på børn og ældre.
Det kommer til mærkes
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) hælder til Henrik Neelmeyers justering-modellen:
- Hvis vi vil prioritere til velfærden, så skal vi prioritere fra andre steder. Og når det er 200 millioner kroner vi taler om, så kommer det også til at mærkes nogen steder, siger Peter Rahbæk Juel.
Den tankegang preller af på Poul Strandmark:
- Du skal kigge lidt på den gode cirkel. For at få et udkomme, så skal du investere nogle penge. Og hvis man investerer lidt i gode virksomheder, så skaber det flere job, og det skaber flere arbejdspladser i byen. Og dermed større skattegrundlag. Og dermed er flere penge til velfærd, siger formanden.
Forslaget fra direktørgruppen skal behandles på et møde i økonomiudvalget tirsdag i næste uge.
Danmarks Statistik har netop udgivet en rapport, som kortlægger den del af arbejdsmarkedet, som ligger inden for kulturområdet.
Den typiske kulturarbejder er ifølge rapporten kvinde. Hun er yngre og bedre uddannet end den gennemsnitlige borger på arbejdsmarkedet.
Flere kulturpenge
Rapporten sætter blandt andet specifikt tal på arbejdsstyrken på folkebiblioteker, museer og teatre. Det vil sige tre områder, hvor en velfungende kommunal økonomi er afgørende for beskæftigelsen.
De tre områder beskæftigede i løbet af det kortlagte år på landsplan 23.900 personer, som tilsammen udførte arbejde, svarende til 13.200 årsværk.
Den samlede indkomst fra jobs på henholdsvis biblioteker, museer og teatre var 4,5 milliarder kroner, mens indkomsten fra arbejde på andre arbejdssteder var på 1,3 milliarder kroner.
Ifølge rapporten bevilgede stat og kommuner i 2018 til sammen 23,9 milliarder kroner til kultur i 2018. Det svarer til en stigning på 3,4 procent i forhold til året før.
Læs hele rapporten via linket herunder.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.